1941 – Flere og flere holder hvedebrødedage i tørvemoserne

Imens landbruget sukker efter arbejdskraft. Husassistenter sporløst forsvundet.

Landbruget og de private hjem har stadig de største vanskeligheder ved at få den nødvendige arbejdskraft, men medens hjemmene nøjes med pigesorger, sørger landbrugernes både over mangel på karle og piger.
Det er ganske vist først skiftedag i morgen, men da landmændene i flere uger forgæves har søgt at fæste karle til sommerhalvåret, er man allerede nu i stand til at stille 1. maj-dagens horoskop. Næsten overalt er der huller i rækken, som det har været umuligt at få fyldt. I øjeblikket ser det nærmest ud til, at parterne stiltiende har indgået våbentilstand. Karlene vil ikke binde sig, måske i det forfængelige håb, a de får lov at tage det bedre betalte tørvearbejde.

De unge gifter sig
Unge ugifte landarbejdere kan efter den nye lov ikke tage tørvearbejde, med mindre de ikke kan finde beskæftigelse ved landbruget. Adskillige har imidlertid af den grund ladet sig smede i hymens lænker og er derved frie og franke, tørvemæssigt set […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 30. april 1941.

1941 – Om ledigheden mellem kvinderne

Formanden for Kvindeligt Arbejder Forbund, fru Fanny Jensen har til avisen Socialdemokraten den 1. marts 1941, leveret følgende læserbrev:

I den konservative provinspresse verserer der for tiden en artikel under overskriften: ”De ledige kvinder”, hvis indhold er et angreb på den arbejdsløse kvinde indenfor industrien.

Jeg tillader mig derfor – som formand for en stor kvinde arbejdsløshedskasse – at imødegå forskellige af de i artiklen anførte påstande, der tydeligt viser, at dens forfatter ikke er helt kendt med de forhold, han tager op til behandling.

Først omtales den store mangel på husassistenter sammenholdt med den stadige stigning i tallet på de arbejdsløse i De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse og det hævdes, at de unge piger foretrækker at hæve understøttelse fremfor at tage husligt arbejde.

Også de kvindelige arbejdere må følge den regel, at de skal tage anvist arbejde.

Hertil skal jeg bemærke, at De Kvindelige Arbejderes Arbejdsløshedskasse selvsagt administreres efter vedtægter nøjagtigt som de mandlige Arbejderes Arbejdsløshedskasse, og disse vedtægter kan vore medlemmer lige så lidt som de mandlige arbejdere komme udenom.

Hos os gælder naturligvis også den regel, at ingen kvinde kan få understøttelse, såfremt hun vægrer sig ved at tage et af kassen anvist arbejde.

Dette er vore medlemmer indforstået med, og vi har aldrig haft vanskeligheder ved at få dem til at modtage anvist arbejde.

Jeg kan nævne flere eksempler på, at vore medlemmer har fået anvist arbejde både 10 og 12 km fra deres hjem, uden at man i noget tilfælde har været ude for, at de nægtede at tage det, og her drejede det sig netop om husligt arbejde.

At industriens kvinder er ude for store vanskeligheder, dels grundet på arbejdsmangel og dels på grund af mangel på råstoffer, er vi alle bekendt med, men det giver dog ikke anledning til at fremsætte påstand om, at kvinderne foretrækker understøttelse fremfor arbejde.

Derimod kunne og burde der udvises mere samfundssind fra visse arbejdsgivere, der i mange tilfælde afskediger enligtstillede kvinder og familieforsørgere, og så – når der igen bliver beskæftigelse – i stedet for at henvende sig til fagforeningerne for at få disse kvinder igen – antages unge piger lige fra gaden.

Det afhjælper i hvert fald ikke arbejdsløsheden, men er tværtimod en yderligere belastning for arbejdsløshedskasserne.

Hvad angår manglen på huslig hjælp, da ligger forholdet jo sådan, at der er husassistenter nok at få. Mange af disse unge piger er blevet afskediget fra hjemmene, fordi husmødrene, for at spare, antager timelønnet konehjælp.

Endnu en vanskelighed, vi kommer ud for, når industrikvinder får anvist arbejde som husassistenter, er husmoderens bestemte krav om anbefalinger fra tidligere pladser, et krav, som vore medlemmer ifølge sagens natur umuligt kan opfylde, fordi de hidtil udelukkende har været beskæftiget i industrien. Følgen heraf er, at de ikke kan få pladsen.

Husassistenternes Forbund kan for tiden anvise kvalificeret hushjælp i fornødent omfang, men manglen på husassistenter er efterhånden blevet en stående påstand, hvor diskussionen er om arbejdsløsheden indenfor industrien.

Endelig må det ikke glemmes, at industriens kvinder betaler deres kontingent til Arbejdsløshedskassen for at sikre sig imod arbejdsløshed.

Alene de kvindelige arbejderes Arbejdsløshedskasses medlemmer betaler således mellem 3 og 4 millioner kr., årligt i kontingent.

Hvad angår det store spørgsmål at skaffe arbejdsløse kvinder beskæftigelse, da er det ikke noget nyt problem, der er taget op af Danske Kvinders Beredskabstjeneste, der anvises i forslaget til regeringen, er nye, hvor velmente de i øvrigt kan være.

Vor hovedbestyrelse er stadigt vågen overfor problemet: Beskæftigelse til de arbejdsløse, og vi har længe haft arbejdsløse medlemmer på højskole, ligesom vort beskæftigelsesudvalg har forskellige planer under overvejelse, uden at vi dog tror, at sådanne foranstaltninger vil få særlig betydning. Det er nu engang ikke så lige en dag at finde nødhjælpsarbejde til kvinderne.

Det er i hvert fald givet, og det bør slås fast, at den arbejdsløse kvinde – akkurat ligesom den arbejdsløse mand, langt, langt hellere ville have arbejde end understøttelse, det har vi fagforeningsfolk de bedste forudsætninger for at kunne bedømme.

Man kan nu engang ikke tage arbejde, hvor intet er at få, men man burde forskåne de arbejdsløse kvinder for en sådan omtale som den, de er genstand for i den omhandlende artikel, den arbejdsløses lod er i forvejen tung nok at være under de nuværende forhold.

Fanny Jensen

Kilder:
Om ledigheden mellem kvinderne, af Fanny Jensen, Fre. Socialdemokraten, side 2, 1. marts 1941

1941 – Husassistent anholdt

En ung husassistent har indrømmet at hun har skaffet sit nyfødte barn af vejen, angiveligt ifølge hende døde barnet kort efter fødslen. Københavns Ordenspoliti har anholdt den 24årige husassistent, som havde fået en anmeldelse om hændelsen fra en veninde til den 24årige, for hvem den 24årige angiveligt havde tilstået hvad der var sket.

Fødslen skete på toilettet, i den lejlighed, hvor husassistenten havde arbejde. Ved fødslen skulle hun være besvimet, og da hun vågnede op igen, opdagede hun barnet liggende dødt på gulvet – hun mente selv, at barnet døde på grund af det, blev tabt mod gulvet. Liget af barnet blev ifølge husassistent i første omgang, gemt i en kuffert, senere pakkede hun det ind og til sidst, kastede hun det i ejendommens affaldsskakt.

Den 3. februar 1941 havde opdagere fra Politiets undersøgelseskammer, været på lossepladsen for at lede efter barneliget, som det lykkes dem at finde. Liget er bragt til retsmedicinsk institut, hvor lægerne skal konstatere om barnet har levet efter fødslen.

Husassistenten skulle, ifølge de foreløbige undersøgelser, tidligere for et par år siden have bortadopteret et par børn. Hun skal formentligt sendes til mental undersøgelse.

Kilder:
Københavnsk frue anmelder sin veninde for barnemord, Fædrelandet, 4. februar 1941, side 8