Tag: Sukker

1945 – Toms Chokoladefabrikker i København brandhærget

Jacob Krause Leave a comment

Flere tons sukker til bolsjer, og et stort parti tørmælk blev ødelagt

København, RB

Toms Chokoladefabrikker på Prags Boulevard 47-49 er til morgen hærget af en omfattende tagbrand, og store værdier er gået tabt.

Branden blev opdaget ved 4-tiden, da nogle forbipasserende så flammer slå ud af taget på hovedbygningen. Københavns Brandvæsen mødte med storudrykning, og ilden blev nedkæmpet i løbet af et par timer. Da var imidlertid flere tusinde kilo sukker til bolsjefremstilling ødelagt. Endelig mistede virksomheden i tusindvis af kilo tørmælk. Skaden andrager et par hundrede tusinde kroner. Man har konstateret, at branden er opstået fra en overophedet ovn, der bliver benyttet til ristning af kakaoerstatning.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. marts 1945

1943 – De ekstra julerationer

Jacob Krause Leave a comment

Kortene, hvorpå der udleveres ekstra sukker og hvedemel

København, RB.

Handelsministeriet ar nu fastsat de nærmere bestemmelser om de ekstrarationer af sukker og hvedemel, der gives i julemåneden. Således giver ringmærke “N”, der findes på sukkerkortet for oktober kvartal, ved aflevering “ti” i tiden fra 1.-31. december at løbe 1 kg. sukker. Mærket kan om ønskes deles i 4 dele, der er betegnet “N1, N2, N3 og N4”, og hvert afsnit kan da anvendes ved køb af 250 g. sukker.

Ved indkøb af ekstrarationerne af hvedemel anvendes ringmærke “O”, der ligeledes findes på sukkerkortet for oktober kvartal. Ved aflevering af hele O-mærket kan man i tiden fra 1.-31. december købe 500 gram hvedemel eller 600 gram franskbrød. Mærket har altså ganske samme gyldighed som 2 franskbrødsmærker, således at der også kan købes hvedebrød, kryddere, wienerbrød m.v. på det. O-mærket kan imidlertid ligeledes deles i 4 dele, betegnede “O 5-8”. […]

Med henblik på den situation, at en pensionær, en medhjælper m.v. forlader en husstand i løbet af december måned, f.eks. på flere dages juleferie, er det udtrykkelig fastsat, at ekstrarationen kun betragtes som tillæg til rationen for december måned og ikke for hele oktober kvartal. Det vil altså sige, at man ved udregning af, hvor mange mærker, den, der forlader en husstand, skal have udleveret fra husstandens leder, må tage hensyn til, med mindre anden aftale træffes, at december måneds ration for hvedemel og sukker er forhøjet med ekstrarationen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. november 1943.

1943 – Halveret produktion af frugtvin

Jacob Krause Leave a comment

På grund af en kraftig nedskæring i sukkertildelingen
Efterhånden som lagrene af udenlandske vine og spirituosa er sluppet op og importen af disse varer reduceret til en ubetydelighed, er de danske frugtvine kommet til at spille en meget betydelig rolle for såvel butikshandlen som restaurationerne, men da sukkeret til fremstillingen har været rationeret ligesom til det almindelige forbrug, har det også været nødvendigt for frugtvinsfabrikkerne og vinfirmaerne at underkaste salget en ret streng rationering. Frugtvinsfabrikkerne ligger som følge heraf uden reserver, og i det store og hele er lagrene af frugtvine i butikkerne realiseret for at tilfredsstille det forøgede begær fra forbrugernes side til jul og nytår.

Kilde: Nationaltidende, 10. januar 1943.

1943 – Industriens sukkertildeling halveret

Jacob Krause Leave a comment

Betyder øgede vanskeligheder, siger dir. Vilstrup, Fællesforeningens Fabrikker.

Nedskæringen af industrisukkeret er nu fastsat til 50 pct. af forbruget i 1939. Det er en nedskæring, der vil mærkes stærkt overalt. For et foretagende som Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger i Kolding betyder den halverede sukkertildeling meget alvorlige problemer.

Man kunne frygte, at nedskæringen ville betyde afskedigelser og arbejdsløshed, men på fabrikkernes laboratorier har man gennem længere tid arbejdet målbevidst på at finde udveje for at forhindre en reduktion af den store arbejdsstyrke ved at søge frem til metoder, hvorved sukkeret kan strækkes så meget som muligt. Dette er også i nogen grad lukkedes, men efter hvad direktør Vilstrup i en samtalt med os i formiddags oplyser, er det uundgåeligt, at produktionen af bolcher og konfekt må skæres noget ned, hvorimod man mener at kunne opretholde den hidtidige produktion af flødekarameller, som man holder hånden over.

“Men”, som direktøren siger, “vi søger at hæve produktionen ved alle mulige lovlige midler på andre områder, og vi håber, at vi skal kunne undgå afskedigelser endnu i nogen tid af vore arbejdere. Alt i vor fabrikation bliver imidlertid berørt af sukkernedskæringen – vor kaffeerstatning alene undtaget.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. januar 1943.

1942 – Sukker-ordningen

Jacob Krause Leave a comment

Dyrkerne fremsætter ønsker for det nye høstår.

Forhandlingerne om sukkerordningen for det nye høstår er i går blevet fortsat, idet et udvalg fra roedyrkerforeningerne havde en realitetsforhandling med det handelsministerielle sukkertilsyn. Her blev ønskerne fra dyrkernes repræsentanter fremlagt, ledsaget af forskellige materialer. Der regnes, som tidligere meddelt, ikke med nogen udvidelse af arealet i år, men på baggrund af de vanskeligheder, der var i flere egne i fjor med hensyn til arbejdskraft, havde udvalget tillige en forhandling med arbejdsministeren om denne sag. Fra dyrkernes side ønsker man, så vidt muligt før arealet lægges ud, at have sikkerhed for, at arbejdet kan blive udført, og arbejdsministeren tilkendegav, at han fuldt ud forstod betydningen af dette forhold […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1942 – Foreløbig ingen brødløs dag i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

Men til gengæld kan kunderne vente rationering.

Byens bagere er som bekendt hårdt ramt af forholdene, og det er næsten beundringsværdigt, at man hidtil har kunnet klare vanskelighederne så godt, som tilfældet er. Men nu begynder det også at brænde på, idet fedtstofrationen, og mel- og sukkerrationen kun er ca. 50 pct. af normalforbruget, og da beholdningerne efterhånden er ved at slippe op, har bagermestrene og konditorerne ført en række forhandlinger om at indføre en brødlæs dag. Byens 27 bagermestre har været rørende enige om sagen, og man havde også besluttet, hvilken dag der skulle gøres brødløs. I sidste øjeblik er byens tre konditorer imidlertid faldet fra, fordi de ikke kunne enes om deres særstilling, og den brødløse dag bliver således foreløbig ikke til noget.

Naturligvis er forbrugerne ikke interesseret i en brødløs dag, men det må alligevel beklages, at der ikke har kunnet opnås enighed om denne sag, således som forholdene ligger. I alle landets købstæder med undtagelse af Kolding er der for længst indført en brødløs dag, og når man har foretaget dette skridt, skyldes det naturligvis mangel på varer, en mangel, som der gennem en brødløs søndag, hvor der er overvejende salg af fint brød, skulle råde bod på.

Vi har talt med formanden for Bagermesterforeningen i Kolding, bagermester Færch, om sagen, og han udtaler på vor henvendelse, at varebeholdningerne nu er så knappe, at man i nærmeste fremtid må vente en rationering af det finere brød, da man naturligvis i første omgang i videst mulig udstrækning vil søge at forsyne kunderne med de strengt nødvendige livsfornødenheder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. januar 1942.