1945 – Apolloteatret lagt i ruiner

Bombesprængt og brændt i nat

Apolloteatret på Vesterbros Passage blev i nat ødelagt ved tre bombeeksplosioner. Den første sprængning indtraf efter kl. 24, og de to næste fulgte efter med få sekunders mellemrum. Kun et par minutter senere stod flammerne højt i vejret, og siden har der raset en kraftig brand i den gamle teaterbygning. Først ved 5-tiden i morges var ilden slukket i en sådan grad, at størstedelen af køretøjerne fra Københavns Brandvæsen kunne tage hjem. Ved bombeattentatet blev teatret totalt ødelagt, men alt hel kom ingen mennesker til skade.

Kilde: Kolding Folkeblad, 19. januar 1945.

1945 – Forbud mod møder, dans og spiritus på Læsø

Læsø Sogneråd har i går besluttet at udstede øjeblikkelig forbud mod afholdelse af foreningssammenkomster med bal og folkedans eller dilettantforestilling på øen. Samtidig har sognerådet af hensyn til opretholdelse af ro og orden udstedt forbud mod, at de handlende i Læsø Kommune sælger spiritus eller bajersk øl til personer, der ikke har egen husstand og husholdning i kommunen, og det pålægges de handlende at inddrage kundens købekort, hvis de udleverede drikkevarer overgår til anden husholdning. I tilfælde af overtrædelse af forbudet vil den handlende øjeblikkelig få sin bevilling til salg af spiritus konfiskeret.

Kilde: Kolding Folkeblad, 6. januar 1945.

1944 – Kolding får igen teater

Kolding Byråd har i eftermiddag vedtaget at yde økonomisk støtte til opførelsen af Koldings nye teatersal. Der ydes et rentefrit lån på 300.000 kr. på nærmere fastsatte betingelser til Kolding Håndværker- og Industriforening. Hele projektet lyder på ca. 900.000 kr. Teatersalen skal kunne rumme 700 mennesker og – slået sammen med et par tilstødende lokaler – i alt 1.300 mennesker.

Kilde: Hejmdal, 3. oktober 1944.

1944 – Genopførelse af Kolding Teater

Resultatet allerede i aften?

Dommerkomitéen, der behandler de indkomne forslag til genopførelsen af forbygningen i Jernbanegade, arbejder i ekspres-tempo. Komitéen trådte sammen kl. 11 fredag formiddag og afslutter antagelig arbejdet allerede i løbet af lørdagen. De foreliggende syv forslag er gennemgået og har fået kritik og anerkendelse. Måske vil komitéen nå til enighed i løbet af aftenen, så protokollen kan underskrives. Efter fordelingen af de tre præmier åbnes konvolutterne med vindernes navne.

Kilde: Kolding Folkeblad, 13. maj 1944

1944 – Arkitektkonkurrencen om den nye teatersal

Projekterne skal være fremme til 1. april

Programmet for arkitektkonkurrencen om genopførelsen af Kolding Teater er nu udarbejdet og godkendt af de lokale medlemmer af dommerkomitéen. Det er – som tidligere omtalt – repræsentanter for byen og Industriforeningen. De udenbys dommere er Akademisk Arkitektforenings tre repræsentanter. Betingelserne lyder på opførelse af en teatersal, udnyttelse af de tiloversblevne lokaler (den gamle teatersal og Havesalen) til selskabslokaler og endelig en modernisering af forhuset i Jernbanegade. Kun arkitekter, der har boet i Kolding siden 1. januar i år, kan deltage i konkurrencen. Man venter og håber, at de forskellige projekter vil kunne indleveres til dommerkomitéen senest 1. april.

Et andet spørgsmål drejer sig om den nye vært, idet fru Rosa Petersen efter eget ønske fratræder til 1. maj. Stillingen vil blive opslået, og da byggeriet formentlig må vente til efter krigen, betyder det, at den nye vært må tiltræde under de nuværende indskrænkede forhold […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. februar 1944.

1944 – Genopførelsen af Kolding Teater

Arkitektkonkurrencen skal nu planlægges i enkeltheder

Om aftenen den 27. august brændte Kolding Teater. Der blev optaget forhandlinger mellem Industriforeningens bestyrelse og byrådet om genopførelsen af teatersalen, der jo meget dårligt kan undværes i byens forenings- og forlystelsesliv. Som et foreløbig resultat af disse forhandlinger vedtoges at bevilge 5.000 kr. til en arkitektkonkurrence.

Industriforeningens formand, brandinspektør Johs. Bach, oplyser i dag, at man nu kun venter på, at Akademisk Arkitektforening skal sende en sekretær til Kolding, for at programmet for arkitektkonkurrencen kan udformes efter de retningslinjer, som Industriforeningens bestyrelse angiver. Efter et bestyrelsesmøde er der netop afsendt et brev til Akademisk Arkitektforening, hvori vi anmoder arkitektforeningen om hurtigst belejligt at komme til Kolding. Tiden går, og nu skal vi i gang med sagen. Hvornår vi kan tage fat på selve byggeriet, afhænger af, hvor lang frist arkitektforeningen ønsker til indsendelse af forslag, men dog navnlig af materiale-spørgsmålet.

Vi har endvidere haft en samtale med sekretæren i Akademisk Arkitektforenings Konkurrenceudvalg, arkitekt Ole Wanscher, København, der har ført de indledende forhandlinger med de interesserede parter i byggeriet. Det skete i København i begyndelsen af december, og man enedes dengang om, at forhandlingerne om de nærmere enkeltheder vedrørende konkurrencen skulle fortsættes i Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. januar 1944.

1943 – Kolding Teater brændt

Scenen og sal et ildhav på få minutter – katastrofe for teater- og mødesæsonen – brandårsag uforsigtighed eller kortslutning?

I aftes ved godt 22.15-tiden kom et yngre ægtepar forbi Industriforeningen i Jernbanegade. De kiggede indenfor i gården i Industriforeningen for at se, om en radioklub holdt møde (hvad den ikke gjorde), og så da, at ild og gnister slog op gennem taget i bagbygningen, over teatersalen i dennes nordlige ende, hvor scenen er. Manden skyndte sig ind på scenen og lukkede døren for at undgå træk, der kunne give ilden næring, men inden længde havde ilden selv skaffet sig luft ved at brænde vej gennem taget. Omtrent samtidig havde restaurationens overtjener observeret branden og fik travlt med at advare publikum (de radikale holdt bl.a. møde i forbygningen), og man tog derefter fat på redde hvad reddes kunne af møbler og andet inventar i forbygningen.

Kolding Brandvæsen blev tilkaldt og mødte med fuld udrykning og alle 30 mand med brandchef Bach, der jo desuden er formand for Industriforeningen i spidsen. Der blev lagt slanger gennem gården for at bekæmpe ilden, men den bredt sig hurtigt, så det varede ikke længe, før ilden nåede selve teatersalen, hvor balkonen blev antændt og efterhånden styrtede ned i bunden af teatersalen, hvor alle stolene også blev luernes rov. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. august 1943.

1942 – Tre gange Kaj Munk i Kolding: Skidt – bedre – bedst!

I aftes havde Industriforeningen budt sine medlemmer på en Kaj Munk-aften ved Gerda Christophersen tournéen. Det er jo blevet sådan, at når Kaj Munk står på plakaten, venter folk, at der er noget at se og høre. Digterpræsten er sådan set i skuddet. Og han er jo ved siden af at være en skrap journalist og en betydelig dramatiker ikke nogen ringe reklamemand. Firmamærket er ganske godt indarbejdet. Når det står på varen, så går den. Men det er nu ikke alle fabrikata, der er helt prima. Det fik teatergængerne i Kolding aftes også et bevis på. Denne gang var det tre små enaktere af vidt forskellig art, der stod på programmet; Ruskomsnusk med røde klude.

Først var der det lille “lystspil” ‘Den kærlighed’. Kaj Munk fortæller selv, at det er et hastværksarbejde, som han “på grund af forholdendes magt” har givet fra sig, før han egentlig ønskede det. når man har set det, forstår man undskyldningen. […] Næste enakter, et lille skuespil ‘Døden’, ligger i en højere klasse. Der er noget af den rigtige Kaj Munk, halvt af præsten, halvt af komedianten, der holder af at sige replikker, som chokerer pæne folk. […] Og så endelig den sidste enakter ‘Der brænder en ild’. […] Her så vi lidt af den Kaj Munk, som han er, når han laver virkningsfuld dramatik. De sidste to enaktere reddede aftenen. Trods svaghederne gav de både underholdning og belæring, mest af det første. Det er og bliver dog ikke andet end affald fra Vedersø-præstens dramatiske værksted.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. september 1942.