1942 – Tuberkulosen i tiltagen på Koldingegnen

Kredslægen om, hvad man skal gøre for at forebygge

Kendte tuberkulose-specialister har nylig hævet en advarende røst mod faren for tuberkulosens overhåndtagen. Vi har i den anledning forespurgt kredslæge Dr. med. Axel Hansen, om der også på Koldingegnen har kunnet spores fremgang i denne snigende samfunds-farsot.

“Sidste år var antallet af friske tilfælde af tuberkulose ikke i stigning”, svarer kredslægen, “men i år synes der at være udsigt til en betydelig tiltagen, ikke mindst i antallet af de alvorligere tilfælde, hvor patienterne møder op med ret udbredt tuberkulose”.

Hvor kan man især søge årsagerne til denne tilbagegang i den almindelige sundhedstilstand?

“Vi kommer ikke udenom, at den stadig dårligere og dårligere ernæring har en væsentlig skyld for, at befolkningens sundhedstilstand svækkes. En anden – også ganske betydelig – skyd har mørklægningen i forbindelse med det kostbare brændsel, der – begge dele i forening – bevirker, at folk ikke sørger for at få deres stuer luftet ordentlig ud”.

Hvordan skal man få folk til at lufte tilstrækkeligt ud nu, da man sikkert ikke kan få det brændsel, man skal bruge?

“Man bør gennemlufte sine stuer flere gange daglig. Det lyder måske drabeligt, men denne udluftning behøver kun at være ganske kortvarigt, bedst er det med gennemtræk, det er det mest økonomiske, og derved behøver stuerne ikke at blive afkølet, og den dyrebare varme bliver i huset.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.

1942 – Mørklægning bevirker stigning i tuberkulosen

Mørklægningen og de dårligt ventilerede små rum med mange mennesker virker i det lange løb svækkende på sundhedstilstanden

Tuberkulosen i Københavns Amt er i mærkbar stigning. Denne sørgelige kendsgerning fastslår ledelsen af Københavns Amts Tuberkulosestation i Lyngby, overlæge Dr. med. Tage Hyge i en samtale med Nationaltidende. Der er ovenikøbet stigning i tuberkuloses sværhedsgrad, og overlæge Hyge mener, at mørklægningen har sin store andel heri.

Tuberkulosen stiger om vinteren udtaler overlægen. Folk trænger sammen i små værelser for at holde kulden ude og spare på brændslet, og mange familier har indrettet mørklægningsystemet således, at det er dem umuligt at få værelsets vinduer lukket op. Derved forhøjes smittefaren for tuberkulose ganske betydeligt. For det første på grund af de mange mennesker, der sidder tæt i små værelser, for det andet på grund af den dårlige ventilation, som er en fælge af mørklægningen. Mørklægningen indvirker i det lange løb alvorligt på sundhedstilstanden, og dette bevirker igen, at modstandskraften over for tuberkulosen nedbrydes […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 12. september 1942.

1942 – Hvad en sundhedsplejerske laver

Det er ikke så nemt at sige, nå man er så ny i arbejdet som jeg, men givet er det, at jeg kommer til at beskæftige mig med bekæmpelse af utøj. Og det bliver sikkert også nødvendigt at besøge nogle hjem, for at hjælp mødrene med at komme utøjet til livs. Det nytter jo ikke af afluse børnene, hvis de blot henter ny forsyning i deres hjem.

Endvidere bliver der sikker en del ernæringsspørgsmål at tage sig af. Hvis man konstaterer, at børnene får mangelfuld ernæring, vil det være naturligt at tale med mødrene om, hvad årsagen er hertil. Egentlig ville det være rimeligt at kalde mig skolesundhedsplejerske i stedet for sygeplejerske. Det er jo børnenes sundhed, jeg skal arbejde for, og det er blandt de raske børn, arbejdet skal foregå. De syge børn skal henvises til lægehjælp.

Ida Jørgensen, sundhedsplejerske i interview 5. september 1942

Kilde: Iværksætterne, s. 245, af Helle Juhl (2018), Kolding Stadsarkiv

1942 – Årstidernes forskellige produkter

En en lille oversigt, over på hvilke årstider findes forskelige produkter. Oversigten strammer fra den nazistiske avis Fædrelandet.

Januar:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, hummer og østers.
Grøntsager: Grønkål, rosenkål, hvidkål, rødkål, suppeurter, karse og salat.

Februar:
Fisk: Laks, gjedder, torsk, kabliau, rødspætter, ål, helleflynder, pigvar, hummer og østers.
Grøntsager: Blomkål, spinat, skorzoner-rødder, hvidkål, Grønkål, salat, karse, botfeldtske roer og indivie.

Marts:
Fisk: Kuller, gjedder, torsk, kabliau, laks, ål, rødspætter, pigvar, aborre, fisketunger, brasen, helleflynder, hummer, krebs, østers og rejser.
Grøntsager: Blomkål, eng. selleri, spinat, salat, roer, kål, radiser.

April:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, pigvar, aborre, helleflynder, ål, hornfisk og rejser.
Grøntsager: Blomkål, spinat, kørvel, salat, karse, radiser og karotter.

Maj:
Fisk: Laks, gjedder, hornfisk, brasen, aborrer, rødspætter, ål, stenbider, kuller, hummer og rejser.
Grøntsager: Asparges, blomkål, karotter, spinat, kørvel, bønner, salat og hvidroer.

Juni:
Fisk: Hornfisk, stenbider, slid, makrel, brasen, aborre, ål, rødspætter, krebs og rejser.
Grøntsager: Blomkål, ærter, syre, kørvel, spinat, hvidroer, nye kartofler, salat, radiser, agurker, nye suppeurter og spidskål.

Juli:
Fisk: Laks, gjedder, rødspætter, sild, makrel, fisketunger, hummer, rejser og krebs.
Grøntsager: Spinat, kørvel, syre, ærter, blomkål, suppeurter, radiser og champignon.

August:
Fisk: Fisketunger, pigvar, rødspætter, aborre, sild, laks, gjedder, krebs og rejser.
Grøntsager: Kørvel, bønner, urter, kål, champignon, savoykål, spinat og syre.

September:
Fisk: Ål, rødspætter, sild, karper, krabber, østers og krebs.
Grøntsager: savoykål, hvidkål, rødkål, spinat, bønner, ærter, suppeurter, artiskokker og champignon.

Oktober:
Fisk: rødspætter, torsk, ål, sild, laksørred, karper, hummer, østers og krebs.
Grøntsager: Suppeurter, alle kålsorter, spinat, artiskokker, skovsonerrødder og champignon.

November:
Fisk: Torsk, kabliau, laks, muslimer, østers og hummer.
Grøntsager: Suppeurter, spinat, grønkål, rødkål, hvidkål, blomkål, slikporer og kørvel.

December:
Fisk: Torsk, kabliau, rødspætter, sild, ål, muslinger, østers og hummer.
Grøntsager: Al slags kål og urter, radiser, spinat og karse.

Kilder: på hvilke årstider findes forskelige produkter, Fædrelandet, 20. april 1942

1942 – Difteritis i Kolding

Kredslægen anbefaler difterivaccinering af børnene.

Under en samtale i dag om sundhedstilstanden oplyser kredslægen, dr. med. Axel Hansen, at han har fået indberetning om et tilfælde af difteritis i Kolding. Det drejser sig om en ung kvinde. På Sygehuset oplyses, at der har været i alt 4 tilfælde af difteri, alle yngre mennesker fra byen. Den ene af patienterne er udskrevet, medens en udskrives i dag og de to øvrige er godt på vej til at blive raske. Tilfældene har ikke været særligt ondartede, og der er ikke indlagt nye difteri-patienter de sidste 10 dage, så man regner ikke med videre udbredelse af sygdommen i denne omgang.

Kredslægen anbefaler en frivillig vaccinering som i København. Det er mest børn og unge mennesker, der angribes, og alle forældrene burde derfor lade deres børn vaccinerne for difteri, når de er et år gamle. Men det er en noget omstændelig historie, idet der skal sprøjtes 3 gange, sidste gang et år efter første. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1942.

1940 – Spædbørnedødeligheden lavere end nogensinde

Tallene for spædbørnedødeligheden i 1938 blev først offentliggjort i juni 1940. I 1938 var spædbørnedødeligheden dalet helt ned til 5,9 procent, hvilket viser et smukt resultat af sundhedsplejerskernes første år. Det er den laveste spædbørnedødelighed, vi overhovedet har haft herhjemme. Omkring århundredeskiftet lå dødeligheds procenten på over 13 procent, men faldt efterhånden til omkring 6,6 procent.

Sundhedsstyrelsen er ikke i tvivl om, at de nye fald skyldes det arbejde, der udføres af sundhedsplejerskerne. “Der er ganske vist dette år kun ansat 77 sundhedsplejersker, men deres virksomhed i forbindelse med agitationen for bedre børnepleje har ført til det gode resultat“.

Kilde: spædbørnedødeligheden lavere end nogensinde, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940

1940 – Stygge ord om kaffe

I en tid, hvor Folk klager over kafferationeringen, kunde det måske være på sin plads at henlede opmærksomheden på kaffens skadelige virkninger, så mange flere kunde få øjnene op form hvor lidt man egentlig går glip af på det område, ja, at man ret beset burde glæde sig over indskrækningen, der vil vise sig at virke til Folkesundhedens fremme.

Den kendte norske forsker, Dr. Joh. Aller Mjøen, skriver følgende om kaffens virkning på hjernen; ,, Kronisk misbrug af kaffe fører til kronisk søvnløshed. Ifølge Meyer-Gottlieb virker koffeinet i høj grad på reflekserne og irriterende på storhjernehinden. Det er her, dens tilsyneladende oplivende virkning må søges hvor det drejer sig om pludselige lammelser af hjernecentrene gennem chok, træthedsgifte eller ydre gift (morfin, veromal), er denne reaktion grunstig.

Når stærk kaffe bruges af ånds arbejderne for at øge arbejdsydelsen, især i de natlige timer, er dette kun et bedrag. Alle kunstige stimulanser for at ophæve træthedsfølelsen fører til syvende og sidst til en langt større og kronisk træthedstilstand. Arbejdende Mennesker kan derfor ikke alvorligt nok advares mod at bruge kuffeinholdig kaffe som stimulans.”

Kommentar fra Kolding Folkeblad til kafferationeringen, 8. marts 1940

Kilde: Uddrag fra; Stygge ord om kaffe, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 8

1939 – Skoletandlæge

Kolding Kommune har taget fat på at bekæmpe den mest udbredte af alle sygdomme, tandcaries eller bedre kendt som “huller i tænderne”, der er nu indført skoletandlæge og ansat en kvindelige skoletandlæge Dr. Hedda Boers.

Boers har forklaret at skoletandlægens opgave ikke alene er behandlingen af børnenes tænder, men også oplysning igennem foredrag, avisartikler og lignende, at prøve og skabe de bedst mulige betingelser for sundere tandforhold.

Kilde: Kolding Skoletandlæge om Opgaverne, 8. nov 1939, Kol. Folkeblad