1943 – Mere fabriksbyggeri i Kolding

Kaalunds Sæbefabrikker udvider og Mejeriernes Fællesindkøb opfører forretningsejendom

Vi har tidligere omtalt forskellige store byggeprojekter, der forestår i Kolding i den kommende tid, både en anseelige fabriksbygning på Volkerts Fabrikker og Arbejdernes Andelsboligforenings tre forskellige boligprojekter. Dermed er de kommende byggeprojekter i Kolding dog ikke udtømt, idet der yderligere forestår et par fabriks- og forretningsudvidelser, der vil give kærkommen beskæftigelse for bygningshåndværkerne.

Således har De Danske Mejeriers Fællesindkøb efter nogle forhandlinger med Sydbanerne erhvervet banernes eneste tilbageværende grund i Sydbanegade på hjørnet af Sydbanegade og Riberdyb. Efter at ministeriet har godkendt handlen og skødet nu er underskrevet, venter man kun på, at arkitekten, Hans Chr. Rasmussen, skal lægge en sidste hånd på tegningerne, som derefter skal godkendes af de forskellige instanser. Det er Mejeriernes Fællesindkøbs hensigt på denne udmærket beliggende hjørneejendom at opføre en ejendom med kontor- butiks- og lagerlokaler samt med en enkelt lejlighed for fællesindkøbets direktør, S. T. Gregersen, alt sammen under forudsætning af, at man opnår byggetilladelse, men en sådan har der hidtil aldrig været nægtet den slags byggeri. […]

Også en anden landskendt Kolding-virksomhed vil inden for meget kort tid gå i gang med et byggeri for at udvide og skabe bedre forhold for produktionen. Det er A/S Kaalunds Sæbefabrikker, der på fabrikkens grund på hjørnet ud mod Dyrehavevej agter at bygge en etage ovenpå den ene fløj for derigennem at indvinde plads til et nyt anlæg, bl.a. et højt forstøverkammer. Hele dette byggeri er løseligt kalkuleret anslået til 125.000 kr., men heri er også beregnet de ret kostbare nyanskaffelser af maskiner og andre installationer. Efter hvad direktør Rolver oplyser, foreligger der til dette byggeri indkøbstilladelser til både cement og jern. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. juli 1943.

1943 – Gode danske ord fra Skamling på mindedagen igår

3-400 mennesker deltog i Skamlingsbankeselskabets jubilæumsfestligheder

Festlighederne på Skamlingsbanken igår eftermiddags i anledning af mindedagen for Bankens indvielse til dansk folkelig og national mødeplads fik et smukt og værdigt forløb. Mellem 300 og 400 mennesker deltog i mindehøjtidelighederne. De fleste tog med ekstratoget fra Kolding, der ankom kl. 16.25, men også med andre befordringsmidler var der kommet mange til Skamling. Festen var kun for Skamlingsbankeselskabets aktionærer med damer og de særligt indbudte. Havde forholdene ikke hindret afholdelse af en stor folkefest, ville deltagernes tal sikkert have kunnet tælles i titusinder. Det er dog meningen at søge et stor folkemøde gennemført søndag d. 20. juni.

Der var en repræsentativ forsamling, der havde givet møde på Skamling. Der var folk fra næsten hele landet. Fra København (eller Bornholm) var ankommet Folketingets formand, Hans Rasmussen, direktør Ussing og prof. Friis Johansen fra Ny Carlsbergfonden, Grænseforeningens formand, fhv. præsident Holger Andersen, billedhuggeren H. Starcke med frue, fra Sønderjylland den gamle sønderjyske fører Peter Grau fra Pøl, stiftamtmand Lundbye, Haderslev, borgmestrene Thulstrup, Haderslev og Fink, Aabenraa, Skoleforeningens formd. landstingsmand Jefsen-Christensen, Høbsbro, Sprogforeningens formand, bibliotekar Jacob Petersen, Aabenraa, biskop C. W. Noack, Haderslev, gårdejer Nis Skrumsager, Visby Hedegaard, Den Slesvigske Vælgerforenings tidligere sekretær Martin Simonsen fra Flovt, provst Biering, Sønderborg, folketingsmand Simon From, Fjelstrup, fhv. folketingsmand Schultz-Petersen, Tyrstrupgaard og mange andre.

Fra Kolding havde mange af byens borgere givet møde med borgmester Knud Hansen og politimester Thalbitzer i spidsen. Borgmesteren overrakte de 1.000 kr., som Byrådet havde bevilliget til Skamlingsbankefonden, vis formand, stiftamtmand Herschend naturligvis også var til stede. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1943.

1942- Klage over Sydbanerne

Beboere i Tved protester over nedlæggelse af holdepladsen.

Vi har modtaget:

Kolding Sydbaners kunder er ikke forvænt med at blive hensynsfuldt behandlet af banernes ledelse; men den behandling, som beboerne i Tved var ude for ved årsskiftet var dog af en sådan art, at den fortjener at blive almindelig bekendt. I en årrække har der været et stoppested i Tved, kaldet Tved Byvej, der blev daglig brugt af beboerne og tilrejsende. Den 31. december om formiddagen blev pludselig signalmasten fjernet og på beboernes private læskur anbragt et opslag, der meddelte, at toget indtil videre ikke standsede ved stoppestedet. Opslaget var skrevet med blyant og var uden underskrift – så formløst som muligt – måske en nytårsspøg fra uansvarlig side. Havde det ikke været rimeligt at sådan meddelelse var tilgået beboerne en notits i bladene nogen tid forud? Tidspunktet for stoppestedets nedlæggelse er også bemærkelsesværdigt, midt i juleferien til ulempe for beboernes gæster, på et tidspunkt, da beboernes nærmeste vej til Kolding – fjordstien – var dem berøvet af højvandet i efteråret – og midt i vinterens hjerte. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1942.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Brev til byrådet fra Sydbanerne

22. oktober 1941

Bestyrelsen for Kolding Sydbaner, Kolding.

Hoslagt tilbages i underskrevet Stand Erklæring om, at Kolding kommune er indforstaaet med, at Kommunens Andel i Dækning af Banens Driftsunderskud for 1940-41 er at betragt som et rent Tilskud.

P. B. V.

Bilag: afskrift

Undertegnede Byraad erklærer herved i Anledning af, at Kolding Sydbaner af Statskassen er tildelt 33.500 Kr. som Tilskud til Dækning af Driftsunderskuddet for 1940/41, at være indforstaaet med, at Kommunens Andel i Dækningen af Driftsunderskuddet for ovennævnte Aar er at betragte som et rent Tilskud, der ikke paafører Banen nogen Gældsforpligtelse over kommunen i Modsætning til tidligere, hvor de Bekøb, der er ydet til Dækning af Driftsunderskuddet, er bogført i Regnskabet som Laan.

Paa Kolding Byraads Vegne

Kilde: Kolding Sydbaner, Borgmesterkontorets arkiv, Kolding Stadsarkiv

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1940 – Indbrud på Kolding Sydbanegård

Da personalet på Kolding Sydbanegård den 29. december om morgen indfandt sig på banegården, opdagede en af dem, at der om natten havde været en tyv på spil.

Billetkassen, som indeholde 192 kr. og 63 øre, var brudt op med en økse. Hele beløbet var stjålet og øksen lå tilbage ved siden af. Det formodes at øksen stammer fra en byggeplads tæt ved. Tyveriet er blevet anholdt hos politiet.

Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op fra gårdsiden, til det formål fandt man også tyven efterladte jernstang, der stadigt lå i vinduet. Der staves også en sortlakeret mindre blikæske.

Kilde: Indbrud på Kolding Sydbanegård, 30. januar 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Kolding Sydbaner: Driftsunderskuddet 1941/42

Kolding Sydbaner
Bestyrelsen.

Herved tillader man sig at anmode de ærede Byraad om at deltage i et Møde, der afholdes paa Hotel “Kolding” i Kolding Torsdag den 12’December 1940, Kl. 14, for sammen med de øvrige aktiehavende Kommuner at tage Stilling til Spørgsmaalet om Garantien for Dækningen af Driftsunderskudet for Aaret 1941/42.

Meddelelse om, ved hvem Raadet lader sig repræsentere, og hvem af disse, der har Fuldmagt til at handle og underskrive paa Raadets Vegne, bedes sendt til Banernes Kontor i Kolding.

Kolding 23’November 1940
P. B. V.
J. Krag

Kilde: Kolding Sydbaner, Borgmesterkontorets arkiv, Kolding Stadsarkiv