Han faldt, da han under et allieret angreb sprang ud af sin bil. Chaufføren blev dræbt.
Berlin, onsdag (STB)
En tysk krigskorrespondent, som har aflagt et besøg hos generalfeltmarskal Rommel på et lazaret i Frankrig, meddeler, at Rommels befindende stadig bliver bedre. Han var ved godt mod og sagde med et lunt smil: “Jeg ved, at englænderne har erklæret mig for død. Men det har de gjort så tit, og det dør jeg ikke af – langtfra. Det må de vænne sig til.”
Om selve ulykkestilfældet meddelte marskallen, at den allierede luftaktivitet hin eftermiddag tog til. Det blev derfor besluttet at dreje af fra hovedvejen og køre ad sideveje. Men endnu før beslutningen kunne gennemføres, meldte vognens luftudkigspost, at to fjendtlige maskiner svingede ind over vejen. Spørgsmålet var nu blot, om man skulle holde og stå af med det samme eller fortsætte 300 meter til en sidevej, som frembød dækning. Da der på den lige landevej ikke var nogen mulighed for at køre ud over skråningen og komme ud i åben mark, fik chaufføren ordre til at sætte farten op for at nå den beskyttende sidevej. I samme øjeblik var maskinerne imidlertid oven over og begyndte at angribe. Vognen stoppede op, og da de første maskingeværsalver slog ned, sprang Rommel og hans ledsagere af. Herunder faldt marskallen så uheldigt, at han blev kvæstet, men samtidig så heldigt, at de efterfølgende salver gik hen over ham, medens han lå på jorden. Chaufføren blev dræbt.
Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 16. august 1944.