1942 – Rygterne om hemmelig pagt mellem England og Rusland

Hvorved Ruslands indflydelse i Europa sikres.

Stockholm, R.B.

Göteborgs Morgenpost bragte for nogle dage siden i største udstyr enkeltheder i en hemmelig overenskomst, som Churchill og Molotov skal have afsluttet i London. I henhold til denne overenskomst skal hele Europa udleveres til bolsjevikkerne. Den hemmelige overenskomst går ud på følgende:

  1. Sovjetunionens krav på sikkerhed og strategiske grænser over for Finland, Østersølandene, Polen og Rumænien anerkendes principielt. Angående Iran er der afsluttet en særlig overenskomst.
  2. De fleste områder, der grænser til Sovjetunionen eller ligger i nærheden af Sovjetunionen, deriblandt Finland, visse dele af Nordskandinavien, Tjekkoslovakiet, Rumænien, Bulgarien og Jugoslavien anerkendes som sovjetrussiske interessesfære.
  3. Som beskyttelse mod fremtidige angreb fra Aksemagternes side indrømmes Sovjetunionens ret til at erhverve støttepunkter og oprette garnisoner gennem “Forpagtningsoverenskomster”. Endvidere garanteres der Sovjetunionen fri sejlads fra Østersøen til Nordsøen og fra Sortehavet til Middelhavet.
  4. I et tillæg til artikel 3 i den offentliggjorte pagt, hvorefter de allierede efter krigens afslutning er berettiget til at træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger mod et nyt angreb, indrømmes der Sovjetunionen ret til i forståelse med Storbritannien at udøve militær kontrol over Finland, Tyskland, Ungarn, Rumænien og Bulgarien.
  5. De to kontraherende parter forpligter sig til at drage omsorg for, at det nationalsocialistiske og det fascistiske styre samt lignende regeringsformer definitivt fjernes i hele Europa.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. juni 1942.

1940 – Fjernet tatovering

Der kom gang i forhandlinger mellem Finland og Sovjetunionen omkring den 10.-11.marts, men verdenspressen kunne meddele at Finland måtte vente på forhandlings resultaterne i Moskva, imens at krigen fortsatte. Forhandlinger foregik i dybeste hemmelighed, hvor kravene angiveligt skulle være meget hårde, samtidig med Finland krævede grantier mod nyt overfald, for at undgå samme skæbne som Tjekkoslovakiet.

Kontakten mellem Finland og Sovjetunionen skulle være formidlet af Sverige, der under konflikten politisk har erklæret neutralitet. Der var fortsat frygt for nordens neutralitet i konflikten. Fra Sverige lød det at den svenske regering ønskede “at bevare sin Neutralitet i den tysk-allierede krig og hjælpe Finland, så vidt det står i dets magt og uden at sætte sin neutralitet på spil“.

En ung mand havde i Esbjerg på Sct. Josephs Hospital af en overlæge, angiveligt fået fjernet en tatovering med en Sovjetstjerne på armen. Operationen var usædvanlig, og smertefuld, men den unge mand havde meldt sig som frivillig i Finland og ville derfor være “fri for det mærke, han ikke mere vilde kendes ved“.

Kilde: Ikke til Finland med Sovjet-Stjerne, 11. marts 1940, Kolding Folkeblad side 2
– 11. marts 1940, Kolding Folkeblad, side 1 og side 3

1939 – Grænsen til Tyskland og Slovakiet

Der bygges barrikader over vejene
Som et forurolignede tegn på, at der er alvorlig fare for, at der ske en tysk indmarch på polsk område, har den polske regering lukket grænsen til Tyskland i Øvreschleisen samt grænserne til protektoratet Böhmen, Mähren og Slovakiet. Tyske telegrammer beretter om militære forberedelser bag de spærrede grænser. I Slovakiet går en af de spærrede veje over det strategiske betydende Jablonka-pas mellem de hvide Karpater og Beskiderne. Der skal være bygget svære barriakder tværs ovejer vejene, så al trafik er umuliggjort. Fra Slovakiet meldes om livlig tysk militær virksomhed. Der skal være ankommet en mængde tyske officerer, der har sat sig i besiddelse af de slovakiske kaserner.

Kilde: Demokraten, 18. august 1939

1939 – Skud ved den polsk-slovakiske grænse

Har de polske grænsevagter skudt på flygtninge?
Reuters Bureas korrespondent meddeler:
De slovakiske blade i Bratislava påstår, at polske grænsevagter har skudt på en skare på 150 tyske, slovakiske og ukrainske flygtninge, der i lørdags hemmeligt gik over grænsen til Slovakiet. 25 af flygtningene skal være bleven sårede. Beskydningen skete, da flygtningene befandt sig på slovakisk territorium efter at være gået over grænsen i nærheden af Cadea. Myndighederne undersøger sagen.

Kilde: Fredericia Social-Demokrat, 16. august 1939.

1939 – Slovakerne vil slås med Polen og Ungarn

De afslåede territorier skal gives tilbage
Reuters Bureaus korrespondent meddeler:
På en række møder i byen i den østlige del af Tjekkoslovakiet blev der i går rejst krav om, at de territorier, som forrige efterår blev afslået til Ungarn og Polen, og de byer, som blev besat af Ungarn i marts, skal gives tilbage Slovakiet.
Den slovakiske propagandaminister San Mach udtalte bl.a.:
“Vi driver ikke antipolsk eller antiungarsk politik, men vi vil aldrig glemme vore brødre på den anden side af grænsen. Vi fastholder vort krav om, at de skal vende tilbage til deres fædreland, og vi er om nødvendigt rede til at kæmpe for dette kravs opfyldelse.” […]

Kilde: Social-Demokraten, 15. august 1939

1939 – Store tyske troppekoncentrationer fra Krakow til Danzig

Under en debat i Underhuset i dag udtalte Winston Churchill bl.a., at Tyskland havde 2 millioner mand under våben, og når den nye årgang bliver indkaldt inden udgangen af august, vil der automatisk komme over ½ million til. Langs hele den polske grænse fra Krakow til Danzig var der store tyske troppekoncentrationer, og der træffes forberedelser til en hurtig fremrykning. Der fandtes 5 tyske divisioner i mobiliseringsstand alene omkring Breslau. Vejene mod Polen gennem Tjekkoslovakiet blev udbygget til den højeneste kapacitet af dertil tvungne tjekkoslovakiske arbejdere. Mange offentlige bygninger og skoler i store dele af Tjekkoslovakiet – og ganske givet i Bøhmen – gøres parat til at modtage sårede. […]

Kilde: Uddrag, Social-Demokraten, 3. august 1939

1936 – Spaniens Røde søger frivillige!

I den franske by Lille er talrige frivillige til folkefrontshæren blevet hvervet, for at hjælpe den spanske regering imod det fascistiske militæreoprør. Særligt er det arbejdsløse udlændinge i Nordfrankrig og Belgiens minedistrikter, som har søgt mod hvervekontoret, bl.a polakker, tjekkere, ungarere og nogle skandinaver. Der tilbydes en daglig løn af 55 franske Francs og en fast præmie på 10-15.000 Francs.

Kilde: Spaniens Røde søger frivillige!, Frederiksborg Amts tiden, 4. november 1936