1944 – Svenborg Avis totalt ødelagt ved atttentat

Byens centrum hærget af to frygtelige eksplosioner

Svendborg bys centrum blev i nat hærget af to bombeeksplosioner, som forårsagede uoverskuelige ødelæggelser, der dog ikke gik ud over menneskeliv.

Den kraftige eksplosion skete kl. 2.34 i Svendborg Avis’ ejendom i Nikolajgade, og den var så voldsom, at de massive røde mure, der udgjorde den treetagers bygning, styrtede totalt sammen. Hele komplekset er et sammenfiltret virvar af murbrokker og maskindele, der straks ved eksplosionen var kommet i brand, og i en times tid dannede et mægtigt bål midt i de øvrige ødelæggelser. Samtlige ruder i vid omkreds i Nikolajgade, Gerritsgade, Kattesundet helt til Vestergade og Torvet er knust og rundt om er der forvoldt store skader på murværk og inventar. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. oktober 1944.

1943 – Damper forlist i Østersøen

Efter hvad de danske medier den 2. juni kan fortælle, så er den dansk slæbedamper “Volmer” fra Nyborg om søndagen den 30. maj 1943 forlist i Østersøen under en storm, ud af skibets besætning på ni sømænd, omkom de seks sømænd.

De omkomne sømænd er:

  • Kaptajn Carl Georg Wegeberg, Nyborg
  • Styrmand Poul Jacobsen, Svendborg
  • Hovmester P. Larsen, Nyborg
  • Afløsningsassistent Rudolf Petersen, Nyborg
  • Assistent Carl Aage Christensen, Nyborg
  • Maskinassistent John. Sulander, Nyborg

De tre overlevende er blevet bragt til en fynsk havn, hvor de har været i søforhør.

Kilde:
6 danske sømænd omkommen, Fredericia Socialdemokrat, forsiden (side 1), 2. juni 1943

1942 – 17 ejendomme lagt i aske ved stor brandkatastrofe på Drejø

Færgen til Ærø måtte befordre slukningsmateriel fra Svendborg til øen. Der nedbrændte 11 gårde, 4 huse, en skole og udlængerne til en købmandsgård.

En brandkatastrofe af et uhyggeligt omfang har hærget i eftermiddag den lille ø Drejø, der ligger mellem Fyn og Ærø, ca. 1½ times sejlads fra Svendborg. Branden udbrød i præstegården, der ligger midt i Drejø by og alle de sammenbyggede, stråtækte gården og huse i en lang række, 17 ejendomme i alt, blev hærget af flammerne.

Telefonforbindelsen blev med det samme afbrudt, og da der ikke er slukningsmateriel på øen, måtte Falck i Svendborg alarmeres fra Ærø. Færgen til Ærø var på det tidspunkt afgået fra Svendborg, men det blev standset ude i sundet af en Falckmand, der havde fået en fisker til a tro sig ud i sejlrenden, og vendte tilbage til Svendborg for at få slukningstoget med. Danske marinere kom også hurtigt til hjælp, og fra småøerne i det sydfynske øhav satte både med mandskab også ned mod den brandhærgende ø.

Årsagen til branden ukendt

Om årsagen kan man endnu kun gisne, men den skyldes utvivlsomt uforsigtighed. Der kunne være brændt endnu mere, men dels ydede de danske marinere en stor hjælp, og dels nåede Falck trods alt så hurtigt frem, at man kunne standse ildens videre fremtrængen. At ulykke fik så katastrofalt omfang, skyldes den ejendommelige måde, husene på Drejø er bygget på. Bygningerne føjer sig efter vejens bugtninger, således at gårdene er bygget ind i hinanden. I alt nedbrændte der elleve gårde fire huse, én skole og udlængerne til en købmandsgård. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 24. juni 1942.

1941 – En L.A.B.-arbejdsplan for samtlige Danmarks byer

En sommerplan fra Svendborg skal danne mønster for de øvrige planer.
Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse rykker nu atter ud på et felttog, og anledningen er i første række en plan, som Svendborg afdelingen af landsforeningen i sommer har udarbejdet og fulgt, og som har givet gode resultater. L.A.B. påtænker på grundlag af denne plan at interessere samtlige byer i Danmark for at en lignede plan udarbejdes for deres vedkommende, og man agter at lade de lokale udvalg udarbejde dem. Svendborg-planen har haft stor succes. Der er blevet stiftet et aktieselskab ‘Svendborg Boligselskab A/S’ med en kapital på 110.000 kr., reparationslovene i Svendborg har givet anledning til så god beskæftigelse, at flertallet af byens håndværkere vil være fuldt optaget til 1. november, fra den lokale industris side er den formodning blevet fremsat, at den for tidens anvendte arbejdskraft vil kunne finde beskæftigelse i hvert fald til nytår, og samtidig med spildindsamlingens intensivering vil der blive foretaget flere indsamlinger af hår fra byens barber- og frisørstuer. Indsamling af gummi, forarbejdning af brugte konservesdåser, indsamling af spild-øl til svinefoder m.m.

Der er tillige tilvejebragt en oversigt over arbejdsmulighederne på landet, hvor man navnlig har opmærksomheden henvendt på betydningen af, at by og land betragtes under ét, således at der kan finde en fordeling af arbejdskraften sted samtidigt med, at der i videst muligt omfang skaffes vinterarbejde til landbrugernes sommermandskab på selve gårdene, f.eks. ved opførelse af ensilagebeholdere, forbedringer af karlekamre, vedligeholdelse af redskaber og maskiner, udtynding af hegn eller beplantninger etc. […] Eksemplet fra Svendborg, erklærer man på L.A.B.’s hovedkontor, vil ikke blot være egnet til at efterlignes af andre L.A.B.-afdelinger, men bør tillige i høj grad opmuntre privatpersoner overalt i landet til at tilslutte sig disse afdelinger, dels som medlemmer, men også navnlig som positive forslagsstillere og aktive medarbejdere.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 25. august 1941.

1941 – Pastor Birk død

Sognepræsten Hans Jørgen Birk er i dag afgået ved døden i Svendborg. Birk var kendt i Kolding og omegnen, da han var præst for Harte og Bramdrup menighederne fra 1906 til 1917, særligt kendt for at have været med til at stifte Harte Ungdoms- og Foredragsforening, en forening som for nogle år siden arrangerede en udflugt ned til Birk på præstegården i Svendborg.

Læs mere om Birk på Koldingwiki

1940 – En resolution fra tobaksarbejderne

Tiden er ikke til splittelse, men til samling, fastslås det
Svendborg
Formændene for Tobaksarbejderforbundet og Skråtobaksarbejderforbundet holdt i går, søndag, møde og i dag forsattes det i forsamlingshuset i Svendborg. I mødet deltager i alt ca. 50 repræsentanter fra de to forbund, der dels i fælles møder og dels i separate møder under ledelse henholdsvis af Tobaksarbejderforbundets formand, Dirk Nak, og Skråtobaksarbejderforbundets formand, Th. Nielsen, drøfter indre faglige spørgsmål om arbejdsdeling. De to forbunds repræsentanter, hvis organisationer tilsammen tæller ca. 10.000 medlemmer drøftede på mødet i går formiddag foreliggende alvorlige forhold for tobaksarbejderne og for arbejderbevægelsen i almindelighed. Disse drøftelser resulterede i følgende resolution:
“Mødet udtaler fuld tillid til, at dansk arbejderbevægelse, så vel på faglig som politisk basis vil sætte ind på en sådan fordeling af krigstidens byrder, at det ikke vil blive en enkelt dårligt stillet del af befolkningen, men alle, der kommer til at bære forhold til deres evne. Mødet giver tilslutning til et på den bredest mulige basis funderet samarbejder gennem alle de kredse i vort land, som under de herskende forhold vil samvirke for bevarelsen af dansk folkestyre og dermed dansk kultur. Vi tager på det bestemteste afstand fra kliker og retninger, der under de for vort land så vanskelige vilkår søger en uroens og splittelsens ånd tilvejebragt. I landet som helhed og først og sidst arbejderbevægelsen gælder det i dag at skabe et ubrydeligt sammenhold og en lignende forståelse af samarbejdets nødvendighed”. […]

Kilde: Uddrag, Fyns Social-Demokrat, 26. august 1940

1940 – Politiet har nok at se til

Politiet i Kolding har den seneste tid haft flere sager og se til, der nok at lave for dem.

Den 14. marts 1940 blev der ringet fra politiet i Vejen til politivagten i Kolding, hvor man mistænke føreren af en bil for at være beruset, bilen kørte i retning mod Kolding og var ejet af en uldhandler på Vejlevej i byen. Politiet indfandt sig hos uldhandleren og kunne give anmelderen ret, efter en spiritusprøve, erklærede kredslægen at den dømte var “påvirket i middelsvær grad“. Udover en beslaglæggelse af kørekortet, beslaglagde politiet også uldhandlerens bil, så han ikke kunne “sætte sig op og køre i den, inden rusen var sovet ud“.

En tidligere straffet koldingenser Laurids Jensen Lungdahl, blev den 13. marts 1940 idømt tre års fængsel ved retten i Terndrup, for “vekselfalsk i fire tilfælde“, hvorved han havde haft helt til og få et udbytte på 1.200 kr. – Den dømte har tidligere været straffet med 2½ års fængsel.

I Svendborg har politiet også haft en usædvanlig sag, hvor foreløbige undersøgelser vedrørende den falske præst, Svend Hartvig Petersen, nu er ført til ende og forelagt statsadvokaten. Det meddeles den 14. marts at det var besluttet at rejse tiltale imod den falske præst for overtrædelse af straffelovens § 132 for uretmæssigt at have båret præstedragt, for dokumentfalsk, for forsøg på bedrageri imod en købmand i Svendborg, samt for hotelbedrageri.

Kilder:
– Tre aars for velselfalsk, 14. marts 1940, Kolding Folkeblad
– Kedelig hjemkomst, 15. marts 1940, Kolding Folkeblad
– Forundersøgelse mod den falske præst, 14. marts 1940, Kolding Folkeblad

1940 – Betjent flygtede til Finland fra straf

Den forhenværende politibetjent Husen, der er blevet idømt 30 dages hæfte, for at have fjernet en styrestang, fra et i Svendborg nedstyrtede flyvemaskine.

Husen flyttede for noget tid siden til København, hvorfor sagen overgik til Københavns Politi. Det var meningen at Husen her skulle have afsonet straffen, men han forsvandt og politiet mistede sporet af ham.

Den 15. februar 1940 kan aviserne i Danmark meddele Husen, har givet lyd fra sig. Han er uddannet flyver, og har meldt sig som frivillig flyver i Finland. Angiveligt vidste ikke engang hans hustru, at han havde forladt Danmark.

Kilde: Politibetjenten flygtede fra sin Straf til Finland, Kolding Socialdemokrat, 15. februar 1940