1942 – Tørvene svømmer

Kolding Kommune og elektricitetsværket har endnu ikke fået halvdelen af de bestilte tørv. Kun med et varmt solrigt efterår kan vinterens brændsel reddes.

Det stadige regnvejr får mange til at tænke med ængstelse på vinterens brændsel. Der er jo ingen, som ved noget om, hvad brændsel vi får udefra, og den hjemlige produktion er derfor det eneste faste holdepunkt, men for tiden “svømmer” moserne, og tørvene kan ikke blive tørre,. Læggepladserne kan ikke blive rømmet, så ny produktion kan lægges ud.

Tørvemoserne ligger hen i et ælte

Vi har spurgt en af de større tørvefabrikanter vestpå, om det fortvivlede vejr efterhånden har standset produktionen helt?

“Ja, vejret har selvsagt standset produktionen mange steder, og kun enkelte dage kan der skæres tørv. Der ser jo frygteligt ud i moserne. Her i Veerst-Bække Kommune ligger der mange tusind tons tørv på så vådt terræn, at man slet ikke kan komme til dem på nuværende tidspunkt. Der er helt ufremkommeligt til mange læggepladser. Bliver vi ved med at få regn, så ved jeg ikke, hvad der skal blive af disse tørv. Kan vi derimod få en solrig september, kan meget reddes.”

Det vil vel knibe for tørvefabrikanterne under disse omstændigheder at levere, hvad der er bestilt?

“Det vil det vel nok, men det er nu ikke nemt at svare på, før vi ser, hvordan september måned bliver. Men vi kan sagtens sælge alle tørv, der laves. Efterspørgslen er meget stor.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. august 1942.

1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.

1941 – Kommunen skal købe tørv fra Svanemosen

Som tidligere omtalt er man i færd med at danne et aktieselskab til udvinding af generatorbrændsel i Svanemosen. Efter hvad godsejer Egemose Nielsen, Fovslet, oplyser over for Folkebladet, består aktionærerne foruden godsejeren tillige af landsretssagfører Juhl, mejeriejer Stiltz, Vejle, fabrikant Rasmussen, Vorbasse, entreprenør og ejendomshandler Nielsen og møller P. Andersen, Vonsild. Aktiekapitalen bliver på ca. 150.000 kr. Med hensyn til afvandingen, vil den store afvandingsplan ikke blive gennemført lige straks, idet man i så fald næppe kunne få nogen produktion i gang til sommer. Derimod vil man straks foretage en mindre omfattende privat afvanding.

Arbejdskraften skal hentes dels fra byen og dels fra omegnen. Der har i de sidste dage været forhandlet med Arbejdsmændenes Kredsorganisation om lønforholdene og der skal være opnået enighed. Det er hensigten, at der skal arbejdes i flerholdsdrift og den eneste fridag i sæsonen bortset fra dem, naturen skaber, bliver 1. pinsedag. Det er selskabets tanke at Kolding Kommunen, elektricitetsværket og sygehuset skal aftage tørv fra Svanemosen mod at der delvis anvendes arbejdskraft fra Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.