1941 – Kolding Havn har klaret sig pænt – trods isvinter og importnedgang

Et faktisk driftsoverskud på 216.00 kr. og nyarbejder til 95.000 kr.

I Kolding Byråds møde i aftes forelå regnskab og beretning for Kolding Havn for sidste regnskabsår 1940-41. Borgmesteren oplyste, at regnskabet balancerer med 781.195 kr. og udviser et driftsoverskud på 191.354 kr. der er foretaget afskrivning med 136.703, hvilket beløb ligger 25.506 kr. over afdragene på gæld, således at det faktiske driftsoverskud til trods for isvinteren udgør 216.860 kr.

I årets løb er der foruden de normale vedligeholdelsesarbejder udført følgende nye arbejder: forarbejder vedrørende forbedringer af sejlløbet i Kolding Fjord 6.270 kr., indretning af tilflugtsrum 12.702 kr., opførelse af tørveskur 51.651 kr., tilbagetrukket bolværk ved Kolding Å 4.470 kr., sporanlæg i Caspar Müllers Gade 20.414 kr. I alt 95.510 kr.

Udgifterne til nyanlæg blev afholdt uden optagelse af lån. Havnens nettoformue er steget med 191.354 kr. til 4.638.389 kr. I regnskabsåret 1940-41 blev havnen afløbet af 27 fartøjer over 1.000 netto register tons, 404 fartøjer under 1.000 N.R.T., men 100 N.R.T. og 1.186 fartøjer under 100 N.R.T. I alt 1.617 fartøjer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. december 1941.

1941 – Mange lystændere blev noteret – og enkelte færdselister

Der var mange mennesker på gaden lørdag aften, da alarmen lød. Publikum har tre minutter til at bringe sig i beskyttelsesrum og har efter den tid ikke yderligere respit. De vil da uvægerlig blive noteret, hvis de ikke kan efterkomme de politimæssige bud i forbindelse med luftalarmen. Hele civilbeskyttelsesmandskabet var da også rykket i marken, og var parat til at gribe ind, hvor der fandt lovovertrædelser sted.

Og der blev også noget for politiet og tillægspolitiet at gøre. der var virkelig en del mennesker på gaderne, som ikke måtte være der, efter luftalarmen, og politiet måtte også skride til at notere nogle. Der var dog enkelte i mellem, som var kommen til Kolding fra oplandet, og som fortalte, at de var uvidende om, at der var luftalarm i byen, og denne undskyldning lød jo trolig nok, og dem vil man antagelig ikke gøre noget.

Der var ikke så få, der forglemte sig selv, hvad lys og mørke angår, og de vil nu få en alvorlig påmindelse om, at det nu engang ikke er praktisk at tænde lys når man ikke har mørklagt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. november 1941.

1941 – To timers luftalarm i Kolding lørdag aften

Et par tusinde Koldingensere var pludselig afskåret fra at komme hjem. – En nat i byens hyggeligste beskyttelsesrum.

Når talt skulle være, så kunne det egentlig ikke komme mere betids. Sådan ræsonnerede i alt fald en del ægtemænd, som lørdag aften kl. 22, da sirenerne varslede luftalarm, var til generalforsamling eller andre vigtige møder. De fik pludselig forærende den allerbedste undskyldning for ikke at komme tidligt hjem, de overhovedet kunne ønske sig. Det er ikke alene en pligt men ovenikøbet forbundet med bødeansvar ikke at søge beskyttelsesrum straks, sirenerne har lydt. Og på de tre minutter, der levnes borgerne til dette formål, var der adskillige, som fandt endog meget hyggelige beskyttelsesrum. Alarmen indtraf på et tidspunkt, hvor forlystelseslivet, ikke mindst på grund af 1. november-dagen, florede kraftigt, og mindst et par tusinde Koldingensere i Kosmorama, biografen, Mortparnasse, Astoria, Trocadero o. m. fl. steder så sig pludselig afskåret fra at komme hjem enten de ønskede det eller ej.

Hjem med Napoleonskager kl. 0.30.

Luftalarmen vendte i nogen grad op og ned på alt; herom vidner følgende lille episode. Da den stigende hyletone kl. 0.20 forkyndte afvarsling, tumlede to af byens kendte borgere ud fra en restauration med fire napoleonskager i en indpakning, der egentlig ikke tydede på, at beskyttelsen havde været helt effektiv. De herrer var af deres respektive koner blevet sendt ud efter lidt kager lidt før kl. 22, og uheldet (!) ville, at luftalarmen varsledes, netop som de befandt sig ud for restauranten. De var på det rene med, at de tre minutter ikke var tilstrækkelig til at nå hjem, og så – ja, så dumpede de ind til et prominent fødselsdagsselskab, der inviterede dem med i laget, og gildet fortsattes i restaurationens køkken, der for 2 timer og 20 minutter måtte påtage sig funktion af beskyttelsesrum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. november 1941.

1941 – Befolkningens optræden under flyvervarsel

Der tiltrænges en bedring i befolkningens disciplin og forståelse, erklærer chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen.

Dansk Luftværnsforening og Danske Kvinders Beredskab har besluttet at udgive et månedsblad, ‘Dansk Luftværns Blad’, der skal danne bindeled mellem de mange tusinde deltagere i den frivillige danske luftbeskyttelse. I det første nummer af bladet, der redigeres af propagandachef Tage Kyster, bringes en række instruktive artikler, bl.a. af de to foreningers formænd, hofjægermester Torben Foss og fru Ellen La Cour Overgaard.


Chefen for Vestre Luftværnskommando, kaptajn S. A. Andersen, giver i øvrigt en instruktiv og klar oversigt over organiseringen af det danske luftværn og understreger, at organisationen i det store og hele har virket fuldt ud tilfredsstillende. Derimod må kaptajn Andersen slutte med et “hjertesuk”, hvad angår befolkningens optræden ved flyvervarsel. Det synes, hedder det bl.a., som om befolkningen stadig så at sige overalt mangler den fornødne disciplin. gang på gang klager luftværnscheferne i de byer, hvor der har været flyvervarsel over, at folk stadig ikke følger luftværnets bud.

Man står op, når man om natten hører sirenerne, og tænder lys, uden at sikre sig, at der er mørklagt, skønt lys, der kan iagttages fra luften, netop under flyvervarsel kan rumme en dødelig fare. Man bliver i lejlighederne og får ikke i tilflugtsrum, skønt det gang på gang i praksis er bevist, at tilflugtsrummet yder den relativt bedste beskyttelse. Mange læner sig ud af vinduerne, ja går endog ud på gaderne for at tilfredsstille deres nysgerrighed, skønt det ofte er bevist, at døde og sårede netop forekommer blandt dem, der færdes ude eller opholder sig ved vinduerne. […]

Kilde: Uddrag, Kallundborg Avis, 8. september 1941.

1941 – Koldings længste luftalarm

Der blev lys over hele byen, da sirenerne blæste alarm!
Natten mellem lørdag og søndag havde Kolding sin hidtil længste luftalarm. Den varede fra kl. 2. til kl. et kvarter over fire. Alting forløb for såvidt planmæssigt under alarmen, kun skete der det, at næsten i samme øjeblik, sirenerne tudede, blev der tændt lys over hele Kolding. De fleste mennesker går nemlig endnu så tidligt i seng, at de kan se til det uden at tænde lys og uden at mørklægge. Når de så vækkes af sirenen, glemmer de sig selv og tænder lys. Det er imidlertid det allerværste og allerfarligste, man kan gøre, og derfor bør Koldingenserne i fremtiden være klar over dette forhold. Naturligvis blev lyset hurtigt slukket igen, man opdagede jo snart, at den var gal. Byen var på det tidspunkt særlig mørk, så lysende kunne ses langt væk. Da mørket derefter igen havde sænket sig over byen, var der godt nok mørkt, bortset fra, at lyset brændte klart og kraftigt fra et af de offentlige beskyttelsesrum! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. august 1941.

1941 – Luftværnsmateriellet i beklagelig forfatning!

Politiet foretager for tiden eftersyn, og det viser sig, at 80 pct. er i uorden.

Politiet har i de sidste par uger været rundt i byens ejendommen for at undersøge luftværnsmateriellet, herunder tilflugtsrummene, gasmasker, husvagtsmaterialet o.l., og det viser sig, at materiellet er i en rent ud sagt katastrofal forfatning. Politikommissær Kleberg oplyser herom, at ca. 80 pct. af materiellet enten er i uorden eller fuldstændig mangler. Fire politibetjente foretager undersøgelsen, der er ret besværlig, fordi hver eneste stump af materiellet bliver undersøgt nøje. Og det er samtidig politiets opgave at give befolkningen vejledning, således at manglerne og fejlene kan blive rettet, til politiet næste gang indfinder sig […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 12. maj 1941.

1940 – Luftværnudvalgets møde 24. august

Aar 1940 den 24′ Aug. Kl. 10 holdt Luftværnsudvalget møde paa Raadhuset. …

Borgmesteren bød velkommen og meddelte, at det var luftværnschefen, politimesteren, der havde ænsket dette møde afholdt, hvorefter luftværnschefen indledede med sagen angaaende afsnitsstionen af de 4 grene m. fornødne ordannanser og telefonister, og at udrykningsmandskabet anbragtes paa stationen for Brændvæsnets vedkommende paa Falck Station og for Sanitetsvæsnets vedkommende paa gl. Sydbanegaard, og at der saa etableres direkte telefon fra sfsnitsstation (Borgen) til disse stationer. Det vil volde indehaveren af lokalerne store vanskeligheder at afse den sidste projekterede del af lokalerne. Man vedtog Politimesteren forslag. Endvidere vedtog man at anmode om at faa vandrehjemmet til raadighed til evakuering af kvarterer, hvor der er faldet bomber, der ikke er sprængt (Blindgængere). Bygninger, der ligger indenfor en afstand af 300 m fra en saadan bombe, skal rømmes indtil bomben er uskadeliggjort.

Fra staten … opmærksom paa, at Hellefyr, der ikke er tændt rummer en fare for trafikken; Stadsingeniøren i forbindelse med elektricitetsværkets ledelse har allerede rettet en henvendelse til installatør Overbeck om at drage omsorg for at saavel Gadebelysningen som Hellefyrene oplyses i overensstemmelse med de sidste regler herom fra Staten …

Da der i flere Kvarterer i Byen ikke findes egnede private Tilflugtsrum for beboere vedtog man at anmode Stadsingeniøren, om at udarbejde et forslag til indrettelse af saadanne Rum eller Løbegrave i disse kvarterer.

Kredslægen havde intet at bemærke …

Motorkøretøjer … indtil videre var tilstrækkeligt

Sikring af store Benzin og Oliebeholdere paases af luftværnschefen, men denne vilde anmode … om … særlig sagkyndige at undersøge om dette forhold var i forsvarlige orden her i omraadet og indrette mulighed mangler med forslag om forbedringer …

… ang. havneluftværn … vedtog at opfodre havneudvalget til snarest muligt at fremkomme med et forslag efter de principper, man havde anvendt ved f.eks. Esbjerg havn og Kolding By for saa vidt angaar inddeling i de 4 grene.

Det vedtoges at modtage Strømpefabrikkens tilbud paa 500 kr. for overtagelse af det af kommunen i fabrikken indrettede tilflugtsrum og i stedet indrette et nyt tilflugtsrum i Andelsmejeriet.

Endvidere vedtog man at nedlægge tilflugtsrummet i Kruses Garager og indrette et mindre Tilflugtsrum til ca. 20 Personer til brug for trafikanter i kvarteret omkring Hollændervej. Herunder spurgte Borgmesteren, hvordan det gik Fabriksluftværnsplaner og det oplystes, at der forelaa planer fra Brødrene Volkert og Strømpefabriken til Godkendelse hos Politiet, … De Danske Mejeriers Maskinfabrik og Fællessforeningen for Brugsforeninger … endnu ikke indsendt til godkendelse. Andelsslagteriet ville man antage kom med under en Havneluftværnsplan.

… Tilflugtsrum og skilte … vedtog man at rejse skilte i lighed med dem, der fandte i Aalborg, dog at man her vil benytte de papir-plakater, man har til opklæbning i stedet for at lade fremstille emailleskilte; paa Borgmesterens forslag vedtog man at anbringe reglementeret afdæmpede lamper, tilknyttet ledningsnettet, der skal belyse saavel skiltene som Indgang til de off. Tilflugtsrum.

… Frivillige hjælpere til teknisk Tjeneste fra Haandværkerorganisationer, hvor efter ved vedtoges, at de tilmeldte skulle indkaldes til en teoretisk gennemgang af luftværnets opgaver, hvorefter de pågældende fordeles på stationerne hvor de skal gøre Tjeneste. … Hvis det kan skaffes, vil man udstyre dette Personale med Staalhjelme og Armbind. …

Kilde: Mødereferat af 24. august 1940, Det civile Luftværns arkiv, opbevares på Kolding Stadsarkiv