1944 – Også kontorer skal nu lukke ved mørklægning

Den frivillige forretningslukning afløses af et påbud, som gælder både butikker og kontorer – og i stationsbyerne.

Inden for det sydøst-, vest- og sønderjyske elektricitetssamarbejde holdes der i morgen et møde i Fredericia, og efter hvad samleskinnens formand, folketingsmand M. Larsen, Kolding, oplyser, vil der på dette møde blive vedtaget forbud mod lys i butikker og kontorer efter mørklægningstid, således som det allerede er vedtaget på Fyn.

Sagen er den, siger folketingsmanden, at brændselsproblemet stadig bliver vanskeligere og om eftermiddagen, når fabrikkerne arbejder, kan værkerne ikke klare den merbelastning, som begynder , når lysene tændes i butikker og kontorer. Så får vi det, vi kalder strømspids, og hele den frivillige elektricitetsomlægning er gået ud på at få kurverne rettet ud. Der har jo hidtil ikke været tale om rationering af strøm, men derimod om arbejdstidsomlægning, og for at kunne bevare denne ordning, er det vi må gribe til lidt drastiske forholdsregler over for forretninger og kontorer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. november 1944.

1942 – Appel til elektricitetsforbrugernes samfundssind

Forbuddet mod brug af kraftstrøm fra kl. 16-18 træder i kraft den 9. december

I går omtalte ‘Jydske Tidende’, at man inden for bestyrelsen af Sønderjyllands Højspændingsværk havde planer om at udstede forbud mod brug af kraftstrøm fra kl. 16 til 18 på grund af den stadig stigende belastning og de dårlige brændselsforhold. Nu er disse planer blevet til virkelighed. På et møde i går på Sønderjyllands Højspændingsværk, hvori deltog repræsentanter for samtlige landselskaber og købstæderne vedtog man at lade dette forbud træde i kraft fra den 9. december.

Årsagen og følgerne

Direktør Jes Christiansen gjorde i en samtale med ‘Jydske Tidende’ nærmere rede for årsagen og de følger, forbuddet vil få: “Vi kan præstere 58.000 kWt., men i fredages var vi nået op på 63.000 kWt., og vi var derfor nødsaget til at afbryde en strækning af vort forsyningsområde. Belastningen stiger stadig voldsomt, og da vore henvendelser for nogen tid siden til forbrugerne ikke har frygtet, har vi nu set os nødsaget til at gå hårdere til værks. Brændslet bliver dårligere, og skal vi kunne klare det daglige behov nogenlunde, må forbrugerne hjælpe os. Det kan jo ikke gå, at vi lukker af for flere strækninger af vort forsyningsområde, men det var vi altså blevet nødt til, hvis ikke vi vedtog at lade juli-ordningen træde i kraft for landbrugets vedkommende.

En lempelse for håndværk og industri

Sommertidens ophør – det vil nærmere betegnet for vort vedkommende betyde månederne december, januar og februar – har imidlertid bevirket, at den ordning, der var tilrettelagt for håndværk og industri, ikke mere kan bruges, da den vil betyde en alt for stor belastning for os i lystiden. Man har derfor vedtaget at indføre en betydelig lempelser for håndværk og industri, således at de ikke skal inddeles i to gold til forbrug henholdsvis formiddag og eftermiddag, men således at kraftforbruget forbydes i den tid, vi har det stærkeste lysforbrug, og det er i øjeblikket fra kl. 16 til 18. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis (Jydske Tidende), 6. december 1942.

1942 – Kolding Hørfabrik sagsøger Statsbanerne

For forvoldt forsinkelse og ekstra udgifter i anledning af et under transporten borteblevet stempel til dampmaskinen

Vi spurgte i dag direktør Ejner Pedersen, Kolding Hørfabrik, om høravlen på Koldingegnen er ved at være i hus?

“Det hjælper, lød svaret, men hørren har desværre taget megen skade i den tid, afgrøden har stået på marken i regn og slud. Det er kedeligt nok, for der var jo ellers en meget stor hørhøst i år Landmændene har desværre ment, at hørren kunne tåle regnen bedre end kornet, og den har derfor fået lov til at stå til sidst, men resultatet er blevet, at frøet er spiret og er stærkt forringet i kvalitet.”

Hvornår begynder fabrikken på den nye kampagne?

“Jeg tænker, det bliver på næste mandag. Vi er jo blevet en del forsinket på grund af, at en maskindel, der skulle til reparation hos ‘Atlas’ i København, blev borte under transporten med Statsbanerne. Det var et stempel til vor dampmaskine og et krydshoved. Statsbanernes folk kunne ikke finde pakken, og jeg måtte selv til København og var næsten ved at falde over den, da jeg kom ind på Godsbanegården. Mærkesedlen var revet af. Her havde maskindelene ligget i en 14 dages tid.”

Har det forsinket fabrikkens drift lige så længe?

“Ja, i den tid, vi ikke har kunnet bruge vor dampmaskine, har vi måttet bruge strøm fra elektricitetsværket. Det koster os 400 kr. daglig, men elektricitetsværket kvier sig ved at undvære strømmen. Vi kører i denne uge ved elektricitet med halvdelen af skætteriet, idet vi behandler nogle forsøg. Da ‘Atlas’ skal bruge 3 uger til reparation af maskindelene, ordner vi det på den måde, at vi får de gamle maskindele tilbage – vi kan ikke undvære dem i de 3 uger – og så bliver der lavet nogle helt nye.”

Hvad sagde Statsbanerne til sagen?

“Vi fik ikke engang undskyldninger, men Banerne vil komme til at høre nærmere fra os, idet vi agter at anlægge erstatningssag mod D.S.B. for den forvoldte forsinkelse og for ekstra-udgifterne, vi har haft til elektricitetsforbruget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1940 – Spærreballoner påny

25 af K.O.H.’s transformatorstationer ude af drift.

I formiddags ved 11-tiden er der påny sket skade på K.O.H.’s ledningsnet som følge af spærreballoner. Linjemesteren oplyser, at en lav- og højspændingsledning er revet ned i nærheden af Bække. Desuden er der sket skade i Veerst og Aagaard, og på Starup Søndermark er alle fire højspændingsledninger kortsluttede, idet lænkeballonen har efterladt en “hale” i ledningsnettet.

Ca. 25 af værkets 150 transformatorstationer er ude af drift, men man håber inden aften at have fået forholdene bragt i så nogenlunde orden – forudsat naturligvis – at der ikke sker mere skade i løbet af dagen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-demokrat, 13. november 1940.