1942 – Udflugtsstedernes pinsebesøg varierede stærkt

Nogle havde stort rykind og måtte afvise folk, mens andre brændte inde med store mængder fødevarer.

Som restauratør J. P. Pedersen, Bramdrup-Skov restauration sagde, da vi talte med ham i aftes om den forløbne Pinse restaurationsmæssigt set: “Det var heldigt, ja, meget heldigt endda, at goderne blev så ligeligt fordelt, som de blev. Fint vejr med høj sol om morgenen og om formiddagen og en ordentlig bløde senere på dagen. Det må siges at være godt. Så vi må ikke klage, fortsatte hr. Pedersen. Pinsen blev reddet, og vi har haft styrtende med gæster både til spisninger og andet, så vi har haft knusende travlt”.

Noget lignende var svaret, da vi talte med fru Grün på Strandhuse restauration. “Vi havde simpelthen ikke plads til alle de mennesker, der kom, og mange måtte gå. Ja, det er jo både godt og ondt”, sagde fruen, “men for os har Pinsen været ovenud god.” Det samme svarede man os på Marielund: En overvældende god Pinse med mange gæster.

Da vi talte med nogle restaurationer langs kysten, mødte vi et mere nedslående svar. På Skamlingsbankens Hotel sagde man simpelthen sagde man simpelthen, at der ikke havde været meget at lave, og man havde naturligvis på hotellet belavet sig på stort rykind, som der plejer at være i Pinsen, men nu stod man og var brændt inde med en hel del madvarer, fordi publikum havde svigtet på grund af vejret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. maj 1942

1942 – Muslingeguldet fra fjorden

Kolding Fjords nyeste muligheder, muslingefiskeriet, udnyttes på fuld kraft i disse dage. Aldrig før er der så systematisk blevet skrabet muslinger, som det sker nu gennem den halvmetertykke fjordis. I alt er mellem 100 og 200 muslingefiskere dagen igennem beskæftiget med et det hårde og kolde, men også ret vellønnede arbejde. Der indbringes daglig i denne tid til fiskeeksportør Th. Petersen 2-3 jernbanevognladninger muslinger, der straks går videre sydpå. Hver jernbanevogn tager 15-20.000 kg., hvilket vil sige, at den daglige muslingeeksport fra Kolding skulle ligge omkring 50.000 kg. Da muslingeskraberne får 4 øre pr. kg. på isen (5 øre leveret hos aftageren) vil det sige, at der daglig udbetales ca. 2.000 kroner til udøverne af denne nyopdukkede håndtering.

Vi var i går eftermiddags et besøg på isen ud for Strandhuse. Her står de første fiskere kun nogle få meter fra land tæt inde ved roklubberne. Dette forkorter transporten og billiggør udgifterne, men samtidigt viser det sig rigtig nok også, at de muslinger, der hentes op så tæt inde under land, langt fra er så store som de, der tages op ude i nærheden af sejlrenden og længere ude af fjorden. Ude ved sejlrenden er der således en længere række muslingefiskere hver med sit lille firkantet hul, hvorfra skrabenettet bringer den ene skovfuld muslinger op efter den anden, indtil bunden bogstavelig talt er renset. Et halvt hundrede man kunne man fra dette sted med lethed iagttage u færd med fiskeriet. Men længere ude af fjorden, udad mod Agtrupvig og Elvighøj står der endnu flere. Der er mange arbejdsløse for tiden og en hel del af dem er ikke bange for at tage fat. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. februar 1942.

1941 – Kvindeprotest mod den lette sommerpåklædning

De bare ben er en nedværdigelse, siger Dansk Kvindesamfunds formand, fru Helen Clay Petersen.

Dansk Kvindesamfund holdt i aftes sommermøde hos fru Grün i Strandhuse under god tilslutning. Der blev aflagt beretning fra landsmødet i Nykøbing F. af fru Støjberg og fru Muchitsch. Sidstnævnte dvælede særlig ved et foredrag, som var blevet holdt om ungdomslejrene. Dette gav først anledning til en diskussion, som indledtes af fru Bech, der forespurgte, om det var meningen, at kvinderne i ungdomslejrene skulle vaske de unge mænds tøj. Det var urimeligt, for det kunne de unge mænd vel nok gøre selv.

Fru Clay Petersen betonede, at der jo ikke gik noget af de unge kvinder af den grund. Tvært imod:

Derimod er det nedværdigende at se den afklædthed, de unge piger bærer til skue på gaden i byerne, ligesom jeg må protestere mod de bare ben.

Senere fortsatte fru Clay Petersen:

Da jeg nævnede de bare ben, var der sikkert nogle, der fik et chok, men jeg mente hvad jeg sagde. Da jeg fornylig var i København, oplevede jeg scener, som jeg ikke havde troet var mulige, og det var endda i Tivoli. Jeg beder derfor enhver tænke over det, jeg siger, og være medvirkende til at modvirke det.

Fru Clay Petersen fik støtte fra flere i forsamlingen, der gennem eksempler udtrykte deres mishag med sommerens lette påklædning, særlig hvad angår de unge piger […]

1940 – Tyvebande i Fredericia

Ved retten i Fredericia blev der i august 1940 behandlet en sag om en tyvebande, hvori der var 4 medlemmer. Udover indbrud i Fredericia, har gruppen begået tyverier og indbrud i Aarhus, Horsens, Thorsted, Plejsted, Skærbæk, Stepping, Alminde, Erritsø og Strandhuse.

Blandt andet har to medlemmer af gruppen lavet tyverier hos købmand Wæring, Strandhuse, og i Alminde Brugsforening. Den ene af bandemedlemnerne kommer oprindelig fra Sdr. Stenderup. Sagen beskrives som meget omfattende. 

Kilde; Tyvebande i Fredericia, Kolding Socialdemokrat, 24. august 1940 

1940 – 70 års fødselsdag på tirsdag

Murermesteren Jørginus Poulsen Skjødt, fylder tirsdag den 9. april 1940 70 år, bag ham ligger et langt og begivenhedsrigt liv.

Murermesteren trådte sine barnesko i Strandhuse, efter konfirmationen kom han i lære hos murermesteren S. L. Gynther og bag efter kom han ud og gå på valsen. Som den tid fortæller Skjødt: “Som en ægte Håndværkssvend måtte man dengang ud på valsen, ud at lufte vingerne og lære nye ting. – Det var så sundt, så sund, og jeg ynker vore dages hjem tilbragte svend, hvem det er forment at se og lære i fremmede lande“.

På valsen kom murermesteren til Kiel og siden til Hamburg, hvor han kom ind i det politiske og faglige arbejde. “… det var skam noget helt andet end nu om stunder, hvor man allevegne bliver vel modtaget. Nej, den Gang var det kamp på liv og død, og det betød store ofre at være med i arbejdet for fagbevægelsen og socialdemokratiet“. I 1890 blev den første 1. maj demonstration afholdt i Hamburg, hvor Skjødt var med, “det var et endeløst tog af arbejdere“. Et halvt år efter deltog Skjødt også i tyske strejker.

Efter tiden i Hamburg var det svært at finde arbejde andre steder i Tyskland, så Skjødt rejste hjem til Kolding. Efter nogle år udenfor byen, giftede Skjødt sig i januar 1894 og kom tilbage til Kolding. Året efter afløste Skjødt den afdøde murermester A. Andersen, som formand for murersvendenes fagforening, der dengang kun havde omkring 40 medlemmer.

Skjødt vil på hans fødselsdag blive fejret i hans hjem på Hollændervej 17.

Kilde: Kolding-Murersvenden, der var socialist-Agitator under den store Strejke i Hamburg 1890, 6. april 1940, Kolding Socialdemokrat

Kirkebogen for Eltang Sogn, 1870, set på Danish Family Search, se link (åbner ny fane)