1942 – Afvandingsplanen for Svanemosen op igen

Et møde i går, hvor 29 lodsejere gik ind for at søge planen gennemført.

Planen om Svanemosens afvanding er nu dukket op igen. I fjor efterår blev det jo ikke til noget. Det er denne gang entreprenør Hjelmen, der har sat sig i bevægelse, og i går havde lodsejerne et møde om sagen i Vonsild. Der var mødt 29, og de skrev alle under på det ønskelige i at få Svanemosen afvandet.

Det er den gamle plan om en kanal rundt om mosen med mindre stikkanaler man arbejder med. Svanemosens areal er på henved 400 tdr. land, men omkring 700 tdr. land vil blive berørt af afvandingen. Staten ejer som bekendt hovedparten af mosen. Udgifterne var før krigen anslået til henimod 300.000 kr., men vil naturligvis løbe noget højere op nu. Der skal ligge en pumpestation i mosens sydlige kant, hvorfra vandet skal pumpes ud i Seest Mølleå til Kolding Å.

Hjarup, Ødis og Vonsild Kommuner støder jo til Svanemosen, og det er meningen, at man vil sætte disse kommuneres sogneråd i bevægelse for at støtte sagen, hvad de ikke skal være utilbøjelige til, da afvandingen vil give meget arbejde til vinterens arbejdsløse, og man ville have begyndt på arbejdet nu i efteråret. Det værste ved planen er at få udgifterne fordelt. Man vil søge om 80 pct. fra beskæftigelsesmillionerne og desuden om de fordele, der kan opnås til grundforbedringsloven. Staten vil således både med tilskud og som hovedejer komme til at bære den allervæsentligste del af udgifterne, men da den vil kunne opnår den dobbelte betaling for dyndet, såfremt mosen afvandes, vil man fra statens side rimeligvis også være interesseret i sagen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. august 1942.

1942 – Eventyret i Svanemosen

Hvor flere hundrede mand nu er i arbejde, og hvor der daglig hæves 1.000 kroner i arbejdsløn. Først i år er der for alvor kommen gang i tørvegravningen i Svanemosen.

Man har tidligere set med en vis skepsis på rentabiliteten af tørvegravningen i Svanemosen, der har nok været gravet tørv der under tidligere epoker, og der har også i denne omgang været gravet en hel del – både sidste og forrige år. Men den effektive tørvegravning er først begyndt i år. Og at den er kommet i gang, som tilfældet er, skyldes ikke mindst den nye ejer af Fovsletgaard, godsejer Egemose Nielsen. […]

Der produceres tørv i et rent amerikansk tempo – men det er heller ikke så mærkeligt. […]

Der graves og svedes og tørstes i mosen. Tipvogne slæbes ved et spil op fra mosens dyndhjerte op til ælteværkerne, tipvognslokomotiverne kommer dampende med en hale af dyndfyldte småvogne efter sig langt nede fra mosen op til det fritliggende ælteværk. Op på siden af dette kører dynd-bilerne i en talløs uendelighed, stønnede, pustede, hostende og larmende – det ligner så småt en opmarch af kampvogne eller tanks på en krigsskueplads. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. maj 1942

1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.

1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.

1941 – Tør Koldingenserne ikke begynde på noget nyt?

Stilstand i planerne om kølehus, tørvefabrikation og den store sal.

En vis tilbageholdenhed præger Koldingenserne, når der skal tages fat på noget nyt. Der har i den senere tid været talt meget om de store planer, der var fremme om at bygge et stort kølehus og isværk på havnen, om udnyttelse af Svanemosen til tørvefabrikation i stor stil og endelig om udvidelse af ‘Palmehaven’ til stor forsamlingsbygning. Men ingen af disse planer er endnu ført ud i livet. Vi bad i går landsretssagfører Juhl, der beskæftiger sig med dem alle, om at fortælle, hvorfor man ikke er kommet videre.

Først spurgte vi til kølehuset. Der er i løbet af de sidste 14 dage oprettet aktieselskaber i Aalborg og Odense ganske svarende til det, der var planlagt i Kolding. Aktieselskabet Nordjysk Kølehus og Isværk i Aalborg har en aktieselskab på 60.000, og det samme gælder Fyns Kølehuse og Isværks Akts. Begge steder er det hensigten at opføre moderne kølehus og isværk til 1¼ mill. kr., og man undersøger nu, om der kan skaffes materialer. I Kolding har der endnu ikke vist sig den fornødne interesse, siger landsretssagfører Juhl. Det er meget beklageligt, eftersom vi har regnet med, at der i Kolding ville være god brug for kølehus og isværk. […]

Alt undtagen kapital til stede i Svanemosen

Som det er gået mede kølehuset, er det gået med planerne om Svanemosens udnyttelse. Det har endnu ikke været muligt at skabe den fornødne interesse for projektet. Enten må man så opgive det eller forsøge en offentlig henvendelse til borgerne. Denne plan er foreløbig gået i stå, siger landsretssagfører Juhl, – til trods for at kompetence folk har udtalt sig afgjort til fordel for den. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. december 1941.

1941 – Kommunen skal købe tørv fra Svanemosen

Som tidligere omtalt er man i færd med at danne et aktieselskab til udvinding af generatorbrændsel i Svanemosen. Efter hvad godsejer Egemose Nielsen, Fovslet, oplyser over for Folkebladet, består aktionærerne foruden godsejeren tillige af landsretssagfører Juhl, mejeriejer Stiltz, Vejle, fabrikant Rasmussen, Vorbasse, entreprenør og ejendomshandler Nielsen og møller P. Andersen, Vonsild. Aktiekapitalen bliver på ca. 150.000 kr. Med hensyn til afvandingen, vil den store afvandingsplan ikke blive gennemført lige straks, idet man i så fald næppe kunne få nogen produktion i gang til sommer. Derimod vil man straks foretage en mindre omfattende privat afvanding.

Arbejdskraften skal hentes dels fra byen og dels fra omegnen. Der har i de sidste dage været forhandlet med Arbejdsmændenes Kredsorganisation om lønforholdene og der skal være opnået enighed. Det er hensigten, at der skal arbejdes i flerholdsdrift og den eneste fridag i sæsonen bortset fra dem, naturen skaber, bliver 1. pinsedag. Det er selskabets tanke at Kolding Kommunen, elektricitetsværket og sygehuset skal aftage tørv fra Svanemosen mod at der delvis anvendes arbejdskraft fra Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1941 – Tørvene kan ikke fås hjem fra Svanemosen

Vejen er opløst af regnen, men Statsskovvæsenet hævder, at miseren skyldes tørvegraverne selv.

Fra en af de Koldingensere, som i sommer har gravet tørv til eget forbrug i Svanemosen, har vi modtaget en klage over, at Statsskovvæsnet ikke holder vejene ved mosen i en sådan orden, at det er muligt at få tørvene hjem. For tiden er vejen til Vonsild fra mosen umulig at færdes på, og vor hjemmelsmand siger, at de fleste tørv, som nu ligger i mosen, vil komme til at blive liggende uden at kunne bjærges.

Vi har forelagt spørgsmålet for skovfoged Henriksen, Fovslet, som oplyser, at det er rigtigt nok, at vejen ikke er god:

Det er kun en skovvej uden fast bund, og jeg har ofte slået til lyd for at der blev lavet en rigtig kørevej, hvilket samtidig ville være en god beskæftigelsesforanstaltning. Men det har stadig ikke kunnet gennemføres. Det er dog ikke rigtigt, at der ikke er gjort noget ved vejen. Vi har haft 3-4-5 mand og et spand heste gående ved vejarbejde hele sommeren. Der er lagt kvas i og kastet jord ovenpå, og ad denne vej kunne de allerfleste af tørvene godt være reddet hjem, hvis man havde passet tiden. Men det er gerne sådan, at når det begynder at regne, så skal alle køre tørv, og det kan vejen ikke holde til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.