Og droskerne kunne ikke køre.
Det isglatte, til dels også fedtede føre, der indtraf i løbet af natten til søndag, gjorde, at det var farligt at færdes udendørs. Det skete da også, at et utal af mennesker, der havde været ude på besøg om aftenen, gjorde den kedelige opdagelse, når de kom ned på gaden for at gå hjem, at det var umuligt at stå på benene. En masse af disse mennesker forsøgte, efter at de havde sundet sig lidt, at ringe efter en bil, men Taxa havde hurtigt opdaget, at det var glat på vejene, idet en af vognene allerede klokken halv ti i det indtrådte glatte føre var havnet i en grøft. Derefter måtte Taxa, skønt telefonen kimede uafbrudt fra det tidspunkt lige til midnat, sige nej til alle ture, undtagen hvor det drejede sig om politiets ordre til at køre.
Selv jordmødre måtte man henvise til Falcks Redningskorps. Således måtte Falck kl. 11 køre jordemoder fru Poulsen ti gdr. Henning Knudsen i Dons, mens en anden jordemoder formåede en lillebil til at køre en landtur for sig. Men ellers blev der både fra hoteller og private ringet til Falck, om man ikke kunne blive kørt hjem, men Falck, der på det tidspunkt havde nok med at køre havarerede biler hjem, foruden at en del af folkene var på den anden steds omtalte eftersøgning på fjorden, måtte desværre sige nej til den slags anmodning […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. marts 1942.