1942 – Difteritis i Kolding

Kredslægen anbefaler difterivaccinering af børnene.

Under en samtale i dag om sundhedstilstanden oplyser kredslægen, dr. med. Axel Hansen, at han har fået indberetning om et tilfælde af difteritis i Kolding. Det drejser sig om en ung kvinde. På Sygehuset oplyses, at der har været i alt 4 tilfælde af difteri, alle yngre mennesker fra byen. Den ene af patienterne er udskrevet, medens en udskrives i dag og de to øvrige er godt på vej til at blive raske. Tilfældene har ikke været særligt ondartede, og der er ikke indlagt nye difteri-patienter de sidste 10 dage, så man regner ikke med videre udbredelse af sygdommen i denne omgang.

Kredslægen anbefaler en frivillig vaccinering som i København. Det er mest børn og unge mennesker, der angribes, og alle forældrene burde derfor lade deres børn vaccinerne for difteri, når de er et år gamle. Men det er en noget omstændelig historie, idet der skal sprøjtes 3 gange, sidste gang et år efter første. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1942.

1942 – En halv snes “surrogat”-syge i Kolding

En sygdom, der skyldes overfølsomhed, og som viser sig som nældeagtigt udslet.

I Køge og Esbjerg – og vel også andre steder i landet – er der begyndt at optræde tilfælde af en sygdom, som man kalder surrogatsyge, fordi man mener, den skyldes surrogater. Den kaldes også på grund af symptomerne “Den fjerde syge” i relation til de tre kendte sygdomme: skarlagensfeber, mæslinger og røde hunde. Fra Esbjerg meddels, at sygdommen viser sig ved rødligt udslet over hele kroppen, men særlig i ansigtet. Den medfører ingen feber, men ofte lidt hævelse i ansigtet – nærmest som fåresyge. I Købe har sygdommen en noget anden karakter, og man er ikke sikker på, den stammer fra ernæringen. Man mener, at den nye sygdom er smitsom, da det har vist sig, at søskende ofte har haft den på én gang. Det er oftest børn, der er blevet angrebet.

Overfølsomhedssygdom, der kan skyldes erstatningsmaling.

Vi har spurgt kredslæge Axel Hansen, om man kender de nye sygdomme her i Kolding?

“Det gør vi”, svarer kredslægen, “men i meget ringe grad, og det er ikke helt det samme som de tilfælde, der beretets om fra Køge og Esbjerg. Der har i Kolding været en halv snes tilfælde af den slags – vi kan godt sige surrogat- eller måske rettere erstatningssyge – der viser sig som et rødligt nældefeberagtigt udslet, som de pågældende selv mener stammer fra surrogatnydelse. Der er overhovedet ikke smerte forbundet med sygdommen, som minder noget om de udslet, nogle får af at spise jordbær og muslinger.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 1. januar 1942.

1941 – Rejsegilde på Sanatoriets funktionærbolig

26 arbejdere blev betænkt med en pengeseddel.

Ved et glas portvin og et stykke kransekage festligholdt man i går eftermiddags kransehejsning på Sanatoriets nye, store funktionærbolig, hvor overlæge Mårtensson på Nationalforeningens vegne bød de tilstedeværende arbejdere og indbudte gæster velkommen. Overlægen udtalte dernæst bl.a.:

Denne bygning har længe ønsket været, og den har været stærkt savnet. I sin tid troede man, at når der var skabt plads til 100-120 børn, ville hele landet kunne dækkes, men det viste sig hurtigt, at den isolationsbygning, som byggedes til en slags observation, ikke var tilstrækkelig, og kravet rejstes om en mere hospitalsagtig afdeling for de ganske små børn. Efterhånden nåede børnetallet op på 158, og efter at spædbørnsafdelingen var bygget, steg det til 185. Det var ikke muligt at foretage udvidelse af hovedbygningen, og for at skaffe pladsrum til personalet, måtte der bygges ved siden af. Da krigen udbrød, var en række planer fremme, men de skrinlagdes som følge af begivenhederne. Imidlertid skabte regeringens beskæftigelseslove nyt håb, og da Nationalforeningens Byggeudvalg først havde været og set på forholdene, sattes der fart i tingene, så grunden kunne stikkes af allerede 5. september i år. […]

Når arbejdet er udført, står vi stærkere rustet i kampen mod den sygdom, vi bekæmper, og som under de herskende forhold truer med at tage til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 24. december 1941.

1941 – Skal vore børn vaccineres mod difteri?

Dr. med. Knud Bojlén om den effektive forebyggelses af den farlige sygdom.

Difteri er en smitsom sygdom, der optræder endemisk i Danmark, det vil sige, der opstår hvert år flere eller færre tilfælde rundt omkring i landet og af og til større og mindre epidemier. Sygdommen spiller navnlig en rolle i storbyer, og det er her i landet særlig i København, at en virkningsfuld difteribekæmpelse er påkrævet. Københavns Kommunalbestyrelse og senere kommunalbestyrelser for Frederiksberg og Gentofte har derfor besluttet at søge difterikampagne gennemført, idet de har tilbudt forældrene gratis vaccination af alle børn mellem 1 og 15 år. For at høre nærmere om difteri og difteribekæmpelse, har vi henvendt os til dr. med. Knud Bojlén, der i mange år har vaccineret mod difteri på Seruminstituttet, og som er reservelæge på Blegdamshospitalet, Københavns epidemihospital, på hvilket de allerfleste af de difteritilfælde, der optræder i København, indlægges.

Hvad har man hidtil foretaget sig

for at bekæmpe difteri? – spørger vi. I hovedsagen har man indskrænket sig til at isolere de angrebne på epidemihospital, så snart diagnosen difteri stilles, siger doktoren, dels for så vidt muligt at undgå smittespredning, dels for at få difteripatienterne behandlet med difteriserum, hvis det er nødvendigt. I mange tilfælde opnår man på denne måde at begrænse smittespredningen, navnlig på landet, hvor bebyggelsen er spredt og forholdene let overskuelige. Men i byer, og navnlig i storbyer, hvor difteri forekommer hele året rundt, når man ingen vegne på denne måde. I Købehavn f.eks. vil mange i dette tilfælde af difteri miskendes og blive opfattet som almindelig angina, hvorfor de ikke isoleres. Mange børn med næsedifteri vil i uger og måneder kunne sprede smitte i børnehaver, vuggestuer, legepladser og andre steder, hvor børn færdes. Hertil kommer, at et par procent af storbyens befolkning til stadighed vil være bacilleudskillere, det vil sige sunde individer, der uden at vide det huser difteribaciller i næse og svælg, og derfor til stadighed er smittefarlige. Det er af den grund kun en ringe brøkdel af de individer, der udskiller difteribaciller, man får isoleret på difterihospitalet […]

Praktisk taget kan alle børn beskyttes mod difteri med indsprøjtning af Anatoxin.

Hvordan kan man beskytte børnene mod difteri?

Ved gentagne indsprøjtninger under huden af det såkaldte difterianatoxin. Dette stof er fremstillet af den gift, difteribacillerne danner under deres vækst. Man går frem på den måde, når man vil fremstille difterianatoxin, at man lader difteribaciller vokse noget tid i bouillon, hvorefter man filtrerer bakterierne fra. Bouillon’en indeholder nu difterigiften. Til denne sættes formalin, og blandingen henstilles ved 38-40 graders varme i længere tid. Herved mister difterigiften sin skadelighed og omdannes til det ugiftige anatoxin, der har den egenskab, at det, når det indsprøjtes under huden, fremkalder modgift mod difteri. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1941.

1941 – Granat eksploderede mellem hænderne på københavner

En 37årig københavnsk jord- og betonarbejder ved navn Marius Nørregaard, var i 1941 kommet hjem fra en udenlandsrejse og havde medbragt en lille granat, som han mente, for længst måtte være afladet.

Den 12. maj ville Nørregaard så bearbejde på granaten, for at lave den om til en vase – han gav sig derfor til at hamre på granaten, der pludseligt eksploderede mellem hænderne på ham.

De fleste af Nørregaards finger blev revet af ved eksplosionen, begge hænder, den ene fod og ene arm blev også stærkt medtaget, hvorfor Nørregaard hurtigt blev indlagt på et hospital.

Kilde:
Granaten var absolut ikke afladet, side 1 forsiden, Ribe Stifts-tidende, 13. maj 1941

1940 – Radio-pigekoret i Kolding

I dag ankom med toget 11:51 radio-pigekoret til Kolding Banegård, der vil i aften klokken 8 være koncert foran Kolding Rådhus, dette gentages igen i morgen mandag klokken 5.

Pigekoret består af 14 piger og er kun to år gammelt, det har dog allerede oplevet en stor popularitet, men det er os kun de allerbedste som kommer med i koret. For tiden er der enighed om en ting blandt drenge og piger, de vil synge danske sange.

Mandag formiddag vil pigekoret sejle ud med Fjorddamperen til Sanatoriet ved Kolding Fjord for at give koncert til de unge derude. Der er lige nu indlagt omkring 180 små patienter på Sanatoriet, formentligt vil de stå klar til at modtage pigekoret, når Fjorddamperen lægger til.

Kilder: Kolding Socialdemokrat, 5. august 1940,
Kolding Folkeblad, 3 og 5. august 1940

1940 – Dansk arbejder død i Tyskland

Fra Statens Udvandringskontor har man sendt sekretær Skadegaard på en rejse til Tyskland, hvor han skulle besøge de danske arbejdere som arbejdede dernede og se hvordan forholdene var. Ved hans hjemkomst har han kunnet meddele at den 31årige P. J. C. Svendsson var afgået ved døden, som følge af blodforgiftning.

Svendssons forlovede Gudrun Rhee, Hedensted, blev først underrettet, derefter ledte man efter en bedstemoder i København, som var en af hans få nærmeste pårørende.

Den 14. juli havde Svendssons ramt sit ene underben med en betonmejsel og få dage efter, på hans 31 års fødselsdag, måtte han melde sig syg. Dagen efter blev det konstateret, at han havde fået stivkrampe, han døde senere i et krampeanfald under en luftalarm.

Kilder:
Dansk Arbejder død i Tyskland, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940