1943 – En engelsk bomber styrtet brændende ned i Lillebælt

Sank straks på 40 meter vand – intet spor af besætningen

I aftes ved 22-tiden er en britisk maskine styrtet ned i Lillebælt efter en luftkamp. Maskinen sås brændende over Middelfart kort før nedskydningen. Politiet, den tyske værnemagt og lodsmandskabet ved Lillebælt ilede til undsætning, men maskinen var faldet i Bæltet på ca. 40 m. vand og var straks gået til bunds, og der sås hverken spor af besætning eller maskine. Derimod brændte olien i længere tid i meterhøje flammer på vandets overflade. I morges har man fundet en benzintank med Royal Airforces mærke på kysten i nærheden af Strib. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1943.

1943 – En 4-motorers engelsk bombemaskine med 7 mand skudt ned i Sdr. Stenderup.

Under den sidste luftalarm søndag aften blev en stor 4-motorers engelsk bombemaskine med 7-mands besætning skudt ned i nærheden ar Markholtgaard øst for Sdr. Stenderup, åbenbart ramt under luftkamp. Gårdejer Juhl, der bor på Markholtgaard, kom gående på vejen i nærheden, da han hørte den store maskine komme farende ned imod sig med alle fire motorer for fuldt drøn. Han var i vildrede med, til hvilken side han skulle springe for at søge dækning – og i næste øjeblik havde den store maskine boret sig ned i jorden. Han iagttog, at en stikflamme slog ud ved faldet.

Besætningen har tilsyneladende nået at komme ud med faldskærm. Den først fundne af besætningen, en flyvemajor, indfandt sig i Sdr. Stenderup Skovriddergård, hvor han kort efter blev afhentet. Han var i begyndelsen af tyverne og havde kun pådraget sig en lille rift. Tre andre af besætningen er senere fundet i live, den ene i såret tilstand ved Middelfart. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. januar 1943.

1943 – Bombemaskine styret ned ved Aabenraa

Hele den engelske besætning omkommet

Umiddelbart efter, at overflyvningerne i aftes var begyndt, styrede en beskudt engelsk bombemaskine brændende ned på marken ved Jørgensbjerg, mellem Aabenraa og Rødekro. Ildskæret fra den brændende maskine kunne ses viden om. I Aabenraa var vesthimlen fuldstændig oplyst, og politiet kunne iagttage, at den brændende maskine holdt sig flyvende i ca. 5 minutter, før den styrtede ned. Det var nogen tid, før man fandt frem til stedet, hvor den lå. Vraget brændt stadig, så man ikke turde nærme sig det. I dets nærhed fandt man ligene af flere mand af besætningen. Eftersøgningen fortsættes i dag […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. januar 1943.

1942 – Engelsk bombeflyver eksploderet mellem tre gårde

Flere beboere i Gejlbjerg i Vodder Sogn sårede og husene beskadigede

Torsdag aften kl. 19.50 blev under luftkamp en stor engelsk bombemaskine skudt ned i Gejlbjerg i Vodder Sogn mellem Skærbæk og Arnum i Sønderjylland. Maskinen styrtede brændende ned og faldt mellem de tre ejendomme, der ligger i Gejlbjerg, ca. 80 meter fra gdr. Hans Møllers gård.

Da maskinen stødte mod jorden, eksploderede bombelasten med et øredøvende brag, der hørtes langt omkring. En snes kilometer borte i Rødding, sprængtes en butiksrude, og det samme skete i Ribe. Tre ejendomme blev uhyggelig raseret. Værst gik det ud over Hans Møllers gård, hvor taget skred af stald og lade, og alle vinduer blev knust af lufttrykket. De to andre ejendomme, der tilhører gårdejerne Niels Andersen og Mads Møller, blev ligeledes stærkt medtaget, og flere af beboerne blev ramt af glasstumper. Sognefoged P. Gad, Vodder tilkaldte politiet og Falck fra Toftlund samt lægerne fra Toftlund og Skærbæk. Lægerne forbandt de sårede, den 65-årige fru Johanne Andersen, der bor hos sønnen, Niels Andersen, og Niels Andersens søsterdatter på 4 år, der begge førtes til sygehuset i Gram. Deres tilstand giver ikke anledning til bekymring. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. december 1942

1942 – Kongen er træt og har højere feber

Besvær med at tale og spise, fordi underkæben er øm

Der er til Kongens sygeleje indkommet et stort tal af blomsterbuketter og hilsner samt telegrammer, hvor der gives udtryk for alle gode ønsker om Kongens snarlige helbredelse. Også i residenspalæet, hvor der er fremlagt lister, har man indtegnet sig.

Skuldrene tog af for faldet

Sagkyndige, som har undersøgt stedet, hvor Kongen blev slynget af hesten, undrede sig over, at Kongen slap så forholdsvis godt fra sit fald, der kunne være blevet katastrofalt. Hesten løb nemlig fremad i vild fart, standsede brat og slyngede Kongen ind mod stenkanten, men nu ved man, skriver Politiken, at det er Kongens skuldre, der er i nogen grad har taget stødet af, idet de har ramt jorden før hovedet slog mod stensætningen. Hele skulderpartiet er hævet og delvis stift, og begge skuldre, men mest den venstre, er temmelige ømme. Det er dog intet tegn på brud noget sted. Kongen har, erklæres det, noget besvær med at tale og spise, idet hans underkæbe er både stram og øm efter slaget, men det vil foretage sig efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. oktober.

1942 – Kongen har haft en god nat

Tilstanden tilfredsstilende, men der er lidt smerter

Overlæge Mogens Fenger, Diakonissestiftelsen, udtalte til morgen over for Ritzaus Bureau: “Hans Majestæt Kongen har det godt. Han har sovet næsten hele natten, og kræfter og humør er gode, selv om der til morgen er lidt smerter. Temperaturen er 37,7. Tilstanden er i det hele tilfredsstillende”.

Det var et forfærdeligt uheld, siger Kongen

Som tidligere omtalt skete uheldet ved hjørnet af den lille vej, der mellem Esplanaden og Den Svenske Kirke fører over mod Amaliegade. Sandsynligheden taler for, skriver Politiken i dag, at Kongen umiddelbart forinden har genvundet herredømmet så meget over det løbske dyr, at det har reageret for en drejning. Det er også sandsynligt, at rideturen ikke havde fået den alvorlige afslutning, hvis hesten ikke endnu en gang havde reageret voldsomt, havde krummet ryggen og kastet hovedet mod jorden. Ved den voldsomme bevægelse blev tømmerne revet ud af kongens hænder, og han styrtede ved hestens højre side. Om disse sekunder sagde Kongen i øvrigt selv i ambulancen på vej til Amalienborg: “Det var et forfærdeligt uheld. Hesten slog pludselig med hovedet og krummede ryggen. Jeg mistede fuldstændig taget på den, og så gik jeg ned på hovedet”.

Kaffejomfru tørrede Kongens blodige ansigt

De første, der kom til efter ulykken, var flyttemand C. A. Hansen og hans søn. De var på vej til Kastellet med deres flyttevogn. De ilede hen til Kongen og fik ham lagt til rette ved skråningen, og umiddelbart efter kom Esplanadepavillonens kaffejomfru, fru Marie Nielsen, ilende til Forfærdet så hun på Kongens ansigt. Blodet løb ned over det og ned på uniformen. Så lagde fru Nielsen sig pludselig resolut på knæ, skubbede sig ind under Kongens hoved og lagde det i sit skød. Derefter tørrede hun varsomt ansigtet rent for blod og snavs med sit lommetørklæde. Ængstelige og fulde af bekymring stod folk udenom, flere kom til, men der blev holdt en vid ring åben, hvor den sårede konge lå. Pludselig slog han øjnene op, og det første han sagde, var: “Send bud efter en ambulance, jeg vil gerne hurtig hjem!” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. oktober 1942.

1942 – Kongen slynget af hesten på gaden i formiddags

Måtte i ambulance køres til Amalienborg

Hans Majestæt Kongen er i formiddags ved 9-tiden, da han befandt sig på tilbagetur fra sin daglige morgenridning, blevet slynget af sin hest. Det skete bagved Esplanadepavillonen, og Kongen, der var blevet noget forslået, blev i en tilkaldt ambulance kørt til Amalienborg.

Hurraråbene skræmte hestene

Kongens uheld synes heldigvis ikke at skulle få alvorligere følger. Kongen forestod sin ridetur noget senere end sædvanligt i dag, og på grund af skolebørnenes efterårsferie var der usædvanligt mange mennesker og børn med i det følge, der plejer at følge efter Kongen på morgenrideturen. Usædvanligt energisk råbte børnene hurra for Kongen, der i dag red på sin sorte hest “Black”, der af naturen ikke er af så rolig et temperament som den blissede “Rolf”. Under hele turen var “Black” synlig nervøs, og ved Langeliniepavillonen tog nervøsiteten overhånd. Kongen råbte til folk om at forholde sig rolig, men enten må folk have misforstået det eller have overhørt Kongens ord. Leveråbene blev ved og pludselig satte “Black” af sted i stærk galop.

Hesten stejlede og faldt

Ved Esplanaden søgte Kongen at tage hesten op inden svinget, men herved stejlede den. I Det glatte føre på den dygvåde asfalt gled hesten, og hest og rytter lå straks på asfalten. Kongen kom heldigvis fri af stibøjlerne med det samme. Et øjeblik lå Kongen ganske stille, men var ved fuld bevidsthed og tog fuldkommen roligt på situationen. Politivagten, der havde været med, fik tilkaldt ambulance, og Kongen bragtes til Amalienborg. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. oktober 1942.

1942 – Mandagens tyske hærberetning

Førerhovedkvarteret, R.B.

Værnemagtens overkommando meddeler:

Syd for nedre Kuban og i den nordvestlige del af Kaukasus-bjergene trænger vore tropper videre frem i resultatrige angreb. Ud for Sortehavskysten blev tre kystfartøjer sænket og en større transportdamper alvorligt beskadiget ved luftangreb. I den store Don-bues nordøstlige sløjfe blev fjenden slået tilintetgørende og floden overalt nået. Rensningen af terrænet for sprængte styrker er endnu i gang. Dermed er hele Don-bækkenet fast i tyskernes og deres forbundsfællers hånd. Tyske bombe- og styrtbombemaskiner angreb på ny jernbaneanlæg og forsyningstrafikken i området bag den fjendtlige front.

Øst for Vjasma og ved Rshev står tropper af alle våbenarter i vedvarende hårde afværgekampe. Også i går strandrede talrige fjendtlige angreb. Fjenden blev flere steder kastet tilbage ved modangreb. I det nordlige frontafsnit tilabevistes flere steder fjendtlige angreb og styrker, der stod rede til angreb, blev tilintetgjort ved koncentrisk ild. […]

Ved enkelte togter om dagen og om natten ind over Vest- og Nordtyskland og de besatte vesteuropæiske områder, blev fire britiske maskiner skudt ned. Tyske bombemaskiner bombaderede i nat krigsvigtige mål i Midt- og Østengland med spræng- og brandbomber.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1942.