1944 – Arbejdsuge på mindst 60 timer i Tyskland

Og ingen får ferie

Berlin, lørdag, INT.

Efter at den rigsbefuldmægtigede for den totale krigsindsats, dr. Goebbels, i torsdags har offentliggjort en række bestemmelser, som giver hovedtrækkende i den nye totale mobilisering, og bl.a. indfører en arbejdsuge på mindst 60 timer for alle og afskaffer al ferie i Tyskland, bringer bladene nu daglige nye detaljer, der viser, hvorledes bestemmelserne føres ud i praksis for de enkelte arbejdsområders vedkommende.

Med øjeblikkelig virkning er der således indført store indskrænkninger inden for post-, telefon-, og telegrafvæsenet. Det er således forbudt at sende tryksager og vareprøver. Kun krigsvigtige pakker må sendes. Breve bringes kun ud én gang om hverdagen og slet ikke om søndagen. Postkasserne tømmes sjældnere. Ikke-krigsvigtige telefoner lukkes i stort omfang. Al telefon-service, f.eks. oplysning om, hvad klokken er osv. afskaffes, og telefonregningerne sendes kun ud hver tredje måned eller sjældnere. Lykønskningstelegrammer ekspederes ikke længere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. august 1944

1942 – Leo Mathisen og hans orkester hentede sig en jættesucces i Kolding

En fyldt sal måtte i næsten en time vente på Leo Mathisen og hans orkester i aftes. En uforudset trafikstandsning havde forsinket deres ankomst til Kolding fra København så meget, og endda skyldtes det kun en ekstrabil fra Middelfart til Kolding, at koncerten ikke blev yderligere forsinket.

Formanden for Idrætsringen, tandtekniker Ottesen, havde ellers stået i telefonisk eller telegrafisk forbindelse med orkestret så mange gange i dagens løb, at alene den tid, der havde været anvendt til dat lade toget holde for at Leo kunne telegrafere, havde været tilstrækkeligt til at udligne forsinkelsen. Leo Mathiesen var blevet kaldt til telefonen både i Nyborg og Korsør og – slet ikke til en overflødighed – i Odense, og alle steder fra blev der telegraferet, at nu var orkestret dampet af for at komme Kolding endnu en station nærmere. Også i Middelfart blev der modtaget og afsendt telegrammer, og så gennemført var telegramtjenesten, at 4 minutter efter at orkestret var ankommet og var smuttet op på scenen, kom der halsende et ungt telegrafbud op bag scenen med et telegram om, at Leo og hans orkester nu var vel ankommet til Kolding. […]

Så spillede de løs. Det ene nummer bedre og flottere end det andet. Det er jo ikke ubekendt, at Leo Mathiesen er en pianist af verdensformat – og at han i Amerika vil kunne hente honorarer, der er nogle gange højere end nogen anden dansk pianist. […]

Størst lykke gjorde næsten nogle show-numre, udført bedre, end den slags længe er set. Der var først et par cubanske melodier og i næste afdeling et par jazznumre, ragtimes fra 1912, vanvittig morsomt og humørfyldt udført. Det var også rene bifaldsorkaner, der drog gennem salen og efter disse numre, og det ungdommelige publikum jublede og gav sig på mange måder, betingelsesløst.

Den kom sent, denne koncert, men det blev den bedste jazzkoncert i år, hvor vi ellers har haft mange gode koncerter. Idrætsringen kan godt tage dette orkester en anden gang – når det kommer hjem fra Sverige – der skal nok blive fyldt hus.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. maj 1942.

1942 – Stauning sov stille ind søndag formiddag

Han kom ikke til bevidsthed efter hjerneblødningen. Bålfærd på søndag?

Statsminister Stauning sov stille hen søndag formiddag kl. 10.45 på Bispebjerg Hospital. Dødsårsagen var den hjerneblødning, som havde ramt statsministeren i hans hjem fredag morgen. Store Bededags eftermiddag blev statsministeren, som omtalt, bevidstløs, og han kom ikke mere til bevidsthed. Han lå stille hen, klagede ikke, og havde ingen smerter. Hjertefunktionen blev svagere og svagere.

Til stede ved statsministerens dødsleje var de to sønner, gdr. Holger Stauning, Ourø, og den unge Søren Stauning, der læser til student. Endvidere statsministerens husbestyrerinde, koncertsangerinde frk. Augusta Erichsen, hendes søster og prof. Foged.

Kongen underrettet efter kirkegangen

Straks efter at døden var indtrådt fik den fungerende statsminister Buhl meddelelser derom, og han underrettede kongen, så snart denne kom hjem fra kirke. Den socialdemokratiske partiformand, folketingsmand Alsing Andersen blev også underrettet og kom straks efter til stede på Bispebjerg Hospital, medbringende røde roser fra Socialdemokratisk Forbund og hvide tulipaner fra Rigsdagsgruppen. Folketingsmand Alsing Andersen fulgte familien til Valuersvej for i hjemmet at gennemgå statsministerens papirer, om der her skulle være optegnelser med hensyn til statsministerens egne ønsker angående bisættelsen.

Stor deltagelse fra alle sider

I løbet af søndagen blev der over for de efterladte sendt kondolencehilsener med blomster og telegrammer. Således modtog de to sønner et telegram fra kongen, hvori denne gav udtryk for sin dybfølte deltagelse. Endvidere indløb kondolencehilsener fra kronprinsparret, prins Axel og prinsesse Margaretha, Staunings gode ven gennem mange år, statsminister Per Albin Hansson og fra en lang række foreninger og institutioner. Den svenske regering gav udtryk for deltagelse over for den fungerende statsminister Buhl, og over for udenrigsministeren blev der udtrykt deltagelse bl.a. fra den tyske gesandt von Renthe Fink og den svenske minister von Dardel. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. maj 1942