1941 – Granat eksploderede mellem hænderne på københavner

En 37årig københavnsk jord- og betonarbejder ved navn Marius Nørregaard, var i 1941 kommet hjem fra en udenlandsrejse og havde medbragt en lille granat, som han mente, for længst måtte være afladet.

Den 12. maj ville Nørregaard så bearbejde på granaten, for at lave den om til en vase – han gav sig derfor til at hamre på granaten, der pludseligt eksploderede mellem hænderne på ham.

De fleste af Nørregaards finger blev revet af ved eksplosionen, begge hænder, den ene fod og ene arm blev også stærkt medtaget, hvorfor Nørregaard hurtigt blev indlagt på et hospital.

Kilde:
Granaten var absolut ikke afladet, side 1 forsiden, Ribe Stifts-tidende, 13. maj 1941

1940 – Radio-pigekoret i Kolding

I dag ankom med toget 11:51 radio-pigekoret til Kolding Banegård, der vil i aften klokken 8 være koncert foran Kolding Rådhus, dette gentages igen i morgen mandag klokken 5.

Pigekoret består af 14 piger og er kun to år gammelt, det har dog allerede oplevet en stor popularitet, men det er os kun de allerbedste som kommer med i koret. For tiden er der enighed om en ting blandt drenge og piger, de vil synge danske sange.

Mandag formiddag vil pigekoret sejle ud med Fjorddamperen til Sanatoriet ved Kolding Fjord for at give koncert til de unge derude. Der er lige nu indlagt omkring 180 små patienter på Sanatoriet, formentligt vil de stå klar til at modtage pigekoret, når Fjorddamperen lægger til.

Kilder: Kolding Socialdemokrat, 5. august 1940,
Kolding Folkeblad, 3 og 5. august 1940

1940 – Dansk arbejder død i Tyskland

Fra Statens Udvandringskontor har man sendt sekretær Skadegaard på en rejse til Tyskland, hvor han skulle besøge de danske arbejdere som arbejdede dernede og se hvordan forholdene var. Ved hans hjemkomst har han kunnet meddele at den 31årige P. J. C. Svendsson var afgået ved døden, som følge af blodforgiftning.

Svendssons forlovede Gudrun Rhee, Hedensted, blev først underrettet, derefter ledte man efter en bedstemoder i København, som var en af hans få nærmeste pårørende.

Den 14. juli havde Svendssons ramt sit ene underben med en betonmejsel og få dage efter, på hans 31 års fødselsdag, måtte han melde sig syg. Dagen efter blev det konstateret, at han havde fået stivkrampe, han døde senere i et krampeanfald under en luftalarm.

Kilder:
Dansk Arbejder død i Tyskland, Kolding Socialdemokrat, 30. juli 1940

1940 – Spædbørnedødeligheden lavere end nogensinde

Tallene for spædbørnedødeligheden i 1938 blev først offentliggjort i juni 1940. I 1938 var spædbørnedødeligheden dalet helt ned til 5,9 procent, hvilket viser et smukt resultat af sundhedsplejerskernes første år. Det er den laveste spædbørnedødelighed, vi overhovedet har haft herhjemme. Omkring århundredeskiftet lå dødeligheds procenten på over 13 procent, men faldt efterhånden til omkring 6,6 procent.

Sundhedsstyrelsen er ikke i tvivl om, at de nye fald skyldes det arbejde, der udføres af sundhedsplejerskerne. “Der er ganske vist dette år kun ansat 77 sundhedsplejersker, men deres virksomhed i forbindelse med agitationen for bedre børnepleje har ført til det gode resultat“.

Kilde: spædbørnedødeligheden lavere end nogensinde, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940

1940 – Kampen mod sædeligheds forbrydere

En statistik vedrørende kriminaliteten i hovedstaden har vist at kriminalitet er dalende, dog med undtagelse af sædelighedsforbrydelser imod småbørn, hvor der i 1939 var 694 anmeldelser.

Disse lovovertrædelser indtager en særstilling på grund af de særlige kræfter, der forårager forbrydelsen, i det en frihedsberøvelse som straf efter al sandsynlighed ikke vil have nogen som helst gavnlig indvirkning. Som samfundets eneste effektive våben råder man derfor for tiden kun over den legale kastration. Lovhjemmelen for denne operation har netop bestået i 10 år, hvorfor man nu er i stand til at give en oversigt over de opnåede erfaringer.

Der er i det forløbne tiår opereret ialt 190 personer, hvoraf en kvinde. … redegørelse i “ugeskrift for læger” udarbejdet af professor Knud Sand.

– Det har vist sig, at Kastrations ansøgningerne kommer fra alle sociale lag i samfundet, og hvad alderen angår flest i alderen 30-40 år. Selve antallet af ansøgere har været stærkt stigende i det sidste femår. Den ofte udtalte frygt for, at patientens helbred vil lide varigt mén, synes ikke at have noget på sig. Det fremgår af undersøgelserne, at de opererede tværtimod ofte er ved et betydeligt bedre almenbefindende, og at det sjældent indtræffer så synlige forandringer i legemsbygningen, at de ikke ganske upåagtet og ugeneret kan passe deres daglige arbejde.

Størst resultat har man haft ved operation af direkte åndssavge, hvoraf flere endda havde gjort sig skyldige i alvorlige lovovertrædelser. – 25 kastrede åndssvage er blevet delvis selverhvervende og 12 helt selverhvervende.

Uddrag fra artiklen Kampen mod sædeligheds-forbryderne, 3. april 1940, Kolding Socialdemokrat

1940 – Stygge ord om kaffe

I en tid, hvor Folk klager over kafferationeringen, kunde det måske være på sin plads at henlede opmærksomheden på kaffens skadelige virkninger, så mange flere kunde få øjnene op form hvor lidt man egentlig går glip af på det område, ja, at man ret beset burde glæde sig over indskrækningen, der vil vise sig at virke til Folkesundhedens fremme.

Den kendte norske forsker, Dr. Joh. Aller Mjøen, skriver følgende om kaffens virkning på hjernen; ,, Kronisk misbrug af kaffe fører til kronisk søvnløshed. Ifølge Meyer-Gottlieb virker koffeinet i høj grad på reflekserne og irriterende på storhjernehinden. Det er her, dens tilsyneladende oplivende virkning må søges hvor det drejer sig om pludselige lammelser af hjernecentrene gennem chok, træthedsgifte eller ydre gift (morfin, veromal), er denne reaktion grunstig.

Når stærk kaffe bruges af ånds arbejderne for at øge arbejdsydelsen, især i de natlige timer, er dette kun et bedrag. Alle kunstige stimulanser for at ophæve træthedsfølelsen fører til syvende og sidst til en langt større og kronisk træthedstilstand. Arbejdende Mennesker kan derfor ikke alvorligt nok advares mod at bruge kuffeinholdig kaffe som stimulans.”

Kommentar fra Kolding Folkeblad til kafferationeringen, 8. marts 1940

Kilde: Uddrag fra; Stygge ord om kaffe, 8. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 8