1943 – Translokationen på Almenskolen

Festsalen fyldt til trængsel i formiddags

Almenskolens afslutningsfest i formiddags havde fyldt festsalen til trængsel. Alle rejste sig, da de nye studenter og realister kom ind. Derpå bød rektor Hakon Fogh velkommen og uddelte, efter at man havde sunget ‘Den signede dag’, eksamensbeviserne til de 22 studenter og realskolens A-klasse. Han oplyste, at eksamen var bestået af 22 studenter, 46 realister og 79 ved Mellemskolen. Han holdt derpå den tale til dimittenderne, som vi efter manuskript bringer andet steds i bladet. Forsamlingen sang ‘Der er et yndigt land’ og derpå underholdt 1. Mellems elever med en række sange, som hilstes med stærkt bifald.

En af studenterne, Karl Martin Madsen, bragte på sine kammeraters vegne en tak til skolen:

Vi vil ud i fremtiden mindes tiden her med glæde. Ombygningen satte jo alt præg på vor skoletid, men det er nu en skole, som eleverne kan være tjent med. Fra os skal der lyde en tak til byen derfor. Vi vil tænke tilbage på skolens lærere og på kammeraterne med taknemmelighed og glæde. Det blev sagt af rektor ved 400 års jubilæet, at målet er at udsende en fribåren dansk ungdom, som ikke bliver knægtet, men får værktøj i hånden. Det har vi nu fået. Det er et privilegium, der forpligter. Vi har lært, at vi ikke skal være “store på det”, og tro, at vi er bedre end ikke-akademikere. Vi har takker for tiden her på Kolding højere Almenskole. Den leve!

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943

1943 – 33 Kolding-studenter sprang ud i dag

En udmærkelse blandt de nysproglige

Dagen i dag er de nye studenters. Det er dem, der har præget hele gadebilledet fra morgenstunden, da de første lykkelige havde erhvervet retten til at bære den hvide hue, til de sidste i eftermiddags havde overstået eksamen. 33 unge mennesker havde indstillet sig til eksamen på Almenskolen, 22 til den matematiske studentereksamen og 11 til den nysproglige, og alle 33 bestod.

De 22 ugen matematikere begyndte den sidste eksamensdag i morges ved 8-tiden. Det var kemi, der var dagens “ret”, og selv om spændingen for samtlige 22 elevers vedkommende var kulmineret med den næstsidste eksamensdag, hvor man kunne danne sig et skøn over, hvorvidt man bestod eller ej, så var det alligevel med en ganske svag rysten i knæene, man to og to gik ind til det grønne bord, trak sit nummer i lotteriet og kørte løs, vis på, at så galt, at man ikke fik huen, kunne det vel ikke gå – men alligevel!

Kl. 8.30 kom den første af årets studenter ned i Almenskolens forhal med sin rød-hvide hue på hovedet. Fra talrige kammeraters side lød det for hvem ved hvilken gang i det sidste måned “hvad fik du? Hvad var du oppe i?”. Og Tyge Bech Jensen, søn af afd. fabrikant Bech Jensen, Kolding, svarede beredvilligt på spørgsmålene, alt imens han modtog håndtryk og lykønskninger i én uendelighed. Når nu festlighederne er overstået, skal den unge matematiker på Arkitektskolen, og så begynder et par nye år med læseri og eksamen.

Den første nysproglige student var den smilende, hvidklædte Tonny Andreasen, datter af propr. Andreasen, Varmark. Hun havde været oppe i engelsk og hentet sig et mg+. Med mg+ i dag regner frk. Andreasen at komme op på 14,00 i gennemsnit. Efter en tiltrængt ferie (for det var hårdt, forsikrer frk. Andreasen), skal hun have plads i huset, og så skal tiden ellers vise hvad eksamen skal bruges til.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. juni 1943.

1942 – Translokationen på Kolding højere Almenskole

Da de nye studenter og realister tog afsked med skolen.

I formiddags fandt årsafslutningen på Kolding højere Almenskole sted under sædvanlige højtidelige former. Der var fuldt hus i salen, allerede noget inden højtideligheden begyndte, og da de nye studenter og realiser samlet kom ind i salen fulgt af rektor Fogh, rejste hele forsamlingen sig.

Efter at rektor Fogh havde budt velkommen og alle havde sunget ‘Altid frejdig, når du går’ uddelte rektor eksamensbeviserne til studenter og realister, og de elever, der havde store resultater, blev som sædvanlig hilst med bifald. Rektor havde i nogle orienterende bemærkninger gjort opmærksom på den kendsgerning, at karaktererne fordelte sig procentvis ligeligt på alle tre afgangsklasser til studentereksamen, realeksamen og mellemskoleeksamen. Efter at eksamensbeviserne var uddelt, sang skolens kort nogle danske sange, sluttende med ‘Koldingsangen’ til Svend Erik Tarps melodi.

Og så holdt rektor Fogh den egentlige afslutningstale , som gengives andetsteds i bladet efter rektors manuskript.

Tak til skolen

En af de unge studenter, Svend Ove Nyvad, sprang derpå op på talerstolen og holdt en nydelig og frisk lille tale, hvori han tolkede de nu afgåede elevers tak til skolen og lærerne for de forløbne år. Han takkede ikke mindst for de hyggelige timer, hvor lærerne med eleverne drøftede det, som ikke stod i lærebøgerne. Det var måske de timer, de havde lært mest af. Han bragte også rektor Fogh en særlig tak for hans påvirkning, der blandt andet havde lært dem ikke at tage sig selv højtideligt og vogte sig for den unaturlige sentimentalitet. Han sluttede med at udtale håbet om, at Kolding højere Almenskole også i fremtiden må få lov til at dimittere fri og glade studenter og udbragte et med kraftige hurraråb besvaret leve for den gamle skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.

1941 – Translokationen på Almenskolen

Følelser er drivkraft, men drivkraften kan bruges til hvad som helst.

Translokationen i går på Almenskolen havde fyldt skolens festsal til sidste plads. Efter studenternes og realisternes indmarch sang man ‘Altid frejdig når du går’ og rektor Fogh bød velkommen. Han omtalte ganske kort det forløbne skoleår, der trods begivenhederne havde været ret normalt, og desuden omtalte han byggeriet, der skulle afsluttes til efteråret, således at skolen kunne stå fuldt færdig til 400 års jubilæet i 1942.

Rektor Fogh foretog dernæst uddeling af eksamensbeviser, og udtalte efter uddelingen, der for de fineste resultaters vedkommende lønnedes med bifald, bl.a.:

I er unge, jeres følelser er unge, og dette er den største forskel mellem jer og mig. Aldrig har følelsen været stærkere, som da den var ny. Der er tider, hvor moden fordrer, at man viser stærkere følelser, end man har. Og der er tegn på, at vi går de store følelsers tid i møde – måske allerede er midt i dem – herom vidner bl.a. diskussionen om den højere skoles mål, om kundskabsuddannelsen og karakterdannelsen […] Det kan måske lyde snusfornuftigt, men jeg opfordrer jer til dygtiggørelse. Hold krudtet tørt, men lad det ikke futte af. Farvel og lykkelig fremtid […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. juni 1941.