1943 – ‘Soldaternes Venner’ på Skamlingsbanken

Det kristelige og det nationale kan udmærket forenes

‘Soldaternes Venners’ kristeligt-nationale stævne på Skamlingsbanken i søndags var ikke begunstiget af strålende solskin, men da stævnet begyndte, var der dog samlet 7-800 mennesker omkring talerstolen under de fem nordiske flag. Stævnet blev en kristeligt og nationalt betonet folkefest, og de to taler, forstander K. Møller, Hammerum, og formand for Landssammenslutningen ‘Soldaternes Venner’, prokurist A. E. Gillesberg, København, forstod at fængsle tilhørerne.

Mødet indlededes med korsang. Derefter bød formanden for ‘Soldaternes Venner’ Kolding-kreds, lærer Th. Madsen, Gjelballe, velkommen, og idet forsamlingen stående sang ‘Kristi Stridsmænd’ mindedes man nylig afdøde soldatermissionær Kühle, som har talt ved alle de tidligere soldatervennestævner på Skamling.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunde’ talte forstander Møller. Han gik i sin tale ud fra 2. Kongernes Bog, 4. kap., vers 13, hvor der står: ‘Jeg bor midt iblandt mit folk’. – “Vi skal bo midt iblandt vort folk og på den rette måde”, udtalte han. “I et folks tilværelse er der bølger. Gennem alle bølger skal gå en kristen bølge, som skal være det andet. Man tror undertiden, at det nationale og kristendommen ikke har noget med hinanden at gøre; det er galt. I år er de 100 år siden, det første møde blev holdt her på Skamling, og herfra udgik der dengang en kristen national bølge, Disse første møder blev født gennem lidelse, og de betød for vort folk, at det ovenpå en lidelsesperiode blev sig selv bevidst. Vi er danske, og vi vil vedblive at være det og bære de ofre, som følger med”.

“Vi skal bo midt iblandt vort folk på mange områder. Vi skal bl.a. bo der, sådan at vi er med i det arbejder, der gøres for soldaterne. Vi skal bo der som dem, der tror på en Gud og er afhængige af ham. Vor tid opleve en national bølge; men jeg er bange for, at den ikke er båret af kristendom. Gud er den eneste, som kan hjælpe os igennem denne tid”. Møller sluttede: “Hvis vi kan efterleve Guds bud eller blot kæmpe derfor, er grundlaget for vor livslykke lagt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. juli 1943.

1943 – Fest i Marielund for Realskolens elever

Kolding Realskoles Elevforening havde i aftes arrangeret en fest i Marielund, hvortil skolens dimittender var indbudt. Ca. 100 dimittender, ældre elever og lærere samledes om festligt smykkede kaffeborde.

Lærer Bech bød velkommen og rettede en særlig velkomst til de nye medlemmer i foreningen. Inspektør Munch og lærer Birkeland talte derpå for de to afgangsklasser, som de havde været klasselærere for, og lærer Birkeland læste et par fornøjelige skolehistorier. Så talte skolebestyrer Dalsgaard og redegjorde for foreningens formål. Han understregede, at den skulle hjælpe eleverne til at bevare forbindelsen med hinanden og med skolen.

Efter kaffebordet dansedes der. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. juni 1943.

1943 – Afslutning på Døtreskolen

Smuk afslutningsfest på skolen i formiddag

I formiddags holdtes afslutningsfest på Kolding Døtreskole, hvor der var samlet så mange, som overhovedet kunne være i festsalen. Efter at fanen var ført ind af Else Manford, og man havde sunget ‘Nu rinder solen op af Østerlide’, bød forstanderinde frk. Krause velkommen til forældre og tidligere elever, der var kommen til stede. Hun mindedes tre af skolens gode venner, pastor Nordentoft, konsul Volkert og revisor Hansen, som var døde. Derpå takkede hun skolens lærerpersonale for dygtigt arbejde, takkede endvidere alle, voksne og børn, for året, der var gået. Man kunne – trods verdensbranden – sige tak for et roligt arbejdsår. Frk. Krause omtalte den indskrænkning i pladsen, der hidrørte fra, at 3 af de store lokaler blev overladt til den kommunale forskole, der jo efter nytår stod uden husrum. “Vi kunne have sagt nej, men sammenholdet og samfundssindet skal vise sig i, om vi kan hjælpe hinanden. VI kunne ikke være bekendt at have overskud af plads, når de andre savnede”.

Frk. Krause rettede en tak til overlærer frk. Deissner, fordi samarbejdet var gået så godt. Vore børn her på skolen har altid haft lov til at udvise en endog særdels udstrakt livlighed på gange og trapper, men frk. Deissner har fundet sig i det og vist endog glædet sig over tonen her. Frk. Krause oplyste, at der var oprettet skolesparekasse, som hun anbefalede at købe mærker til. Hun omtalte de smukke eksamener, der viser, at pigerne har taget deres opgaver alvorligt. “Det har været nogle ualmindelig flittige og tillige humørfyldte piger. Hidtil har I i jeres hjem og her på skolen haft medbør og god vind. Nu skal I ud i livet, hvor I kan møde modgang og skuffelser. Da gælder det om at få sit centrum flyttet udenfor sig selv, fordi målet her i livet ikke skal være alene fremgang for sig selv og tilfredsstillelse af egne tilbøjeligheder og længsler. Vi har fået vore evner og kræfter ikke bare for at dyrke vor egen lille person, men for at kunne give bort af vort overskud. Vort dyreste eje her i Danmark er vor frihed, som Grundloven har givet os, og denne frihed har vi fået for at kunne øve ret. Vi ejer kun for at give, og jeg vil ønske for jer, at jeres liv altid må være sådan, at I kun må stræbe efter at eje for at kunne give til fællesskabet”.

Efter talen, der hilstes med bifald, sang mellemskolens elever under lærer Karl Munks ledelse nogle smukke flerstemmige sange, ligeledes hilst af bifald. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1943

1943 – 800 til Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget

En god aften trods det kølige vejr

Selv om vejret ikke var det bedste, havde mange mennesker i aftes fundet vej til KFUMs og KFUKs Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget. Da sekretær Jørgensen åbnede mødet, var den store skråning fyldt af unge og ældre, der ved hjælp af rigeligt overtøj havde garderet sig mod den lidt kølige aftenluft.

Efter et par fællessange, sang Kristkirkens kor under organist Jacobsens ledelse en afdeling nationale sange, der høstes fortjent bifald, hvorefter provst Roesen holdt en national præget tale om Norden og gik derefter over til at tale om baggrunden for, at vi fejrer Sct. Hans Aften, idet det var mindedagen for Johannes Døberens fødsel. Provsten skildrede de forskellige store mænd, der gennem tiderne har betydet noget for vort land og som havde været med til at værne de værdier, som gør Danmark til et rigt land. Netop fordi Danmark er så lille et land, har det betingelser for at være et lykkeligt og et rigt land, thi jo større et land er, jo mere er der til at sprede og bringe dets værdier i forfald. Provsten rettede en kraftig appel til tidens ungdom om at være med til at værne mod vort lands værdier og være en ungdom, der vil kæmpe for sandhed og ret. “Vi skal ligne Johannes Døberen, om hvem det hed, at han var et brændende og skinnende lys. Måtte det kunne siges om vor slægt, når engang vi ligger i vore grave, at han og hun var brændende og skinnende lys for deres tid.”

Til slut udbragte provsten et leve for Norden og Danmark. Efter provstens tale sang Kristkirkens kor endnu en afdeling smukke sange, hvorefter missionær Janus Ramussen holdt en andagt ud fra Josvas ord til sit folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943.

1943 – Translokationen på Almenskolen

Festsalen fyldt til trængsel i formiddags

Almenskolens afslutningsfest i formiddags havde fyldt festsalen til trængsel. Alle rejste sig, da de nye studenter og realister kom ind. Derpå bød rektor Hakon Fogh velkommen og uddelte, efter at man havde sunget ‘Den signede dag’, eksamensbeviserne til de 22 studenter og realskolens A-klasse. Han oplyste, at eksamen var bestået af 22 studenter, 46 realister og 79 ved Mellemskolen. Han holdt derpå den tale til dimittenderne, som vi efter manuskript bringer andet steds i bladet. Forsamlingen sang ‘Der er et yndigt land’ og derpå underholdt 1. Mellems elever med en række sange, som hilstes med stærkt bifald.

En af studenterne, Karl Martin Madsen, bragte på sine kammeraters vegne en tak til skolen:

Vi vil ud i fremtiden mindes tiden her med glæde. Ombygningen satte jo alt præg på vor skoletid, men det er nu en skole, som eleverne kan være tjent med. Fra os skal der lyde en tak til byen derfor. Vi vil tænke tilbage på skolens lærere og på kammeraterne med taknemmelighed og glæde. Det blev sagt af rektor ved 400 års jubilæet, at målet er at udsende en fribåren dansk ungdom, som ikke bliver knægtet, men får værktøj i hånden. Det har vi nu fået. Det er et privilegium, der forpligter. Vi har lært, at vi ikke skal være “store på det”, og tro, at vi er bedre end ikke-akademikere. Vi har takker for tiden her på Kolding højere Almenskole. Den leve!

[…]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943

1943 – 5.000 mennesker på Skamling

Folkestævne i strålende sommervejr

Fra hele landsdelen stævnede henved 5.000 mennesker i går til nationalt møde på Skamlingsbanken. Var vejret med de lavthængende tunge skyer aldrig så truede om formiddagen, brød solen alligevel lidt over middag igennem og tog magten og sendte sine stråler ned over mødepladsen, hvor de fem nordiske flag traditionen tro vajede side om side for en let sommerbrise. Mens de mange mennesker indtog deres pladser i “gryden”, omkring den talerstol, hvorfra gode ord år efter år har lydt, under vekslende ydre forhold, spillede K.F.U.M.-spejderens orkester en række nationale melodier.

På de arrangererene foreningers vegne bød grosserer P. Michaelsen, Lunderskov, velkommen, efter at de sidste 2-300 mennesker, var ankommet med Sydbanens ekstratog. Han motiverede et leve for Kongen og udtalte et ære være deres minde over de mænd, der for 100 år siden var med til at skifte Skamlingsbankeselskabet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. juni 1943.

1943 – Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple

D. M. S. Grundlovsfest på Skamling i øsende regn

Dansk Missionsselskab var ikke heldig med vejret til sin store fest på Grundlovsdag på Skamlingsbanke. Hele dagen øsede regnen ned, og der var ikke andet at gøre end at flytte mødet ind i den nye store sal. I alt havde ca. 300 mennesker trodset vejret og var mødt op til mødet. Efter at K.F.U.M-orkestret havde spillet nogle numre, sang man salmen ‘Til himlene rækker din miskundhed Gud’ og pastor Ørberg bød velkommen. Kinamissionær Alfred Hansen fortalte en række personlige træk om missionsarbejdet og den glæde, det er at se arbejde bære frugt eller, som han udtrykte det, at se himmel og jord mødes. Gud giver menneske kraft til at leve i himlen her på jorden. Alfred Hansen kom ind på skildring af forskellene mellem Danmark og Kina og erklærede, at det er, som om at nye menigheder har mere åndelig kraft end de gamle. Han sluttede med en indtrængende appel til menighederne herhjemme om at forstå deres ansvar og vågne op af dvaletilstanden.

Derpå talte toldkontrollør Hansen, Vejle. Han mindede om, at det netop af 100 år, siden folkemøderne på Skamling tog deres begyndelse. “Sidan da”, udtalte taleren, “har vi herhjemme i gamle Danmark gennemlevet strenge tider, tider med sorg og smerte, men Gud har også ladet os opleve lykkelige og velsignelsesrige tider. Vi er nu samlet på Skamling igen, og vi véd, at Gud vil noget med denne tid, men vi véd ikke, hvad han vil.” […]

Efter en spisepause spillede orkesteret atter et par numre, hvorpå pastor Pontoppidan Thyssen, Vejstrup, talte. Han gik i sin tale ud fra Danmarks Riges Grundlov, som vi har som en selvfølgelighed i vort samfund, men som er en lov, der skal holdes. “Også det himmelske rige har en grundlov, udtalte pastoren. Det er den lov, Jesus gav sine disciple, før han forlod denne jord, og den omfattes i de få ord; Gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. juni 1943.

1943 – Skamlingsbanken har alle flag oppe i dag

I morges gled alle flag til tops på Skamlingsbanken, både det på den store flagmast ved støtten og de fem nordiske flag omkring talerstolen i bunden af den historiske mødeplads på banken. Anledningen er jo, at det i dag er 100 år siden, Skamlingsbanken blev indviet og taget i brug som dansk folkelig og national mødeplads, idet den første sprogfest på Skamling holdtes den 18. maj 1843. Den højtidelige indvielse fandt sted kl. 11 om formiddagen. I eftermiddag kl. 4 holdes i Skamlingsbankens festsal en sammenkomst, hvor man vil mindes den historiske dag. Der bliver holdt officielle taler af Skamlingbankeselskabets formand, proprietør O. Juhl, Lykkesgaard, stiftsamtsmand Herschend, Vejle, og Sprogforeningens formand, bibliotekar Jacob Petersen, Aabenraa.

Kilde: Kolding Folkeblad, 18. maj 1943.