1940 – Tyvebande i Fredericia

Ved retten i Fredericia blev der i august 1940 behandlet en sag om en tyvebande, hvori der var 4 medlemmer. Udover indbrud i Fredericia, har gruppen begået tyverier og indbrud i Aarhus, Horsens, Thorsted, Plejsted, Skærbæk, Stepping, Alminde, Erritsø og Strandhuse.

Blandt andet har to medlemmer af gruppen lavet tyverier hos købmand Wæring, Strandhuse, og i Alminde Brugsforening. Den ene af bandemedlemnerne kommer oprindelig fra Sdr. Stenderup. Sagen beskrives som meget omfattende. 

Kilde; Tyvebande i Fredericia, Kolding Socialdemokrat, 24. august 1940 

1940 – 70 års fødselsdag på tirsdag

Murermesteren Jørginus Poulsen Skjødt, fylder tirsdag den 9. april 1940 70 år, bag ham ligger et langt og begivenhedsrigt liv.

Murermesteren trådte sine barnesko i Strandhuse, efter konfirmationen kom han i lære hos murermesteren S. L. Gynther og bag efter kom han ud og gå på valsen. Som den tid fortæller Skjødt: “Som en ægte Håndværkssvend måtte man dengang ud på valsen, ud at lufte vingerne og lære nye ting. – Det var så sundt, så sund, og jeg ynker vore dages hjem tilbragte svend, hvem det er forment at se og lære i fremmede lande“.

På valsen kom murermesteren til Kiel og siden til Hamburg, hvor han kom ind i det politiske og faglige arbejde. “… det var skam noget helt andet end nu om stunder, hvor man allevegne bliver vel modtaget. Nej, den Gang var det kamp på liv og død, og det betød store ofre at være med i arbejdet for fagbevægelsen og socialdemokratiet“. I 1890 blev den første 1. maj demonstration afholdt i Hamburg, hvor Skjødt var med, “det var et endeløst tog af arbejdere“. Et halvt år efter deltog Skjødt også i tyske strejker.

Efter tiden i Hamburg var det svært at finde arbejde andre steder i Tyskland, så Skjødt rejste hjem til Kolding. Efter nogle år udenfor byen, giftede Skjødt sig i januar 1894 og kom tilbage til Kolding. Året efter afløste Skjødt den afdøde murermester A. Andersen, som formand for murersvendenes fagforening, der dengang kun havde omkring 40 medlemmer.

Skjødt vil på hans fødselsdag blive fejret i hans hjem på Hollændervej 17.

Kilde: Kolding-Murersvenden, der var socialist-Agitator under den store Strejke i Hamburg 1890, 6. april 1940, Kolding Socialdemokrat

Kirkebogen for Eltang Sogn, 1870, set på Danish Family Search, se link (åbner ny fane)

1940 – Danmark under krisen

Eltang Socialdemokratiske Forening afholdt den 3. februar 1940 medlemsmøde i Strandhuse, hvor der var foredrag om Danmark under krisen.

… den krise, der er fremkaldt af den nuværende krig. Folkene i Europa og andre verdensdele har rejst sig imod hinanden, magtbegær og had vil bemægtige sig verden, over halvdelene af jordens befolkning deltager i ødelæggende krige, hvis virkninger ingen kan overse, og hvis følger vi sent kan overse, og hvis følger vi sent eller aldrig vil overvinde. Midt i dette kaos har kommunisme og nazisme rakt hinanden hånden.

… Danmark er ude i en situation så alvorlig som aldrig før, vi må se sandheden i øjnene, vi kan komme til at give afkald på goder, vi har vænne os til, gid Danmark må undgå krigens rædsler. Vi skal stå sammen om vort parti til værn for et frit og uafhængigt Danmark.

Tale af Togbetjent C.J. Hansen, Horsens

Kilde: Eltang Soc. Forening, 3. februar 1940, Kolding Socialdemokrat

1939 – Sireneprøven overraskede

I formiddags kl. 10 lød sirenerne, der skal advare byens befolkning i tilfælde af et luftangreb, for første gang. Utvivlsomt havde byens borgere ventet sig en langt kraftigere og mere iørefaldende alarmering i en A-by.

Rent teknisk, måtte prøve siges at være fuldt tilfredsstillende, men hvad hensigten med sirenerne angår, der må den almindelige borger have lov at sige, at det var beskedent, hvad man fik at høre. Folk var indstillet på at lytte, så der var mange, der spidsede ørerne, men det er jo ikke tilfældet, hvis det engang skulle gå hen og blive til alvor med alarmeringen.

På fabriksvirksomhederne kunne der intet høres, i de kommunale værker heller ikke. Det var så ejendommeligt, at man visse steder i Jernbanegade ikke kunne høre sirenerne, selv ikke den, der var placeret på slottet. Den skulle ellers kunne høres helt ud til Strandhuse, tilmed i modvind.

En del fabriksvirksomhederne lader formentligt lægge direkte ledninger til politistationen, så de fik deres eget alarmeringsapparat, som trådte i kraft med sirenerne. Elektricitetsværket har allerede besluttet sig for det.

Der var oprindeligt lovet Kolding 5 sirener, men man skulde prøve, om byen kunne nøjes med 4. Nu er den 5. under vejs, den vil blive anbragt på en ejendom i Jernbanegade, antageligt i nærheden af Boesens konditori. På den måde vil man gøre det bedste, til at dække den indre by.

Travlhed som aldrig før på telefoncentralen

På telefoncentralen har der hersket en travlhed som aldrig før. Travlheden kulminerede i går, da der var ikke mindre end 20.000 indenbys samtaler. Også udenbys samtaler har været ekspederet uhyre mange af. Mange forretningsfolk må træffe deres dispositioner telefonisk, hvor dette ikke har været nødvendigt før, – og hvor ange dispositioner ekstra har der ikke måtte træffes i de sidste dage!

Distriktschef Hempel oplyser over for os, at der i går på de udenbys linjer var optil tre timers ventetid på de travleste tider. Om aftenen kom der en meget travl tid mod Esbjerg, hvor der en overgang kun kunde ekspederes ekspressamtaler, og her kunne der også være optil et kvarters ventetid.

I løbet af nogle dage forventer man dog, at den værste travlhed vil aftage.

Indlægget er en delvis afskrivning af artiklen “Kolding under krigen”; Kolding Folkeblad, 5. sept 1939, side 4