1942 – Svanemosegaard i Vonsild nedbrændt på syv minutter

Et par smådrenge skulle prøve om halmen kunne brænde. De havde dagen i forvejen forsøgt på en anden ejendom.

Lørdag aften lige før kl. 18 kom en nabodreng løbende ind i kostalden til fru Dorthea Iversens gård, Svanemosegård i Vonsild, og slog brandalarm. Han sagde: “Det brænder i laden!” – og hurtigt løb fru Iversens søn over i laden og så, at det desværre var alt for rigtigt. Falcks Brandvæsen blev straks alarmeret, og man tog fat på at redde dyrene. Noget virkeligt slukningsarbejde var det håbløst for folkene at påbegynde; i løbet af ganske få sekunder stod laden i lys lue. Den tørre fourage var alt for taknemlig et bytte for flammerne, og inden mange minutter havde ilden bredt sig til alle gårdens tre udlænger, der gennemgående var lige ved hundrede år gamle og meget letantændelige.

På syv minutter var udlængerne praktisk talt “blusset af”. Falcks Redningskorps var hurtigt på brandstedet og fik langt slanger ud. Der var ikke langt til vandet, men der kunne dog ikke sættes ind med en direkte bekæmpelse af ilden. De tre antændte længer stod aldeles ikke til at redde, hvorimod stuehuset, der ved Falcks ankomst var stærkt truet, så ud til at skulle gå fri. Mange mennesker fra naboejendommene var gået i gang med at redde møblerne ud af stuehuset, men da dette efter branden stod urørt, kunne møblerne atter flyttes ind.

Medens slukningsarbejdet foregik, blev årsagen til den voldsomme brand opklaret. Moderen til den lille dreng, der havde slået brandalarm, meldte sig dybt bedrøvet på Svanemosegaard, og fortalte at hendes børn havde tilstået over for hende, at det kun var dem, der havde påsat branden. Mens den ældste havde bekendtgjort branden, var den yngste kommet hjem til hende med en æske tændstikker. […]

Det lykkedes ikke – på grund af brandens voldsomhed – at redde alle dyrene. Der indebrændte en plag, seks kalve, en so og fire svin. Men desuden blev alle maskiner, redskaber og alt hø og halm et bytte for flammerne. […]

De to drenge, der påsatte branden, havde i forvejen været ved at sætte ild på en anden ejendom i nærheden. Men her var ejeren kommet til stede i rette øjeblik og havde slået dem over fingrene og jaget dem bort. Hvis han også havde advaret drengenes forældre, kunne måske Svanemosegaard være reddet fra sin skæbne.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942

1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.