1940 – Brændselssituationen er mørk

Der er lange udsigter inden der kommer forsyninger af kul og cinders, samtidig er brikettilførslen nedskåret til en tiendedel. Det ser mørkt ud for brændselssituationen. Kolding Socialdemokrat har i den forbindelse interviewet direktør Christensen fra Kolding Kulkompagni.

Der er ikke andet at gøre, end at tage en overfrakke på og fruse med anstand. Situationen er så mørk, som den nogensinde har været, hvilket vil sige, at vi i øjeblikket ikke har en eneste smule udenlandsk brændsel, hverken af kul, vinders eller briketter, og hvad værre er – udsigterne for fremtiden er alt andet end lyse. Der er her i landet ca. 100 Kul-firmaer, der er helt udgået for brændsel, men det er kun en dårlig trøst.

Dertil kommer, at de første 40.000 tons kul, altså 20 ladninger, skal stilles til sukkerfabrikkernes rådighed og derefter skal en del vanskeligt stillede gas- og elektricitetsværker forsynes, inden der bliver noget til importørerne.

For cinders vedkommende har brændselsnævnet truffet beslutning om, at København skal tildeles først, og hvad briketter – der sidste vinter reddede Jylland – angår, så er eksporten fra Tyskland til Danmark skåret ned til en tiendedel. For vort vedkommende har vi i midten af august måned fået 9 vognladninger, der blev revet bort med det samme, og det er iøvrigt de eneste briketter, vi har gået det sidste fjerdingår.

Vi ligger i øjeblikket med brændselsmærker fra vore kunder til den næste cindersdamper på 2000 tons, det vil med andre ord sige, at kunder, der i dag bestiller Cinders, må vente til damper nr. 2.

Journalisten spørg: Er der mulighed for, at Kolding vil komme først i betragtning, når København er forsynet?

– Nej, det er der ikke. De havne, der ligger i nærheden af tørvemoser og brunkulslejer må vente, og dette er jo tilfældet for Koldings vedkommende. Situationen er så meget mere alvorlig, som regnen nu ødelægger mange tørv, og sker det, at tørvene får frost, er deres varmeværdi næsten ikke større end brændselsmærkernes.

Kilde: Brændselssituationen er saa mørk, som den nogensinde har været, Kolding Socialdemokrat, 29. august 1940

1940 – Hvor Kolding får sine tørv fra

Der skal indenfor tørvesæsonen produceres 20 millioner stykker tørv til Kolding Kommune fra seks forskellige moser, der gennemsnitligt beskæftiger 125 arbejdere. Arbejdsstyrken kan variere fra 100 til 200 mand, og det er bevægelsen omkring L.A.B., der har været kommunens mellemmand i sagen.

Det anslås at kommunen ved dette arbejde spare omkring 500 kroner dagligt, som skulle være gået til understøttelse af arbejderne, der også ellers ville have været arbejdsløse.

I Svanemosen har staten sit tørveværk under ledelse af Skovfoged Henriksen, og her beskæftiges 25 mand, der allerede har lagt 600.000 stykker tørv ud, på primitiv måde med skovle og trillebøre.

I Vorbasse produceres der tørv til Kolding fra to moser, og derudover fra yderligere fire i Veest, hvor der er større tørveværker i Bække, Gjesten og Stakroge. Fra Vorbasse og Veerst er indtil videre produceret 6 millioner stk. tørv. Det forventes at driften kan fortsættes frem til 15. august, hvor der gerne skulle være produceret 20 millioner stk. tørv.

En lastbil køre dagligt arbejdere mellem Kolding og Veerst mose, mens arbejderne, beskæftiget i Stakroge, Bække og Gjesten, har leget sig ind hos egnens befolkning, og kun tager hjem om lørdagen.

Kilder: Hvor Kolding Kommune, får sine tørv fra, Kolding Socialdemokrat, 3. juli 1940

1940 – Tørvesvindler anholdt

Kriminalpolitiet i Kolding har anholdt en tidligere straffet person, for i den seneste tid at have solgt tørv på Kolding-Andst egnen. Han foregav at komme fra et bestemt firma, og når han modtog bestillingerne, underskrev han med falsk navn, og i de fleste tilfælde opnåede han også at få en forskudsbetaling på tørvene, som han dog ikke var i stand til at skaffe eller levere.

Svindleren blev den 29. juni 1940 fremstillet til retsmøde, hvor dommeren fængslede ham for en periode, da politiet ønskede at undersøge hans forhold nærmere. Samtidigt efterlyste politiet i avisen personer, som havde fået besøg af tørverepræsentanten.

Kilder:
Tørvesvindler anholdt, Kolding Socialdemokrat, 29. juni 1940

1940 – Isen er næsten smeltet

Vejret, isen er næsten smeltet, snart kan kreatureksport ad søvejen komme fuldt i gang igen efter vinterens udfordringer. Det forventes at der fra i morgen atter vil være eksport til Tyskland, dog først på fuldt niveau fra næste uge.

Som første led i Søndergade reguleringen begynder man i dag nedrivningen af Popps ejendom ved Sønderbro. Der skal herfra bygges en fodgængerovergang, så selve Sønderbro-Overkørselen kan lukkes.

Arbejdsløsheden er stor, men Landsforeningen til Arbejdsløshedens Bekæmpelse (L.A.B. ) kan måske hjælpe os. Foreningen netop oprettet kontor i Munkegade 10, og foreløbigt bruger telefonnummer 1308. L.A.B.s Kolding afdeling er kendt som ”måske en af de initiativ- og iderigeste” afdelinger.(Kilde: Kolding Folkeblad)

Blandt arbejdsløshedsprojekterne er opbrydning og opskæring af Bøgestov i Vonsild Skov, disse rummer stor brændselsværdi, L.A.B. vil også gerne have tørvegravningen skal foregå mere rationel.

Kilde: Kolding Folkeblad

1939 – Folkebladet: Gas og elektricitetsforsyningen i Kolding

Foranstaltninger i lighed med sidste verdenskrig?

Krigssituationen rejser naturligvis spørgsmålet om vor forsyning med gas og elektricitet. Kan vi vente Indskrænkninger som under verdenskrigen?

Gadebelysning, som jo særligt var gas, var dengang praktisk taget slukket, og forbrugerne gav 60 øre pr. kubikmeter for det forbrug, der tidligere var normalt. Det, der blev brugt udover det, normale kostede 2 Kr. pr. kubikmeter.

I Kolding er der på Gasværkets lager til ca. 4 måneder – det er, hvad vi kan have, når der lige har været en damper her, oplyser driftsbestyrer Husted.

I øvrigt har gasværket solgt flere kos, end knusemaskinen har kunnet gnave sig igennem. Gasværket kom derved lidt bagefter med leveringerne og har fra i lørdags måttet standse leveringerne – i antagelig en uge – indtil man er kommet på ret køl igen. Derefter vil det komme til at gå i sin vante gænge igen.

Nogen grund til hamstring bør der ikke være her heller. Under Verdenskrigen 1914-18 var der intet Tidspunkt, hvor Folk ikke havde noget at putte i kakkelovnen – selv ikke under den værste undervandsbådsblokade. Men tørvene kom jo i kurs.

– På elektricitetsværket oplyser Driftsbestyrer Buemann, at man i 1914-18, da petroleum ikke kunde fremskaffes, lagde stikledninger ind i mange småhjem, hvor elektricitet ikke fandtes i forvejen. Elektricitetsværket ligger inde med kul op over skorstenen og har i hvert fald til 5 måneders normalt forbrug. Og Harteværket bruger jo ikke kul.

Det er driftsbestyrerens opfattelse og erfaring fra sidste verdenskrig, at det er umuligt at få folk til at spare. Det er aldrig ,,os”, der skal spare, det er altid naboen.

I morgen holder elektricitetsarbejdsudvalget møde for at drøfte om arbejdet og driften kan anlægges mere besparende og økonomisk.

Artikel uddrag fra Kolding Folkeblad, 4. september 1939, side 4