1944 – Forordning vedrørende automobilkørsel i Danmark

Fra og med i dag træder følgende forordning vedrørende automobilkørsel i Danmark i kraft:

  1. Fra i dag kl. 16.00 er enhver form for automobilkørsel i landkommunerne forbudt.
  2. Undtaget fra forbuddet er de sædvanlige mælketransporter og lægevogne, disse dog kun for så vidt de benyttes til direkte udøvelse af lægegerning, samt lastvogne som kører med militære formål for øje og for Organisation Todt, i begge tilfælde med fornødne køretilladelser.
  3. Automobilkørsel i byer og landsbyer indenfor bygrænsen omfattes ikke af dette forbud.
  4. Fra den 21. ds. kl. 15 er automobilkørsel på landet tilladt for automobiler, som er i besiddelaf af en særlig køretilladelse, udstedt af en tysk Standortkommandantur eller et af de tyske politis tjenestesteder. Ansøgninger herom kan fremsættes over for den lokale tyske Standortkommandantur eller de tyske polititjenestesteder.
  5. Overtrædelse af dette forbud vil medføre beslaglæggelse af automobilet og straffeforfølgelse over for chaufføren, henholdsvis ejeren.

København, den 19. september 1944.

Den højere SS- og politifører i Danmark.

Kilde: Hejmdal, 20. september 1944

1944 – Opråb til den danske befolkning

Pressekontoret for den højere SS og politifører i Danmark meddeler:
Mord, sabotage og forbrydelser har i mere end et år været kendetegnet for det offentlige liv i Danmark. Det danske politi ønskede ikke at træde kraftig op imod denne anarkistiske udvikling. Ved hjælp af tvetydige opråb, som blev forstået på den rigtige måde af den politiske underverden, troede man at kunne tilfredsstille den i opretholdelse af ro og orden interesserede besættelsesmagt. Endvidere er det fastslået, at sabotage og mord blev understøttet aktivt at det danske politi. Alt tydede på en opløsning af retstilstandene, og man drev Danmark frem mod bolcheviseringen. Det lykkedes en forbryderisk underverden at vinde så megen indflydelse i det offentlige liv, at den med resultat kunne proklamere generalstrejke og andre alvorlige forstyrrelses af den offentlige orden.

En besættelsesmagt fra et land, som i den alvorligste time kæmpoer for sit liv, kan ikke længere tillade en sådan udvikling. Dens interesse ligger i opretholdelse af ro og orden. Besættelsesmagten ser sig derfor nødsaget til at foretage en omorganisaering af det danske politi. Indtil denne omorganisering er bragt til ende, indføres der derfor fra i dag den 19. september 1944, kl. 12.00 politimæssig undtagelsestilstand over hele Danmark. Hele det danske politi sættes indtil videre ud af funktion.

I overgangsperioden garanterer den tyske besættelsesmagt for ro og orden. Vi ønsker at yde den velvilligt indstillede del af befolkningen enhver tænkelig beskyttelse mod forbrydelser. De af besættelsesmagten gennemførte forholdsregler er udelukkende af politimæssig art. Der er derfor ikke forudset noget indgreb i den statslige og kommunale forvaltning.

Alle handlinger, som tager sigte på at forstyrre genindførelse af ro og orden vil blive hensynsløst bekæmpet.

Den. 19. september 1944.

Den højere SS- og politifører i Danmark, Pancke, SS-Obergruppenführer und General der Polizei.

Kilde: Hejmdal, 20. september 1944.

1944 – 9. april 1944

Den 9. april 1944 afsluttes Danmarks fjerde år under fremmedvældet. I intet af besættelsens tidligere år har vort land måttet lide så meget under nazismens voldsmetoder, retsbrud og vilkårlighed som i det nu forløbne. Men alligevel passerer vi denne 9. april under lykkeligere vilkår end de tidligere; thi året der gik, bragte os den befriende afklaring i vort forhold til besættelsesmagten, og året, der kommer, vil bringe os vor frihed tilbage.

Folkets vilje og evne til aktiv kamp mod nazismens førte til den 29. august 1943, og da den regering, der havde sat sig som mål at bygge bro mellem danske og tyske interesser, måtte ophøre at fungere, var vejen banet for en udvikling, der vil blive af afgørende betydning for vort lands fremtid. Indadtil førte tyskernes overtagelse af den fulde magtøvelse til en enestående styrkelse og samling af de antinazistiske kræfter i landet, og udadtil viste begivenhederne Danmarks sande ansigt. Først med den 29. august blev det åbenbart for verden, at vort land uden forbehold ønsker at indtage sin plads blandt de kæmpende demokratier.
Vi har måttet sande, at kampen koste ofre. Med henrettelser, tugthusstraffe, deportationer og massearrestationer har tyskerne søgt at komme den danske frihedsbevægelse til livs. Ved jødepogromer, gidselfængslinger, politiske hævnattentater og provokatoriske hærværkshandlinger har de hjemlige og fremmede nazister villet skræmme og splitte befolkningen. Men hjemmefronten har ikke vaklet noget øjeblik, og folket har uden tøven eller tvivl ydet den sin tilslutning og støtte. Den ensrettede nazistiske propaganda i en censureret dagspresse og en tyskdirigeret radio er prellet af mod danskerens retsind og sunde sans. De personer, der har ladet sig benytte som talerør for besættelsesmagtens interesser, er blevet mødt med foragt, og befolkningens store flertal har anerkendt nødvendigheden af at uskadeliggøre betalte angivere, der under beskyttelse af tyskerne arbejder for at bringe ærlige landsmænd i Gestapos fængsler. […]

Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, 3. årgang, nr. 1, april 1944.

1943 – To henrettelser

For gentagne sabotagehandlinger og for angreb på et medlem af værnemagten

Fra tysk side meddels mandag:

En tysk krigsret har dømt løsarbejder Svend Eduard Rasmussen, født 30. december 1903, til døden for i løbet af det sidste år at have forøvet gentagne sprængstofattentater over for fabriksvirksomheder, transportmidler og jernbaneanlæg og derved i betydelig udtrækning at have udsat menneskeliv og ejendom for fare.

Endvidere af bager Marius Jeppesen, født den 21. april 1922, dømt til døden som voldsforbryder, for den 9. november 1943 i Randers under udnyttelse af mørklægningen, der var etableret for at afværge fare for luftangreb, at have overfaldet en tysk soldat, og slået ham ned med et brækjern med det formål at bemægtige sig hans skydevåben.

Begge de to gerningsmænd var blevet pågrebet af tysk politi. De to dødsdomme er blevet fuldbyrdet i dag. I begge tilfælde bortfaldt spørgsmålet om benådning, fordi de forbryderiske anslag ikke blot over for medlemmer af værnemagtens og værnemagtens ejendom, men også over for danske menneskelig og dansk ejendom i den sidste tid er taget således til, at mildhed ikke mere er på sin plads, men forbrydelser af denne art nu straffes med de hårdeste straffe.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. november 1943.

1943 – Høj belønning for angivelse af sabotører

Jernbane-sabotage i Nordjylland

Den øverstbefalende for de tyske tropper i Danmark bekendtgør følgende:

I den sidste tid har uansvarlige, oftest udenlandske elementer foretaget eller forsøgt at foretage sporsprængninger og andre sabotagehandlinger på de nordjyske jernbanelinjer. Der er derved opstået vanskeligheder og farer, ikke alene for militære transporter, men også for den civile jernbanetrafik. For fremtiden vil forstyrrelser af denne art blive modvirket med alle midler.

Før der gribes til midler, som i deres følger beklageligvis også vil ramme de velsindede, ordenselskende dele af den danske befolkning, fremkommer der opfordring til dem om virksomt at yde medvirkning til forhindring af jernbanesabotage. Fornøden er ikke alene anmeldelse om pålideligt kendskab til foretagende om at begå en jernbaneforbrydelse, hvortil enhver er forpligtet under strengt strafansvar, men også anmeldelse af alle mistænkelige personer og påfaldende omstændigheder, der kan føre til opdagelse og forhindring af sabotage. Til den, der giver de tyske myndigheder hensigtssvarende meddelelse af en sådan art og derved bidrager til forhindring af en planlagt sabotage eller muliggør pågribelse af gerningsmændene eller beslaglæggelse af sprængstoflagre, ydes der en høj belønning. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 8. september 1943.

1943 – Svære straffe for hjælp til spioner og sabotører

Vejledning og advarsel til befolkningen fra den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark

Til vejledning og advarsel for den danske befolkning bekendtgør den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark følgende:

Dødsstraf eller hård frihedsstraf

  1. Med dødsstraf eller hård frihedsstraf straffes i medhør af de derom fastsatte bestemmelser den, der ved at huse eller ved anden understøttelse yder hjælp til spioner, til sabotører, til personer, der har forrådt eller forsøger at forråde tyske statshemmeligheder, til personer, der har begået eller forsøger at begå handlinger til skade for det tyske rige eller dets forbundsfæller, samt til personer, som yder en i forholdet til det tyske rige og dets forbundsfæller fjendtlig magt støtte (begunstigelse af fjenden).
  2. Med dødsstraf eller hård frihedsstraf straffes den, der får pålideligt kendskab til forehavende om spionage, sabotage, forråden af hemmeligheder eller anden begunstigelse af fjenden i medfør af 1), og som undlader ufortøvet at give de tyske myndigheder underretning derom. Dem, der hidtil har forsømt denne meldepligt, undgår straf, hvis han opretter det forsømte så rettidigt – dog senest den 8. september 1943 – at den planlagte handling endnu kan forhindres.

Hvad der regnes for sabotage

Fra kompetent side føjer hertil følgende supplerende meddelelse:

Det har i den seneste tid vist sig, at vildledte danske statsborgere af almindelige menneskelighedsgrunde eller ud fra misopfattet nationalfølelse har ment at burde hjælp sabotører eller andre personer, der eftersøgtes for begunstigelse af fjenden. Bekendtgørelsen fra den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark tilsigter at gøre alle danske statsborgere opmærksom på, at sådanne handlinger nu straffes med de hårdeste straffe – efter omstændighederne også med døden. Opmærksomheden henledes herved udtrykkelig på, at til sabotørerne henregnes også personer, der ved sabotagehandlinger søger at ødelægge offentlige og private indretninger, virksomheder osv., som ikke umiddelbart står i den tyske værnemagts tjeneste.

Opmærksomheden henledes endvidere udtrykkelig på, at til begunstigelse af fjenden henregnes også enhver understøttelse af en fjendtlig magts soldater, for så vidt der ikke er tale om en første, til livets opretholdelse ubetinget nødvendig hjælp over for sårede fjendtlige soldater. Enhver dansk statsborger, der kommer i forbindelse med fjendtlige soldater, og som ikke vil løbe risikoen for en streng straf, gør vel i straks at give underretning til de kompetente tyske myndigheder. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 6. september 1943.

1943 – Politiet vil nu undersøge maksimalprisernes overholdelse

10 slagtere tiltalt for overtrædelse af prisloven

Som det sikkert vil være de fleste bekendt, har der for nogen tid siden været foretaget en politimæssig kontrol af maksimalprisernes overholdelse inden for kødbranchen, og det blev under denne kontrol konstateret, at der i flere tilfælde forelå overtrædelse af de lovligt fastsatte priser på kødvarerne.

Vi har talt med politifuldmægtig Arenbrandt, der netop er vendt hjem fra København, hvor han har gennenmået et kursus i kriselovgivningen, et kursus, der nærmest var tænkt som en slags orientering for de udøvede myndigheder i de motiver og bevæggrunde, der ligge bag hele denne kriselovgivning, ikke mindst vedrørende maksimalpriserne. Vi spurgte politifuldmægtigen, hvordan det gik med de lokale sager for overtrædelse af maksimalpriserne inden for kødbranchen.

De vil komme til behandling i retten i en meget nær fremtid. Det drejer sig om i alt en halv snes slagtere og viktualiehandlere, og jeg kan sige, at myndighederne ser meget strengt på overtrædelserne af de gældende maksimalprisbestemmelser. Og jeg vil gerne have lov til at indskærpe, at når der er fastsat maksimalpriser, maksimalavancer og prisstop, så må disse meget nøje overholdes. Der er ingen mulighed for fejltagelser.

Der er nu fastsat ca. 4.000 maksimalpriser på daglige livsfornødenheder. Og netop det, at det er livsfornødenheder, vi søger at holde nede i priserne, gennem lovgivningen, gør at der vil blive slået meget hårdt ned på den, der forsøger at overtræde dem. Prislovens paragraf 19 fastsætter altid hæfte eller fængsel for dem, der overtræder bestemmelserne, og kun under meget formildende omstændigheder kan der idømmes en bødestraf, men den vil altid være 10 gange så stor som den ulovligt indvundne fortjeneste. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1943.

1942 – 7 skoleelever i fængsel for sabotage

Fra 1½ til 3 år – Tre ældre deltagere fik 4½ og 5 års fængsel.

Københavns Byret har pådømt en straffesag mod 10 mennesker, hvoraf 7 skoleelever fra Aalborg i alderen fra 15-17 år, en 20-årig kontorassistent, en 20-årig lagerekspedient og en 26-årig ingeniør, der var tiltalt for overtrædelse af paragraf 3 i lov nr. 18 af 114. Januar 1941 om midlertidig tillæg til borgerlig straffelov.

Sabotage i Aalborg, Brønderslev og Odense

De pågældende har i tiden fra 20. februar 1942 til 7. maj 1942 i Aalborg og Brønderslev, for enkelte tidligere bågåede forholds vedkommende i Odense, i indbyrdes forståelse gjort sig skyldig i en række alvorlige sabotagehandlinger rettet mod den tyske værnemagt, omfattende tyveri af våben og ammunition, hærværk og ildspåsættelse.

Der idømtes dem følgende straffe:

Skoleelev Knud Pedersen fængslet i 3 år, skoleelev Helge Milo fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelever Jens Bue Pedersen fængsel i 3 år, skoleelev Eigil Astrup Frederiksen fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Fjellerup fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Mikael Thomsen fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelev Uffe Darkett fængsel i 2 år og 6 måneder, lagerekspedient Alf Houlberg fængsel i 4 år 6 måneder, kontorassistent Kaj Houlberg fængsel i 5 år, ingeniør Knud Andersen Hornbo fængsel i 5 år.

Af domspræmisserne fremgår, at retten ved strafudmålingen særlig har taget hensyn, dels for flertallet af de tiltages vedkommende til deres unge alder, umodenhed og åbenbare ungdommelige uforstand, dels til forbrydelsernes overordentlige grovhed og farlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.