1943 – Årets første snestorm

Stor skade på telefon- og lysnettet rundt om i landet
Den tunge tøsne har mange steder væltet master og ledninger, og materialemanglen gør reparationsarbejdet meget vanskeligt. Snestormen fra nordøst, der natten mellem fredag og lørdag førte store mængder tung tøsne under over Danmark, har forvoldt betydelige skader på telefon-, telegraf- og lysnettet rundt om i landet. Telegrammer fra provinsens fortæller, at telefon- og lysmasterne mange steder er knækket og har revet hele ledningsnettet med sig. Skaden er meget vanskelig at udbedre, idet man savner det nødvendige materiel. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 3. januar 1943.

1942 – Hele Koldingegnen uden strøm i morges!

100 pct. fejl på K.O.H.’s ledningsnet – samleskinnenes svære master væltede ved Højen. Den længste afbrydelse, Kolding by har haft i lange tider. Også store skader på telefonnettet.

I første omgang slap vi – men i aftes og nat gik det galt! Isslaget, som i går beskadigede ledningsnettene over næsten hele landet, bredte sig i aftes også til Koldingegnen. Samtidig med, at temperaturen faldt til minus 5 grader, voksede østenblæstens styrke, og nedbøren frøs fat på alle ledninger, så de forvandledes til istove. Aftenen igennem blinkede lyset i Kolding, og kl. 22.40 forsvandt det helt.

Jeg mindes ikke en så alvorlig afbrydelse i mange år, siger driftsbestyrer Aage Petersen. Der var en række sammenstødende uheld, og derfor blev afbrydelsen så lang. Hele aftenen havde vi uro på samleskinnen, men det gik dog indtil vi fik det store chok ved 22½-tiden. Da skete der linjebrud på samleskinne mellem Vejle og Harte, og det var så voldsomt, at chokket slog vore egne maskiner ud. Vi havde ellers besluttet at køre hele natten med vort eget værk, fordi vi var klar over faren; men vi blev altså i første øjeblik slået helt ud. Samtidig var der kludder på jævnstrømssiden, og det ene med det andet bevirkede, at der enkelte steder i byen først kom strøm igen efter 45-50 minutters forløb. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. marts 1942.

1940 – mange spærreballoner over store dele af Jylland

En hest og en hund dræbt af stærkstrømmen fra en sprængt ledning, der lå hen over vejen
Den voldsomme blæst førte påny et stort antal engelske spærreballoner ind over landet, og atter denne gang var det Jylland, det gik værst ud over. Fra Horsens meddeles, at en engelsk spærreballon om eftermiddagen drev hen over den sydlige del af Horsensegnen. I Staksrode rev den en af Bjerre-Hattings Herreds højspændingsanlægs ledninger ned, så den kom til at ligge tværs over landevejen. Kort efter passerede en mælkevogn fra godset Rosenvold stedet, og hesten blev dræbt ved berøring med højspændingsledningen, medens kusken slap uskadt. Et øjeblik efter dræbtes en hund, hvorefter der blev sat vagt ved ledningen. Den sydlige del af oplandet havde endnu i aftes ingen elektrisk strøm.
På Koldingegnen drev en spærreballon hen over egnen nord for byen. Den havde et langt kabel slæbende efter sig og anrettede betydelig skade. Den rev således ikke blot flere højspændings- og lavspændingsledninger ned, men kortsluttede også samleskinnen mellem de fire sydjyske byer og lavede ravage på telefonnettet.

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 4. november 1940.

1939 – Tidens Billede

Krisesituationen har allerede vendt op og ned paa mange Ting herhjemme og skabt en forrygende Travlhed paa mange forskellige Omraader. Telefondamerne er ved at segne af Træthed paa Grund af den uhyre Overbelastning, Telefonnettet er genstand for – dels fra Folk, der bare skal udveksle de sidste Nyheder og Rygter fra Ind- og Udland, dels og maaske nok saa meget fra Folk, der skal have Afløb for deres asociale Indstilling gennem Hamstring af alt mellem Himmel og Jord, som de har paa Fornemmelsen, at Befolkningen vil komme til at savne en skønne Dag.

Indkaldelserne har naturligvis ogsaa skabt Travlhed mange Steder og bevirket, at der maa træffes nye Dispositioner baade i de unge Menneskers Hjem og paa deres Arbejdspladser, men i det store og hele gaar Ændringerne glat og smertefrit fra Haanden, og man tager den nye Tingenes Tilstand med godt Humør. Foreløbig er der da heldigvis heller ikke Grund til andet.

Og imens har alle Byens(*) Hjem travlt med at gøre klar til Mørklægning. Der klippes Mørklægningspapir og laves sorte Skærme til Lamperne, og Børnene finder det morderlig spændende altsammen. Bare det nu vil nøjes med at være spændende….

Jossip

* Med Byens menes der København.

“Tidens Billede”, Social-Demokraten, 3. september 1939