1943 – Tre luftalarmer i København og Esbjerg i går

Den sidste alarm i hovedstaden sluttede først over midnat. Svensk beskydning af engelske flyvere.

Det gik livligt med luftalarmerne i går. Som meddelt fik København alarm allerede kl. 13.14. Den afblæstes kl. 14.10. samtidig var der alarm i Esbjerg, Helsingør, Kalundborg, Aarhus, Korsør, Vordingborg og Gedser. Esbjerg fik igen alarm fra kl. 14.16-14.42.

I aftes lød sirenerne igen mange steder. Radioen blev afbrudt allerede kl. 19.18, men kom igen 19.30. Kl. 20.16 forsvandt radioen atter og kom ikke igen. Den egentlige luftalarm begyndte dog i København først kl. 21.34, og den varede til kl. 23.01. Samtidig var der luftalarm i Rønne, Korsør og Kalundborg.

Kl. 23.29 blæstes der for tredje gang luftalarm i København. Under alarmen, der varede til kl. 00.20, er der ikke, så lidt som under de tidligere alarmer, rapporteret skader, men som sædvanlig måtte nogle personer bringes til hospitalerne efter mindre ulykker. Ved luftalarmerne om dagen var skolernes beskyttelsesrum for første gang i anvendelse. Såvel sporvognene som S-tog fortsatte kørslen efter den sidste alarms afblæsning og sluttede først ved 2-tiden. […]

Svensk beskydning af de engelske maskiner

Om overflyvningerne meddelte den svenske forsvarsstabs luftforsvarsafdeling i et kommunique umiddelbart før kl. 1: Fremmede flyvemaskiner fløj på forskellige tidspunkter i aftes ind over det sydlige Sverige; bl.a. på Gøteborg-egnen, ved Trelleborg og Malmø, hvor luftværnet trådte i funktion. Flyvemaskinerne havde østlig kurs og passerede forskellige steder i Blekinge og det østlige Skåne. Senere på aftenen overfløj fremmede flyvemaskiner igen svensk område på forskellige steder i det sydvestlige Skåne, hvor de blev afvist af luftværnets ild.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. februar 1943.

1943 – Mange luftalarmer i aftes

I København forefaldt et dødsfald af hjerteslag i beskyttelsesrum

Foruden København havde en lang række byer i aftes luftalarm, således Aalborg, Brønderslev, Hirtshals, Løkken, Hjørring, Sæby og Frederikshavn, Esbjerg (to alarmer), Borris, Aarhus, Odder, Gammel Ry, Grenå, Ebeltoft, Randers, Hammel og Langå, samt på Sjælland; Helsingør, Korsør og Vordingborg.

Radioen var afbrudt fra kl. 19-21.44. Københavns luftalarm varede fra kl. ca. 20 til 20.50. Alarmen forløb meget stilfærdigt. Der var godt en halv snes ambulancerykninger til folk, der havde fået et chok, var væltet med cyklen eller var løbet på hinanden i mørket. Det var dog alt sammen uden større betydning, og de fleste kunne atter føres til deres hjem efter at være forbundet. Kun i et beskyttelsesrum i Riegensgade, skete der noget alvorligt, idet en 76-årig dame, fru Alvilda Frandsen, blev syg ved afvarslingen og måtte indlægges på Kommunehospitalet. Ved ankomsten hertil var hun død, ramt af et hjerteslag. I Sundparken faldt en ældre dame ned og pådrog sig kvæstelser.

Biografteatrene forsatte efter alarmen forestillingerne nogenlunde normalt og teatrene fik, hvor det var nødvendigt, tilladelse til at spille igennem til kl. 23. Der foretoges i den indre by enkelte anholdelser af folk, som nægtede at gå i beskyttelsesrum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. februar 1943.

1942 – Luft-alarm og skydning i en række byer i nat

Engelsk bombeflyver styrtet brændende i Storebælt efter beskydning fra Korsør. Ingen bomber på dansk område

Natten mellem fredag og lørdag har et større antal engelske flyvemaskiner overfløjet dansk territorium. I en række byer blev der givet luftalarm, og antiluftskytset trådte i virksomhed. I nærheden af Korsør har tysk antiluftskyts beskudt en engelsk bombemaskine. Maskinen styrtede brændende i vandet. 5 mand af besætningen druknede, en engelsk officer blev reddet og taget i forvaring. Så vidt vides er der ikke faldet nogen bombe på dansk område.

Mange maskiner over Skåne og Øresund. Det svenske luftskyts i virksomhed flere steder

Natten til i dag og tidligt i morges har store engelske luftstyrker overfløjet svensk territorium, meddeles det officielt. Det svenske antiluftskyts trådte flere steder i aktivitet. Der blev ikke blæst luftalarm, men i Helsingborg var skydningen så voldsom, at store dele af befolkningen af sig selv søgte beskyttelsesrummene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.

1942 – Formiddagens voldsomme tordenvejr

Nedslag i Drengeskolen i Kolding – lynbrand i Andst – skade på ledningsnettet.

Tordenvejret, der i morges og i formiddags trak hen over hele Sønder- og Sydjylland, voldte en del ravage på egnen, navnlig på ledningsnettene. Den andet steds nævnte afbrydelse af strømforsyningen fra værket i Aabenraa fik jo også betydning for samleskinnens forbrugere, og ved 7-tiden svigtede strømmen. Forsyningen fra Aarhus blev koblet ind, men også denne forbindelseslinje “faldt ud”, som det hedder, og derefter måtte dampkraftcentralen i Kolding overtage strømleveringen, indtil samleskinnen var i orden igen ved 9-tiden. Der skete ingen afbrydelser i byens forsyninger, men det kneb lidt med spændingen. […]

Lynnedslag på Drengeskolen. Panik blandt skolebørnene.

Under det mægtige tordenskrald, som rystede Kolding kl. 9, slog lynet ned i Drengeskolen, hvor eleverne på dette tidspunkt opholdt sig i klasseværelserne. Lynet ramte den skorsten, hvori der fyres om vinteren – flere af “skorstenen” er kun luftventiler – og lynet flækkede skorstenspiben, så murstenene fløj helt ud på gaden, fortsatte ned gennem etagerne og er antagelig gået ud i kedlerne. Nedslaget medførte et brag, som rystede skolen, og elever og lærere fo’r ud. Mest forskrækkelse afstedkom lynet i et par pigeklasser, der støder direkte op til den ramte skorsten. I disse klasseværelser regnede puds og støv ned på borde og gulve og over lærerinder og elever. Med en eksplosions kraft stod sod og støv ud af skorstensventilerne.

Der blev råbt om bomber, og eleverne styrtede ud af lokalerne og ned ad trapperne over mod beskyttelsesrummet, hvortil nogle nåede, inden de blev klare over, hvad der virkelig var på færde. Mange af de skrækslagne skolebørn kastede op eller kom ufrivillig til andre ting, som man ellers plejer at gøre andet steds. Det varede noget, inder der igen kom ro over gemytterne ovenpå forskrækkelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. august 1942.

1942 – Atter bomber over Sverige

Spræng- og brandbomber nedkastede på Øland i nat.

Stockholm (R.B.)

To fremmede flyvemaskiner overfløj natten til fredag, kommende østfra, Øland, meddeler Forsvarsstabens luftforsvarsafdeling. En af maskinerne nedkastede straks efter midnat et antal faldskærmslys over byen Borgholm, hvorefter den forsvandt i nordvestlig retning. Mindst 4 sprængbomber samt et mindre antal brandbomber og en lysbombe er nedkastet af den ukendte flyvemaskine. Sprængbomberne havnede i Slotsskoven omkring 500 meter sydvest for byen. De lavede to huller i marken, ca. 2½ meter i diameter og med en dybde af 1½ meter. Alle telefonledninger ødelagdes. En mængde splinter af bomberne er fundet. Militæret er for tiden i færd med at undersøge stedet, der er afspærret. Ved eksplosionen rystede husene i byen.

To bomber faldt ved kongens sommerslot

I Borgholm opholder sig for tiden ca. 1.000 badegæster, og dansen gik endnu på Stadshotellet, da den første eksplosion indtraf. Et øjeblik efter var gaderne fyldt med mennesker til dels i nattøj, som forvirrede spurgte hinanden, hvad der var sket. Da det gik op for dem, søgte mange beskyttelsesrum. De tre brandbomber fremkaldte mindre ildebrande, som dog hurtigt slukkedes. De to af sprængbomberne faldt umiddelbart i nærheden af kongens sommerresidens ‘Solliden’, den ene ca. 100 meter, den anden ca. 200 meter fra selve slottet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1942.

1942 – Private tilflugtsrum skal være så hyggelige, at man gerne går i kælderen

Ny sanitetschef og formand for Kolding Luftværnsforening

Kolding Luftværnsforening holdt i går eftermiddags kredsrådsmøde på Hotel Kolding. Formanden, borgmester Knud Hansen, bød velkommen og afsagde beretning om kredsforeningens virksomhed:

“Kolding Luftværnsforening har siden sidste kredsrådsmøde den 21. juni 1941 udfoldet en betydelig virksomhed. Flere af de opgaver, som da lå uløste og syntes næsten uløselige, er nu løst, fordi myndighederne gik ind for dem. Efter sommerferien tog man straks fat på at uddanne hjælpekonsulenter, hvoraf man nu har 65. I løbet af efteråret og vinteren er der uddannet ca. 2.700 husvagter. I denne forbindelse vil jeg fremhæve det gode samarbejde, der har fundet sted mellem politiets luftværnskontor og foreningen, uden hvilket denne store opgave slet ikke kunne være løst. Vi har haft to kursus for fabriksluftværnsledere fra distriktet, og man kan vel vente et eller flere af disse kursus endnu.”

Skuffelse over sognerådenes holdning

“Året har også bragt foreningen skuffelser. Allerede før kredsrådsmødet den 21. juni 1941 havde man søgt at interessere de 24 sogneråd, der hører til foreningens område, ved at indbyde dem til at overvære kredsrådsmødet og eventuelt indtræde i kredsrådet, og i februar sendte man en opfordring til sognerådene om at bidrage med det beskedne beløb af 2 øre pr. indbygger til foreningens arbejde, men kun ganske få efterkom indbydelsen og vedtog at yde birdrag til foreningen. Disse sidste vil jeg takke, fordi de har vist foreningen den interesse, idet jeg beklager, at de andre sogneråd – det store flertale af sognerådene – har vist så ringe forståelse for foreningens arbejde, ja de fleste har ikke en gang svaret på vore henvendelser.” […]

Hyggelige tilflugtsrum

“Propagandaen for forbedring af de private tilflugtsrum tillægger jeg megen betydning. Det er meget vigtigt, at tilflugtsrummene snarest bliver indrettede således, at man gerne søger de ved luftalarm. De kan hyggeliggøres med små midler og god vilje, og mange steder bør man i egen interesse søge at fremskaffe en bedre afstivning. På dette område har den store del af den danske befolkning udvist en næsten utrolig letsindighed, som jeg håber ikke vil straffe sig. Endvidere vil jeg nævne, at det er under overvejelse at lade samtlige husvagter gennemgå et 4 timers gasmaskekursus, som det skulle overlades til luftværnsforeningerne at etablere.”

Formanden sluttede sin beretning med tak for den afgående sanitetschef, kredslæge dr. med. Axel Hansen, der afløstes af læge Junge-Pedersen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.

1942 – Luftværnsdagen den 1. juni

Opvisninger, demonstrationer og udstillinger i stort tal landet over.

Luftværnsdagen, der holdtes for første gang i fjor, gentages i år, og dagen er nu fastsat til den 1. juni. Kronprins Frederik har atter vist Dansk Luftværnsforening, der står for arrangementet, den interesse at overtage protektoratet. Planerne for dagen er blevet udarbejdet af en komité og blev tirsdag eftermiddag forelagt Luftværnsdagens præsidium under forsæde af kronprinsen ved et møde på Christiansborg.

Arrangementerne fra sidste år gentages

Ligesom i fjor vil der på selve dagen blive solgt et mærke, og foruden Danske Kvinders Beredskab vil medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Danske Røde Kors, Arbejdernes Samariter Forbund samt spejderne medvirke ved salget.

Det er hensigten at gennemføre Luftværnsdagen på samme måde som sidste år med demonstrationer og opvisninger. Dansk Luftværnsforening har anmodet alle kredsforeningerne landet over om at gennemføre en konkurrence for de bedste og hyggeligste tilflugtsrum inden for de forskellige kredse. Luftværnsforeningen har endelig fået fremstillet en række lysbilledserier, der viser en stor mængde af de skader, der har fundet sted herhjemme. Billederne skal bruges til fremvisning ved de mange møder på dagen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942