1942 – Stilig og stemningsfuld indvielse og jubilæumsfest på Kolding højere Almenskole i dag

Kantate, korsang og fællessang. Indvielsestale af undervisningsinspektøren. Smuk pengegave fra Koldingensersamfundet

Kolding højere Almenskoles 400 års jubilæum fejredes i formiddags med en stor og smuk indvielseshøjtidelighed på skolen, der er nu i det store og hele har tilendebragt ombygningen. Flagene var hejst fra de fleste offentlige og mange private bygninger, og det var en repræsentativ forsamling, der rykkede ind i festsalen i formiddags. Der var stiftsformand Herschend og frue, undervisningsinspektør dr. phil. Højberg Christensen (der var mødt i stedet for undervisningsminister Jørgen Jørgensen, der har måttet sende afbud), fhv. rektor Georg Bruun og frue, rektorerne fra Vejle og Fredericia højere Almenskoler, Koldingensersamfundets repræsentant, teglværksejer, ingeniør Aagaard, København, borgmester Knud Hansen sammen med byens øvrige øverste embedsmænd, håndværksmestre og arkitekt, skolens lærere og elever samt forældre i et af pladsforholdene begrænset omfang og naturligvis de fleste af Byrådets medlemmer.

Festen indlededes med at hele forsamlingen sang Grundtvigs gamle dagvise ‘Den signede dag’. […]

Borgmesteren modtager skolen

Borgmester Knud Hansen takkede og erklærede, at resultatet sikkert var blevet et sådant, at det vil kunne tilfredsstille både modstanderne af ombygningen, dem, der ville have skolen flyttet og en ny bygget, og tilhængerne af en ombygning. Borgmesteren gav et kort overblik over skolens forhistorie – i sin tid var den “en udpræget overklasseskole”, men da rektor Bruun blev den leder, gjorde han den til hele befolkningens skole, fjorde den populær og vi skylder ham stor tak som den særdeles dygtige leder, der også søgte at knytte de bedste lærerkræfter til skolen, så den blev en meget anset skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. oktober 1942.

1942 – Frikorps Danmarks hjemkomst

Modtagelsen ved Godsbanegården

Frikorps Danmark kom i går hjem på orlov. Gennem Ritzaus Bureau er udsendt en meddelelse om korpsets modtagelse, hvori det bl.a. hedder:

Frikorps Danmark kom i dag hjem på orlov, og korpset fik en storstilet modtagelse. Toget, der førte de 7-800 mand til København, rullede ind på et reserveret spor, og her fandt den første velkomst sted. Noget før togets ankomst samledes en række herrer: Det tyske riges befuldmægtigede, gesandt von Renthe-Fink, brigadeführer Kannstein, marineattaché, kontreadmiral Henning og landesgrupeführer Dalldorff, partifører Frits Clausen og stabschef Axel Juel m.fl.

Så snart toget holdt afleverede korpsets kommandør, stormbannführer Martinsen, korpsets til brigadeführer Kannstein, som kort bød velkommen hjem. Det tyske riges befuldmægtigede, minister von Renthe-Fink og partifører Frits Clausen udtalte ligeledes et velkommen tilbage. Den egentlige hjemkomstparade fandt sted på pladsen foran Godsbanegården, hvor der var opstillet en flagsmykket talerstol flankeret af en opstilling af 1. S.A.-Sturm med florsmykket fane og standarter, N.S.U.-piger og andre, og bag disse pårørende, partimedlemmer og andre. Kl. godt 16 var opstillingen til ende, og Dannebrog blev ført til fløjen. […]

Marchen gennem København

Modtagelseshøjtideligheden var dermed forbi, og med musikkorpset i spidsen marcherede bataillonen ad Bernstorffgade, Vesterbrogade, Rådhuspladsen, Strøget, Kongens Nytorv og Bredgade til Kastellet. Langs hele ruten hilstes korpset af den opstillede menneskemængde, og mens nye hilsener udveksledes med de hjemkomne soldater, regnede der atter og atter nye blomster ned over den marcherende bataillon. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. september 1942.

1942 – Fornøjelig afslutningsfest på C.B.-grundskolen

Efter opvisningen blev der holdt en række taler, og delingsførerne fik overrakt gaver.

Afslutningen på C.B.-grundskolen i går fik et yderst vellykket og festligt forløb. Kl. 9 samledes hele styrken på pladsen foran Vandrehjemmet, og i den følgende halve time gav den en opvisning i eksercits i “at falde op og falde ned”, com C.B.erne selv kalder det, og i øvrigt de mange andre færdigheder, mandskabet har tilegnet sig i de forløbne fjorten dage. Tilsyneladende spillede det ingen større rolle, at regnen silede ned; man klarede sig lige godt for det.

Bagefter rykkede alle deltagere og den indbudte kreds, hvori bl.a. sås borgmester Knud Hansen, politimester Thalbitzer, stadsingeniør Lassen, brandinspektør Bach, politikommissær Kleberg og skolens lærere, ind i vandrehjemmets lokaler, hvor der var dækket kaffeborde både ovenpå og i kælderen, og for at de C.B.ere, der måtte nøjes med kælderplads, kunne følge med i festligheden, var der installeret højtaleranlæg med mikrofonen i havestuen.

Borgmesteren bød velkommen med et par smukke ord til mandskabet om øvelsens gode forløb, og politimester Thalbitzer takkede som chef Byrådet for invitationen til denne sammenkomst og takkede skolens lærere for det store arbejde, de har lagt i uddannelsen. Jeg har indtryk af, sagde politimesteren, at mandskabet er gået op i deres arbejde med interesse, og jeg tror, det vil vide at udnytte de kundskaber og de evner, det nu har.

En af skolelederne, overbetjent Glassow, takkede C.B.erne for den lyst og interesse, de havde vist under uddannelsen, og en af flokken, sagførerfuldmægtig Pille, talte på sine kammeraters vegne og bragte en tak til lærerne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. juni 1942.

1942 – Translokationen på Kolding højere Almenskole

Da de nye studenter og realister tog afsked med skolen.

I formiddags fandt årsafslutningen på Kolding højere Almenskole sted under sædvanlige højtidelige former. Der var fuldt hus i salen, allerede noget inden højtideligheden begyndte, og da de nye studenter og realiser samlet kom ind i salen fulgt af rektor Fogh, rejste hele forsamlingen sig.

Efter at rektor Fogh havde budt velkommen og alle havde sunget ‘Altid frejdig, når du går’ uddelte rektor eksamensbeviserne til studenter og realister, og de elever, der havde store resultater, blev som sædvanlig hilst med bifald. Rektor havde i nogle orienterende bemærkninger gjort opmærksom på den kendsgerning, at karaktererne fordelte sig procentvis ligeligt på alle tre afgangsklasser til studentereksamen, realeksamen og mellemskoleeksamen. Efter at eksamensbeviserne var uddelt, sang skolens kort nogle danske sange, sluttende med ‘Koldingsangen’ til Svend Erik Tarps melodi.

Og så holdt rektor Fogh den egentlige afslutningstale , som gengives andetsteds i bladet efter rektors manuskript.

Tak til skolen

En af de unge studenter, Svend Ove Nyvad, sprang derpå op på talerstolen og holdt en nydelig og frisk lille tale, hvori han tolkede de nu afgåede elevers tak til skolen og lærerne for de forløbne år. Han takkede ikke mindst for de hyggelige timer, hvor lærerne med eleverne drøftede det, som ikke stod i lærebøgerne. Det var måske de timer, de havde lært mest af. Han bragte også rektor Fogh en særlig tak for hans påvirkning, der blandt andet havde lært dem ikke at tage sig selv højtideligt og vogte sig for den unaturlige sentimentalitet. Han sluttede med at udtale håbet om, at Kolding højere Almenskole også i fremtiden må få lov til at dimittere fri og glade studenter og udbragte et med kraftige hurraråb besvaret leve for den gamle skole. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.

1942 – 4.000 til møde på Skamling

Stiftsprovst Paul Brodersen om den kristne selvbesindelse og højskoleforstander Hans Haarder om folkestyrets vilkår. En smuk opvisning af pigerne fra Snoghøj Gymnastikhøjskole.

I det dejlige sommervejr i går stævnede 4.000 mennesker fra hele det sydlige Jylland sammen til Sct. Hans mødet på Skamlingsbanken. I modsætning til fjor, da kun en sjettedel af tilhørerne kunne rummes i den store forsamlingssal, blev hele mødet i år holdt som friluftsmøde. Heldigvis oprandt søndagen med smukt og tørt vejr. På grund af udsmykningsarbejdet i salen ville det simpelthen have været umuligt at holde mødet indendørs. Som sædvanlig var det Skamlingsbankeselskabet, De Sønderjyske Foreninger for Vejle og Ribe Amter og Sydøstjydske Hovedkreds af de danske Ungdomsforeninger, der indbød til mødet.

Efter sangen ‘Jeg elsker de grønne lunder’ bød Skamlingsbankeselskabets formand, propr. O. Juhl, Lykkesgaard, Sdr. Stenderup, på indbydernes vegne velkommen til mødet. Efter sædvane indledede formanden med smukke ord at hylde kongen:

“Vi takker kongen, fordi han ved sin mandige og frimodige optræden ved sine manende og alvorlige ord er bleven det naturlige midtpunkt for hele den danske befolkning. Vi vil ønske Guds velsignelse til, at kongen snart må blive helt rask og få kræfter til at være vor konge og samlingsmærke i denne svære og alvorlige tid” (nifoldigt leve og Kongesangen). […]

Danmarks kommende dage

Stiftsprovst Paul Brodersen, København, var første taler:

Når vi i dag er samlet på dette minderige sted med den skønne udsigt, tænker vi på vort land, på dets minder, den skæbnetid, vi nu oplever og på Danmarks kommende dage. Hvilken fremtid skal der blive for dette land? Ydre begivenheder som vi ikke er herre over, kommer til at betyde meget. Men dette skal vi ikke være i tvivl om, at uendeligt vigtigere for Danmarks fremtid end det, de ydre begivenheder kan føre med sig, er, hvilken ånd der lever og råder hos os selv. Og her har vi alle som danske et ansvar. Mest af alt afhænger det danske folks fremtid af vor tro, vor vilje og indsats. Vi danske har måttet give op på den ydre front. Så meget mere gælder det den indre front i vort folk. Den alvorlige sandhed, som vi mp se i øjnene, er, at der er så uendelig mange i vort folk, som ikke har nogen tro. Nu gælder det ikke at synes, men at være. […]

I pausen underholdt K.F.U.M.-spejdernes musikkorps fra Kolding, ligesom drengene også spillede til fællessangen. Efter pausen samledes man på skrænterne omkring den store “gryde” nedenfor Skamling, hvor pastor Due, Gjesten, ledede aftenmødet.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. juni 1942.

1942 – Tvangens år har styrket det frie folkestyre

Venstres Ungdoms grundlovsfest i Kolding i aftes med tale af landsformanden

Venstres Ungdoms grundlovsfest i aftes i Teatersalen havde fået al den tilslutning, man kunne ønske, selv om der lukkedes for adgang kl. 8.15. Deltagerne samledes ved festligt dækkede kaffeborde, mens Kaj Lunds orkester spillede nationale melodier. Efter et par sange, bød formanden Johan Fr. Clausen, velkommen og gav ordet til formanden for V.U.s landsorganisation, gdr. Alfred Larsen, Aalsbogaard, Gelsted, som holdt et foredrag, der fulgtes med stor interesse.

Tiden siden 9. april 1940

Alfred Larsen tog udgangspunkt i den 9. april 1940. “Vel var det en sorgens dag; men det danske folk lærte at samles, og folkestyret er blevet styrket. Vi har nu på ny fejret Grundlovsdag og hyldet det styre, hvor alle har medbestemmelsesret, og det har da også bestået sin prøve. Vi tror stadig på det enkelte menneskes ret til at leve sit liv i frihed og på, at det er bedre at forhandle sig til rette end at bruge vold. Klassepolitikken og Vi-kræver-politikken før den 9. april var til skade for folkestyret. I et folkestyret land må man først og fremmest selv kende pligterne. Kun smågrupper står uden for det politiske samarbejde og Frits Clausen-partiet har ikke fået den tilslutning, det havde regnet med, selv om det trods alt har nogen indflydelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1942

1942 – 4.000 til grundlovsmøde på Skamling

D.M.S.s store friluftsstævne i går.

I det prægtige sommervejr fik D.M.S.s grundlovsmøde på Skamling en meget stor tilslutning. Efter fællessangen ‘Der er et yndigt land’, der blev afsunget stående, bød pastor Ørberg, Seest, på D.M.S.s vegne velkommen til den store forsamling og udtalte: “Det er det første store friluftsmøde i år her på Skamling. Vi kommer fra vinterens indestængthed her på denne plet, hvor vi kan sanse Danmark som ingen andre steder. Vi ånder den friske luft i fulde drag, men vi trænger også til frisk luft både åndeligt og legemlig. Det er ikke Grundlovsfesten, der skal høres i dag, men om danskes dåd i D.M.S.s tjeneste. Og vi vil gerne kalde på ungdommen til herrens tjeneste.” […]

Om aftenen sluttede pastor Hansen, Sdr. Bjert; men forinden havde man tømt markurvene, og ungdommen morede sig en times tid med sanglege. K.F.U.M.s orkester sørgede for den musikalske underholdning, og tilhørende takkede flere gange med stort bifald.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. juni 1942.

1942 – Hitler i Rigsdagen

Den tyske fører Hitlers tale i den tyske Rigsdag den 26. april 1942

Vi har betvunget den skæbne, som har ødelagt en anden (Napoleon) for 130 år siden.

Blot denne mand ikke atter giver sig til at klage og klynke, når jeg nu vil se mig tvunget til at give et svar, som vil bringe overordentlig megen ulykke over hans eget folk. Jeg vil fra nu af gengælde slag med slag, indtil denne forbryder falder og hans værk bryder sammen.

England kan intet vinde i denne krig, det vil tabe. Og den erkendelse vil da måske engang indgå i dets historie, at man hverken skal betro folks og landes skæbne til kyniske drankere eller til sindssyge.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia.