1945 – Afslutning på husholdningskursus i Harte

Torsdag eftermiddag holdes der i Harte afslutning på husholdningskursus for unge piger. Kursuset er i vinterens løb holdt henholdsvis hos formanden, fru Agnes Kjær, Hauggaard og fru M. Bojsen, Alpedalgaard. Afslutningen blev holdt på Hauggard, hvor formanden, fru Kjær, bød eleverne og de tilstedeværende husmødre velkommen, efter at man havde taget plads ved de festlig pyntede borde. Der blev serveret smørrebrød, hvorunder der blev holdt taler af formanden og adskillige husmødre, der takkede husholdningslærerinde fru konsulent Hansen, Kolding. Derefter takkede lærerinden eleverne for deres flid og interesse. En af eleverne takkede fru Hansen og de to husmødre for deres assistance med plads. Der blev opført nogle muntre sketches om vitaminer, og derpå var der auktion over det resterende smørrebrød.

Kilde: Kolding Folkelad, 17. februar 1945.

1944 – Glade gamle i Marielund

Den traditionelle sommerudflugt fik et udmærket forløb.

500-600 gamle mennesker fra Kolding deltog i ‘Ensomme gamles Vel’s traditionelle sommerudflugt, der i år ikke var henlagt ret langt fra de hjemlige kødgryder på grund af de forhåndværende trafikforhold.

Det var Marielund, turen gjaldt, og lad det være sagt straks, at det blev en helt igennem vellykket eftermiddag, der vist næppe på noget punkt skuffede de gamles glade forventning, thi det er jo sådan, at de gamle hvert eneste år glæder sig grumme meget til denne tur. En sådan udflugt kaster lidt venlige farver ind i den tilværelse, der på så mange måder kan være trist og ensom.

Da det anselige selskab var blevet bænket om de mange lange kaffeborde, bød pastor Tobiassen velkommen. Stemningen var fra starten i højeste gear, og det fri samvær udfoldede sig storartet. Skrædder Jens Sørensen læste under bragende bifald Anton Berntsen-digte, og fru Tullesen Lund fortalte gennem højtaleranlægget nogle muntre vittigheder, der fik latteren til at skylle ud over søens stille vande og helt op under de ranke træers kroner.

Efter kaffen gik selskabet rundt og så på de skønne lokaliteter, hvorefter pastor Sølling talte. Præstens ord gjaldt fremtiden. Fremtiden er os ganske uvis på så mange måder; men kun den kristne fremtid, livet efter døden og graven, er os sikker, dersom vi lever Gud til velbehag. Til sidst læste pastor Tobiassen nogle fortællinger, og efter en sang gik turen hjem igen. Forinden havde fru Tullesen Lund dog på deltagernes vegne sagt tak for dagen.

Kilde: Kolding Folkeblad, 26. august 1944.

1944 – Til Skamling i morgen

Taler af forstander C. P. O. Christiansen, to biskopper, opvisning af Niels Bukhs 105 sommerpiger

I morgen, søndag, fejres, som omtalt, 100-årsmindet for den 2. sprogfest på Skamlingsbanken 4. juli 1844, det møder, der er gået ind i historien under betegnelsen “det store Skamlingsbankemøde’. Det var på dette møde, danskheden og den folkelige frihedsbevægelse for første gang for alvor fandt udtryk i taler af Grundvig, Orla Lehmann, Carl Ploug, Laurids Skau og andre.

Mødet i morgen begynder kl. 15, hvor der bliver sang ved talerstolen af sangkoret ‘Freja’ fra Christiansfeld. Derefter taler biskop Skat Hoffmeyer fra Aarhus og højskoleforstander C. P. O. Christiansen fra Grundtvigs Højskole, Frederiksborg. Kl. 19. er der opvisning af Niels Bukhs sommerhold fra Ladelund, 105 unge piger. Der bliver afslutning ved biskop Noack, Haderslev.

Indbydere til mødet er Skamlingsbankeselskabet, de sønderjyske foreninger i Vejle og Ribe Amter og Sydøstjydsk Hovedkreds for De danske Ungdomsforeninger. Mødet vil utvivlsomt blive en oplevelse, og man venter tusinder af mennesker til Skamling i morgen eftermiddag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. juli 1944

1944 – 3.000 mennesker til sommermødet i Sdr. Bjert

Et opbyggeligt stævne i strålende vejr.

Traditionelt holder K.F.U.M. og K.’s Koldingkreds et sommerstævne et eller andet sted i omegnen. I år var Sdr. Bjert udset til arrangementet. Ved den indledende morgengudstjeneste var mødt ca. 700 mennesker. Først prædikede sognepræst Rob. Hansen over dagens tekst, hvorefter sekretær Riberholdt Hansen, København, prædikerede over selvvalgt tekst. Han gik ud fra 1. Kor., 1. kap. og fortalte om, hvorledes kristendommen ofte i verdens øje har været betragtet som noget dårskab. Henvendt til de unge pointerede sekretæren imidlertid, at man ikke bør lade sig blænde af dette verdens synspunkt. Eftermiddagsmødet blev en rig oplevelse. Ca. 3.000 mennesker forsamlet på den med flag og æresport udsmykkede festplads. Første talte toldkontrollør H. Hansen, Vejle. Han talte om hedningemission, og gik ud fra 2. Kor., 5 kap. Det er betroet os en forlignelsens forpligtigelse. Toldkontrolløren nævnte derefter en række eksempler på missionærindsat ude i fjerne lande. Sekretær Riberholdt Hansen holdt en flammende tale til ungdommen. Den var bygget over forskellige aktuelle betragtninger. Det gælder ikke mindst om at føre et rent ungdomsliv. Efter foredragene samledes de unge til muntre lege, og der blev spist medbragt mad. Sognepræsten sluttedede opbyggelige dag med aftenandagt.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. juni 1944

1943 – ‘Soldaternes Venner’ på Skamlingsbanken

Det kristelige og det nationale kan udmærket forenes

‘Soldaternes Venners’ kristeligt-nationale stævne på Skamlingsbanken i søndags var ikke begunstiget af strålende solskin, men da stævnet begyndte, var der dog samlet 7-800 mennesker omkring talerstolen under de fem nordiske flag. Stævnet blev en kristeligt og nationalt betonet folkefest, og de to taler, forstander K. Møller, Hammerum, og formand for Landssammenslutningen ‘Soldaternes Venner’, prokurist A. E. Gillesberg, København, forstod at fængsle tilhørerne.

Mødet indlededes med korsang. Derefter bød formanden for ‘Soldaternes Venner’ Kolding-kreds, lærer Th. Madsen, Gjelballe, velkommen, og idet forsamlingen stående sang ‘Kristi Stridsmænd’ mindedes man nylig afdøde soldatermissionær Kühle, som har talt ved alle de tidligere soldatervennestævner på Skamling.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunde’ talte forstander Møller. Han gik i sin tale ud fra 2. Kongernes Bog, 4. kap., vers 13, hvor der står: ‘Jeg bor midt iblandt mit folk’. – “Vi skal bo midt iblandt vort folk og på den rette måde”, udtalte han. “I et folks tilværelse er der bølger. Gennem alle bølger skal gå en kristen bølge, som skal være det andet. Man tror undertiden, at det nationale og kristendommen ikke har noget med hinanden at gøre; det er galt. I år er de 100 år siden, det første møde blev holdt her på Skamling, og herfra udgik der dengang en kristen national bølge, Disse første møder blev født gennem lidelse, og de betød for vort folk, at det ovenpå en lidelsesperiode blev sig selv bevidst. Vi er danske, og vi vil vedblive at være det og bære de ofre, som følger med”.

“Vi skal bo midt iblandt vort folk på mange områder. Vi skal bl.a. bo der, sådan at vi er med i det arbejder, der gøres for soldaterne. Vi skal bo der som dem, der tror på en Gud og er afhængige af ham. Vor tid opleve en national bølge; men jeg er bange for, at den ikke er båret af kristendom. Gud er den eneste, som kan hjælpe os igennem denne tid”. Møller sluttede: “Hvis vi kan efterleve Guds bud eller blot kæmpe derfor, er grundlaget for vor livslykke lagt”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 6. juli 1943.

1943 – Fest i Marielund for Realskolens elever

Kolding Realskoles Elevforening havde i aftes arrangeret en fest i Marielund, hvortil skolens dimittender var indbudt. Ca. 100 dimittender, ældre elever og lærere samledes om festligt smykkede kaffeborde.

Lærer Bech bød velkommen og rettede en særlig velkomst til de nye medlemmer i foreningen. Inspektør Munch og lærer Birkeland talte derpå for de to afgangsklasser, som de havde været klasselærere for, og lærer Birkeland læste et par fornøjelige skolehistorier. Så talte skolebestyrer Dalsgaard og redegjorde for foreningens formål. Han understregede, at den skulle hjælpe eleverne til at bevare forbindelsen med hinanden og med skolen.

Efter kaffebordet dansedes der. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. juni 1943.

1943 – Afslutning på Døtreskolen

Smuk afslutningsfest på skolen i formiddag

I formiddags holdtes afslutningsfest på Kolding Døtreskole, hvor der var samlet så mange, som overhovedet kunne være i festsalen. Efter at fanen var ført ind af Else Manford, og man havde sunget ‘Nu rinder solen op af Østerlide’, bød forstanderinde frk. Krause velkommen til forældre og tidligere elever, der var kommen til stede. Hun mindedes tre af skolens gode venner, pastor Nordentoft, konsul Volkert og revisor Hansen, som var døde. Derpå takkede hun skolens lærerpersonale for dygtigt arbejde, takkede endvidere alle, voksne og børn, for året, der var gået. Man kunne – trods verdensbranden – sige tak for et roligt arbejdsår. Frk. Krause omtalte den indskrænkning i pladsen, der hidrørte fra, at 3 af de store lokaler blev overladt til den kommunale forskole, der jo efter nytår stod uden husrum. “Vi kunne have sagt nej, men sammenholdet og samfundssindet skal vise sig i, om vi kan hjælpe hinanden. VI kunne ikke være bekendt at have overskud af plads, når de andre savnede”.

Frk. Krause rettede en tak til overlærer frk. Deissner, fordi samarbejdet var gået så godt. Vore børn her på skolen har altid haft lov til at udvise en endog særdels udstrakt livlighed på gange og trapper, men frk. Deissner har fundet sig i det og vist endog glædet sig over tonen her. Frk. Krause oplyste, at der var oprettet skolesparekasse, som hun anbefalede at købe mærker til. Hun omtalte de smukke eksamener, der viser, at pigerne har taget deres opgaver alvorligt. “Det har været nogle ualmindelig flittige og tillige humørfyldte piger. Hidtil har I i jeres hjem og her på skolen haft medbør og god vind. Nu skal I ud i livet, hvor I kan møde modgang og skuffelser. Da gælder det om at få sit centrum flyttet udenfor sig selv, fordi målet her i livet ikke skal være alene fremgang for sig selv og tilfredsstillelse af egne tilbøjeligheder og længsler. Vi har fået vore evner og kræfter ikke bare for at dyrke vor egen lille person, men for at kunne give bort af vort overskud. Vort dyreste eje her i Danmark er vor frihed, som Grundloven har givet os, og denne frihed har vi fået for at kunne øve ret. Vi ejer kun for at give, og jeg vil ønske for jer, at jeres liv altid må være sådan, at I kun må stræbe efter at eje for at kunne give til fællesskabet”.

Efter talen, der hilstes med bifald, sang mellemskolens elever under lærer Karl Munks ledelse nogle smukke flerstemmige sange, ligeledes hilst af bifald. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1943

1943 – 800 til Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget

En god aften trods det kølige vejr

Selv om vejret ikke var det bedste, havde mange mennesker i aftes fundet vej til KFUMs og KFUKs Sct. Hans møde i Stejlbjerganlægget. Da sekretær Jørgensen åbnede mødet, var den store skråning fyldt af unge og ældre, der ved hjælp af rigeligt overtøj havde garderet sig mod den lidt kølige aftenluft.

Efter et par fællessange, sang Kristkirkens kor under organist Jacobsens ledelse en afdeling nationale sange, der høstes fortjent bifald, hvorefter provst Roesen holdt en national præget tale om Norden og gik derefter over til at tale om baggrunden for, at vi fejrer Sct. Hans Aften, idet det var mindedagen for Johannes Døberens fødsel. Provsten skildrede de forskellige store mænd, der gennem tiderne har betydet noget for vort land og som havde været med til at værne de værdier, som gør Danmark til et rigt land. Netop fordi Danmark er så lille et land, har det betingelser for at være et lykkeligt og et rigt land, thi jo større et land er, jo mere er der til at sprede og bringe dets værdier i forfald. Provsten rettede en kraftig appel til tidens ungdom om at være med til at værne mod vort lands værdier og være en ungdom, der vil kæmpe for sandhed og ret. “Vi skal ligne Johannes Døberen, om hvem det hed, at han var et brændende og skinnende lys. Måtte det kunne siges om vor slægt, når engang vi ligger i vore grave, at han og hun var brændende og skinnende lys for deres tid.”

Til slut udbragte provsten et leve for Norden og Danmark. Efter provstens tale sang Kristkirkens kor endnu en afdeling smukke sange, hvorefter missionær Janus Ramussen holdt en andagt ud fra Josvas ord til sit folk. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1943.