1943 – Solar-sagen for retten

Formentlig først afsluttet i morgen

I formiddags kl. 10 påbegyndtes den omfattende sag mod direktør Jac. Jørgensen, ‘Solar’, i Kolding Kriminalret. Sammen med sin svoger og sine filialbestyrere er direktør Jørgensen sigtet for ulovlige opløb af kobber, rødgods, bly, tin etc. Dommersædet beklædtes af kriminaldommer Strøbech, og som privat engageret forsvarer for direktør Jørgensen mødte ORS. Johnsen, Viborg, som ved sin side havde firmaets juridiske konsulent, LRS. Jørg. Wolf. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt tillige med kriminalbetjent Andersen, der har arbejdet med sagen, og revisor Frandsen, der ligeledes har arbejdet med den talmæssige side ved sagens tilrettelæggelse.

Som omtalt nedlægger anklagemyndigheden påstand om frihedsstraf og om en bøde på 50.000 kr. foruden konfiskation. Retssagen vil sandsynligvis vare ud over i dag og først blive afsluttet engang i morgen. Formiddagen gik med en gennemgang af de forskellige forhold, hvorunder også de forskellige filialbestyrere tilligemed firmaets prokurist blev afhørt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. juni 1943.

1943 – Jens Thomsens løgsag for retten i går

Forvalteren skulle have fordelen ved forbrugerprisen

I går eftermiddags kom den anden af krisesagerne mod brødrene Thomsen for Kolding Kriminalret, idet der foretoges en subsidiær afhøring af folketingsmand Jens Thomsen som tiltalt for at have taget overpris for zittauerløg. Dommersædet beklædtes af dommer Strøbech og for anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Schlichtkrull.

Folketingsmand Jens Thomsen blev foreholdt anklageskriftet, der gik ud på, at han i marts i fjor havde solgt et parti løg, der var angivet til at veje 575 kg., men kun vejede 552½ kg. til Anders Sørensen, Vestergaard, Silkeborg. For løgene var beregnet 70 øre pr. kg. (maksimalpris for forbrugere), men der måtte efter Prisudvalgets mening kun tages 55 øre pr. kg. for 1. sortering og 28 øre for 3. sortering. Partiet var leveret som 1. sortering, men Ankenævnet i Silkeborg havde bedømt 78,5 kg. af det som 3. sortering og 8 kg. som usælgelige.

Jens Thomsen nægtede sig skyldig og forklarede, at løgende var solgt at hans forvalter, Jens Friis Jensen. Denne havde fået overladt et parti til salg til forbrugerne og skulle selv have den merfortjeneste, der kunne blive tale om, idet han skulle afregne til Jens Thomsen til engrospris. Forskellen skulle forvalteren have som betaling for sin ulejlighed ved at sælge løgnene i mindre partier. Forvalteren averterede løgene til salg og kom derved i forbindelse med Silkeborgmanden. Jens Thomsen bestred at denne var grossist, da han havde en grøntforretning. Vestergaard havde reklameret over partiet, og forvalteren havde da tilbudt at tage det tilbage til omsortering. Det ville Vestergaard ikke, og han fik da tilbud om blot at returnere partiet, så forvalteren betale fragten. Men Vestergaard ville have et større afslag i prisen (løgene var sendt pr. efterkrav) og truede med politi. Ved at melde sagen har Vestergaard selv fået en bøde for at have givet overpris. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1943.

1943 – Drengetyvebandens hovedmænd dømt

I middags afsagde dommer Strøbech i Kolding Kriminalret dom over hovedmændene i den sidste store drengetyvebande-affære, der omfattede 19 mand, hvoraf de øvrige fornylig har fået deres domme.

For hovedmændene kom dommen til at lyde således:

Y. Fængsel i 3 måneder minus 4 dage forudstået varetægtsarrest: desuden skal han betale 130 kr. til statskassen som sin fortjeneste ved salg af rationeringsmærker.

M. Fængsel i 4 måneder minus 4 dage. Begge disse domme dog betinget i 5 år, og de dømte skal i 3 år underkaste sig Dansk Værneselskabs tilsyn.

N., der er den ældste af banden, og hvis hjem har været et arnested og hvad værre er for bandens øvrige medlemmer, og som har haft en skadelig indflydelse på dem, blev idømt 5 måneders fængsel – men ubetinget – og dog med fradrag af 4 dage, hvilket gør, at han undgår at komme i statsfængsel. Han har bl.a. gjort sig skyldig i frække tasketyverier og tyverier fra fhv. skolebestyrer Dalsgaards drivhus, hvor han har stjålet store partier løg etc. Til den gartner, han har haft plads hos, skal han betale 550 kr. for værdier, han har bestjålet ham for.

H. fik 60 dages fængsel, dog betinget på samme måde som de to første, og endelig fik M. 4 måneders fængsel med fradrag af 4 dage. Denne dom var betinget, da hans forbrydelser er begået under mørklægningen. Desuden skal de betale deres beskikkede sagfører, landsretssagfører Juhl, salær og sagsomkostninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. marts 1943.

1943 – Husmødrene og spildindsamlingen

14-15 tons spild om ugen indsamles i Kolding

Som bekendt foretog spildindsamlingen i Kolding i vinter et fremstød for at få husmødrene gjort mere interesserede i arbejdet. Forskellige kvindeforeninger udpegede medlemmer til et udvalg, som igen skaffede sig et større antal hjælpere, de delte byen imellem sig og aflagde besøg hos så vidt muligt alle husmødre for at tale med dem om spildet. Dette meget store arbejde skulle efter programmet være gennemført til 1. marts, og deltagerne har derefter haft en sammenkomst, for at man kunne gøre resultatet op.

Formanden for L.A.B.s repræsentantskab, kriminaldommer Strøbech, bød velkommen og påpegede, at målet har været at bringe spildindsamlingen i Kolding op på et forsvarligt niveau. Damerne har under dette arbejde slidt mange trapper, og det ville nu være af interesse at høre lidt om, hvilke erfaringer de har gjort.

Formanden for L.A.B.s bestyrelse, landsretssagfører Viuff, oplyste om virkningerne af den kampagne, der er gennemført, at man nu har nået et udbytte af 14-15 tons spild om ugen mod i fjor på samme tid 8-9 tons. Selv om udbyttet vil være svingende, siger tallene i hvert fald tydeligt, at damerne har hvervet nye kunder. Der arbejder nu 7 spildsamlere og en pladsformand, og de kan have et tilfredstillende udbytte.

Formanden for Kvindernes Udvalg i spildindsamlingens-kampagnen, fru Johanne Larsen, redegjorde i store træk for arbejdet. Vi har nu været byen rundt, måske er der dog enkelte huller, men de skal nok blive efterset. Der blev opfordret til at meddele erfaringer fra samtaler med husmøderene, og en række af damerne havde ordet for at give orientering om husmødrenes indstilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. marts 1943.

1943 – Centralmejeri-sagen for Kriminalretten

I anledning af en rejse til København

I dag skulle der have været holdt et møde i København, hvor mejeribestyrer Jensen, Centralmejeriet, hans broder, anklagemyndighedens repræsentant, politifuldm. Schlichtkrull, revisorerne og de impliceredes forsvarere, overretssagfører Hertz og landsretssagfører Lynæs, skulle være mødt for sammen med kontorchef Abrahamsen, Konsummælkforeningen , eller gdr. Kyed, der er formand for samme, at drøfte enkelthederne vedrørende sagen, der er rejst mod mejeribestyrer Jensen og hans broder.

Dette møde i København i dag blev imidlertid ikke til noget, idet der i stedet for blev berammet et retsmøde i Kolding Kriminalret – ganske ekstraordinært – og det skyldtes, at det var kommet til politiets kundskab, at mejeribestyreren, der ved fængslingens ophør i sin tid afgav løfte om, at han ikke gjorde forsøg på at modarbejde politiets undersøgelser, dog havde været i København og der søgt konferencer med Konsummælkforeningen.

I retsmødet i Kriminalretten i formiddags vedgik Jensen at han var rejst til København for at søge forhåndsforhandlinger med kontorchef Abrahamsen og gdr. Kyed, men det skal senere være oplyst, at denne fremgangsmåde fra Jensens side skyldes en misforståelse.

Til sine private forhandlinger havde mejeribestyrer Jensen rekvireret en erklæring fra stadsdyrlægen til brug for korrigering af revisionsberetningen. Efter bemærkninger såvel af dommer Strøbech som af overretssagfører Hertz om mødet i København, blev sagen yderligere udsat for at få undersøgt mulighederne for at indhente sagkyndig assistance fra anden side. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. marts 1943.

1943 – Branden i hørlageret for domsmænd

Tre tiltalte for uagtsom brandstiftelse

I formiddags påbegyndte i Kolding Kriminalret under medvirken af domsmænd sagen angående Kolding Hørfabriks lagers brand på Kolding Havn. Branden opstod om morgenen den 2. juni i Jydske Saasæds Lagerbygning. Denne nedbrændte tillige med an den oplagrede hør, en ny lastbil samt forskellige andre ting.

Anklagemyndigheden repræsenteredes ved politifuldmægtig Zeller og de tre tiltalte, vognmand Niels Rud. Jensen, chauffør Jens Pedersen Schmidt og direktør Ejnar Petersen, ved henholdsvis LRS. Bjerre, ORS. Hertz og fuldmægtig Christensen LRS. Hove.

Dommer Strøbech gjorde dem bekendt med at de var sat under tiltalte principalt for uagtsomt brandstiftelse, subs. for at chauffør Schmidt, der er ansat hos vognmand Rud. Jensen og i forståelse med direktør Ejnar Petersen flere gange, bl.a. den 2. juni sidste år, havde kørt generatorbilen ind i lagerbygningen på havnen – og derved forårsaget branden.

Der er nedlagt erstatningspåstand på 113.460 kr. for det brændte hørlager, 22.121 kr. for den nedbrændte lagerbygning og 19-20.000 kr. for lastbilen m.m. Man enedes dog om, at de rejste erstatningskrav ikke skulle kunne forfølges under straffesagen, hvor efter hele 5 vidner kunne hjemsendes.

Ingen af de tre ville erkende sig skyldige. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1943.

1943 – Nationalbankbedrageren fik 3 års fængsel

I middags blev der afsagt dom i Kolding Kriminalret over den tidligere bankassistent i Danmark Nationalbanks Kolding-afdeling, Axel Emil Edvard Andersen. Dommen kom til at lyde på fængsel i tre år med fradrag af 40 dage som udstået med varetægtsarresten. Desuden dømtes han til at tilbagebetale Nationalbanken det besvegne beløb med 22.610 kroner, gdr. H med 8.335 kr. og frøknerne F med 1.250 kr. og endelig dyrlæge J. med 3.650 kr. I salær til sin sagfører, landsretssagfører V. Juhl, og i omkostning skal han betale 460 kroner.

Dommer Strøbech gjorde ham opmærksom på, at han havde fået dom i overensstemmelse med sin tilståelse. Der var tale om et groft tillidsbrud gennem mange år. Efter samråd med forsvareren, der var repræsenteret ved landsretssagf. Kjærsgaard, udbad Axel Andersen sig betænkningstid. Landsretssagføreren begærede Andersen løsladt af hensyn til vigtige forretninger, af hensyn til børnenes anbringelse og for at træffe forholdsregler til afværgelse af konkurs. Anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt protesterede mod løsladelsen, og dommer Strøbech afsagde derefter en kendelse, der fik forsvareren imod. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 23. januar 1943