1941 – Tørvene kan ikke fås hjem fra Svanemosen

Vejen er opløst af regnen, men Statsskovvæsenet hævder, at miseren skyldes tørvegraverne selv.

Fra en af de Koldingensere, som i sommer har gravet tørv til eget forbrug i Svanemosen, har vi modtaget en klage over, at Statsskovvæsnet ikke holder vejene ved mosen i en sådan orden, at det er muligt at få tørvene hjem. For tiden er vejen til Vonsild fra mosen umulig at færdes på, og vor hjemmelsmand siger, at de fleste tørv, som nu ligger i mosen, vil komme til at blive liggende uden at kunne bjærges.

Vi har forelagt spørgsmålet for skovfoged Henriksen, Fovslet, som oplyser, at det er rigtigt nok, at vejen ikke er god:

Det er kun en skovvej uden fast bund, og jeg har ofte slået til lyd for at der blev lavet en rigtig kørevej, hvilket samtidig ville være en god beskæftigelsesforanstaltning. Men det har stadig ikke kunnet gennemføres. Det er dog ikke rigtigt, at der ikke er gjort noget ved vejen. Vi har haft 3-4-5 mand og et spand heste gående ved vejarbejde hele sommeren. Der er lagt kvas i og kastet jord ovenpå, og ad denne vej kunne de allerfleste af tørvene godt være reddet hjem, hvis man havde passet tiden. Men det er gerne sådan, at når det begynder at regne, så skal alle køre tørv, og det kan vejen ikke holde til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. august 1941.

1941 – Tørvesæsonen ebber ud

Moserne er opblødte af regnen og ikke til at færdes på. De mange tørvearbejdere drager hjem.

De sidste 14 dages regnfulde vejr har hæmmet tørvefabrikationen stærkt, og i mange af Koldingegnens moser har man helt indstillet driften for i år, da man ikke regner med at, at vejret vil bedre sig så meget og så længe, at det kan betale sig at begynde påny.

I Svanemosen, hvor der har været en halv snes værker i gang, er de fleste således standset, og de sættes ikke i gang mere i år. Folkene har begyndte at gøre maskinerne rene og smøre dem ind til vinteren. I moser er det næsten umuligt at færdes med køretøjer på grund af regnpløre. Læggepladserne ligger fulde af tørv; men de fleste ligger oppe på tørt land, så der ikke skulle blive større vanskeligheder med at få tørvene reddet, når de engang bliver tørre […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1941.

1941 – Regnen standser tørveproduktionen

Hvis vi ikke hurtigt får tørvejr, kommer gravningen ikke mere i gang i år.

I Koldingegnens tørvemoser, har arbejdet været standset de sidste par dage på grund af regnen. De mange hundrede arbejdere går og kigger på vejret og håber på, at solen snart vil skinne igen, så de kan tage et lille nap endnu, inden de drager fra moserne i år. En af egnens større tørvefabrikanter udtaler til os, at hvis regnvejret varer ved et par dage endnu, vil mange tørveproducenter indstille driften for i år, idet der vil blive for vådt, særlig hvor man kun har læggeplads i selve moserne. Sådanne steder er der allerede ved at blive for sjappet til, at man kan få tørvene tørret. Enkelte værker har allerede indstillet for i år. Får vi derimod sol og varme igen, kan der godt skæres tørv 8-14 dage endnu de fleste steder, og det vil øge produktionen betydeligt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Stadsarkiv, 6. august 1941.

1941 – Kolding Kommune vil sætte arbejder i gang i den udstrækning, der kan skaffes penge

Arbejdsmands-Forbundets henvendelse til Byrådet fik en gunstig modtagelse.

Til Byrådets møde i aftes havde Dansk Arbejdsmands-Forbunds Kolding afdeling sendt en skrivelse med anmodning om at iværksætte arbejder til aflastning af den arbejdsløshed, der ventes at ville indtræde i det kommende efterår. Ejner Christensen understregede, at arbejdsløsheden måtte ventes at ville stige betydeligt, når der om kort tid vender en stor arbejdsstyrke hjem fra arbejdet i moserne. Han kunne på Socialdemokratiets vegne tilsige arbejdsmændene, at man ville sætte alt det arbejde i gang, som kommunen kunne skaffe penge til og som måtte anses for økonomisk forsvarligt. M. Larsen bemærkede, at hele Byrådet formentlig kunne tilslutte sig disse udtalelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. august 1941.

1941 – Kolding Kommune har fået 3.000 tons tørv

Udelukkende 1. klasses tørv, siger Brændselsudvalgets formand.
Der er travlhed med tørvekørslen i øjeblikket, også til Kolding Kommune. Der er kommet godt 3.000 tons tørv hjem, siger formanden for Brændselsudvalget, købmand Th. E. Hansen. Der er bestilt mellem 7.500 og 8.000 tons, men da det nogle steder kniber med et producere helt så meget som planlagt, bliver leveringen næppe på mere end de 7.500 tons, men det får vi også, og det er første klasses tørv helt igennem.

For tiden fyldes oplagsrummene på skoler, De gamles hjem og aldersrenteyderboliger. De i øvrige tørv oplagres på havnen. ca. 100 tons er dog allerede solgt og udkørt til private […] Private skoler 63 kr. pr. ton af kommunens tørv i denne tid, da de kan køres ud direkte fra banen. Senere vil en ton koste 68 kr.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 27. juli 1941.

1941 – Nu hungrer selv tørvefabrikanterne efter regn

Det har vist sig nødvendigt, at bore efter vand til ælteværkerne. Tørvearbejderne ynker de stakkels kontorfolk i byerne!

35 graders celsius noteredes der i går i Vorbasse Mose, hvor tørvearbejderne efterhånden er blevet lige så brune som det dynd, der står og arbejder med. Hvem sender dem ikke en venlig tanke i disse dage, hvis man da ellers kan samle tankerne i denne ulidelige hede, hvor luften synes at stå gispende stille og jorden føles brændende varm under fødderne. Og så er forholdet besynderlig nok dette, at tørvearbejderne til gengæld er meget bekymrede for os her inde i byen.

Vi har i går talt med fabrikanten fra Vorbasse Tørveværk, hvor der beskæftiges i alt godt 100 arbejdere og spurgt, hvorledes arbejderne klarer sig under hedebølgen. De har, udtaler fabrikanten, talt om at indstille arbejdet under den værste hede midt på dagen, men der har alligevel ikke været rigtig stemning for det. Det frisker jo trods alt en lille smule ude i det fri og det besynderlige er, at mosearbejderne, som man skulle tro var mest udsat for den ubarmhjertige sols stråler, sender mange venlige og bekymrende tanker til de stakkels kontorfolk inde i byen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. juli 1941.

1941 – Tørveregnskabet viser, at Kolding Kommune har fået 76.000 kr. for lidt tørv

Skal kommunen betale på et glat ansigt, eller skal ‘BIF’ stå til ansvar?

I aftes forelå tørveregnskabet fra i fjor for Byrådet. Revisor Frandsen havde opgjort kommunens tab ved samarbejdet med ‘BIF’ til ca. 55.000 kr., idet revisoren dog “tager forbehold med hensyn til forhold, som på grund af materialets mangelfuldhed og uoverskuelighed ikke har været synlige”. Borgmesteren oplæste regnskabet i enkeltheder, men slutresultatet blev altså de 55.000 kr.

BIF-formanden redegør
Landsretssagfører Viuf, der var formand for ‘BIF’ supplerede og skildrede til indledning ‘BIF’s historie. Kommunen havde ikke ønsket at stå som arbejdsgiver, og der kom kom samarbejdet i gang med L.A.B., der satte sig i forbindelse med en privat mand, der var sagkyndig i tørvefabrikation, men den sagkyndige gav op midtvejs, og så fik man forbindelse med en entreprenør. Mange faktorer virkede ugunstigt på tørveproduktionen økonomisk set. Det varede for længe, inden arbejdet var klar til at sættes i gang. Der var leveret for 192.000 kr. tørv til en gennemsnitspris a 65 kr. pr. ton leveret i Kolding, men dertil kommer nogle kørselsudgifter afholdt af Brændselsudvalget. […]

Vi betalte, men fik ikke de varer, vi skulle have i alt
Borgmesteren:

Vi havde regnet med at få mange flere tørv hjem, og der blev sagt, at vi fik tørvene til maksimalpris for alle de penge, vi havde betalt. Resultatet blev desværre noget anderledes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. juli 1941.

1941 – Enorm tørve- og brunkulstrafik på Kolding Privatbaner

Hver dag kommer op imod 150 vognladninger tørv og en snes vognladninger brunkul til Kolding, og banerne er på højeste ydeevne.

Lange tørve- og brunkultog anløber i disse dage Kolding, henholdsvis ad Sydbanen og Troldhedebanen, og de to baner er som følge deraf på allerhøjeste ydeevne. Man regner med, at der daglig ankommer ca. 125 vognladninger brunkul, og banerne har måttet antage stort ekstramandskab. Hovedparten af tørvene går til Fyn.

Sydbanerne har i de sidste 14 dage gennemsnitlig befordret 15 vognladninger tørv om dagen fra Svanemosen, Ødis-Bramdrup, Brænøre og Tapsøre, og driftsbestyreren udtaler, at det sikkert vil blive nødvendigt at befordre tørv hele vinteren igennem, da det vil være umuligt at klare trafikken i sommer. Banen skal i alt befordre omkring 20.000 tons tørv.

Endnu hårdere belastning er Troldhedebanen ude for i denne tid. Hver dag siden 11. juni er der til Kolding ankommet ca. 100 vognladninger tørv, og over Grindsted og Troldhede ca. 50 vognladninger. Kolding anløbes hver dag af to særtog med to maskiner for, der befordrer 30 vognladninger hver, og desuden kommer der en del med plantogene. Det siger sig slev, at banen som følge deraf er spændt til den yderste grænse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. juli 1941.