1942 – Luft-alarm og skydning i en række byer i nat

Engelsk bombeflyver styrtet brændende i Storebælt efter beskydning fra Korsør. Ingen bomber på dansk område

Natten mellem fredag og lørdag har et større antal engelske flyvemaskiner overfløjet dansk territorium. I en række byer blev der givet luftalarm, og antiluftskytset trådte i virksomhed. I nærheden af Korsør har tysk antiluftskyts beskudt en engelsk bombemaskine. Maskinen styrtede brændende i vandet. 5 mand af besætningen druknede, en engelsk officer blev reddet og taget i forvaring. Så vidt vides er der ikke faldet nogen bombe på dansk område.

Mange maskiner over Skåne og Øresund. Det svenske luftskyts i virksomhed flere steder

Natten til i dag og tidligt i morges har store engelske luftstyrker overfløjet svensk territorium, meddeles det officielt. Det svenske antiluftskyts trådte flere steder i aktivitet. Der blev ikke blæst luftalarm, men i Helsingborg var skydningen så voldsom, at store dele af befolkningen af sig selv søgte beskyttelsesrummene. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. september 1942.

1942 – Formiddagens voldsomme tordenvejr

Nedslag i Drengeskolen i Kolding – lynbrand i Andst – skade på ledningsnettet.

Tordenvejret, der i morges og i formiddags trak hen over hele Sønder- og Sydjylland, voldte en del ravage på egnen, navnlig på ledningsnettene. Den andet steds nævnte afbrydelse af strømforsyningen fra værket i Aabenraa fik jo også betydning for samleskinnens forbrugere, og ved 7-tiden svigtede strømmen. Forsyningen fra Aarhus blev koblet ind, men også denne forbindelseslinje “faldt ud”, som det hedder, og derefter måtte dampkraftcentralen i Kolding overtage strømleveringen, indtil samleskinnen var i orden igen ved 9-tiden. Der skete ingen afbrydelser i byens forsyninger, men det kneb lidt med spændingen. […]

Lynnedslag på Drengeskolen. Panik blandt skolebørnene.

Under det mægtige tordenskrald, som rystede Kolding kl. 9, slog lynet ned i Drengeskolen, hvor eleverne på dette tidspunkt opholdt sig i klasseværelserne. Lynet ramte den skorsten, hvori der fyres om vinteren – flere af “skorstenen” er kun luftventiler – og lynet flækkede skorstenspiben, så murstenene fløj helt ud på gaden, fortsatte ned gennem etagerne og er antagelig gået ud i kedlerne. Nedslaget medførte et brag, som rystede skolen, og elever og lærere fo’r ud. Mest forskrækkelse afstedkom lynet i et par pigeklasser, der støder direkte op til den ramte skorsten. I disse klasseværelser regnede puds og støv ned på borde og gulve og over lærerinder og elever. Med en eksplosions kraft stod sod og støv ud af skorstensventilerne.

Der blev råbt om bomber, og eleverne styrtede ud af lokalerne og ned ad trapperne over mod beskyttelsesrummet, hvortil nogle nåede, inden de blev klare over, hvad der virkelig var på færde. Mange af de skrækslagne skolebørn kastede op eller kom ufrivillig til andre ting, som man ellers plejer at gøre andet steds. Det varede noget, inder der igen kom ro over gemytterne ovenpå forskrækkelsen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. august 1942.

1942 – Atter bomber over Sverige

Spræng- og brandbomber nedkastede på Øland i nat.

Stockholm (R.B.)

To fremmede flyvemaskiner overfløj natten til fredag, kommende østfra, Øland, meddeler Forsvarsstabens luftforsvarsafdeling. En af maskinerne nedkastede straks efter midnat et antal faldskærmslys over byen Borgholm, hvorefter den forsvandt i nordvestlig retning. Mindst 4 sprængbomber samt et mindre antal brandbomber og en lysbombe er nedkastet af den ukendte flyvemaskine. Sprængbomberne havnede i Slotsskoven omkring 500 meter sydvest for byen. De lavede to huller i marken, ca. 2½ meter i diameter og med en dybde af 1½ meter. Alle telefonledninger ødelagdes. En mængde splinter af bomberne er fundet. Militæret er for tiden i færd med at undersøge stedet, der er afspærret. Ved eksplosionen rystede husene i byen.

To bomber faldt ved kongens sommerslot

I Borgholm opholder sig for tiden ca. 1.000 badegæster, og dansen gik endnu på Stadshotellet, da den første eksplosion indtraf. Et øjeblik efter var gaderne fyldt med mennesker til dels i nattøj, som forvirrede spurgte hinanden, hvad der var sket. Da det gik op for dem, søgte mange beskyttelsesrum. De tre brandbomber fremkaldte mindre ildebrande, som dog hurtigt slukkedes. De to af sprængbomberne faldt umiddelbart i nærheden af kongens sommerresidens ‘Solliden’, den ene ca. 100 meter, den anden ca. 200 meter fra selve slottet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juli 1942.

1942 – Private tilflugtsrum skal være så hyggelige, at man gerne går i kælderen

Ny sanitetschef og formand for Kolding Luftværnsforening

Kolding Luftværnsforening holdt i går eftermiddags kredsrådsmøde på Hotel Kolding. Formanden, borgmester Knud Hansen, bød velkommen og afsagde beretning om kredsforeningens virksomhed:

“Kolding Luftværnsforening har siden sidste kredsrådsmøde den 21. juni 1941 udfoldet en betydelig virksomhed. Flere af de opgaver, som da lå uløste og syntes næsten uløselige, er nu løst, fordi myndighederne gik ind for dem. Efter sommerferien tog man straks fat på at uddanne hjælpekonsulenter, hvoraf man nu har 65. I løbet af efteråret og vinteren er der uddannet ca. 2.700 husvagter. I denne forbindelse vil jeg fremhæve det gode samarbejde, der har fundet sted mellem politiets luftværnskontor og foreningen, uden hvilket denne store opgave slet ikke kunne være løst. Vi har haft to kursus for fabriksluftværnsledere fra distriktet, og man kan vel vente et eller flere af disse kursus endnu.”

Skuffelse over sognerådenes holdning

“Året har også bragt foreningen skuffelser. Allerede før kredsrådsmødet den 21. juni 1941 havde man søgt at interessere de 24 sogneråd, der hører til foreningens område, ved at indbyde dem til at overvære kredsrådsmødet og eventuelt indtræde i kredsrådet, og i februar sendte man en opfordring til sognerådene om at bidrage med det beskedne beløb af 2 øre pr. indbygger til foreningens arbejde, men kun ganske få efterkom indbydelsen og vedtog at yde birdrag til foreningen. Disse sidste vil jeg takke, fordi de har vist foreningen den interesse, idet jeg beklager, at de andre sogneråd – det store flertale af sognerådene – har vist så ringe forståelse for foreningens arbejde, ja de fleste har ikke en gang svaret på vore henvendelser.” […]

Hyggelige tilflugtsrum

“Propagandaen for forbedring af de private tilflugtsrum tillægger jeg megen betydning. Det er meget vigtigt, at tilflugtsrummene snarest bliver indrettede således, at man gerne søger de ved luftalarm. De kan hyggeliggøres med små midler og god vilje, og mange steder bør man i egen interesse søge at fremskaffe en bedre afstivning. På dette område har den store del af den danske befolkning udvist en næsten utrolig letsindighed, som jeg håber ikke vil straffe sig. Endvidere vil jeg nævne, at det er under overvejelse at lade samtlige husvagter gennemgå et 4 timers gasmaskekursus, som det skulle overlades til luftværnsforeningerne at etablere.”

Formanden sluttede sin beretning med tak for den afgående sanitetschef, kredslæge dr. med. Axel Hansen, der afløstes af læge Junge-Pedersen.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 24. juni 1942.

1942 – Luftværnsdagen den 1. juni

Opvisninger, demonstrationer og udstillinger i stort tal landet over.

Luftværnsdagen, der holdtes for første gang i fjor, gentages i år, og dagen er nu fastsat til den 1. juni. Kronprins Frederik har atter vist Dansk Luftværnsforening, der står for arrangementet, den interesse at overtage protektoratet. Planerne for dagen er blevet udarbejdet af en komité og blev tirsdag eftermiddag forelagt Luftværnsdagens præsidium under forsæde af kronprinsen ved et møde på Christiansborg.

Arrangementerne fra sidste år gentages

Ligesom i fjor vil der på selve dagen blive solgt et mærke, og foruden Danske Kvinders Beredskab vil medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Danske Røde Kors, Arbejdernes Samariter Forbund samt spejderne medvirke ved salget.

Det er hensigten at gennemføre Luftværnsdagen på samme måde som sidste år med demonstrationer og opvisninger. Dansk Luftværnsforening har anmodet alle kredsforeningerne landet over om at gennemføre en konkurrence for de bedste og hyggeligste tilflugtsrum inden for de forskellige kredse. Luftværnsforeningen har endelig fået fremstillet en række lysbilledserier, der viser en stor mængde af de skader, der har fundet sted herhjemme. Billederne skal bruges til fremvisning ved de mange møder på dagen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. maj 1942

1942 – Atter bombenedkastninger over Jylland og Fyn

To engelske maskiner styrtet ned og ødelagt.

Engelske flyvere har natten til fredag nedkastet bomber enkelte steder på Fyn og i det sydlige og østlige Jylland. Der skete nogen materiel skade på privat ejendom, men bortset fra sår af glassplinter kom ingen noget til. To engelske maskiner styrtede ned og ødelagdes.

Luftalarm nr. 2 i Gram

Natten til i går havde Gram sin anden luftalarm. Luftalarmen blev iværksat kl. 22.22 og varede til 0.17. Efter hvad vi har fået oplyst, forløb alarmen godt. Der var ikke mange mennesker på gaden, og der blev ikke foretaget nogen noteringer. De offentlige beskyttelsesrum var næsten alle sammen fuldstændig tomme, og i restaurationerne var der kun få mennesker. […]

Luftalarm i Tønder for første gang

I Tønder By blæstes der for første gang luftalarm torsdag aften kl. 21.42. Kælder-premieren blev temmelig lang, idet afvarslingen først fulgte kl. 0.44. Tre timer i en kold kælder er lang tid, særlig når kulden er så slem, som tilfældet er i disse dage. Folk tog det hele meget roligt, særlig i betragtning af, at luftalarmen faldt på et tidspunkt, da mange folk var ude, f.eks. i kinografteater eller på et eller andet forlystelsesetablissement. […]

Også Fredericia havde luftalarm i aftes

Fredericia havde ligeledes i aftes luftalarm, nemlig fra kl. 21.45 til 23.30. I biografen, hvor man ikke var færdige med filmforevisningerne, vistes filmene alle tre steder til ende. I Kino havde man ikke bemærket alarmen, og folk gik intetanende hjem efter forestillingen. Luftalarmen vil gribe stærkt ind i godstrafikken i dag på grund af standsningen på banegården.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. februar 1942.

1941 – Luftværnets vigtigste bud

Luftværnets første bud lyder som Luftværnets sidste bud: Vær rolig! Det øvrige, man skal huske, er følgende: Stigende og faldende sirenetone betyder fare for flyverangreb.

I hjemmet: sluk for gas og elektricitet; gå derefter roligt og besindigt til tilflugtsrummet – De kender vejen. I Byen: Gå roligt til nærmeste offentlige tilflugtsrum. I åbent terræn: Læg Dem fladt på jorden, helst i en grøft, under et træ eller lignende.

Vær på vagt mod ildebrand; hold husvagtmateriellet i orden. Findes intet tilflugtsrum, er De syg eller svagelig; søg beskyttelse indendørs ved tykke indvendige mure, i en entré, en korridor eller lignende. Husvagten er myndighedernes tillidsmand, følg hans anvisninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 4. december 1941.