1942- Klage over Sydbanerne

Beboere i Tved protester over nedlæggelse af holdepladsen.

Vi har modtaget:

Kolding Sydbaners kunder er ikke forvænt med at blive hensynsfuldt behandlet af banernes ledelse; men den behandling, som beboerne i Tved var ude for ved årsskiftet var dog af en sådan art, at den fortjener at blive almindelig bekendt. I en årrække har der været et stoppested i Tved, kaldet Tved Byvej, der blev daglig brugt af beboerne og tilrejsende. Den 31. december om formiddagen blev pludselig signalmasten fjernet og på beboernes private læskur anbragt et opslag, der meddelte, at toget indtil videre ikke standsede ved stoppestedet. Opslaget var skrevet med blyant og var uden underskrift – så formløst som muligt – måske en nytårsspøg fra uansvarlig side. Havde det ikke været rimeligt at sådan meddelelse var tilgået beboerne en notits i bladene nogen tid forud? Tidspunktet for stoppestedets nedlæggelse er også bemærkelsesværdigt, midt i juleferien til ulempe for beboernes gæster, på et tidspunkt, da beboernes nærmeste vej til Kolding – fjordstien – var dem berøvet af højvandet i efteråret – og midt i vinterens hjerte. […]

Kilde: uddrag, Kolding Folkeblad, 2. marts 1942.

1942 – Ikke store snevanskeligheder i Sydjylland

Men det kan hurtigt komme.

Det har sneet bravt de sidste par dage. De fleste er sikkert glade for snefaldet, da det har taget den værste brod af den bitre frost. Heldigvis er sneen meget let, så den har ikke været til afgørende hindring for færdslen, selvom det har sneet tilstrækkeligt til, at det kan genere cyklisterne en del. Sneen kan dog let fyge sammen, så snart det blæser lidt op. Og blæsten begyndte allerede i morges at røre på sig, og vi har i den anledning spurgt de forskellige trafikgrene om de har mærket noget til sneens virkninger.

På statsbanerne oplyser stationsforstanderen, at man hidtil har kunnet klare problemerne, der endnu ikke føget til nogen steder, men man har truffet sine forholdsregler, idet der hele tiden har været sporrensere ude. Nogen forsinkelse og en del besvær kan det jo ikke undgå at give. På Sydbanerne udtaler driftsbestyreren, at sneen endnu ikke – heller ikke på de “vanskelige strækninger – har voldt kvaler. Og det har endda føget en del ude på landet til morgen, oplyser stationsforstanderen. Men i morgen kan alt jo have vendt sig til mere alvorlige, hvis det bliver ved, som det er begyndt. Navnlig, hvis der kommer storm til.

Heller ikke Troldhedebanen behøver endnu at melde om uregelmæssigheder i trafikken – men hvis blæsten rejser sig, siger driftsbestyreren, så behøver det ikke at vare mange timer, før situationen kan se helt anderledes ud. Ikke blot for os, men for alle banestrækninger. På Rutebilstationen oplyser man overfor os, at endnu har sneen skånet rutebilstationen for forsinkelser af nogen art, men også her er man klar over, at lidt vind kan ændre trafikbilledet fuldstændigt i løbet af kort tid – for sne er der jo kommet meget af efterhånden. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. januar 1942.

1941 – Brev til byrådet fra Sydbanerne

22. oktober 1941

Bestyrelsen for Kolding Sydbaner, Kolding.

Hoslagt tilbages i underskrevet Stand Erklæring om, at Kolding kommune er indforstaaet med, at Kommunens Andel i Dækning af Banens Driftsunderskud for 1940-41 er at betragt som et rent Tilskud.

P. B. V.

Bilag: afskrift

Undertegnede Byraad erklærer herved i Anledning af, at Kolding Sydbaner af Statskassen er tildelt 33.500 Kr. som Tilskud til Dækning af Driftsunderskuddet for 1940/41, at være indforstaaet med, at Kommunens Andel i Dækningen af Driftsunderskuddet for ovennævnte Aar er at betragte som et rent Tilskud, der ikke paafører Banen nogen Gældsforpligtelse over kommunen i Modsætning til tidligere, hvor de Bekøb, der er ydet til Dækning af Driftsunderskuddet, er bogført i Regnskabet som Laan.

Paa Kolding Byraads Vegne

Kilde: Kolding Sydbaner, Borgmesterkontorets arkiv, Kolding Stadsarkiv

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1940 – Indbrud på Kolding Sydbanegård

Da personalet på Kolding Sydbanegård den 29. december om morgen indfandt sig på banegården, opdagede en af dem, at der om natten havde været en tyv på spil.

Billetkassen, som indeholde 192 kr. og 63 øre, var brudt op med en økse. Hele beløbet var stjålet og øksen lå tilbage ved siden af. Det formodes at øksen stammer fra en byggeplads tæt ved. Tyveriet er blevet anholdt hos politiet.

Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue op fra gårdsiden, til det formål fandt man også tyven efterladte jernstang, der stadigt lå i vinduet. Der staves også en sortlakeret mindre blikæske.

Kilde: Indbrud på Kolding Sydbanegård, 30. januar 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Kolding Sydbaner: Driftsunderskuddet 1941/42

Kolding Sydbaner
Bestyrelsen.

Herved tillader man sig at anmode de ærede Byraad om at deltage i et Møde, der afholdes paa Hotel “Kolding” i Kolding Torsdag den 12’December 1940, Kl. 14, for sammen med de øvrige aktiehavende Kommuner at tage Stilling til Spørgsmaalet om Garantien for Dækningen af Driftsunderskudet for Aaret 1941/42.

Meddelelse om, ved hvem Raadet lader sig repræsentere, og hvem af disse, der har Fuldmagt til at handle og underskrive paa Raadets Vegne, bedes sendt til Banernes Kontor i Kolding.

Kolding 23’November 1940
P. B. V.
J. Krag

Kilde: Kolding Sydbaner, Borgmesterkontorets arkiv, Kolding Stadsarkiv

1940 – Kolding Sydbaner kører igen

Der er opnået garanti for driften.

Der skulle tirsdag have været holdt likvidations-generalforsamling i Kolding Sydbaner, idet der på et møde den 29. april kun opnåedes garanti for 95 pct. af underskuddet for det kommende år. Det er imidlertid lykkedes i mellemtiden at få garantien udvidet til 100 pct., idet Kolding By og Vejle Amt har delt de resterende 5 pct. mellem sig og påtaget sig denne garanti […] Efter dette vil Sydbanerne fortsætte driften i hvert fald indtil 1. april 1941.

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 15. maj 1940.

1940 – Årets ligningsprocent

Koldings Ligningskommission har udgivet de officielle skattetal, ligningsprocenten for året bliver sat til 13 procent og kirkeskatteprocenten til 0,6 procent. Siden april sidste år, hvor den samlede skattepligtige indkomst var lidt over 29 millioner kroner, er denne nu steget til lidt over 31 millioner kroner, samtidigt er befolkningstallet steget fra 24.533 den 1. januar 1939 til 25.175 den 1. januar 1940.

Kolding Folkeblad bringer i dagens leder en skarp kritik af Socialdemokratiet: ”Ja, så fik vi spændingen udløst og Koldings ny ligningsprocent fastsat. Socialdemokraterne må åbenbart ikke være overtroiske når de ikke er bange for tallet 13. Det blev jo atter slået fast, at når det virkeligt kommer til stykket, så skæres budgettet ned, og alle de “gode gerninger” og det meget arbejde, man hænger ud som lokkemand, ved 1. budgetbehandling, det falder af, når budgetudvalget har haft saksen fremme. Og nedskæringerne er jo foretaget af flertallet, altså socialdemokraterne, for ellers havde de simpelthen ikke kunnet gennemføres!”.

Der er for Folkebladet flere problemer med årets ligning. Ligningsprocenten er steget fra 11,8 procent til 13, der er dog stadigt ikke skaffet dækning for de 600.000 kroner som Kolding har i gæld til staten, der anslås et års underskud på 200.000 kroner. Der er stor uenighed mellem den borgerlige side og socialdemokraternes side om budgetterne og fordelingen hertil.

Ellers kan der meldes at det forventes ved budgetforhandlingernes 1. behandling, at elektricitetsprisen for 1940 ville ligge på 9 øre, den endte dog på 10 øre pr. kwt for almindelige forbrugere.

Om Sydbanernes skæbne

Formanden for Sydbanerne har været i København for at forelægges en nedlæggelse af banerne for trafikministeren. Banerne vil holde op med at køre den 1. juli i år, i løbet af april måned vil der blive indkaldt til generalforsamling af de interesserede parter, nemlig de ni kommuner, Kolding by, Ribe og vejle amtsråd, og staten.

Folkebladet har spurt formand propr. Jørgen Krag, Trappendal om det kan tænkes at baneselskabet vil oprette rutebilnet til sognene? ”Det kan jeg ikke svare på. Det bliver kommunernes sag, at afgøre, om eventuelle rutebiler skal drives kommunalt eller privat” svarede Jørgen Krag.

Kilde: Kolding Folkeblad 1. april 1940