Og ingen forbindelse med Bornholm og udlandet
Statstelegrafen i Aarhus meddeler lørdag aften:
Al telegram- og telefontrafik til København, Bornholm og udlandet er standset indtil videre, når undtages samtaler mellem danske og tyske myndigheder.
Kilde: Fyns Social-Demokrat, 2. juli 1944.
En beklagelse af adskillelsen og udtalelse af de bedste ønsker for nationens fremtid
Fra det islandske kabinetssekretariat har vi modtaget følgende:
Hans Majestæt Kongen har sendt sålydende telegram til regeringen, Reykjavik.
“Idet jeg beklager at adskillelsen mellem mig og det islandske folk er blevet gennemført under de rådende forhold, vil jeg udtale de bedste ønsker for den islandske nations fremtid og håbet om styrkelse af de bånd, der binder Island til de øvrige nordiske lande.
Christians R.”
Kilde: Nationaltidende, 18. juni 1944.
Til Hr. Rigsudenrigsministeren personligt.
Den danske konge har netop – 1. oktober 1943 kl. 18.30 – ladet tilstille mig en i dag
dateret skrivelse af følgende indhold:
”Deres Excellence, selvom den udøvende magt i henhold til den mig den 29. august d.å.
overbragte meddelelse fra Hr. kommandanten for de tyske tropper i Danmark er overgået
til den tyske værnemagt, er det mig dog, efter at jeg er blevet gjort bekendt med et
forlydende, hvorefter man fra tysk side skulle have til hensigt at foretage skridt mod
jøderne i Danmark, magtpåliggende – ikke alene af menneskelig omsorg for mit lands
borgere, men også af frygt for de videre konsekvenser i det fremtidige forhold mellem
Tyskland og Danmark at fremhæve over for Dem, at særforanstaltninger med henblik på
en gruppe mennesker, der i mere end 100 år har nydt de fulde borgerlige rettigheder i
Danmark, ville kunne få de alvorligste følger.
Christian X”
Dette skridt fra Kongens side er forårsaget af de rygter om en forestående jødeaktion, der
er opstået her umiddelbart efter indførelsen af undtagelsestilstanden, og som er steget
indtil panikstemning, efter at kommandanten for de tyske tropper i Danmark den 28.
september 1943 har meddelt den midlertidige leder af det danske udenrigsministerium, at
undtagelsestilstanden ville vare ved indtil videre, og at man forbeholdt sig videregående
forholdsregler. Fra vor side er der gjort alt, hvad der blot var muligt, for navnlig over for
officielle og uofficielle forespørgsler at hemmeligholde den forestående aktion (f.eks. ved
mit i telegram nr. 11621) af 29. september 1943 meddelte svar til direktør Svenningsen,
hvorefter jeg i anledning af det af ham ønskede dementi af jøderygterne ville indhente
forholdsordrer fra mine overordnede). Alligevel vil den af rygterne fremkaldte panik vanskeliggøre aktionen ved, at talrige jøder ikke vil opholde sig i deres egne lejligheder. Aktionen begynder i dag kl. 21.00.
Dr. Best.
Kilde: dr. Werner Best’ telegram til den tyske udenrigsminister Ribbentrop, kl. 19.30, 1. oktober 1943. Folkedrab.dk
Ingen jule- og nytårshilsener pr. telegraf
Der er flere penge i lommerne, og efterspørgslen efter varer er større. Men efterspørgslen kan ikke tilfredsstilles fordi arbejdskraften og råstofferne i dag må bruges til vigtigere formål, skriver S.S.-bladet, ‘Das schwarze Korps’. Der er nemlig hverken knaphed på varer, arbejdskraft eller råstoffer, men varerne er ganske vist af en anden art, og man kan jo ikke så godt forære sin bedstemor et bælte med ammunition til maskingeværer.
Det forklares derefter, at det er langt mere hjerteligt at give julegaver, som man selv har fremstillet, eller at forære noget af det man har stående hjemme. “Det er først merkantilismens tidsalder, der har hamret und i vore hoveder, at gaverne skal være nye. Tidligere førte man sine venner rundt blandt sine ejendele og gav dem det, de syntes bedst om. Netop i dag skal gaverne igen have deres gamle etiske værdi. Om ikke andet, så finder bladet, at det er bedre at give en pengegave eller en sparrekassebog, end det er at plyndre varehusene. Vi lever i krig, og vi oplever den fjerde krigsvinter. Den tyske produktion kan ikke overkomme at producere julegaver i tilstrækkelig grad til at alle kan få fordi den i øjeblikket har vigtigere at gøre.
Blandt de indskrænkninger, der præger den kommende jul i Tyskland, er der i dag kommet en ny, der ganske vist hører til de mindre, det er nemlig i tiden fra den 18. december til 5. januar blevet forbudt at sende jule- og nytårshilsener pr. telegram. Legetøj er efterhånden ikke til at opdrive i Tyskland. For at der dog kan være noget til de små under juletræet, har Hitler-Jugend Tyskland over i den senere tid været travlt beskæftiget med at fremstille legetøj. Alt dette legetøj, der udelukkende er fremstillet af affaldsmaterialer, sælges nu til fordel for den tyske vinterhjælp. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 17. december 1942.
[…]
En konge af Danmark må vide
Krisens indhold vil vist være nogenlunde kendt. Som svar på et lykønskningstelegram fra Hitler til Kongens fødselsdag svarede denne, idet han fulgte en 30-årig praksis: “Min bedste tak, Christian R.”.
Tirsdag den 29. september indfandt den tyske gesandt, hr. Renthe-Fink, sig nu i Udenrigsministeriet og protesterede mod – som han sagde – “den uoprettelige fornærmelse”, som kongens telegram var. Hr. Renthe-Fink medbragte en tysk note, hvori udtaltes: “En konge af Danmark må vide, at et telegram fra den tyske fører er en meget stor ære, og et telegram som Hans Majestæt Kongens er en fornærmelse ikke alene mod den tyske Fører, men også mod det stortyske riges folk. Den stortyske Fører vil vide at finde midler og veje til definitivt at hindre en gentagelse.” Noten sluttede med meddelelse om, at hr. Renthe-Fink var hjemkaldt, og at den danske gesandt, hr. Mohr, måtte forlade Berlin. Endnu samme aften forlod Renthe-Fink Danmark, skønt hr. Scavenius anmodede ham om at vent en dag. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 8. november 1942, nr. 1, 2. årgang.
Et telegram fra Mannerheim
Til ledelsen for det svenske frivillige korps er der fra feltmarskal Mannerheim indløbet følgende telegram:
På den finske hærs og egne vegne udtaler jeg beundring over den fremgang, der er opnået under de svenske frivilliges første kamp. Med taknemlighed og ærbødighed bevarer vi mindet om de faldne tapre flyvere, løjtnanterne P. Sterner og V. R. Zachau samt fændrik A. Jung.
Kilde: Social-Demokraten, 21. januar 1940