1941 – Arbejdet kalder – tegn beskæftigelseslån

Finansminister Buhls tale i radioen i aftes.

København, lørdag.

Finansminister Buhl talte i aften i radioen om de nye beskæftigelseslån. Indledende udtalte ministeren, at beskæftigelsesproblemet er en stor og krævende opgave, en national sag, hvorom alle gode kræfter må samles. Rigsdagen har gennemført forskellige love og bevillinger til fremme af beskæftigelsen, hvorved et beløb af omkring 600 millioner kroner nu er stillet til rådighed. Da de første rammer i fjor efterår blev lagt for beskæftigelseslovgivningen, skulle en del af pengene anvendes til udlån fra statens side, og for denne dels vedkommende var det kun naturligt, at staten besluttede sig til at fremskaffe midlerne ved optagelsen af lån på sædvanlig måde. Derimod måtte sagen stille sig anderledes for den del af pengene, som skulle anvendes til tilskud for arbejders igangsættelse.

Lån i stedet for skatter.

Under hensyn til de tunge skattebyrder, som i forvejen hvilede på befolkningen, vedtog man, at driftsudgifterne skulle søges dækket gennem skatterne, men foreløbig skulle afdrages ved lån, som skulle affdrages over driftsbudgettet i løbet af en ti-årig periode, så skattebelastningen blev fordelt over dette tidsrum. Ministeren omtalte herefter oprettelsen af beskæftigelsesfonden og bemyndigelsen til at optage statslån til dækning af fondens udlån og tilskud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 21. september 1941.

1941 – Fra kvindernes jubilæumskongres

Sammenholdets og fælleskabsfølelsens værdi må præge vort liv.

Blandt årets mange faglige kongresser bliver Kvindeligt Arbejderforbund nok den mest særprægede ikke blot fordi det er en kvindekongres, men også fordi det er en 40 års jubilæumskongres. Da kongressen i går formiddags blev åbnet, var salen smykket med en overdådighed af flag og blomster, fagforeningsfaner side om side med dannebrog, og ved hver enkelt delegerets plads stod en fiks lille vase med røde og hvide nelliker. På scenen stod de blomsterdekorationer, der i formiddagens løb indkom fra fagforbund og forbundets afdelinger. Gamle arbejdskammerater i Horsens havde sendt forbundsformanden, fru Fanny Jensen, en stor blomsterdekoration. Optakten til kongressen var en musikalsk underholdning med en særlig festmarch for Kvindeligt Arbejderforbund, der var komponeret i dagens anledning.

Fru Fanny Jensen holdt en kort åbningstale, hvori hun pegede på usikkerheden:

Vi må være vore partifæller i regeringen taknemlig for deres indsats siden den 9. april. Det havde været lettere for dem at gå, men de valgte at blive for folkets sag. Det må være os kvinder en æressag at lyde regeringens bud og være rolige og værdige i hele vor optræden. Kun derved kan regeringen øve sin gerning for landet og folket. VI havde lært sammenholdets og fællesskabets værdi, og det må præge vort liv.

Formanden mindedes de døde og bød velkommen til gæsterne, Laurids Hansen og Ejner Nielsen fra De sam.v Fagforbund, Aksel Olsen, N. P. Hansen, Dir. Em. Svendsen m.fl. Der var hilsen bl.a. fra de svenske kvinder. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. august 1941.

1941 – Alsang i Slotsgården næste søndag

Alsangstævnerne i Koldinghus Slotsgård sidste år står med en smuk glans over sig. Efter mange opfordringer har K.F.U.M. og K. samt Dansk Ungdomssamvirke besluttet at arrangere et lignende stævne i år, nemlig søndag den 24. august i Slotsgården. Byen har stillet hornorkester til rådighed. Det muciserer fra kl. 18.30 – gratis sanghæfte uddeles, højtaleranlæg opstilles og kirkeminister V. Fibiger kommer til Kolding og taler.

Stævnet ledes, ligesom Alsangstævnerne i fjor, af pastor P. Tobiasen, og organist Jacobsen dirigerer sangen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. august 1941.

1941 – Frikorps Danmarks kommandør udtaler sig til offentligheden

Frikorpset bliver en samlet dansk formation under SS-afdelingerne i den tyske hær.
Interesse for korpset på højeste sted i Tyskland.

På D’Angleterre var i går arrangeret en sammenkomst, hvori deltog presseattaché, dr. Meissner, oberstløjtnant C. P. Kryssing, kommandør for Frikorps Danmark, hans næstkommanderende, kaptajn Thor Jørgensen, orlogskaptajn Wodschow fra Danmarks Nationalsocialistiske Arbejder Partis stabskontor, hr. Schroeder fra det tyske gesandtskabs presseafdeling o. a., samt indbudte repræsentanter for hovedstadspressen, provinspressens Københavnsredaktioner og pressebureauerne. Formålet med sammenkomsten var at give oberstløjtnant C. P. Kryssing lejlighed til overfor den danske offentlighed at redegøre for dannelsen af Frikorps Danmark og for sine personlige motiver til at ombytte stillingen som oberstløjtnant ved artilleriet i Holbæk med hvervet som kommandør af et dansk frikorps i SS-formationerne inden for den tyske hær.

Stor glæde i Tyskland
I sin velkomstale til pressens repræsentanter understregede dr. Meissner, at dannelsen af Frikorps Danmark havde fremkaldt meget stor glæde i Tyskland, og at den tyske Rigsregering hilste korpset som et dansk bidrag til det kommende europæiske fællesarbejde. Man fulgte fra højeste sted i Tyskland korpsets dannelse og dets videre fremgang med overordentlig interesse.

Taknemlig overfor DNSAP for initiativet.

Oberstløjtnant Kryssing udtalte derefter:

Jeg er egentlig ikke forberedt på noget interview, og Frikorpset er heller ikke tjent med, at vi gang på gang kommer med udtalelser, men jeg vil gerne sige følgende: Jeg trådte ind af overbevisning, ikke ved overtalelse. Der er dem, som tror, at jeg har taget initiativet til oprettelsen af Frikorps Danmark. Det har jeg ikke. Jeg vil i denne forbindelse sige: Jeg er ikke og har ikke været medlem af D.N.S.A.P., hvad jeg i fremtiden kan blive, det ved jeg ikke endnu. Men jeg er D.N.S.A.P. overordentlig taknemlig, fordi D.N.S.A.P. har taget initiativet til oprettelsen af dette frikorps. Grunden til min indtræden i korpset har jeg allerede fremført offentligt, og derfor kan jeg kun gentage det her. Jeg gik med i et dansk korps som led af den tyske hær mod bolsjevikkerne, fordi det siden den 9. april 1940 er et for hårdt job for mig at være dansk soldat i Danmark. Jeg har mistet enhver tillid til, at et demokratisk Danmark kan vække nationen af den usselhed, der førte til den 9. april 1940. Jeg tro, at danske soldater ved at gøre en samlet indsats mod bolsjevikkerne vil genoprette lidt den danske nations ære. Jeg tror at vi kun på den måde kan blive værdige til at få vor frihed. Det er den eneste chance, regeringen giver os, så må vi i øvrigt overvinde os selv til at iføre os tyske uniformer, med mere. […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 6. juli 1941.