1942 – I Svanemosen graves tørv i denne uge

Sæsonen begynder 10-12 dage tidligere end i fjor. Arbejdsløsheden faldet med 1.000 i løbet af 14 dage.

Tørvesæsonen står nu lige foran sin begyndelse. Allerede i denne uge vil de første tørv blive gravet op og lagt ud i Svanemosen. Mosejorden er tøet godt op, således at arbejdet nu vendtes at kunne foregå uhindret af frosten. I Svanemosen vil der blive et tørveskær på omkring 30.000 tons i sommer. Et konsortium ved landsretssagfører Juhl, Kolding, har antaget fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle, til at forestå et tørveskær på ca. 15.000 tons. Selskabet har opstillet to dobbelte ælteværker i mosen og 7 tørvepressere samt lejet 115 td. land læggeplads. Man har allerede i nogen tid været i gang med forberedelserne, og i disse dage er 40 mand beskæftiget, dels med opstillingen, dels med udlægning af et 200 meter langt vigespor til Kolding Sydbaner. Ved dette værk regner man i højsæsonen med at kunne beskæftige over 200 mennesker.

Et københavnsk firma, Larsen og Risør, vil ligeledes påbegynde tørvegravning i Svanemosen og har beregnet en produktion på 10.000 ton, og godsejer Egemose Nielsen, Fovsletgaard, vil sammen med bygmester Bertel Nielsen, Vejle, der som bekendt ejer Solgaarden i Kolding, grave 5000 tons, forlyder det, således at den samlede produktion i Svanemosen kommer op på 30.000 tons tørv med beskæftigelse til 4-500 mennesker sommeren igennem. […]

Arbejdsløsheden i Kolding 1.000 ned.

Forberedelserne til tørvearbejdet, forårsarbejdet i landbruget med mere har bevirket, at arbejdsløsheden i Kolding og på egnen i løbet af de sidste 14 dage er sunket med over 1.000 mand, oplyser kontorbestyrer Oluf Rasmussen. Alle murere er i gang, der er kun ganske enkelte tømrere, snedkere og malere arbejdsløse, og af arbejdsmænd er der i Kolding 4-500 tilbage, men i mange landkommuner er arbejdsløsheden helt dryddet og nogle steder mangler man endog folk, så f.eks. dræningsarbejderne mp standses, for at arbejdskraften kan overgå til landbruget. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. april 1942.

1942 – Nu tages der fat på tørveproduktionen

21.000 tons tørv skal fremstilles i Svanemosen.

Nu med foråret begynder forberedelserne til den store tørveproduktion, der skal iværksættes i Svanemosen. Som tidligere omtalt er oprettet to større selskaber til udnyttelse af tørvene i Svanemosen. Det ene selskab hedder ‘Larsen og Risør’, og omfatter fabrikant Larsen og arkitekt Risør, begge København, som agter at fremstile ca. 9.000 tons tørv ved hjælp af et ælteværk. Det andet selskab er ‘I/S Svanemosegaards Tørveværk’. Interessenterne er proprietær Schultz, Svanemosegaard, fhv. mejeribestyrer Stoltz, Vejle og landsretssagfører V. Juhl, Kolding. Mejeribestyrer Stoltz har tidligere givet sig af med tørveproduktion, og han skal lede selve arbejdet.

Det ene selskab beskæftiger 100 mand.

Landsretssagfører Juhl oplyser over for os, at selskabet regner med at kunne producere 12.000 tons tørv, hovedsageligt husholdnings- og industritørv, men dog også en del generatortørv. Hele produktionen er på forhånd solgt med undtagelse af et mindre parti, som selskabet har ønsket at have disponibelt. Så snart vandet er sunket så meget i jorden, at der bliver til at færdes i mosen, begynder forberedelserne. Der lægges skinnen, og der opstilles et ælteværk og flere pressere. Alle materialer er bragt til veje.

Svanemosegaards Tørveværk regner med at beskæftige ca. 100 mand i sommer. Der har meldt sig en mængde arbejdere, så der har kunnet antages dygtige folk, som har været beskæftiget ved samme arbejde tidligere. De fleste arbejdere bliver fra Kolding, men der kommer dog også en del fra omegnen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 26. marts 1942.

1941 – Tør Koldingenserne ikke begynde på noget nyt?

Stilstand i planerne om kølehus, tørvefabrikation og den store sal.

En vis tilbageholdenhed præger Koldingenserne, når der skal tages fat på noget nyt. Der har i den senere tid været talt meget om de store planer, der var fremme om at bygge et stort kølehus og isværk på havnen, om udnyttelse af Svanemosen til tørvefabrikation i stor stil og endelig om udvidelse af ‘Palmehaven’ til stor forsamlingsbygning. Men ingen af disse planer er endnu ført ud i livet. Vi bad i går landsretssagfører Juhl, der beskæftiger sig med dem alle, om at fortælle, hvorfor man ikke er kommet videre.

Først spurgte vi til kølehuset. Der er i løbet af de sidste 14 dage oprettet aktieselskaber i Aalborg og Odense ganske svarende til det, der var planlagt i Kolding. Aktieselskabet Nordjysk Kølehus og Isværk i Aalborg har en aktieselskab på 60.000, og det samme gælder Fyns Kølehuse og Isværks Akts. Begge steder er det hensigten at opføre moderne kølehus og isværk til 1¼ mill. kr., og man undersøger nu, om der kan skaffes materialer. I Kolding har der endnu ikke vist sig den fornødne interesse, siger landsretssagfører Juhl. Det er meget beklageligt, eftersom vi har regnet med, at der i Kolding ville være god brug for kølehus og isværk. […]

Alt undtagen kapital til stede i Svanemosen

Som det er gået mede kølehuset, er det gået med planerne om Svanemosens udnyttelse. Det har endnu ikke været muligt at skabe den fornødne interesse for projektet. Enten må man så opgive det eller forsøge en offentlig henvendelse til borgerne. Denne plan er foreløbig gået i stå, siger landsretssagfører Juhl, – til trods for at kompetence folk har udtalt sig afgjort til fordel for den. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 14. december 1941.

1941 – Kommunen skal købe tørv fra Svanemosen

Som tidligere omtalt er man i færd med at danne et aktieselskab til udvinding af generatorbrændsel i Svanemosen. Efter hvad godsejer Egemose Nielsen, Fovslet, oplyser over for Folkebladet, består aktionærerne foruden godsejeren tillige af landsretssagfører Juhl, mejeriejer Stiltz, Vejle, fabrikant Rasmussen, Vorbasse, entreprenør og ejendomshandler Nielsen og møller P. Andersen, Vonsild. Aktiekapitalen bliver på ca. 150.000 kr. Med hensyn til afvandingen, vil den store afvandingsplan ikke blive gennemført lige straks, idet man i så fald næppe kunne få nogen produktion i gang til sommer. Derimod vil man straks foretage en mindre omfattende privat afvanding.

Arbejdskraften skal hentes dels fra byen og dels fra omegnen. Der har i de sidste dage været forhandlet med Arbejdsmændenes Kredsorganisation om lønforholdene og der skal være opnået enighed. Det er hensigten, at der skal arbejdes i flerholdsdrift og den eneste fridag i sæsonen bortset fra dem, naturen skaber, bliver 1. pinsedag. Det er selskabets tanke at Kolding Kommunen, elektricitetsværket og sygehuset skal aftage tørv fra Svanemosen mod at der delvis anvendes arbejdskraft fra Kolding. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 25. november 1941.

1941 – Store planer med Svanemosen

Afvanding og storproduktion af tørv, der kan give arbejde til 800 mand i sommermånederne.

‘Kolding Social-Demokrat’ kunne forleden meddele om den fornyede interesse for afvandingsplanerne i Svanemosen. Til mødet herom i Kolding i går sammen med ingeniør Jacobsen fra Hedeselskabet deltog landsretssagfører Juhl, folketingsmand M. Larsen, statsskovridder Ottosen, under hvem administrationen af Svanemosen hører, og entreprenør Hjelmer fra Holbæk. Den sidstnævnte har sidste sommer produceret 37.000 t. tørv i Aamosen ved Holbæk, og hans selskab interesserer sig for en storproduktion af tørv, bl.a. til generatorbrug, i Svanemosen. Der kan blive tale om til næste sommer at producere ca. 40.000 tons, og denne produktion vil kræve en arbejdsstyrke på 800 mand sæsonen igennem, så det siger sig selv, at Kolding Kommune har stor interesse i, at afvandingen gennemføres. Afvandingen er nemlig en forudsætning for en tørveproduktion i større stil. I dag vil de samme folk, der forhandlede i Kolding i går, sammen med borgmester Knud Hansen bese forholdene i mosen. […]

Svanemosen har været på tale blandt de moser, der skulle autoriseres for produktion til generatordrift. Spørgsmålet er så, om der kan oprettes en kontrakt med generatorbrændselskompagniet.

Med Kolding Sydbaner og over Kolding Havn

I så fald vil tørvene fra Svanemosen blive transporteret med Kolding Sydbaner til Kolding Havn, hvorfra generatortørvene befragtes pr. skib til København eller andet bestemmelsessted. Men desuden vil Kolding være interesseret i en tørveproduktion i den nærliggende Svanemose, fordi fragten herfra antagelig kun vil andrage en halv snes kroner pr. ton, mens den er betydelig højere fra de fjernere moser, kommunen hidtil har købt sine tørv fra. Endelig vil arbejdere fra Kolding, der beskæftiges i mosen, kunne bo hjemme og dermed spare de dyre pensionsudgifter. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. oktober 1941.

1941 – Regnen standser tørveproduktionen

Hvis vi ikke hurtigt får tørvejr, kommer gravningen ikke mere i gang i år.

I Koldingegnens tørvemoser, har arbejdet været standset de sidste par dage på grund af regnen. De mange hundrede arbejdere går og kigger på vejret og håber på, at solen snart vil skinne igen, så de kan tage et lille nap endnu, inden de drager fra moserne i år. En af egnens større tørvefabrikanter udtaler til os, at hvis regnvejret varer ved et par dage endnu, vil mange tørveproducenter indstille driften for i år, idet der vil blive for vådt, særlig hvor man kun har læggeplads i selve moserne. Sådanne steder er der allerede ved at blive for sjappet til, at man kan få tørvene tørret. Enkelte værker har allerede indstillet for i år. Får vi derimod sol og varme igen, kan der godt skæres tørv 8-14 dage endnu de fleste steder, og det vil øge produktionen betydeligt […]

Kilde: Uddrag, Kolding Stadsarkiv, 6. august 1941.

1941 – Tørveregnskabet viser, at Kolding Kommune har fået 76.000 kr. for lidt tørv

Skal kommunen betale på et glat ansigt, eller skal ‘BIF’ stå til ansvar?

I aftes forelå tørveregnskabet fra i fjor for Byrådet. Revisor Frandsen havde opgjort kommunens tab ved samarbejdet med ‘BIF’ til ca. 55.000 kr., idet revisoren dog “tager forbehold med hensyn til forhold, som på grund af materialets mangelfuldhed og uoverskuelighed ikke har været synlige”. Borgmesteren oplæste regnskabet i enkeltheder, men slutresultatet blev altså de 55.000 kr.

BIF-formanden redegør
Landsretssagfører Viuf, der var formand for ‘BIF’ supplerede og skildrede til indledning ‘BIF’s historie. Kommunen havde ikke ønsket at stå som arbejdsgiver, og der kom kom samarbejdet i gang med L.A.B., der satte sig i forbindelse med en privat mand, der var sagkyndig i tørvefabrikation, men den sagkyndige gav op midtvejs, og så fik man forbindelse med en entreprenør. Mange faktorer virkede ugunstigt på tørveproduktionen økonomisk set. Det varede for længe, inden arbejdet var klar til at sættes i gang. Der var leveret for 192.000 kr. tørv til en gennemsnitspris a 65 kr. pr. ton leveret i Kolding, men dertil kommer nogle kørselsudgifter afholdt af Brændselsudvalget. […]

Vi betalte, men fik ikke de varer, vi skulle have i alt
Borgmesteren:

Vi havde regnet med at få mange flere tørv hjem, og der blev sagt, at vi fik tørvene til maksimalpris for alle de penge, vi havde betalt. Resultatet blev desværre noget anderledes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 8. juli 1941.