1943 – 9. april-heltene mindes

Mindehøjtideligheden i Sønderjylland

Oberstløjtnant Hiutz, Søgaard, har i formiddags nedlagt kranse fra hæren ved mindestenene for de den 9. april 1940 faldne danske soldater i Sdr. Hostrup, Bjergskov, Lundtofte og Hekkerup. I Mindelunden ved Bredevad nedlagdes kransen af politimester Brix, Tønder, og i anlægget ved mindestenen i Haderslev af politikommissær Hartmann. I højtideligheden deltog repræsentanter for de stedlige danske forening der ligeledes smykkede mindestenene med kranse og blomster. På kirkegårdene i Bov og Taps lod grænsegendarmeriforeningen nedlægge kranse ved gravene for de tre overgendarmer, der mistede livet den 9. april, og også ved deres mindesmærke i Padborg blev der nedlagt kranse.

Kilde: Kolding Folkeblad, 9. april 1943.

1942 – Flere “arbejdsløse” arbejdsløshedskasser

Arbejdsløshedstallet gået ned med 1.200 på 2 uger.

Den forårsoffensiv, solen har indledet, har allerede givet sig udslag i betydelige resultater, hvad beskæftigelsen angår. Vi omtalte i sidste uge, hvorledes arbejdsløshedstallet i de 24 kommuner under Kolding Arbejdsanvisningskontor var gået 500 ned på én uge, men i den sidste uge er denne rekord dog langt overfløjet. Arbejdsløshedstallet er nu under 1.000, mod 2.200 for blot to uger siden. Hovedparten af de ledige er arbejdsmænd i Kolding samt en del kvinder i industrien.

Foruden Ødis, der først kunne melde om “arbejdsløs” arbejdsløshedskasse, er kommet nye kommuner til, hvor denne glædelige form for arbejdsløshed har vundet indpas, nemlig Hjarup, Sdr. Stenderup og Taps. I Egtved, Harte, Lejrskov, Viuf-Alminde, meldes der om 1 arbejdsløs hvert sted, og i Vester Nebel og Vejstrup om 2 og 3 arbejdsløse. I kommunerne er der tilsammen kun 66 ledige landarbejdere, og de vil formentlig snart komme i sving også, om ikke før så i tørvesæsonen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. april 1942.

1942 – 9. aprils ofre mindes i Sønderjylland

På 2-årsdagen for begivenhederne i Sønderjylland har hæren ladet nedlægge smukke kranse med røde og hvide nelliker ved mindestenene for de 11 danske soldater, der den morgen faldt. Syd og vest for Aabenraa, hvor 8 af Søgaard-lejrens mandskab faldt, nemlig ved Sdr. Hostrup, Bjergskov, Kværs, Hokkerup, Lundtoftsbjerg og Bredevad nedlagde kommandanten på Søgaard, oberstløjtnant Hintz, ledsaget af kaptajnerne Bartholdy og Kjeldsen samt nogle befalingsmænd, der alle var med i begivenhederne hin morgen, i formiddags kransene ved de forskellige mindesten under en lille højtidlighed, hvori tillige deltog repræsentanter for de stedlige danske foreninger. Også disse nedlagde kranse, der nu sammen med mange blomsterbuketter fra egnens folk smykker stenene ved den alfare vej.

I Padborg og Bov mindedes befolkningen de tre grænsegendarmer, der faldt om morgenen den 9. april. Grænsegendarmeriforeningen har nedlagt en krans på mindestenene i Padborg og på kirkegårdene i Bov og Taps.

Kronprinsesse Ingrid, der i formiddags i bil kørte fra Graasten til Folkehjem i Aabenraa for at deltage i et møde i Komiteen for Kronprinsessens Feriehjem, lagde turen om ad Hokkerup-Lundtoft-Bjergskov for hvert stede ved mindestenene at nedlægge en buket tulipaner.

Et væld af kranse og buketter er i formiddags nedlagt ved mindesmærket i Haderslev for de fire faldne danske soldater, kornet Westerby, Aalborg, og tre menige. Deputation efter deputation var mødt op. Små guirlander af vintergækker og dannebrogsflag smykker kanten af granitsoklen. Mindesmærket står i dag midt i et bed af de skønneste blomster, en farvesymfoni, i hvilken rødt og hvidt er fremherskende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. april 1942.

1942 – 800 strømforbrugere i de otte sogne uden lys i aftes

En kraftig kortslutning på K.O.H.s sydøst-linje, som satte 40 transformatorstationer ud af drift.

Som følge af en kraftig kortslutning på Kolding Oplands Højspændingsforsynings sydøst-linje gik lyset i aftes ved 18-tiden ud hos ca. 800 forbrugere i de otte sogne. I ca. tre timer måtte man undvære det elektriske lys; først ved 21-tiden fik en del forbrugere lyset igen, men sent på aftenen var strømforsyningen genoprettet overalt.

Linjemester Olesen oplyste i aftes over for os, at kortslutningen indtraf et sted mellem Taps og Ødis, og så snart den blev meldt, blev der fra Kolding sendt mandskab med projektører ud på landevejen for at finde stedet. Kortslutningen var forårsaget ved, at en højspændingsledning var faldet nedover en anden. Arbejdet med at finde stedet var besværligt, ligesom mandskabet under turen en gang måtte i grøften med bilen på grund af det glatte føre. Ved kortslutningen sattes 40 transformatorstationer ud af drift, men ved 21- tiden, da en del forbrugere fik lyset igen, var 14 transformatorstationer atter tilsluttet, medens andre så fulgte efter efterhånden […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 1. februar 1942.

1941 – Kampen mod arbejdsløsheden

L.A.B. iværksætter en kampagne for beskæftigelse i 26 oplandskommuner.

Som et led i den beskæftigelsespropaganda, som L.A.B. lader iværksætte i visse egne af landet, har lokalafdelingen i Kolding konstitueret sig som centralforening for et område, der strækker sig fra den gamle grænse ved Taps til Taulov, Starup, Vejen og Vonsild., ialt 26 kommuner. Opgaven går i første række ud på at undersøge, hvilke muligheder, der inden for disse kommuner er for at iværksætte produktive arbejder, der normalt ikke ville blive udført.

Der er på et møde for nogen tid siden i dette øjemed nedsat et udvalg bestående af: gårdejer Jøng, Bjerg, Aaagaard (formand), sognerådsformand Hellesø Vaaben, Gjesten (næstformand), ingeniør Breede, Kolding (sekretær), sognerådsformand Rask Eskesen, Seest pr. Kolding, Amtsrådsmedlem Aage Petersen, Sdr. Stenderup pr. Varmark, Sognerådsformand Harald Olsen, Taps, og sognerådsforman Kr. Bertelsen, Lilballe.

Det er en af udvalgets opgaver at søge dannet lokalforeninger i alle disse kommuner, og foreløbig er der dannet foreninger i Seest og Viuf. I de øvrige kommuner har man tillidsmænd. Arbejdet gribes rent praktisk an på den måde, at der gennem udvalget og tillidsmændene sendes et spørgekort ud til samtlige landbrugere og derigennem at skaffe oplysning om alle arbejdsmuligheder på private ejendomme i kommunen, uanset om ejeren har tænkt sig at udføre disse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 28. august 1941.

1941 – N.S.U.’er overfaldet på vej hjem fra førerskole

Ifølge avisen Fædrelandet blev fem unge N.S.U.’er overfaldet efter de søndag den 10. august 1941, havde deltaget på N.S.U.s Førerskolen for Uffes Banner på Skamlingsbanken. Overfaldet skete på vejen mellem Grønninghoved og Taps, angiveligt udført af tre røde bøller.

Den nazistiske avis Fædrelandet har i denne henseende bemærket ”når man tager i betragtning, hvor meget politi der er i Sønderjylland, synes man, at det skulle være muligt at sikre fredelige borgere mod overfald af marxistiske bøller på landevejene”.

Avisen udtrykker også ønske om at politiet må finde de ”røde bøller”, og sørge ”for at disse får en ordentlig afklapsning til skræk og advarsel for andre ligesindede”.

Kilde: Røde bøller overfalder N.S.U.’er i Sønderjylland, Fædrelandet, 12. august 1941, side 9

1940 – Stor katastrofeøvelse i Taps i morgen

Arbejdernes samariter Forbunds Taps afdeling, der tæller godt en snes aktive medlemmer, har i den forløbne sommer afholdt en lang række øvelser rundt omkring på gårdene, og i morgen vil der ved Taps Mejeri blive afholdt en katastrofeøvelse, der foruden øvelsen også skal virke som propaganda for et kursus i vinter.

Øvelsen, i hvilken driftsleder Foged, Falck, Dr. frk. Bramsen m.fl. deltager, går ud på en katastrofebrand på mejeriet, hvorved flere personer såres og røgforgiftes.

Samariter fra Kolding og Taps foretager forbinding og behandling af de tilskadekommende, og desuden medvirker Vejstrup Frivillige Brandvæsen med røgmasker. Af hensyn til benzinmanglen har man sløjfet ambulancerne […]

Kilde: uddrag, Kolding Social-Demokrat, 21. september 1940.

1940 – Grænsegendarm Birk begravet på Taps Kirkegård

Lørdag eftermiddag den 13. april 1940, blev grænsegendarm Johannes Birk, begravet på Taps Kirkegaard. Birk blev om morgen den 9. april dræbt, da tyskerne trængte ind i Danmark. Mange mennesker var mødt op, i det lille landssogns kirke, bl.a. gendarmeriets chef, oberst Paludan Møller og adskillige gendarmer, der sås også flere faner. Fra kongehuset havde kongen sendt en krans til graven.

Det er med Sorg og Deltagelse, at vi følger en dansk Mand, en kærlig Far og Ægtefælle til Graven. Han gav sit Liv for sit Folk, han gjorde sin Pligt og derfor siger vi Tak. Vi maa trøste os med, at Død og Lidelse ikke er sidste – Døden er Indgangen til livet.

Pastor Dalby Petersen, begravelses prædiken, 13. april 1940

Ved graven talte oberst Paludan Møller, der i en hilsen overbragte kongens dybeste medfølelse. Af andre talere var grænsegendarm Mathiasen, Bov og den afdødes bror Niels Birk, som takkede følget for den venlige deltagelse.

Kilde: Gribende Jordefærd i Taps, Kolding Socialdemokrat, 15. april 1940