De eventyrlige fortjenester er borte, men der er kommen alvor i dyrkningen.
Nu er det tiden, at tobaksplanterne plantes ud, og man vil med interesse følge, hvorledes udviklingen skrider frem inden for tobaksdyrkningen. De gyldne tider var jo forbi med maksimalprisen og afleveringspligten, og vi har derfor spurgt tobaksudvalgets service-kontor, om man her sporer nogen nedgang i tobaksdyrkernes antal.
Ikke pengespekulation, men alvorligt arbejde.
Siden i fjor er priserne jo blevet skåret ned til det halve, svares der – og det vil sikkert får en mængde dyrkere til at falde fra. Men der er vist ingen grund til at beklage dette forhold, for der vil stadig være mange tilbage, og det er ikke de ringeste. Oprindeligt var det jo sådan, at alle styrtede sig over tobaksavl ved udsigten til de meget store fortjenester, der kunne tages hjem – og som for øvrigt også blev taget hjem. Det fristede mange, men det er slet ikke disse folk, der kommer til at betyde noget.
For at tobaksavlen virkelig skal blive en realitet, må vort hovedformål være at opdrage folk til at dyrke og levere ordenlige varer. Det har desværre ikke altid været tilfældet tidligere. Man var ikke klar over, at der skulle være alvor med i spillet, men leverede varerne til fabrikken uden ordentlig forbehandling. Alt skulle jo bruges, og alt blev betalt med svimlende priser. Den mindste del af avlen blev dog brugt til rigtig tobak, idet man i stedet brugte den til at lægge ind i surrogatvarer; men hensigten er dog at fremskaffe en virkelig god tobaksvare. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. maj 1942