1941 – Regnen standser tørveproduktionen

Hvis vi ikke hurtigt får tørvejr, kommer gravningen ikke mere i gang i år.

I Koldingegnens tørvemoser, har arbejdet været standset de sidste par dage på grund af regnen. De mange hundrede arbejdere går og kigger på vejret og håber på, at solen snart vil skinne igen, så de kan tage et lille nap endnu, inden de drager fra moserne i år. En af egnens større tørvefabrikanter udtaler til os, at hvis regnvejret varer ved et par dage endnu, vil mange tørveproducenter indstille driften for i år, idet der vil blive for vådt, særlig hvor man kun har læggeplads i selve moserne. Sådanne steder er der allerede ved at blive for sjappet til, at man kan få tørvene tørret. Enkelte værker har allerede indstillet for i år. Får vi derimod sol og varme igen, kan der godt skæres tørv 8-14 dage endnu de fleste steder, og det vil øge produktionen betydeligt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Stadsarkiv, 6. august 1941.

1941 – Kolding Kommune vil sætte arbejder i gang i den udstrækning, der kan skaffes penge

Arbejdsmands-Forbundets henvendelse til Byrådet fik en gunstig modtagelse.

Til Byrådets møde i aftes havde Dansk Arbejdsmands-Forbunds Kolding afdeling sendt en skrivelse med anmodning om at iværksætte arbejder til aflastning af den arbejdsløshed, der ventes at ville indtræde i det kommende efterår. Ejner Christensen understregede, at arbejdsløsheden måtte ventes at ville stige betydeligt, når der om kort tid vender en stor arbejdsstyrke hjem fra arbejdet i moserne. Han kunne på Socialdemokratiets vegne tilsige arbejdsmændene, at man ville sætte alt det arbejde i gang, som kommunen kunne skaffe penge til og som måtte anses for økonomisk forsvarligt. M. Larsen bemærkede, at hele Byrådet formentlig kunne tilslutte sig disse udtalelser. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. august 1941.

1941 – Nu hungrer selv tørvefabrikanterne efter regn

Det har vist sig nødvendigt, at bore efter vand til ælteværkerne. Tørvearbejderne ynker de stakkels kontorfolk i byerne!

35 graders celsius noteredes der i går i Vorbasse Mose, hvor tørvearbejderne efterhånden er blevet lige så brune som det dynd, der står og arbejder med. Hvem sender dem ikke en venlig tanke i disse dage, hvis man da ellers kan samle tankerne i denne ulidelige hede, hvor luften synes at stå gispende stille og jorden føles brændende varm under fødderne. Og så er forholdet besynderlig nok dette, at tørvearbejderne til gengæld er meget bekymrede for os her inde i byen.

Vi har i går talt med fabrikanten fra Vorbasse Tørveværk, hvor der beskæftiges i alt godt 100 arbejdere og spurgt, hvorledes arbejderne klarer sig under hedebølgen. De har, udtaler fabrikanten, talt om at indstille arbejdet under den værste hede midt på dagen, men der har alligevel ikke været rigtig stemning for det. Det frisker jo trods alt en lille smule ude i det fri og det besynderlige er, at mosearbejderne, som man skulle tro var mest udsat for den ubarmhjertige sols stråler, sender mange venlige og bekymrende tanker til de stakkels kontorfolk inde i byen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. juli 1941.

1941 – Tørveregnskabet viser, at Kolding Kommune har fået 76.000 kr. for lidt tørv

Skal kommunen betale på et glat ansigt, eller skal ‘BIF’ stå til ansvar?

I aftes forelå tørveregnskabet fra i fjor for Byrådet. Revisor Frandsen havde opgjort kommunens tab ved samarbejdet med ‘BIF’ til ca. 55.000 kr., idet revisoren dog “tager forbehold med hensyn til forhold, som på grund af materialets mangelfuldhed og uoverskuelighed ikke har været synlige”. Borgmesteren oplæste regnskabet i enkeltheder, men slutresultatet blev altså de 55.000 kr.

BIF-formanden redegør
Landsretssagfører Viuf, der var formand for ‘BIF’ supplerede og skildrede til indledning ‘BIF’s historie. Kommunen havde ikke ønsket at stå som arbejdsgiver, og der kom kom samarbejdet i gang med L.A.B., der satte sig i forbindelse med en privat mand, der var sagkyndig i tørvefabrikation, men den sagkyndige gav op midtvejs, og så fik man forbindelse med en entreprenør. Mange faktorer virkede ugunstigt på tørveproduktionen økonomisk set. Det varede for længe, inden arbejdet var klar til at sættes i gang. Der var leveret for 192.000 kr. tørv til en gennemsnitspris a 65 kr. pr. ton leveret i Kolding, men dertil kommer nogle kørselsudgifter afholdt af Brændselsudvalget. […]

Vi betalte, men fik ikke de varer, vi skulle have i alt
Borgmesteren:

Vi havde regnet med at få mange flere tørv hjem, og der blev sagt, at vi fik tørvene til maksimalpris for alle de penge, vi havde betalt. Resultatet blev desværre noget anderledes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. juli 1941.

1941 – Enorm tørve- og brunkulstrafik på Kolding Privatbaner

Hver dag kommer op imod 150 vognladninger tørv og en snes vognladninger brunkul til Kolding, og banerne er på højeste ydeevne.

Lange tørve- og brunkultog anløber i disse dage Kolding, henholdsvis ad Sydbanen og Troldhedebanen, og de to baner er som følge deraf på allerhøjeste ydeevne. Man regner med, at der daglig ankommer ca. 125 vognladninger brunkul, og banerne har måttet antage stort ekstramandskab. Hovedparten af tørvene går til Fyn.

Sydbanerne har i de sidste 14 dage gennemsnitlig befordret 15 vognladninger tørv om dagen fra Svanemosen, Ødis-Bramdrup, Brænøre og Tapsøre, og driftsbestyreren udtaler, at det sikkert vil blive nødvendigt at befordre tørv hele vinteren igennem, da det vil være umuligt at klare trafikken i sommer. Banen skal i alt befordre omkring 20.000 tons tørv.

Endnu hårdere belastning er Troldhedebanen ude for i denne tid. Hver dag siden 11. juni er der til Kolding ankommet ca. 100 vognladninger tørv, og over Grindsted og Troldhede ca. 50 vognladninger. Kolding anløbes hver dag af to særtog med to maskiner for, der befordrer 30 vognladninger hver, og desuden kommer der en del med plantogene. Det siger sig slev, at banen som følge deraf er spændt til den yderste grænse […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 5. juli 1941.

1941 – Flere hundrede Koldingensere i Svanemosen på Grundlovsdag

Flere hundrede Koldingensere “festligholdt” Grundlovsdagen i Svanemosen, hvor der mellem teltene, løvhytterne og de slange, unge birke udfoldede sig et liv så broget, at tanken uvilkårligt førtes hen på en guldgraverby i det vilde vesten.

En cyklestime så lang, at den ikke synes at skulle få ende, halser ud ad Vonsildvej. Stimen, der omfatter børn, kvinder og mænd, er ikke ude på nogen almindelig fornøjelsestur, kan man se – dertil er påklædningen for praktisk. Det er arbejderne fra byen, der sammen med deres familier – de mindste i påhængsvogn, fastspændt på cyklerne – er på vej til Svanemosen, hvor de skal tilbringe “fri”-eftermiddagen. Ikke som turister, men ved hårdt arbejde med at bjerge vinterens brændsel, bryde “unge kul” i mosen […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 7. juni 1941.

1941 – Kommunens tørvelager praktisk talt tømt

Det kolde forår har jo forlænget fyringssæsonen, og mange, som havde regnet med at have tilstrækkeligt brændsel, har måttet se sig om efter mere. Det har givet fortsat stærkt aftræk for Kolding Kommunes tørvelager, og Brændselskontorets leder, undersøger Schmidt, oplyser i dag på vor forespørgsel, at praktisk talt alle tørv nu er solgt, selv om en del af dem endnu ikke er kørt ud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. maj 1941

1941 – Flere og flere holder hvedebrødedage i tørvemoserne

Imens landbruget sukker efter arbejdskraft. Husassistenter sporløst forsvundet.

Landbruget og de private hjem har stadig de største vanskeligheder ved at få den nødvendige arbejdskraft, men medens hjemmene nøjes med pigesorger, sørger landbrugernes både over mangel på karle og piger.
Det er ganske vist først skiftedag i morgen, men da landmændene i flere uger forgæves har søgt at fæste karle til sommerhalvåret, er man allerede nu i stand til at stille 1. maj-dagens horoskop. Næsten overalt er der huller i rækken, som det har været umuligt at få fyldt. I øjeblikket ser det nærmest ud til, at parterne stiltiende har indgået våbentilstand. Karlene vil ikke binde sig, måske i det forfængelige håb, a de får lov at tage det bedre betalte tørvearbejde.

De unge gifter sig
Unge ugifte landarbejdere kan efter den nye lov ikke tage tørvearbejde, med mindre de ikke kan finde beskæftigelse ved landbruget. Adskillige har imidlertid af den grund ladet sig smede i hymens lænker og er derved frie og franke, tørvemæssigt set […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 30. april 1941.