1942 – Politiet søger 25 raske unge damer

Til at aflaste CB-betjentene.

Det kan næppe være nogen hemmelighed, at luftværnsforanstaltningerne har givet politiet rigeligt at bestille, og trods den gode tilgang af føl, kniber det alligevel med at få mandskabet til at slå til. Det skulle jo gerne være sådan, at også CB-betjentene kunne komme til at arbejde lidt på skift. Eller i hvert fald sådan, at de kunne komme til at arbejde i højere grad “i marken” i stedet for at være bundet til telefonbetjeningen, der ganske vist også er et uhyre vigtigt arbejde, et uundværligt led i meldetjenesten.

Politikommissær Kleberg oplyser i en samtale med ‘Folkebladet’ i dag, at politiet vil være overordentlig taknemmelig, hvis der ville melde sig 25 raske unge damer, vant til telefonbetjening og helst også med en læselig håndskrift, idet de skal kunne skrive korrekt og hurtigt. De skal kunne betjene telefonerne i luftmeldecentralerne, der er de sikreste steder i byen i tilfælde af, at der sker noget, så deres arbejde vil ikke være forbundet med fare af nogen art.

I Grindsted efterlyser man også kvindelig assistance til dette arbejde, og der meldte sig der langt flere, end man havde brug for. Politikommissæren håber, at det kvindelige publikum i Kolding ikke er mindre interesseret i at gøre en samfundstjeneste, end medsøstrene er det i Grindsted, og beder alle, der kunne tænke sig at assistere ved sådan telefontjeneste, om at melde sig på Luftværnskontoret på Domhuset (Tlf. 2375). […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. april 1942.

1942 – Den urimelige telefonordning under luftalarm

Spørgsmålet om en ændring af forbuddet mod at benytte telefonen til alarmering ved brande eller ulykker under luftalarm er, som flere gange nævnt her i bladet, blevet aktuelt, og der har fra myndighedernes side kunnet spores en tilbøjelighed til i alt fald at slække lidt på det absolutte telefonforbud, der i øjeblikket ikke alene gælder under selve luftalarmen, men en hel time derefter.

Nu ser det endda ud til, at hele den urimelige ordning bliver lavet om. Lederen af Statens Civile Luftværn, vicepolitichef Arthur Dahl, har over for Fyns Tidende fremsat en udtalelse, der lover godt i så henseende. Vicepolitichefen indrømmer, at ordningen i Jylland og på Fyn er dårlig og siger:

En nyordning er netop i øjeblikket under udvikling. Kritikken må jo betragtes som fuldstændig berettiget, navnlig hvis bombenedslaget skulle forekomme i udkanterne af en større by. I København har enkelte telefondamer vagt på centralen under luftalarm. Det er som bekendt ikke tilfældet på Fyn og i Jylland, hvor man straks efter 9. april i huj og hast fik oprettet nødcentraler, som kun betjener myndighedernes egne linjer. Nu har vi imidlertid forhandlet med telefoncentralerne, og en nyordning er under forberedelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. marts 1942.

1942 – Skanderup Sygeplejeforeningens bestyrelsesmøde

Den 24 jan 1942 afholdtes bestyrelsesmøde paa missionshotellet.

Der forelaa en skrivelse fra Dansk Sygeplejeraad om at lønne Sygeplejerskerne efter Danske Sygeplejeraads Lønregulativ. Der blev svaret: Bestyrelsen for Skanderup Sogns Sygeplejerforening ser sig ikke i stand til at gaa ind paa Dansk Sygeplejeraads Lønregulativ.

Der forelaa Ansøgning fra snedker L. Petersen, Skanderup, om at forhøje betalingen for telefon for sygeplejersken saa Foreningen betaler det halve. Grundet paa foreningen smaa midler kunde det ikke bevilges.

Fra 1. jan 1941 er cyklegodtgørelsen for hver sygeplejerske sat til 50 Kr. aarlig. Fra 1. jan 1942 er sygeplejerskenes Dyrtids tillæg forhøjet fra 20 Kr til 25 Kr pr maaned, midlertidig.

Medlemsbidraget i sygeplejeforeningen blev forhøjet med e 20 % ved opkrævningen i april og fremdeles.

Bestyrelsen: P.F. Poulsen, C. Christoffersen, Sal Dørffler?, M. Rimdsen, N.P. Larsen og N. Mygind

Referat af 24. januar 1942, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945

Kilde: Arkivalier fra Lunderskov Sygekasse, Kassebog for Skanderup Sogns Sygeplejeforening 1924-1945, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Spærreballoner ind over Danmark

Der har om morgen den 7. oktober 1940, igen været drevet en bølge af engelske spærreballoner hen over Danmark. Blandt ind over Haderslev, hvor man mange beboere vågnede og troede at det var flyverangreb, da flere af ballonerne kortsluttede højspændingsledninger, hvorved “himlen oplystes i vid omkreds”, “ligesom der lød høje skrald”. 

Ligeledes kom der den 5. oktober lignede spærreballoner ind over Danmark, hvor de forvoldte skade i oplandet til Kolding, i Tapsøre og Aastorp. Den 7. Oktober bemærkede politiet, ifølge avisen socialdemokraten, at der kun i omegnen af Kolding var kommet indberetninger om en ballon ved Agerbæk. 

Driftsbestyrer Eriksen, K.O.H., har bedt avisen meddele, at “advare folk imod at fortøje balloner til Master, hvad enten det drejer sig om lysmaster eller telefonmaster. Folk har ofte den opfattelse, at en mast kan tåle alt, men vi har set adskillige eksempler på, at ballonerne slæber af med masterne eller knækker den … Er det en højspændingsledning og folk er uforsigtige nok til at røre ved den eller ved pigtråd, som ledningen er i berøring med, så er det den visse død”. 

Spærreballonerne har hærget i hele landet, og ifølge svensk presse, som citeres af den danske, skulle der også være fløjet en enkelt ballon til Sverige den 5. oktober.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 7. Oktober 1940

1940 – Luftværnudvalgets møde 24. august

Aar 1940 den 24′ Aug. Kl. 10 holdt Luftværnsudvalget møde paa Raadhuset. …

Borgmesteren bød velkommen og meddelte, at det var luftværnschefen, politimesteren, der havde ænsket dette møde afholdt, hvorefter luftværnschefen indledede med sagen angaaende afsnitsstionen af de 4 grene m. fornødne ordannanser og telefonister, og at udrykningsmandskabet anbragtes paa stationen for Brændvæsnets vedkommende paa Falck Station og for Sanitetsvæsnets vedkommende paa gl. Sydbanegaard, og at der saa etableres direkte telefon fra sfsnitsstation (Borgen) til disse stationer. Det vil volde indehaveren af lokalerne store vanskeligheder at afse den sidste projekterede del af lokalerne. Man vedtog Politimesteren forslag. Endvidere vedtog man at anmode om at faa vandrehjemmet til raadighed til evakuering af kvarterer, hvor der er faldet bomber, der ikke er sprængt (Blindgængere). Bygninger, der ligger indenfor en afstand af 300 m fra en saadan bombe, skal rømmes indtil bomben er uskadeliggjort.

Fra staten … opmærksom paa, at Hellefyr, der ikke er tændt rummer en fare for trafikken; Stadsingeniøren i forbindelse med elektricitetsværkets ledelse har allerede rettet en henvendelse til installatør Overbeck om at drage omsorg for at saavel Gadebelysningen som Hellefyrene oplyses i overensstemmelse med de sidste regler herom fra Staten …

Da der i flere Kvarterer i Byen ikke findes egnede private Tilflugtsrum for beboere vedtog man at anmode Stadsingeniøren, om at udarbejde et forslag til indrettelse af saadanne Rum eller Løbegrave i disse kvarterer.

Kredslægen havde intet at bemærke …

Motorkøretøjer … indtil videre var tilstrækkeligt

Sikring af store Benzin og Oliebeholdere paases af luftværnschefen, men denne vilde anmode … om … særlig sagkyndige at undersøge om dette forhold var i forsvarlige orden her i omraadet og indrette mulighed mangler med forslag om forbedringer …

… ang. havneluftværn … vedtog at opfodre havneudvalget til snarest muligt at fremkomme med et forslag efter de principper, man havde anvendt ved f.eks. Esbjerg havn og Kolding By for saa vidt angaar inddeling i de 4 grene.

Det vedtoges at modtage Strømpefabrikkens tilbud paa 500 kr. for overtagelse af det af kommunen i fabrikken indrettede tilflugtsrum og i stedet indrette et nyt tilflugtsrum i Andelsmejeriet.

Endvidere vedtog man at nedlægge tilflugtsrummet i Kruses Garager og indrette et mindre Tilflugtsrum til ca. 20 Personer til brug for trafikanter i kvarteret omkring Hollændervej. Herunder spurgte Borgmesteren, hvordan det gik Fabriksluftværnsplaner og det oplystes, at der forelaa planer fra Brødrene Volkert og Strømpefabriken til Godkendelse hos Politiet, … De Danske Mejeriers Maskinfabrik og Fællessforeningen for Brugsforeninger … endnu ikke indsendt til godkendelse. Andelsslagteriet ville man antage kom med under en Havneluftværnsplan.

… Tilflugtsrum og skilte … vedtog man at rejse skilte i lighed med dem, der fandte i Aalborg, dog at man her vil benytte de papir-plakater, man har til opklæbning i stedet for at lade fremstille emailleskilte; paa Borgmesterens forslag vedtog man at anbringe reglementeret afdæmpede lamper, tilknyttet ledningsnettet, der skal belyse saavel skiltene som Indgang til de off. Tilflugtsrum.

… Frivillige hjælpere til teknisk Tjeneste fra Haandværkerorganisationer, hvor efter ved vedtoges, at de tilmeldte skulle indkaldes til en teoretisk gennemgang af luftværnets opgaver, hvorefter de pågældende fordeles på stationerne hvor de skal gøre Tjeneste. … Hvis det kan skaffes, vil man udstyre dette Personale med Staalhjelme og Armbind. …

Kilde: Mødereferat af 24. august 1940, Det civile Luftværns arkiv, opbevares på Kolding Stadsarkiv

1940 – Arresteret for sabotage i Esbjerg

Politiet i Esbjerg arresterede den 31 årige arbejdsmand Aage Mogensen, for i Esbjerg den 14. juni 1940, at have udøvet “sabotagehandling“, ved at klippe en tysk militær telefonledning over.

Mogensen skulle ifølge politiet have forøvet handlingen i “stærkt beruset tilstand“, han har tidligere været arresteret for vold mod politiet, og havde afholdspålæg. Han blev omkring 20. juni 1940 ført til København, hvor sagen behandledes af en statsadvokat.

Kilde: Arbejdsmand i Esbjerg arresteret for sabotage, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940