Skolekommissionen i Kolding har givet alle byens kommunale og private skoler ordre til at indstille undervisningen indtil videre. Kun studentereksamen fortsættes …
Kilde: Uddrag, Sorø Amts Avis, 4. maj 1945
Skolekommissionen i Kolding har givet alle byens kommunale og private skoler ordre til at indstille undervisningen indtil videre. Kun studentereksamen fortsættes …
Kilde: Uddrag, Sorø Amts Avis, 4. maj 1945
Atten gymnasiaster begynder eksamen i dag
Det hold gymnasiaster, der plejer at gå op til studentereksamen i Kolding, andrager almindeligvis 30. I år er det kun på 18. I dag mødte holdet til den første eksamensdag. Det var den danske stil. De vordende studenter kunne vælge mellem tre emne: 1) videnskabens samarbejde med de praktiske erhverv, 2) dansk salmedigtning, 3) sangens (eller) musikkens værdi. På mandag er den skriftlige eksamen tilendebragt, og omkring den 20. juni er hele eksamen overstået.
Hvad skyldes det, at holdet i år kun omfatter ca. halvdelen af den normale antal gymnasiaster?
Rektor Fogh svarer: “Det skyldes absolut intet bestemt. Årsagen lader sig ikke påvise. Tilfældet har formet sig sådan, at holdet talmæssigt er blevet dårligt.”
Hvordan fordeler tallet sig?
“Nøjagtig lige. 9 tilhører den matematisk-naturvidenskabelige, 9 den nysproglig retning.”
Det er en bevæget dag at påbegynde en eksamen på?
“Unægtelig. Begivenhederne optager eleverne meget, men forhåbentlig ikke for meget. Humøret er strålende!”
Kilde: Kolding Folkeblad, 1. maj 1945.
Det er efterhånden blevet tradition, at studenternes første fest, efter eksamen er overstået, skal foregå på selve skolen. Før i tiden plejede man at samles et eller andet sted uden for skolen, men i de sidste to år har man sat alt ind på at holde denne sidste aftenfest med rektor og lærerne på skolen, Der er mere stemning over det, når man mødes studenter, forældre og skolens personale i de daglige omgivelser, som de unge nu står for at forlade.
Kl. halv otte samledes man i aftes i gymnastiksalen på Kolding højere Almenskole til stort smørrebrødsbord. Studenterne med de nye huer på hovedet var anbragt ved et langt bord i midten, medens forældre og lærere sad ved et hesteskoformet bord udenom.
Lektor Tang-Petersen talte først – efter at rektor havde budt velkommen – for studenterne. Han opfriskede minder fra skoletiden, der nu var forbi, og fra den bevægede eksamenstid. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1944.
Stor studenterfest på Almenskolen i aften […]
I dag bliver det sidste hold af Koldings studenter 1944 udklækket. Det er de nysproglige, der i dag til formiddag gennemgår studentereksamens sidste kvaler og for sidste gang – i hvert fald på deres barndoms skole – mange skal jo enten til Aarhus eller København at studere videre – sidder ved det grønne bord, og i eftermiddag, klokken godt fem, kan den sidste af de 38 unge, der i år udgør Koldings studenterhold, igen trække vejret lettet – eksamenstiden for denne gang er forbi.
De nysproglige resultater bringer vi i morgen.
Allerede i aften holdes den første studenterfest – på skolen – og det er ikke den af de mange fester, der i den kommende uge følger slag i slag, de unger glæder sig mindst til. Det bliver den den sidste aftenfest på deres gamle skole, og forældre og pårørende er inviteret med. Der bliver stort festligt smørrebrødsbord, og der er vist ingen tvivl om, at stemningen i aften vil være høj. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juni 1944.
Festsalen fyldt til trængsel i formiddags
Almenskolens afslutningsfest i formiddags havde fyldt festsalen til trængsel. Alle rejste sig, da de nye studenter og realister kom ind. Derpå bød rektor Hakon Fogh velkommen og uddelte, efter at man havde sunget ‘Den signede dag’, eksamensbeviserne til de 22 studenter og realskolens A-klasse. Han oplyste, at eksamen var bestået af 22 studenter, 46 realister og 79 ved Mellemskolen. Han holdt derpå den tale til dimittenderne, som vi efter manuskript bringer andet steds i bladet. Forsamlingen sang ‘Der er et yndigt land’ og derpå underholdt 1. Mellems elever med en række sange, som hilstes med stærkt bifald.
En af studenterne, Karl Martin Madsen, bragte på sine kammeraters vegne en tak til skolen:
Vi vil ud i fremtiden mindes tiden her med glæde. Ombygningen satte jo alt præg på vor skoletid, men det er nu en skole, som eleverne kan være tjent med. Fra os skal der lyde en tak til byen derfor. Vi vil tænke tilbage på skolens lærere og på kammeraterne med taknemmelighed og glæde. Det blev sagt af rektor ved 400 års jubilæet, at målet er at udsende en fribåren dansk ungdom, som ikke bliver knægtet, men får værktøj i hånden. Det har vi nu fået. Det er et privilegium, der forpligter. Vi har lært, at vi ikke skal være “store på det”, og tro, at vi er bedre end ikke-akademikere. Vi har takker for tiden her på Kolding højere Almenskole. Den leve!
[…]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943
En udmærkelse blandt de nysproglige
Dagen i dag er de nye studenters. Det er dem, der har præget hele gadebilledet fra morgenstunden, da de første lykkelige havde erhvervet retten til at bære den hvide hue, til de sidste i eftermiddags havde overstået eksamen. 33 unge mennesker havde indstillet sig til eksamen på Almenskolen, 22 til den matematiske studentereksamen og 11 til den nysproglige, og alle 33 bestod.
De 22 ugen matematikere begyndte den sidste eksamensdag i morges ved 8-tiden. Det var kemi, der var dagens “ret”, og selv om spændingen for samtlige 22 elevers vedkommende var kulmineret med den næstsidste eksamensdag, hvor man kunne danne sig et skøn over, hvorvidt man bestod eller ej, så var det alligevel med en ganske svag rysten i knæene, man to og to gik ind til det grønne bord, trak sit nummer i lotteriet og kørte løs, vis på, at så galt, at man ikke fik huen, kunne det vel ikke gå – men alligevel!
Kl. 8.30 kom den første af årets studenter ned i Almenskolens forhal med sin rød-hvide hue på hovedet. Fra talrige kammeraters side lød det for hvem ved hvilken gang i det sidste måned “hvad fik du? Hvad var du oppe i?”. Og Tyge Bech Jensen, søn af afd. fabrikant Bech Jensen, Kolding, svarede beredvilligt på spørgsmålene, alt imens han modtog håndtryk og lykønskninger i én uendelighed. Når nu festlighederne er overstået, skal den unge matematiker på Arkitektskolen, og så begynder et par nye år med læseri og eksamen.
Den første nysproglige student var den smilende, hvidklædte Tonny Andreasen, datter af propr. Andreasen, Varmark. Hun havde været oppe i engelsk og hentet sig et mg+. Med mg+ i dag regner frk. Andreasen at komme op på 14,00 i gennemsnit. Efter en tiltrængt ferie (for det var hårdt, forsikrer frk. Andreasen), skal hun have plads i huset, og så skal tiden ellers vise hvad eksamen skal bruges til.
Kilde: Kolding Folkeblad, 22. juni 1943.
Da de nye studenter og realister tog afsked med skolen.
I formiddags fandt årsafslutningen på Kolding højere Almenskole sted under sædvanlige højtidelige former. Der var fuldt hus i salen, allerede noget inden højtideligheden begyndte, og da de nye studenter og realiser samlet kom ind i salen fulgt af rektor Fogh, rejste hele forsamlingen sig.
Efter at rektor Fogh havde budt velkommen og alle havde sunget ‘Altid frejdig, når du går’ uddelte rektor eksamensbeviserne til studenter og realister, og de elever, der havde store resultater, blev som sædvanlig hilst med bifald. Rektor havde i nogle orienterende bemærkninger gjort opmærksom på den kendsgerning, at karaktererne fordelte sig procentvis ligeligt på alle tre afgangsklasser til studentereksamen, realeksamen og mellemskoleeksamen. Efter at eksamensbeviserne var uddelt, sang skolens kort nogle danske sange, sluttende med ‘Koldingsangen’ til Svend Erik Tarps melodi.
Og så holdt rektor Fogh den egentlige afslutningstale , som gengives andetsteds i bladet efter rektors manuskript.
Tak til skolen
En af de unge studenter, Svend Ove Nyvad, sprang derpå op på talerstolen og holdt en nydelig og frisk lille tale, hvori han tolkede de nu afgåede elevers tak til skolen og lærerne for de forløbne år. Han takkede ikke mindst for de hyggelige timer, hvor lærerne med eleverne drøftede det, som ikke stod i lærebøgerne. Det var måske de timer, de havde lært mest af. Han bragte også rektor Fogh en særlig tak for hans påvirkning, der blandt andet havde lært dem ikke at tage sig selv højtideligt og vogte sig for den unaturlige sentimentalitet. Han sluttede med at udtale håbet om, at Kolding højere Almenskole også i fremtiden må få lov til at dimittere fri og glade studenter og udbragte et med kraftige hurraråb besvaret leve for den gamle skole. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.
Følelser er drivkraft, men drivkraften kan bruges til hvad som helst.
Translokationen i går på Almenskolen havde fyldt skolens festsal til sidste plads. Efter studenternes og realisternes indmarch sang man ‘Altid frejdig når du går’ og rektor Fogh bød velkommen. Han omtalte ganske kort det forløbne skoleår, der trods begivenhederne havde været ret normalt, og desuden omtalte han byggeriet, der skulle afsluttes til efteråret, således at skolen kunne stå fuldt færdig til 400 års jubilæet i 1942.
Rektor Fogh foretog dernæst uddeling af eksamensbeviser, og udtalte efter uddelingen, der for de fineste resultaters vedkommende lønnedes med bifald, bl.a.:
I er unge, jeres følelser er unge, og dette er den største forskel mellem jer og mig. Aldrig har følelsen været stærkere, som da den var ny. Der er tider, hvor moden fordrer, at man viser stærkere følelser, end man har. Og der er tegn på, at vi går de store følelsers tid i møde – måske allerede er midt i dem – herom vidner bl.a. diskussionen om den højere skoles mål, om kundskabsuddannelsen og karakterdannelsen […] Det kan måske lyde snusfornuftigt, men jeg opfordrer jer til dygtiggørelse. Hold krudtet tørt, men lad det ikke futte af. Farvel og lykkelig fremtid […]
Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. juni 1941.