1942 – Folk kan ikke få flæsket fedt nok

Flæsket, der kommer i handelen efter 1. oktober

Det flæsk, der kommer på markedet efter 1. oktober, vil, venter man, blive anderledes end det smalstribede flæsk, som hidtil har været det normale herhjemme. Fremtidig vil svinene antagelig komme op på 80 a’ 100 kg., og køberne kan nu ikke få flæsket fedt nok, siger de handlende. For øvrigt har Høkerforeningen ifølge Politiken sendt Baconudvalget en bedre fordeling af flæsket i København. Man har anmodet udvalget om at drage omsorg for, nær flæsketilførslen atter begynder, at også de mindre handlende, der plejer at købe i løse stykker, får deres andel i tilførslerne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. september 1942.

1942 – Kristiansminde i Dons nedbrændt i aftes

Gårdens tre udlænger omspændt på få minutter. En del af den indkørte høst brændte.

I aftes kl. ca. 20.15, da gdr. Hans Christoffersen, ‘Kristiansminde’ i Dons, sad i dagligstuen og drøftede besætningens ydelser med kontrolassistenten, opdagede han, at der steg røg op fra taget på kostalden, der ligger ud til landevejen. Sammen løb de to mænd over i kostalden og så da, at det blussede i de mange læs frøhalm, der lå stuvet sammen på loftet. De skyndte sig til telefonen for at tilkalde Falcks Redningskorps, og et kvarters tid efter at branden var opdaget holdt Falcks to sprøjter ved brandstedet, og der blev lagt slanger ud de små 300 meter til åen.

Men i mellemtiden havde ilden bredt sig med en – man kan næste sige eksplosiv – hast. Den firlængede gårds tre udlænger var sammenbygget og disse stod – som sagt – i lys lue, da brandvæsenet ankom; stuehuset lå kun 3-4 meter fra udlængerne. Mod gårdsiden var længerne tækket med asbest, mens de på den bortvendende side var stråtækte. […]

Heldigvis var det meste af gårdens besætning på marken, da branden opstod, der var kun et par tyre i kostalden og en enkelt hest på stald, og tililende fik hurtigt disse dyr bjærget i sikkerhed, ligesom også alle svinene blev reddet. […]

Kortslutning eller brandplade?

Om brandårsagen kan man på indeværende tidspunkt kun gætte. Det står imidlertid fast, at ilden er iagttaget i græsfrøhalmen på loftet over kostalden. Her er der elektriske installationer og her findes den elektriske måler, så det er vel sandsynlig, at ilden skyldes en kortslutning, men da man rundt omkring på markerne i Jylland har fundet brandplader nedkastet fra engelske flyvemaskiner i den senere tid, eksisterer der dog også den mulighed, at en sådan kan have været gemt i det opmagasinerede græsfrøhalm […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. september 1942.

1942 – Henved 2.000 spræng- og brandbomber over Sønderjylland i sidste uge

Ca. 250 ejendomme blev beskadiget, og over 50 dyr dræbtes

Det er ikke så underligt, at der tales om mirakler, forsyn og skæbne i forbindelse med den uhyggelige begivenhed natten til den 19. august 1942, da det bogstaveligt regnede med spræng- og brandbomber over store dele af Sønderjylland, uden at et eneste menneskeliv gik tabt.

Politiet har nu afsluttet de omfattende undersøgelser, og det viser sig, at der alene i Sønderborg Politikreds er nedkastet ca. 1.000 spræng- og brandbomber, der har spredt død over mange dyr og ødelæggelse af store værdier. Værst gik det ud over Holm Kommune, hvor Holm og Dyvig fik størstedelen af de mange tons sprængstoffer. Der er derudover faldet enkelte bombeserier i Ketting, Stevningnor og Hørup. På Sundeved er der ikke faldet sprængbomber, men ikke så få brandbomber, særlig i Sottrup og Broager Kommune. I alt blev en halv snes kreaturer og heste dræbt foruden nogle svin og en del fjerkræ. Politiet oplyser endvidere, at over et halvt hundrede ejendomme er stærkt beskadigede. Den samlede skade er endnu ikke opgjort, men det bliver utvivlsomt et millionbeløb.

68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber over Graasten Politikreds

En opgørelse foretaget af politiet i Graasten viser, at der er faldet 68 sprængbomber og ca. 600 brandbomber i denne politikreds. Der er herved forvoldt større eller mindre beskadigelse af 52 bygninger, deriblandt antændt fem brande, og der er dræbt en hest og seks svin, to kreaturer og to kalve, i alt 21 dyr. I Graasten Kommune er der faldet fire sprængbomber, hvorved der er forvoldt skade på en skov, I Felsted Kommune en sprængbombe og ca. 150 brandbomber, der forvoldte to bygningsskader. I Kværs Kommune faldt tre sprængbomber og 55-60 brandbomber, og ikke færre end godt 20 ejendomme led større eller mindre beskadigelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. august 1942.

1942 – Hvad der bliver at se på dyrskuet i Kolding

Dyrskuets smukkeste udstilling bliver de mange hopper, der møder med føl. Stor udstilling af geder og kaniner.

Dyrskuet i Kolding på lørdag bliver større end sædvanligt, idet der denne gang jo også er kredsskue for hele det sydlige Jylland. Dyrskuet tegner til at blive stort og godt og der vil foruden de mange smukke dyr være meget andet interessant at se, således en meget fyldig maskinudstilling, hvori deltager alle forhandlere i Kolding, desuden den store ringridning med ikke mindre end hen ved 80 deltagere.

Man er nu nået så langt med indtegningen og forberedelserne til skuet, at arrangementslederne, forpagter Lunden, Dyrehavegaard, og konsulent Ruby, Kolding, i går eftermiddags kunne give oplysninger om, hvorledes skuet i det væsentligste vil komme til at tage sig ud og hvad det byder på.

Kredsskuet for Syd- og Sønderjylland

vil omfatte 13 såkaldt ældre hingste omtrent halvt af hver slags: Belgiere og jyder. Kredsskuet omfatter kun handyr, og foruden hingstene møder der 35 granvoksne tyre, hvoraf de 34 er af rød dansk race, 1 af hollandsk. Denne afdeling vil være at finde på pladsen længst op mod Agtrupvej, hvor tidligere hestene var placeret. Nord for opstilles dyrene, der deltager i det egentlige dyrskue.

Hesteafdelingen her består af 45 dyr, overvejende Belgiere og jyder plus en enkelt Oldenborger og et par norske heste. Et meget stort antal af hopperne møder med føl, og det kan nævnes, at en familiesamling på moder og tre døtre møder med tre føl, således at samlingen altså er på 7. Der bliver i hesteafdelingen meget kønt og dejligt at se.

Af kreaturer kommer der 86, næsten udelukkende rødt dansk malkekvæg. Der er en enkelt korthornsko. Der er op mod 40 tyre og godt 40 køer, deriblandt 4-5 samlinger på 4-5 dyr. Svinene tæller kun 15 stykker, hvorimod gedernes antal i år er helt oppe på 22, væsentligst af Saanenracen. Der er tre gedebukke. Af får er der 4 og af kaniner 80, på det tidspunkt, da dyrskuet åbner, udstillet i samarbejde med Kaninavlerforeningen. De fleste kaninracer er repræsenteret. Desuden udstilles en del fjerkræ. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. juli 1942.

1941 – Kolding Slagteri har landets største svineslagtning

89.501 svin slagtet mod kun 77.683 i Odense, som hidtil har ligget højst.

Kolding Andels Svineslagteri har i dag opgjort slagteritallet for 1.941 i fjor eller en nedgang på 44,65 pct. Det er naturligvis en meget betydelig nedgang. For hele landet har der, som andet steds omtalt, været en nedgang på ca. 40 pct., men enkelte slagterier, særlig de fynske, har haft betydelig større nedgang. Derved er Kolding Slagteri i år kommet op på et højere antal slagtede svin end Odense, som hidtil har ligget i spidsen. Odense Slagteris slagtningstal er faldet med ikke mindre end 56,12 pct. til 77.683. Når nedgangen på Fyn er blevet så stor, mener man, det skyldes dels en stor kornaflevering, dels at fynboerne foretrækker at beholde en større del af deres gode malkekvæg i stedet for grisene. Man kan gå ud fra, at Kolding Slagteri i år har det største antal griseslagtninger i hele landet. Nærmest efter Kolding kommer rimeligvis Struer og Nr. Sundby, men herfra foreligger de endelige tal endnu ikke. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. december 1941.

1941 – Landbrugseksporten 35 mill. mindre i marts end samme måned i fjor

I første kvartal er eksportværdien 19 pct. mindre end i det tilsvarende kvartal sidste år.
Det er så som så med landbrugets gyldne tider. Statistisk Departements Opgørelse af landbrugseksportens samlede værdi i marts, fortæller således, at denne beløb sig til i alt 74,2 mill. kr. – en forøgelse på ca. 10 mil.. kr. i forhold til februar, men ca. 35 mil.. kr. mindre end i marts i fjor. Ser vi på hele årets første kvartal, har landbrugseksportens værdi været 19 pct. mindre end i det tilsvarende kvartal sidste år, men eksportmængden er dog gået betydeligt stærkere ned end eksportværdien.

Smøreksporten er således fra 1. kvartal 1940 til 1. kvartal i år mere en halveret. Eksporten af flæsk er formindsket md 37 pct., og udførelsen af æg er gået ned med næste 66 pct. Eksporen af levende svin er til gengæld forøget meget, men alligevel når den samlede eksport af flæsk og levende svin ikke op på samme størrelse som 1. kvartal forrige år […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 8. maj 1941.