Der er kommet nye bestemmelser i Frøslevlejren vedrørende besøg, pakker m.m.
3.11.1944
LAGER FRØSLEV
Nye bestemmelser vedr. besøg, brevveksling m.m.Fangerne kan hver 6. uge modtage en pakke. Pakkens vægt må ikke overstige 10 kg og kun indeholde værktøj, toiletartikler, 90 cigaretter eller 40 cerutter eller 20 cigarer eller 100 g tobak eller 2 normalpakker skråtobak.
Pakken skal indeholde en indholdsfortegnelse.
Pakker som medbringes ved besøget, indgår som almd. pakker.
Til given tid vil der uopfordret blive tilsendt besøgstilladelse. Uden sådan kan intet besøg finde sted.
Ansøgning om besøgstilladelse er derfor unødvendig og der vil ikke blive taget hensyn dertil.
Rationeringsmærker skal omgående tilstilles lejren.
Fangerne må hver måned modtage og afsende ét brev. Breve må kun fylde 20 linier, hver på 16 stavelser og skal skrives med læselig skrift. Breve der ikke opfylder ovenstående bestemmelser tilintetgøres.
Modtagelse af bøger, aviser, tidsskrifter og tryksager er forbudt.
Lejrkommandanten
Kilde: Uddrag fra bogen “Fanger i Frøslev-lejren 1944-45, red. af Jørgen Mågård (1974), Nationalmuseet