1943 – Aktionen mod de norske studenter

har vakt voldsom harme i den akademiske verden i alle lande. Som formentlig bekendt fængsledes den 30. novb. samtlige professorer og studerende ved Oslos Universitet, undtagen naturligvis de, der stod tilsluttet Quislingpartiet.

Efter at de kvindelige studenter var sendt til deres hjem og enkelte professorer løsladt, blev ca. 1.500 mandlige studerende ført til en lejr ved Larvik, hvorfra de den 9. december deporteredes til Tyskland. Motiveringen for dette skridt var fra tysk side, at modstanden i Norge havde stærke støttepunkter blandet universitets elever; den umiddelbare anledning synes at have været en sabotagebrand i Oslo Universitets aula den 27. novb.

Både i Sverige og Schweitz har talrige akademiske sammenslutninger udtalt deres indignation og harme over denne nye anvendelse af kollektiv straf over for en tilfældig befolkningsgruppe, og den svenske regering har over for Ribbentrop udtalt sin protest og afsky, men naturligvis kun hentet sig et groft svar.

Kilde: uddrag af det illegale blad: Frit Danmark, 10. december 1943, nr. 9, 2. årgang.

1943 – Translokationen på Almenskolen

Festsalen fyldt til trængsel i formiddags

Almenskolens afslutningsfest i formiddags havde fyldt festsalen til trængsel. Alle rejste sig, da de nye studenter og realister kom ind. Derpå bød rektor Hakon Fogh velkommen og uddelte, efter at man havde sunget ‘Den signede dag’, eksamensbeviserne til de 22 studenter og realskolens A-klasse. Han oplyste, at eksamen var bestået af 22 studenter, 46 realister og 79 ved Mellemskolen. Han holdt derpå den tale til dimittenderne, som vi efter manuskript bringer andet steds i bladet. Forsamlingen sang ‘Der er et yndigt land’ og derpå underholdt 1. Mellems elever med en række sange, som hilstes med stærkt bifald.

En af studenterne, Karl Martin Madsen, bragte på sine kammeraters vegne en tak til skolen:

Vi vil ud i fremtiden mindes tiden her med glæde. Ombygningen satte jo alt præg på vor skoletid, men det er nu en skole, som eleverne kan være tjent med. Fra os skal der lyde en tak til byen derfor. Vi vil tænke tilbage på skolens lærere og på kammeraterne med taknemmelighed og glæde. Det blev sagt af rektor ved 400 års jubilæet, at målet er at udsende en fribåren dansk ungdom, som ikke bliver knægtet, men får værktøj i hånden. Det har vi nu fået. Det er et privilegium, der forpligter. Vi har lært, at vi ikke skal være “store på det”, og tro, at vi er bedre end ikke-akademikere. Vi har takker for tiden her på Kolding højere Almenskole. Den leve!

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943

1943 – 33 Kolding-studenter sprang ud i dag

En udmærkelse blandt de nysproglige

Dagen i dag er de nye studenters. Det er dem, der har præget hele gadebilledet fra morgenstunden, da de første lykkelige havde erhvervet retten til at bære den hvide hue, til de sidste i eftermiddags havde overstået eksamen. 33 unge mennesker havde indstillet sig til eksamen på Almenskolen, 22 til den matematiske studentereksamen og 11 til den nysproglige, og alle 33 bestod.

De 22 ugen matematikere begyndte den sidste eksamensdag i morges ved 8-tiden. Det var kemi, der var dagens “ret”, og selv om spændingen for samtlige 22 elevers vedkommende var kulmineret med den næstsidste eksamensdag, hvor man kunne danne sig et skøn over, hvorvidt man bestod eller ej, så var det alligevel med en ganske svag rysten i knæene, man to og to gik ind til det grønne bord, trak sit nummer i lotteriet og kørte løs, vis på, at så galt, at man ikke fik huen, kunne det vel ikke gå – men alligevel!

Kl. 8.30 kom den første af årets studenter ned i Almenskolens forhal med sin rød-hvide hue på hovedet. Fra talrige kammeraters side lød det for hvem ved hvilken gang i det sidste måned “hvad fik du? Hvad var du oppe i?”. Og Tyge Bech Jensen, søn af afd. fabrikant Bech Jensen, Kolding, svarede beredvilligt på spørgsmålene, alt imens han modtog håndtryk og lykønskninger i én uendelighed. Når nu festlighederne er overstået, skal den unge matematiker på Arkitektskolen, og så begynder et par nye år med læseri og eksamen.

Den første nysproglige student var den smilende, hvidklædte Tonny Andreasen, datter af propr. Andreasen, Varmark. Hun havde været oppe i engelsk og hentet sig et mg+. Med mg+ i dag regner frk. Andreasen at komme op på 14,00 i gennemsnit. Efter en tiltrængt ferie (for det var hårdt, forsikrer frk. Andreasen), skal hun have plads i huset, og så skal tiden ellers vise hvad eksamen skal bruges til.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. juni 1943.

1942 – Translokationen på Kolding højere Almenskole

Da de nye studenter og realister tog afsked med skolen.

I formiddags fandt årsafslutningen på Kolding højere Almenskole sted under sædvanlige højtidelige former. Der var fuldt hus i salen, allerede noget inden højtideligheden begyndte, og da de nye studenter og realiser samlet kom ind i salen fulgt af rektor Fogh, rejste hele forsamlingen sig.

Efter at rektor Fogh havde budt velkommen og alle havde sunget ‘Altid frejdig, når du går’ uddelte rektor eksamensbeviserne til studenter og realister, og de elever, der havde store resultater, blev som sædvanlig hilst med bifald. Rektor havde i nogle orienterende bemærkninger gjort opmærksom på den kendsgerning, at karaktererne fordelte sig procentvis ligeligt på alle tre afgangsklasser til studentereksamen, realeksamen og mellemskoleeksamen. Efter at eksamensbeviserne var uddelt, sang skolens kort nogle danske sange, sluttende med ‘Koldingsangen’ til Svend Erik Tarps melodi.

Og så holdt rektor Fogh den egentlige afslutningstale , som gengives andetsteds i bladet efter rektors manuskript.

Tak til skolen

En af de unge studenter, Svend Ove Nyvad, sprang derpå op på talerstolen og holdt en nydelig og frisk lille tale, hvori han tolkede de nu afgåede elevers tak til skolen og lærerne for de forløbne år. Han takkede ikke mindst for de hyggelige timer, hvor lærerne med eleverne drøftede det, som ikke stod i lærebøgerne. Det var måske de timer, de havde lært mest af. Han bragte også rektor Fogh en særlig tak for hans påvirkning, der blandt andet havde lært dem ikke at tage sig selv højtideligt og vogte sig for den unaturlige sentimentalitet. Han sluttede med at udtale håbet om, at Kolding højere Almenskole også i fremtiden må få lov til at dimittere fri og glade studenter og udbragte et med kraftige hurraråb besvaret leve for den gamle skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.

1942 – Fra de danske studenter

Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:

  1. Gennemførelse af jødelov i Danmark.
  2. Militær støtte til den “tyske forsvarsoffensiv”.
  3. Anerkendelse af Quisling.

ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.

ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]

ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.

Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:

  1. at skabe splittelse mellem samlingspartierne.
  2. at skabe utilfredshed blandt arbejderne for derved at give Fritz Clausen en hårdt tiltrængt chance for medlemsforøgelse.
  3. at tvinge danske arbejdere til at tage arbejde i Tyskland.

[…]

Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.

1942 – Almenskolens jubilæumsfond blev stiftet i aftes

Til støtte for dygtige og flittige elever uden økonomiske midler til at fortsætte studierne.

Kolding Højere Almenskolens Jubilæumsfond og Foreningen Kolding højere Almenskolens Venner er nu en kendsgerning. Fondet og foreningen, der hører nøje sammen, stiftedes i aftes på et møde i Almenskolens sal, hvor ca. 150 mennesker var kommen til stede. På mødet tegnedes 129 medlemmer til foreningen og ca. 700 kr. til fondet. I forvejen var der tegnet 300 kr. plus 5.000 kr., som en større virksomhed i byen har givet tilsagn om, så starten må siges at være lovende. Det tog ikke mindre end to timer at få lovene vedtaget, og endnu en time gik, inden resultatet af valget til foreningens bestyrelse forelå. Der var ikke ret mange sætninger i lovforslagene, som ikke blev revideret under gennemgangen. […]

Mødet indledes af skolekommissionens formand, folketingsmand M. Larsen, der omtalte 1942 som et dobbelt mærkeår for Almenskolen: 400 års jubilæum og det år, da ombygningen af skolen skulle være færdig. Tiden er ikke til glædesfester; men vi mener ikke, at jubilæet skal gå upåagtet hen. Hvert år dimitterer skolen 25-30 unge studenter. En del af dem vil gerne fortsætte studiet på universitetet eller polyteknisk læreanstalt. Ofte er det meget velbegavede studenter, som ikke er i stand til at læse videre på grund af forældrenes økonomiske forhold. Rektor Fogh har da fået den idé i jubilæumsåret at oprettet en fond og en forening, der skal støtte sådanne elever. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. februar 1942.

1942 – Vi skal have en ny forening til hjælp for fattige Kolding-studenter

Et foreløbig udvalg har taget initiativet, og ved et møde om kort tid dannes foreningen.

Vi kan godt være enige om, at vi har foreninger nok i landet, også i Kolding. Men der mangler alligevel en, som utvivlsom vil blive en kendsgerning i løbet af kort tid. hvad den skal have som opgave, forklares gennem en skrivelse, som i de nærmeste dage udsendes til en større kreds af borgere i byen og på egnen, og som lyder således:

Engang i løbet af 1942 kan Kolding højere Almenskole fejre sin 400-årige beståen, idet skolen for første gang dukker op i historien i et dokument fra 1542. I 1942 håber vi tillige at kunne fejre ombygningen af skolen i en fuldt færdig skolebygning.

Nu er det naturligvis ubeskedent at jubilaren selv, udspurgt, fremkommer med ønsker om en jubilæumsgave; men det gør skolen ikke desto mindre, for den har et meget brændende ønske. Det er en fond til understøttelse af skolens dimittender, der, til trods for fremragende evner, ingen mulighed har for at gennemføre et studium, fordi de kommer fra små hjem. At der er trang til et sådant fond, fremgår af følgende kendsgerning: Af de 412 elever, der i øjeblikket er i skolens mellemklasse og realklasse, er 65 pct. sådan stillet, at de har friplads, og af de 105 elever, der er i gymnasiet, har 31 pct. friplads. En ting er givet, at har en elev friplads i skolen, er vedkommendes forældre således stillet, at det er umuligt for dem i væsentlig grad at støtte dem under et studium, men grænsen for friplads er sat således, at man dristigt tør ud ud fra, at der blandt dem, der betaler kontingent til skolen, også er mange, der må opgive et studium af samme grund.

Denne fond, som skolen ønsker, tænkes skabt gennem gaver, og det tænkes administreret af en forening af skolens venner, som tænkes dannet samtidigt. Kontingentet i denne forening, som søges dannet på bredt grundlag med et lavt minimumskontingent, skulle udelukkedes bruges til supplering af fondets årlige renteudbytte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. januar 1942.