1942 – Sommer-revy i Kolding på torsdag

Blandt de medvirkende er primadonnaen i Kolding Sommerteater gennem tre sæsoner, Else Arnold.

Koldingenserne vil på torsdag få en rigtig sommer-revy at se. Det er ikke noget, byen er forvænt med, og på denne årstid, hvor teaterselskaberne ellers ligger stille, kan man godt trænge til en lille forfriskning i så henseende. En forfriskning vil det sikkert også blive, men det er vist ikke helt korrekt at bruge udtrykket lille i denne forbindelse, når man hører, hvorledes revyen er blevet modtaget i andre byer. Der har været fuldt hus overalt, og folk har været overordentlig begejstret.

Revyen, der bliver opført i Teatersalen, er under direktion af Magna Engholm og Chr. Glatved, to navne, der ofte har været nævnt i forbindelse med strålende revyer. Personalet er på i alt 20, og desuden er der et fem mands orkester. Blandt de medvirkende hæfter man sig navnlig ved Else Arnold Petersen, som de fleste Koldingensere vil huske fra tidligere sommer-revyer. I tre sæsoner var hun primadonna i Kolding hed dengang Else Christoffersen, og hun skaffede sig dengang en enorm popularitet blandt det Koldingensiske publikum. Hun har i denne revy nogle ganske overdådige viser – bl.a. en, der hedder ‘Op med humøret’.

Blandt de medvirkende kan endvidere nævnes: Solveig Skaarup, Magna Egholm, Aase Jørgensen, Kai Zinn, Allan Maelaren og Chr. Glatved. Teksterne er skrevet af blandt andre forfatteren Epe, der er kendt fra en lang række revykabaretter i radioen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 23. juni 1942.

1942 – Tvangens år har styrket det frie folkestyre

Venstres Ungdoms grundlovsfest i Kolding i aftes med tale af landsformanden

Venstres Ungdoms grundlovsfest i aftes i Teatersalen havde fået al den tilslutning, man kunne ønske, selv om der lukkedes for adgang kl. 8.15. Deltagerne samledes ved festligt dækkede kaffeborde, mens Kaj Lunds orkester spillede nationale melodier. Efter et par sange, bød formanden Johan Fr. Clausen, velkommen og gav ordet til formanden for V.U.s landsorganisation, gdr. Alfred Larsen, Aalsbogaard, Gelsted, som holdt et foredrag, der fulgtes med stor interesse.

Tiden siden 9. april 1940

Alfred Larsen tog udgangspunkt i den 9. april 1940. “Vel var det en sorgens dag; men det danske folk lærte at samles, og folkestyret er blevet styrket. Vi har nu på ny fejret Grundlovsdag og hyldet det styre, hvor alle har medbestemmelsesret, og det har da også bestået sin prøve. Vi tror stadig på det enkelte menneskes ret til at leve sit liv i frihed og på, at det er bedre at forhandle sig til rette end at bruge vold. Klassepolitikken og Vi-kræver-politikken før den 9. april var til skade for folkestyret. I et folkestyret land må man først og fremmest selv kende pligterne. Kun smågrupper står uden for det politiske samarbejde og Frits Clausen-partiet har ikke fået den tilslutning, det havde regnet med, selv om det trods alt har nogen indflydelse.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juni 1942

1942 – Fru Clay Pedersen blev hyldet fra mange sider

En smuk og mindeværdig borgerfest i aftes.

Festen for Koldings “old lady”, fru Helen Clay Pedersen, i Industriforeningen i aftes blev lidt i retning af en borgerfest. Som den i øvrigt måtte blive det i betragtning af det store arbejde, den firsårige har lagt inden for arbejdet med kvindesagen og de foreninger, der har tilknytning til dette felt. Teatersalen var festligt pyntet med bøgeløv og mange blomsterbuketter, og langsiden, hvor hædersgæsten havde sin plads, var dækket af foreningens fane, flankeret af det danske og det engelske flag, der var hængt op på væggen.

Efter at fru Clay Pedersen under bifaldstilkendegivelser fra den fyldte sal var nået gennem salen hen til sin plads, ført af næstformanden, frk. Thiedemann, tog på festkomitéens vegne fru Gaardhøje ordet for på Dansk Kvindesamfunds vegne at byde frk. Clay Pedersen og hendes mand hjertelig velkommen, et velkommen, der ligeledes gjaldt alle de mange gæster, der var kommen. Navnlig lød der en tak til de udenbys gæster, der var kommet til stede. Det blev dereter overdraget fru Køster at lede aftenens program, og der indlededes med ‘For dig, o Herre’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. maj 1942

1942 – Foreningen Norden stiftet i Kolding

Ved et stort møde i aftes i Teatersalen.

Til Foreningen Nordens stiftende møde i aftes i Kolding var hver plads optaget ved fire lange, dækkede kaffeborde i Teatersalen. Formanden for det nedsatte udvalg, overbibliotekar Ebstrup, bød velkommen og efter sangen ‘Høje Nord’, blev ordet givet til lektor Frantz Wendt, medlem af ‘Norden’s hovedledelse som indledende omtalte de ydre tryk, som ofte har virket omskiftende på folket liv.

Vi må nu forstå, at vor og Nordens skæbne er én og den samme. Vi kan da også mærke, at samme tone af skæbnefællesskab slår os i møde fra Norge, Sverige og Finland. Hvert af de nordiske lande kæmper i dag for at bevare deres egen ånd. På et tidspunkt da Norden i det ydre er så splittet som nogen sinde, føles fællesskabet stærkere og stærkere. Denne tid må vi ikke forspilde […]

Taleren kom derefter ind på en udførlig omtale af det nordiske samarbejde i dets mangeartede former, i lovgivning, vareudveksling, samarbejdet i Folkeforbundet osv. Han omtalte statsoverhovedmøderne, ministermøderne, vi er, sagde han, blevet bestyrket i tanken om at samle Nordens folk i ét hus og bag samme bolværk. […] Lektor Wendt sluttede med at omtale Foreningen Nordens mange opgaver for befordringen af det nordiske samarbejde. […]

Herefter var der kaffebord, hvorpå oberstløjtnant Helge Bruhn viste en serie smukke lysbilleder fra Hindsgavl Slot. Han menter at kunne oplyse, at et halvt hundrede par unge fra de nordiske lande havde knyttet forbindelse for livet under foreningens forskellige kursus på slottet. Medens stemmerne blev talt op til bestyrelsesvalget, havde lektor Wendt på ny ordet og fortalte under levende interesse fra forsamlingen træk om det nordiske fællesskabs praktiske udfoldelse og om, hvorledes tanken lever og trives trods det hårde vejr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1942.

1942 – Et halvt tusind skolebørn fra Kolding til en radioudsendelse

Statsradiofonien har tidligere bebudet en udsendelse i Børnetimen fra Kolding, og for at forberede denne udsendelse, der skal finde sted om 8 dage, lørdag den 18. april, var speaker Jens Fr. Lawaetz i går i Kolding på et kort besøg. Udsendelsen vil også forme sig som en belærende halv times tid for de 5-600 børn, man har tænkt sig som – nærmest passivt – medvirkende, idet det store antal børn samles i Teatersalen en halv times tid før den egentlig udsendelses begyndelse. Kl. 15½ skal de møde, og teatrets scene vil da være omdannet til et radiostudie, og her vil Lawaetz og regissør Bendtsen da forklare, hvordan en transmission foregår.

Regissøren medfører et pladsafspilningsapparat og alle mulige rekvisitter til lydeffekter, så han kan forlyste børnene med både torden, regn og stormvejr, og i et lille hørespil, kaldet ‘Den forsigtige indbrudstyv’ vil han få lejlighed til at demonstrere de forskellige lydtricks. Når denne afdeling er forbi, vil der blive lukket rigtigt op for mikrofonen, og så begynder udsendelsen, der hedder ‘En eftermiddag i Kolding’. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. april 1942.

1942 – Rekord-året for Kolding Slagteri

Det højeste slagtetal og den største efterbetaling – Formandens redegørelse ved generalforsamlingen i eftermiddag for de mange specialafdelingers gode udbytte og for den verserende retssag […]

Kolding Andels-Svineslagteri holdt i eftermiddag generalforsamling i Teatersalen i Kolding, som sædvanlig under meget stor tilslutning. Slagteriet har jo haft et rekordår på flere måder. Dels har det haft landets højeste slagtningstal (89.500 svin), dels møder det med en efterbetaling på 40 øre pr. kg. langt den højeste, både i slagteriets historie og i hele landet i år. Den næsthøjeste møder Sæby (27 øre pr. kg.). Med særlig interesse påhørtes derfor formanden, proprietær Haues beretning, der dels skildrede årsagerne til det gode resultat, dels bragte en redegørelse for den verserende retssag. […]

Forbavsende stor produktion trods den lille høst

I min beretning i fjord udtalte jeg, at vi som forholdene var med hensyn til fodermidler, måtte håbe på bedre vækstmuligheder med mere passende nedbør, end vi havde haft i de sidste år. Desværre blev dette håb ikke opfyldt, for sidste års høst var vel nok den mindste, vi har haft i mange år, i hvert fald kan jeg sige i de 40 år, jeg har været jordbruger. Denne lille høst i forbindelse med den stærke udskrivning i henhold til kornloven for at sikre befolkningen den nødvendige brødkorn, samt korn til gryn, kaffesurrogater, øl m.m., måtte nødvendigvis sætte sit stærke præg på vore stalde, således at produktionen af mælk og flæsk blev meget stærkt reduceret. Kødproduktionen er selvfølgelig også gået tilbage, men dette er ikke mærket meget på hjemmemarkedet, fordi en reduktion af kvægbesætningerne i ret stor udstrækning var nødvendig på grund af fodermangel.

Vi har nu i så at sige alle landbrug mange tomme eller for store båse i kostalden, og uhyggeligt tomt og koldt er der i svinestaldene. Trods vanskeligheder må man alligevel forbavses over, at det er lykkedes at producere så meget, som tilfældet har været […]

Prisspørgsmålene

Den ældre generation har vel endnu forholdene under sidste krig (det man nu kalder den lille verdenskrig) i frisk erindring, og alle har vel nik følt eftervirkningerne deraf. Det er derfor såre naturligt, at man ønsker at drage nytte af de indhøstede erfaringer og derfor i tide søger at regulere priserne, for at undgå at prisskruen bliver skruet helt til tops for derefter at falde helt til bunden. Hvorvidt det vil lykkes for de mænd, hvem dette utaknemlige hverv er pålagt, at finde den gyldne middelvej, er jeg ikke kompetent til at udtale mig om, men én ting er sikkert, og det er, at en nogenlunde rimelig fortjeneste ved produktionen og en ligeledes rimelig fortjeneste ved handelen det er hovedhjørnestenen for at, at der overhovedet kan produceres og forhandles varer. Hænger man sig for stærkt i paragraffer og teori, opnår man kun, at produktionen bliver minimal, og en kraftig prisstigning vil indtræde, men så er der desværre kun få varer til hjemmemarkedet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. marts 1942.

1941 – Jazz-koncerten i Industriforeningen

Stuvede fuldt hus og stormende begejstring.

At stille en jazz-koncert på benene er ikke så ligetil. For den jazzbegejstrede ungdom, de såkaldte “jazzfans”, er nemlig meget kritiske og forstår at skelne skarpt mellem jazz og ikke jazz. På mange ældre mennesker virker jazzmusik kun som organiseret støj – og de foretrækker at gå til en “rigtig” koncert, medens de unge på deres side hylder swingmusikken som det eneste sagliggørende. Begge dele er imidlertid galt afmarcheret. Jazz og klassisk musik kan udmærket supplere hinanden – der er f.eks. en ganske egenartet og uforlignelig friskhed over et godt swingarrangement, medens den klassiske musik må til for at udtrykke de mere sublime følelser.

Hvad swing egentlig er, er vanskeligt at definere med få ord, men hvis man føler, at swing får det til at krible i kroppen på én, så er den helt rigtig. Og det var tilfældet i går eftermiddags, da den 2. jule-jazzkoncert løb af stablen i Teatersalen under ledelse af kapelmester Knud Møller fra Trocadero. Da han slog an til programmets første nummer, Buggle Call Rag, var stemningen der straks, og den holdt sig eftermiddagen igennem. De var der, alle de store jazznumre, endvidere et par nyheder, nemlig et potpourri over børnesange arrangeret af et par af orkestrets medlemmer, fortræffeligt gjort og fikst udført, og et nummer, Trumpet-toot, hvor den knalddygtige trompetist, hr. Hjort, havde en formidabel succes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. december 1941.

1941 – Hjemmenes Aften i Kolding bliver en særpræget aften

Ved gudstjenesterne i byernes kirker i morgen vil præsterne tale om hjemmenes betydning.

Der er slet ingen tvivl om, at Teatersalen i Kolding bliver stopfyldt af mennesker på tirsdag aften. Det bliver i kraft af hele emnet, formålet og programmet en ejendommelig og særpræget aften. Den kommer ikke til at ligne andre sammenkomster. De danske hjem – det er jo os alle sammen. De nordiske hjem er det begreb for sig selv, som man egentlig ikke kender det andre steder i verden. Der står nationens vugge. Derfra går vor færden. Der får hver af os den indstilling, som vi aldrig slipper, hvor vi end kommer hen i verden, og hvilke vilkår, vi end bliver underkastet. Derfra får vi også styrke og vor modstandskraft. Det gælder den enkelte, som det gælder nationen. Derfor er det klart, at det dansk hjem aldrig har haft større betydning end i denne mørketid for Danmark og Norden. Har vi et godt hjem, kan vi trygt bygge på fremtiden. Vi kan i en anden, men ikke ringere betydning bruge den engelske sætning: Mit hjem er min fæstning. De danske hjem er vor uindtagelige fæstning, ikke en fæstning, hvor vi spærrer os inde, men bag hvis skærmende mure alt det gror frem, som er det dansk folks særlige egenskaber og karakter, og plejes og udvikles under kærlige hænders røgt.

På ‘Hjemmenes Aften’ i Kolding på tirsdag skal det danske hjems stemning i dets tryghed og varme føres ind i fælleskabet i den store sal, hvor forældre fra alle klasser og alle kredse mødes – og det er jo særlig forældrene, der er bud efter. Det er et eksperiment, som vel ikke er gjort før i Danmark. Men det skal nok lykkes. Vi trænger til at samles og varmes ved det fælles lejrbål. Det er det, der sker på tirsdag.

Byens kirkeklokker ringer også i morgen aften sammen til Hjemmenes Uge. også kirken slutter op om hjemmene. Hvem er vel nærmere til det? Over hele landet gives der ved gudstjenesterne tilslutning og støtte til Hjemmenes Uge. I Kolding kirker gøres det ved de ordinære gudstjenester og ikke ved særlige aftensgudstjenester (da kirkerne ikke kan mørklægges). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 25. oktober 1941.