1943 – Retssag fra Svanemosen

Strid om betalingen for kørslen

På fredag formiddag vil en interessant sag komme til behandling i Kolding Civilret. Den er anlagt af I/S Svanemosegaard Tørveværk mod vognm. E. Kanne. Parterne er repræsenteret ved henholdsvis LRS. Juhl og LRS. Lynæs.

I/S Svanemosegaards Tørveværk kræver sig tilkendt et beløb på 10.260 kr. af vognm. E. Kanne. Sagen går i korthed ud på, at vognmand Kanne, der har haft kørslen af dynd fra ælteværkerne til læggepladserne i entreprice, fik sine biler påmonteret dyndkasser og stålhjul etc., hvilke udgifter blev afholdt af tørveinteressentskabet med et beløb af ca. 5.000 kroner. Dette beløb kræver nu interessentskabet tilbagebetalt, da det påstår, at vognmand Kanne havde stillet så dårligt materiel til disposition for kørslen, så at tørveselskabet led et tab på andre ca. 5.000 kr., således at man kommer op på et samlet erstatningskrav på de 10.260 kroner.

Vognmand Kanne vil på sin side hævde, at hans materiel var både synet og godkendt af tørveselskabet og at arbejdet i mosen måtte foregå alt for urimeligt forceret (bl.a. med for store laster), så at vognene af den grund for hyppigt brød ned og måtte til reparation, ligesom tørveselskabet ikke, som aftalt var, holdt en mekaniker på pladsen, så reparationerne kunne finde sted uden forsinkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1943 – Det kniber hårdt med sygehusets brændsel

Og med kalvekød til diætkost. Der er indført to ugentlige fiskedage.

Det har været omtalt, at det meste af sidste uge var kødløs på Kolding Sygehus som følge af de stærkt formindskede tilførsler. Så galt har det dog ikke været, siger sygehusinspektør J. Jensen i en samtale i dag, men det er rigtigt nok, at det har holdt meget hårdt med at skaffe de fornødne kødmængder. Værst har det været at skaffe kalvekød til diætkost, men ved Andelsslagteriets mellemkomst fik vi noget frosset kød fra Esbjerg. Oksekød og Svinekød må naturligvis også bruges med yderste sparsommelighed, og man har indført to ugentlige fiskedage mod tidligere én, hvilket dog også har sin årsag i, at fiskene både er billigere og mere vitaminrige. Ligeledes må man i højere grad bruge grøntsager, men det er ikke billig mad. Vi må regne med at skulle spare meget på kødet det første par måneder, siger sygehusinspektøren, men det er jo ikke noget, som sygehuset er ene om, og det kommer vi nok over, så længe vi kan få anden mad.

Værre er det med brændslet, fortsætter sygehusinspektøren. Vore tørveleverandører måtte alle meddele, at de ikke kunne levere, hvad de havde regnet med, idet store dele af deres produktion endnu står i moserne som følge af de regnfulde eftersommervejr. Vi kom til at mangle henved 400 tons tørv, og det er ikke morsomt nu. Vi har begyndt at tage af en stak, som har stået ude ved mosen indtil nu, men med dette brændsel kan vi ikke få kedlerne op på mere end 40-50 grader. Det kan give nogenlunde tilstrækkelig varme under de herskende milde vejrforhold, men får vi 10-12 graders frost, så skal kedlen jo helst op på 60-70 grader, ellers fryser vi. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1943.

1943 – Kun kommunetørv på tro og love

Og kun, hvis man ikke har brændsel til 14 dage.

På Kolding Kommunes Brændselskontor oplyser man, at der fra i morgen, da salget atter begynder, kræves underskrevet erklæringer på tro og love om, at man ikke har brændsel i sin kælder til mere end 14 dages forbrug, når man fremtidigt ønsker levering af tørv.

Dette vil altså sige, at tørvebestillingerne ikke længere kan fremkomme telefonisk eller pr. bud gennem børn, men familiens overhoved må selv indfinde sig for med sin underskrift at bekræfte, at han kun har to ugers brændsel i sin kælder, når vognmanden kommer med den nye forsyning. Skulle han mod forventning ikke have afgivet sin underskrift med tilstrækkelig velunderbygget sandhed, og det viser sig, at hans brændselbeholdning er større, end den må være, da er det vognmanden, der skal fungere som kontrol og afgøre, om der er mere end to ugers brændsel i kælderen. Og hvis det er tilfældet, er det vognmandens pligt at køre tilbage med tørvene igen og at sørge for, at den næste trængende får dem. Men den, der uretmæssigt har villet skaffe sig brændsel slipper ikke hel billigt for sit forsørg, for under alle omstændigheder kommer han til at betale for kørslen ud og hjem af de tørv, han ikke fik.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1943 – Troldhedebanen har besvær med brunkulstransporten

Svigtende trækkraft bevirker, at transporterne ikke går så hurtigt som ønskeligt

Det vækker en del forundring at nu, da brændselsmangelen er så stor i landet, står der på Troldhedebanens brændselsstationer rækker af læssede banevogne med brunkul, som ikke transporteres bort, så de kan komme den betrængte industri til gode. Det fortælles os, at der flere steder på Troldhedebanen står læssede vogne i både et og to døgn, inden de køres bort. Ligeledes vækker det forundring, at der hver dag går tørvetransporter fra Nr. Virum ved Troldhede over Esbjerg til Sønderjylland, hvilket er en meget længere befordring, end hvis man kørte ned over Troldhedebanen. I en tid som den nuværende, hvor det gælder om at spare både vognmateriel og brændsel, skulle man synes, det var naturligt, om Statsbanerne satte materiel ind på Troldhedebanen, når man derved kunne opnå både besparelse og hurtigere transport. Men måske er spørgsmålet ikke så lige til.

Vi har forelagt det for formanden for Troldhedebanens bestyrelse, grosserer I. P. Jensen, Grindsted, som udtaler til spørgsmålet, om det kniber for Troldhedebanen at klare brændselstransporterne, at det gør det, og det skyldes navnlig svigtende trækkraft. “Banen har 6 lokomotiver”, oplyser formanden, “og af disse har man, som omtalt, i de sidste uger haft uheld med de to, så de er til reparation for tiden. Maskinfolkene klager over, at olien er dårlig og har et for lavt brændpunkt. Derfor er der komme til at stå nogle brændselsvogne ude omkring på stationerne. Men de skal nok komme ind efterhånden”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.

1943 – Nye brændselsrestriktioner – men hvordan?

Tørveprisen ventes forhøjet for at øge produktionen til sommer

Regeringens Kriseudvalg drøftede torsdag eftermiddag i et længere møde den alvorlige brændselssituation. Fra visse sider har der været udkastet planer om at opnår en trafikbegrænsning på banerne gennem indførelse af en særlig trafikskat, således som man har det i Sverige, men efter forhandlingerne i går kan det betragtes som givet, at denne plan er skrinlagt. Den ville da også være blevet mødt med meget stor utilfredshed.

Yderligere køreplansnedskæring?

Fra Statsbanernes vedkommende skal trafikminister Elgaard nu forhandle med køreplanseksperterne, som skal fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt yderligere indskrænkninger måtte være mulige. Hvor der eventuelt skal skæres ned, foreligger der intet om, men godstrafikken kan der antagelig ikke være tale om at begrænse, og fjerntrafikken mellem landsdelene er i forvejen indskrænket til én forbindelse i døgnet i hver retning. Tilbage som formodentlig genstand for overvejelserne er kun lokaltrafikken og vel navnlig den på sidebanerne. […]

Enighed om højere tørvepriser

Efter forlydende i Politiken er der på et møde, hvori deltog repræsentanter for Priskontrolrådet, Brændselsnævnet, Handelsministeriet, Landbrugsministeriet og dette ministeriums særlige Brændselsudvalg opnået enighed om et foredrag til en ny tørveordning, som nu skal forelægges den samlede regering. Forslaget går efter forlydende ud på, at der for indeværende års tørveproduktion gennemføres en mindre prisforhøjelse, dels gennem et direkte pålæg, dels gennem et statstilskud. For de tre bedste tørveklasser foreslås en prisforhøjelse af 1,50 kr. pr. ton. Desuden er det meningen at yde et statstilskud på fra 2 til 4 kr. pr. ton for tørv fra moser, som har en relativ høj askeprocent eller særlige vanskelige kørselsforhold. Afgiften for læggeplads foreslås fremtidig sat til 3 kr. pr. ton. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1943.

1942 – Årets produktion af tørv 3,2 pct. større end i fjor

En stor del af tørvene, der endnu ligger ude, vil gå tabt

Det danske Hedeselskab har nu opgjort årets tørveproduktion, og af disse udregninger fremgår det, at der i alt er blevet fremstillet 4,8 millioner tons, hvilket sammenliget med sidste år er en fremgang på 3,2 pct. De 2,6 millioner tons er blevet fremstillet i Jylland, medens øerne har tegnet sig for 2,2 millioner tons. Der har i år været 7.482 producenter, der fremstillede tørv til salg. Det er godt 400 færre end i 1941.

De opgivne tal er udregnet på grundlag af producenternes oplysninger. En del af producenterne har opgivet deres fabrikation i antal stykker, mens andre har givet oplysninger om den tonsvise produktion. Hedeselskabet har derefter foretaget en omregning, hvorefter der som ved tidlige oversigter er regnet med, at der går 2.500 tørv på 1 ton. Det svarer også nogenlunde til den opgivne middelvært af de fremstillede tørv.

I tiden fra 1. august til 15. september, altså i den forlængede sæson, da staten tilbød et tilskud på 4 kr. pr. ton, er der af ca. 3.500 producenter blevet fremstillet 8-900.000 tons tørv. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 22. december 1942.

1942 – Alt det nye på Kolding Havn

Havnen er en frisk hundreds-jubilar, hvor gamle virksomheder går godt og nye stadig skyder op

Kolding Havn er et sted, hvor der foregår noget. Der er ikke stilstand, men liv og udvikling, fart og fremdrift. De gamle virksomheder breder sig, nye skyder op, kraner rejser sig, oplagspladser, lagerbygninger og fabriksvirksomheder bliver flere og flere, og udskibningen af kreaturer, brunkul og tørv har aldrig været større end nu. På et tidspunkt savner man dog lidt mere liv, nemlig med hensyn til losning af varer udefra.

Kolding Havn er således en frisk hundredårs jubilar. Som omtalt var det den 5. november i år 100 år siden, den første sejler løb ind i den nuværende havn, og til næste år i oktober kan man fejre 100 årsdagen for havnens officielle åbning, hvilket formentlig vil ske på værdig vis. I de 100 år har havnen været i stadig udvikling, og er det ikke mindst i disse år. En del af det, der skyder op, er krigstidsfænomener, mens andet synes at have mere varigt præg. […]

En af de virksomheder, der præger havnens nordside stærkest, er Kolding Eksportmarked, hvor der i år, fra nytår og til nu, har været tilført noget over 30.000 kreaturer. Markedet er det 3. største i landet efter Aalborg og Odense. Der udføres over Kolding Havn kreaturer fra en lang række jyske markeder og samlestalde, og Kolding har gennem mange år været den største udførselshavn for kreaturer. Det er interessant at gå dernede på markedagene og se det liv, der rører sig. Kreaturerne tilføres fra hele Sydjylland, Sønderjylland, Midtjylland og Vestfyn pr. bane eller lastbil, og handelsfolkene kommer endvidere nu længere borte fra. Hovedparten opkøbes jo af Statens opkøbere. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. november 1942.

1942 – Tørveproduktionen bliver lige så stor som i fjor

Men op mod 25 pct. står endnu i moserne.

Inden for Det danske Hedeselskab er man for tiden ved at modtage indberetningerne om tørveproduktionen i den forløbne sommer. Vejrforholdene for tørveproduktionen har ikke været gunstige, siger afdelingsleder Thøgersens.

“Vinteren slap vi sent af med, og hele sommeren faldt der i stor udstrækning regn. Alligevel skønner man, at produktionen når meget nær op på samme højde som i fjor, da man lå omkring 4,6 mill. tons, den største produktion, vi har haft. Produktionen fordeler sig i det væsentligste som i fjor med tre femtedele på Jylland og to femtedele på øerne.”

Har man noget skøn over produktionen nu i eftersommeren, da den tidligere omtalte prisforhøjelse sattes i kraft?

“Vi har”, oplyser afdelingslederen, “fået indberetning fra ca. 3.500 producenter, som ville fortsætte arbejdet efter 1. august. Efter disse oplysninger regnes der med en produktion på 875.000 tons fra 1. august og til 15. september. Naturligvis må dette tal ikke tages som en ren forøgelse. Flertallet af disse producenter ville formentlig have fortsat produktionen selv om pristillæget ikke var kommet, og man kan derfor intet afgøre om, hvor stor en merproduktion det har fremkaldt.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. oktober 1942.