1943 – Retssag fra Svanemosen

Strid om betalingen for kørslen

På fredag formiddag vil en interessant sag komme til behandling i Kolding Civilret. Den er anlagt af I/S Svanemosegaard Tørveværk mod vognm. E. Kanne. Parterne er repræsenteret ved henholdsvis LRS. Juhl og LRS. Lynæs.

I/S Svanemosegaards Tørveværk kræver sig tilkendt et beløb på 10.260 kr. af vognm. E. Kanne. Sagen går i korthed ud på, at vognmand Kanne, der har haft kørslen af dynd fra ælteværkerne til læggepladserne i entreprice, fik sine biler påmonteret dyndkasser og stålhjul etc., hvilke udgifter blev afholdt af tørveinteressentskabet med et beløb af ca. 5.000 kroner. Dette beløb kræver nu interessentskabet tilbagebetalt, da det påstår, at vognmand Kanne havde stillet så dårligt materiel til disposition for kørslen, så at tørveselskabet led et tab på andre ca. 5.000 kr., således at man kommer op på et samlet erstatningskrav på de 10.260 kroner.

Vognmand Kanne vil på sin side hævde, at hans materiel var både synet og godkendt af tørveselskabet og at arbejdet i mosen måtte foregå alt for urimeligt forceret (bl.a. med for store laster), så at vognene af den grund for hyppigt brød ned og måtte til reparation, ligesom tørveselskabet ikke, som aftalt var, holdt en mekaniker på pladsen, så reparationerne kunne finde sted uden forsinkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1942 – Eventyret i Svanemosen

Hvor flere hundrede mand nu er i arbejde, og hvor der daglig hæves 1.000 kroner i arbejdsløn. Først i år er der for alvor kommen gang i tørvegravningen i Svanemosen.

Man har tidligere set med en vis skepsis på rentabiliteten af tørvegravningen i Svanemosen, der har nok været gravet tørv der under tidligere epoker, og der har også i denne omgang været gravet en hel del – både sidste og forrige år. Men den effektive tørvegravning er først begyndt i år. Og at den er kommet i gang, som tilfældet er, skyldes ikke mindst den nye ejer af Fovsletgaard, godsejer Egemose Nielsen. […]

Der produceres tørv i et rent amerikansk tempo – men det er heller ikke så mærkeligt. […]

Der graves og svedes og tørstes i mosen. Tipvogne slæbes ved et spil op fra mosens dyndhjerte op til ælteværkerne, tipvognslokomotiverne kommer dampende med en hale af dyndfyldte småvogne efter sig langt nede fra mosen op til det fritliggende ælteværk. Op på siden af dette kører dynd-bilerne i en talløs uendelighed, stønnede, pustede, hostende og larmende – det ligner så småt en opmarch af kampvogne eller tanks på en krigsskueplads. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1942

1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.