1945 – Brandenburger Tor styrtet sammen

Samtidig er russiske styrker trængt over Spree-broerne østfra, således at den indre fæstning nu er omringet fra alle sider. Det gamle slot på Spree-øen, som i forvejen var hårdt medtaget af luftangrebene, ligger nu hen som en rygende ruinhob. Brandenburger Tor eksisterer ikke mere, og det russiske artilleri retter sin ild mod Siegesallé i Tiergartens østlige del. Mod syd er russerne ligeledes trængt ind i centrum efter erobringen af Tempelhofer flyvepladsen. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 29. april 1945.

1945 – Kampene og den militære situation i Berlin skærpet i fredagens løb

Den tyske radio meddeler, at Hitler vil forblive i Berlin, indtil slaget er bragt til heldig afslutning.

Fredag kom de til hårde kampe navnlig i Berlins sydlige del. Kampene og den militære situation blev yderligere skærpet i dagens løb. Brændpunkter for kampene var Berlins vestlige kvarterer med tyngdepunktet ved Heerstrasse banegråden og de sydelige kvarterer, området omkring Tempelhof og arbejderkvarteret Wedding. I løbet af eftermiddagen stilnede sovetrussernes massestormangreb i alle brændpunktet noget af som følge af den hårde, tyske modstand. Fjenden led meget store tab. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 28. april 1945