1944 – Fuld dækning for alle brændselsmærkerne

Kolding Kommune har købt 18.000 tons tørv med henblik på næste fyringsperiode

Det fortsat kølige vejr får ganske naturligt adskillige mennesker til at se med ikke ringe bekymring på den stadig svindende mængde brændsel i kælderen, hvis der overhovedet findes brændsel her. Imidlertid har det dog hidtil været således, at man stadig har kunnet få indenlandsk brændsel, omend der til tider også har været vanskeligheder på dette område. I København ser det således sort ud. Imidlertid ser det ikke ud til, at man i Kolding skal komme til at fryse i Påsken, selv om vejrguderne også skulle tage deres mest barske ansigt på og solen “glemme” at komme frem.

“Vi har ikke store lagre, men der er i den sidste tid kommet en del tyske briketter og cinders. Det er imidlertid kun småt og langt fra nok til at vi nu kan dække de frigivne brændselsmærker”, siger direktør Berring, der er medlem af Brændselsudvalget. “Vi regner dog med, at det skal lykkes at få mærkerne dækket, men hvornår det kan lade sig gøre, kan jeg ikke sige, om en måneds tid måske. Forsyningerne er ikke store, men blot folk vil tage det med ro, skal det nok gå. Vi har dynger af ordrer liggende og kan naturligvis ikke med det samme levere til alle, når vi får brændsel hjem. Alting tager sin tid, men som sagt, jeg nærer ikke tvivl om, at de mærker, der er frigivet, nok skal blive dækkede”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. april 1944.

1943 – Tørv og brunkul til gasproduktion

Det har næppe praktisk betydning. Kolding Gasværk skal f.eks. bruge 80 tons brunkul i døgnet.

De knappe tilførsler af udenlandsk brændsel har medført, at man rundt omkring på gasværkerne så småt har begyndt at undersøge mulighederne for på anden måde at frembringe en anvendelig gas, og bl.a. har man forsøgt at bruge brunkul. Nogen særlig betydning får dette dog næppe, efter hvad gasværksbestyrer Husted, Kolding Gasværk, i dag oplyser over for os.

”Det er det ved det”, siger hr. Husted, ”at der skal bygges helt nye aggregater, for at man kan bruge brunkul. De ovne man har, kan ikke anvendes, og dertil kommer, at der skal bruges meget store kvanta brunkul, så det vil holde op af sig selv. For Kolding Gasværks vedkommende skal der f.eks. bruges 80 tons brunkul i døgnet, og hvis alle værker skal bruge brunkul, så lader det sig jo overhovedet ikke fremskaffe. Det kan vel endda være vanskeligt nok til ét”.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juli 1943

1943 – Brændselssituationen er så vanskelig som nogensinde

Industrirådet tilråder industrien at indkøbe så store kvanta tørv som muligt

I det sidste nummer af ‘Tidsskrift for industri’ har lederen af Industrirådets kulfordelingskontor, civilingeniør H. E. Glahn, skrevet en redegørelse for brændselssituationen, som den er for øjeblikket, og som den synes at tegne sig i den nærmeste fremtid. Efter at man havde overstået den periode, som brændselsmæssigt set er årets vanskeligste, blev der fra mange sider knyttet stærke forhåbninger til en, omend kun ringe bedring i den følgende tid, men desværre synes det, som om et sådant ønske ikke går i opfyldelse. Ja, der er endog grund til at tro, at situationen bliver endnu vanskeligere, idet de i udsigt stillede kultilførsler bliver så stærkt begrænset, at de mængder, der bliver til rådighed, må fordeles med den allerstørste hensyntagen til de enkelte forbrugssteders betydning for hele samfundet.

Til delvis erstatning for de kul, som udebliver, vil der blive tilført landet et forøget kvantum brunkulsbriketter, som erfaringsmæssigt i vid udstrækning kan brugs i fyr, som ikke er alt for hårdt belastede. Det må dog forudses, at tildelingerne af briketter vil blive meget små, således at en række virksomheder bliver nødsaget til i overvejende grad at klare driften med indenlandsk brændsel, og en større part end hidtil vil være henvist til udelukkende at klare sig med tørv og brunkul. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1943.

1943 – Retssag fra Svanemosen

Strid om betalingen for kørslen

På fredag formiddag vil en interessant sag komme til behandling i Kolding Civilret. Den er anlagt af I/S Svanemosegaard Tørveværk mod vognm. E. Kanne. Parterne er repræsenteret ved henholdsvis LRS. Juhl og LRS. Lynæs.

I/S Svanemosegaards Tørveværk kræver sig tilkendt et beløb på 10.260 kr. af vognm. E. Kanne. Sagen går i korthed ud på, at vognmand Kanne, der har haft kørslen af dynd fra ælteværkerne til læggepladserne i entreprice, fik sine biler påmonteret dyndkasser og stålhjul etc., hvilke udgifter blev afholdt af tørveinteressentskabet med et beløb af ca. 5.000 kroner. Dette beløb kræver nu interessentskabet tilbagebetalt, da det påstår, at vognmand Kanne havde stillet så dårligt materiel til disposition for kørslen, så at tørveselskabet led et tab på andre ca. 5.000 kr., således at man kommer op på et samlet erstatningskrav på de 10.260 kroner.

Vognmand Kanne vil på sin side hævde, at hans materiel var både synet og godkendt af tørveselskabet og at arbejdet i mosen måtte foregå alt for urimeligt forceret (bl.a. med for store laster), så at vognene af den grund for hyppigt brød ned og måtte til reparation, ligesom tørveselskabet ikke, som aftalt var, holdt en mekaniker på pladsen, så reparationerne kunne finde sted uden forsinkelse. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. februar 1943.

1943 – Det kniber hårdt med sygehusets brændsel

Og med kalvekød til diætkost. Der er indført to ugentlige fiskedage.

Det har været omtalt, at det meste af sidste uge var kødløs på Kolding Sygehus som følge af de stærkt formindskede tilførsler. Så galt har det dog ikke været, siger sygehusinspektør J. Jensen i en samtale i dag, men det er rigtigt nok, at det har holdt meget hårdt med at skaffe de fornødne kødmængder. Værst har det været at skaffe kalvekød til diætkost, men ved Andelsslagteriets mellemkomst fik vi noget frosset kød fra Esbjerg. Oksekød og Svinekød må naturligvis også bruges med yderste sparsommelighed, og man har indført to ugentlige fiskedage mod tidligere én, hvilket dog også har sin årsag i, at fiskene både er billigere og mere vitaminrige. Ligeledes må man i højere grad bruge grøntsager, men det er ikke billig mad. Vi må regne med at skulle spare meget på kødet det første par måneder, siger sygehusinspektøren, men det er jo ikke noget, som sygehuset er ene om, og det kommer vi nok over, så længe vi kan få anden mad.

Værre er det med brændslet, fortsætter sygehusinspektøren. Vore tørveleverandører måtte alle meddele, at de ikke kunne levere, hvad de havde regnet med, idet store dele af deres produktion endnu står i moserne som følge af de regnfulde eftersommervejr. Vi kom til at mangle henved 400 tons tørv, og det er ikke morsomt nu. Vi har begyndt at tage af en stak, som har stået ude ved mosen indtil nu, men med dette brændsel kan vi ikke få kedlerne op på mere end 40-50 grader. Det kan give nogenlunde tilstrækkelig varme under de herskende milde vejrforhold, men får vi 10-12 graders frost, så skal kedlen jo helst op på 60-70 grader, ellers fryser vi. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. januar 1943.

1943 – Kun kommunetørv på tro og love

Og kun, hvis man ikke har brændsel til 14 dage.

På Kolding Kommunes Brændselskontor oplyser man, at der fra i morgen, da salget atter begynder, kræves underskrevet erklæringer på tro og love om, at man ikke har brændsel i sin kælder til mere end 14 dages forbrug, når man fremtidigt ønsker levering af tørv.

Dette vil altså sige, at tørvebestillingerne ikke længere kan fremkomme telefonisk eller pr. bud gennem børn, men familiens overhoved må selv indfinde sig for med sin underskrift at bekræfte, at han kun har to ugers brændsel i sin kælder, når vognmanden kommer med den nye forsyning. Skulle han mod forventning ikke have afgivet sin underskrift med tilstrækkelig velunderbygget sandhed, og det viser sig, at hans brændselbeholdning er større, end den må være, da er det vognmanden, der skal fungere som kontrol og afgøre, om der er mere end to ugers brændsel i kælderen. Og hvis det er tilfældet, er det vognmandens pligt at køre tilbage med tørvene igen og at sørge for, at den næste trængende får dem. Men den, der uretmæssigt har villet skaffe sig brændsel slipper ikke hel billigt for sit forsørg, for under alle omstændigheder kommer han til at betale for kørslen ud og hjem af de tørv, han ikke fik.

Kilde: Kolding Folkeblad, 14. januar 1943.

1943 – Troldhedebanen har besvær med brunkulstransporten

Svigtende trækkraft bevirker, at transporterne ikke går så hurtigt som ønskeligt

Det vækker en del forundring at nu, da brændselsmangelen er så stor i landet, står der på Troldhedebanens brændselsstationer rækker af læssede banevogne med brunkul, som ikke transporteres bort, så de kan komme den betrængte industri til gode. Det fortælles os, at der flere steder på Troldhedebanen står læssede vogne i både et og to døgn, inden de køres bort. Ligeledes vækker det forundring, at der hver dag går tørvetransporter fra Nr. Virum ved Troldhede over Esbjerg til Sønderjylland, hvilket er en meget længere befordring, end hvis man kørte ned over Troldhedebanen. I en tid som den nuværende, hvor det gælder om at spare både vognmateriel og brændsel, skulle man synes, det var naturligt, om Statsbanerne satte materiel ind på Troldhedebanen, når man derved kunne opnå både besparelse og hurtigere transport. Men måske er spørgsmålet ikke så lige til.

Vi har forelagt det for formanden for Troldhedebanens bestyrelse, grosserer I. P. Jensen, Grindsted, som udtaler til spørgsmålet, om det kniber for Troldhedebanen at klare brændselstransporterne, at det gør det, og det skyldes navnlig svigtende trækkraft. “Banen har 6 lokomotiver”, oplyser formanden, “og af disse har man, som omtalt, i de sidste uger haft uheld med de to, så de er til reparation for tiden. Maskinfolkene klager over, at olien er dårlig og har et for lavt brændpunkt. Derfor er der komme til at stå nogle brændselsvogne ude omkring på stationerne. Men de skal nok komme ind efterhånden”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.

1943 – Nye brændselsrestriktioner – men hvordan?

Tørveprisen ventes forhøjet for at øge produktionen til sommer

Regeringens Kriseudvalg drøftede torsdag eftermiddag i et længere møde den alvorlige brændselssituation. Fra visse sider har der været udkastet planer om at opnår en trafikbegrænsning på banerne gennem indførelse af en særlig trafikskat, således som man har det i Sverige, men efter forhandlingerne i går kan det betragtes som givet, at denne plan er skrinlagt. Den ville da også være blevet mødt med meget stor utilfredshed.

Yderligere køreplansnedskæring?

Fra Statsbanernes vedkommende skal trafikminister Elgaard nu forhandle med køreplanseksperterne, som skal fremkomme med en udtalelse om, hvorvidt yderligere indskrænkninger måtte være mulige. Hvor der eventuelt skal skæres ned, foreligger der intet om, men godstrafikken kan der antagelig ikke være tale om at begrænse, og fjerntrafikken mellem landsdelene er i forvejen indskrænket til én forbindelse i døgnet i hver retning. Tilbage som formodentlig genstand for overvejelserne er kun lokaltrafikken og vel navnlig den på sidebanerne. […]

Enighed om højere tørvepriser

Efter forlydende i Politiken er der på et møde, hvori deltog repræsentanter for Priskontrolrådet, Brændselsnævnet, Handelsministeriet, Landbrugsministeriet og dette ministeriums særlige Brændselsudvalg opnået enighed om et foredrag til en ny tørveordning, som nu skal forelægges den samlede regering. Forslaget går efter forlydende ud på, at der for indeværende års tørveproduktion gennemføres en mindre prisforhøjelse, dels gennem et direkte pålæg, dels gennem et statstilskud. For de tre bedste tørveklasser foreslås en prisforhøjelse af 1,50 kr. pr. ton. Desuden er det meningen at yde et statstilskud på fra 2 til 4 kr. pr. ton for tørv fra moser, som har en relativ høj askeprocent eller særlige vanskelige kørselsforhold. Afgiften for læggeplads foreslås fremtidig sat til 3 kr. pr. ton. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. januar 1943.