1940 – Årets længste dag

Kolding Socialdemokrats tegner om sommer-varmens foreteelser. Trykt i avisen 20. juni 1940. Digitaliseret af krigendagfordag.dk
Kolding Socialdemokrats tegner om sommer-varmens foreteelser. Trykt i avisen 20. juni 1940. Digitaliseret af krigendagfordag.dk

Fra Kolding Socialdemokrat forlyder det i anledningen af årets længste dag, den 21. juni, at:


Jordbærrene bliver ikke til noget videre, dersom de ikke får en ordentlig bundbløde, men der synes efter vejret i dag ikke at være mindste udsigt til regn.

Hvordan meteorologerne bedømmer udsigten, er deres hemmelighed, for de må ingen ting sige. Det er krigen.

Der bliver heller ingen Sct. Hans-Bål, der plejer at flamme midsommernatten, men det kan jo være rimeligt, at vi ikke bruger vort fattige brændsel til det.

Det er underligt at skulle tænke på brændsel på årets længste dag, da sommeren rigtig skulde begynde. I alle andre menneskelige spørgsmål lever vi fra dag til dag, uden at kunne beregne noget for den nærmeste tid. Men varer uvejret ved ude i den store verden, så har vi ikke meget at vente ude fra af tilførsler. Derfor må vi ty til vore moser og skove og samle af de brændselsreserver, vi har der. Godt at vi har dem.

Årets første jordbær i Kolding kom angiveligt den 21. juni på torvet, hvor de kostede 90 øre pr. ½ kg.

Den 20. juni 1940 målte bademester Meiling fra Badeanstalten ved fjorden, at fjordvandet var 25 grader, det er kun 3 måneder siden at fjorden var landfast af is fra bred til bred. Samtidig kunne vejrudsigter melde om at der blev målt 31 grader i skyggen. Det er Meilings håb af Badeanstalten vil stå færdig på søndag (23. juni) og arbejdet skrider fremad. Men allerede nu “er en masse børn derude … det er rigtigt soppevejr“.

Det kan også meldes den 21. juni, at den første del af bygningen, der skal blive til Hørfabrikken på Mosevej, nu er rejst. Endnu mangler laden dog, hvor der mangler en del udvendigt murerarbejde.

Kilder:
31 grader i skyggen, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940
Varmen er over os, Kolding Socialdemokrat, 20. juni 1940
Længste dag, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940
Spredte nyheder, Kolding Socialdemokrat, 21. juni 1940

1940 – Torvet i dag

Der er i disse vintertider næsten helt uddød på torvet. Avisen beretter at kun nogle få faste handlende den 9. februar 1940 var mødt op med fjerkræ, der var også et par enkelte boder med kålhoveder.

På fisketorvet var der flere boder, men her kan man kun købe sild til 35 øre og ål til 125 øre pr. ½ kg. Der er ingen torsk, eller andre fisk på markedet lige nu.

Der er stadigt store problemer med frosten i Kolding, om formiddagen den 9. februar sprang et vandrør ud for Låsbyhus, der kom derfor vand ind i kælderen, Falck måtte tilkaldes til og pumpe vandet væk, så vandværkets folk kunne udbedre skaden.

Natten til den 9. februar kunne Falck melde om var stille, ingen biler kørte fast den nat. Dagen forinden havde bud på to ambulancekørsler, og en redningsaktion på gården Virkelyst i Seest, hvor en hest havde klemt sit hoved mellem spilbom og en mur. Det lykkes at redde hesten, inden den blev kvalt.

Nogen steder er jorden frosset ned i over en meters dybde, der dog ikke meget at gøre, vandværket havde indkøbt et optønings-apparat, men det var også frosset inde. Vandværksbestyrer Schults kunne den 9. februar melde at 34-35 ejendomme i Kolding var uden vand, på grund af frosne stikledninger. I kom en opgørelse for Århus, om at frosten havde kostet 80.000 kroner indtil nu, hvad vil regningen for Kolding mon løbe op på?

De fleste steder tager folk det med godt humør, men andre er ligefrem ved at ville påstå, at det er mig, der er skyld i det hele

Vandværksbestyrer Schults, 9. februar 1940

Hvis man spørg metrologerne er situationen speciel, normalt er der i februar måned 21 frostdage, men sidste år 1939 var der kun 10, og der kunne måske blive spået om 29 dette år.

Kilde: Kolding Socialdemokrat, 8. februar 1940
Kolding Socialdemokrat, 9. februar 1940

1939 – Hvad med bilen?

Mange er sikkert i dag i den situation, at de er ikke så lidt kede af, at de har bil. De er af omstændighederne blevet tvunget til at sætte den i garage og kan ikke komme mere end lige udenfor garageporten med den. Vi har i dag spurt en af byens automobilhandlere om, hvordan folk bedst skal få deres bil staldet op, så den lider mindst skade, hvis nu opstaldningen bliver længerevarende.

Vognen skal først og fremmest sættes op på klodser, så gummiet er fri af jorden. Der skal være olie på vognen, og at der er benzin i tanken, gør heller ikke noget. Der imod skal man tage batteriet ud og tømme det for syre, så det bliver helt tømt, og dernæst skal batteriet igen fyldes op med rent destilleret vand, for at pladerne ikke skal falde sammen. Med dine forholdsregler har man gjort alt for at bevare vognens vitale dele så godt, som det er muligt. Er det en lukket vogn, man har, skal vinduerne lukkes op, så der hele tiden er træk og ingen stillestående luft får lov at være i vognen. Endelig bør vognen dækkes over med en presenning, hvis man har en sådan.

Hvem får lov at køre

Det forlød i morgenbladene, at restriktioner med benzinkørselen også skulde gælde varebiler – end og dem, der distribuerer fødevarer. Dette har dog ikke noget på sig, i dag hedder det officielt om hvem, der kan få tilladelse:

Er en person-Motorvogn ved bekendtgørelsens ikrafttræden varigt indrettet til varetransport ved opsætning af hylder ind i vognen (Grøntsager og kød etc.) eller ved anbringelse af et fast lad udenpå vognen, findes det rigtigst kun at give tilladelse til et begrænset kvantum benzin, tilstrækkeligt til kørsel f.eks. fra hjemsted til torv og tilbage igen. Hvis derimod personbiler først nu indrettes til varetransport, betragtes det som et forsøg på omgåelse af bekendtgørelsen , og tilladelsen vil ikke blive givet, og kørslen er ulovlig, med mindre det tydeligt godtgøres at indretningen finder sted uden henblik på de nu givne restriktioner.

Er der påhæftet person-motorvognen en påhængsvogn, betragtes kørslen som lovlig, hvis personvognen ikke benyttes til andet brug end den hidtidige til fremførelsen af påhængsvognen, og ikke til udvidet personbefordring.

Kørsel af arbejdere til og fra arbejdspladser med motorkøretøjer kan kun ganske undtagelsesvig og i særlige tilfælde gives. De personer, der i henhold til de givne bestemmelser ikke kan bruge motorkøretøjer, kan ikke undgå bestemmelsen ved at lege en udlejningsvogn uden fører.

Tilladelsen til kørsel, som af politiet i enkelte tilfældes udstedes, på klæbes på bilruden.

Cykelhandlen

Lige så katastrofal omstændighederne må siges at være for automobilforhandlere, der pludseligt har fået deres erhverv begrænset til en tilfældig handel med last- og varevogne, lige så lyst ser det i øjeblikket ud for cykelhandlerne, der omgående har fået gang i handlen. Samtlige byens cykelhandlere har fået ikke kunnet følge med, hos flere står forretningerne fyldt med kunder.

Når forhandlernes lagre er udsolgt, vil der måske gå nogen tid, før leverandørerne igen kan levere i det tempo, der for tiden kræves.

Den første påtale

Der vil nok blive noteret en del bilister i de nærmeste dage, som ikke har tilladelse til at køre i bil. De, der har fået, en sådan tilladelse, vil få deres vogne forsynet med en hvid plakat med rød rand, rede til at klistre på bilens forrude, så de er let genkendelige. Sedlerne er forsynet med et trykt indregistreringsbogstav og stemples med politimesterens stempel. De er blevet udleveret fra tidligt i formiddags fra politimesterens kontor på Domhuset.

Allerede i morges, endnu inden plakaterne var blevet udleveret, blev en af byens bilhandlere, direktør Støjberg fra firmaet Kragholm og Støjberg, noteret af politikommissær Kleberg, da han startede fra sin bopæl i Søgade.

Direktør Støjberg kom i nat hjem fra København med en vogn, bestilt til en kunde søndag aften. Letsinddigt havde han ladet den stå i Søgade, i stedet for at køre den til værkstedet, da han kom hjem. Nu falder der nok ikke bøde i allerførste omgang allerede i dag, for politiet er ikke blodtørstige, men i morgen går det ikke at være lovovertræder.

Det forlyder at der i går, er hamstret fire millioner liter benzin over hele landet. Det er ikke godt at vide hvad hamstrerne nu vil med benzinen. Den kan kun opbevares ganske kort, og det er livsfarligt at ligge inde med store mængder under almindelige beboelsesforhold.

Politiet er gået i gang med en undersøgelse af, om nogen har hamstret. Det bliver meget dyr benzin for de mennesker, for de skal både af med benzinen igen og vil stå til store bøder.

Indlægget er en delvis afskrivning af artiklen “Kolding under krigen”; Kolding Folkeblad, 5. sept 1939, side 4

1939 – Dagens avis

Omkring klokken et har indenrigsministeriet påbudt mørklægningsberedskab, men der intet nyt om hvordan Kolding skal forholde sig. Hvis rygterne taler sandt, så er der ikke tegn på tyskerne vil komme imod os, selv tog trafikken fungere endnu helt normalt.

Nede på torvet bliver der ikke handlet meget i dag, snakken går i stedet om krigsrygter og spekulationer på hvad der nu sker, selv om priserne på fisk og grøntsager ligger nogenlunde stabile. I morgen og på søndag er der rundskue byfest, med fyrværkeri fra rådhuset, dans og mange festligheder, måske det kan løse op på den trykkede stemning.

Man kan i avisen læse byrådsudvalget for luftværnet endnu ikke har fundet ud, hvor de sidste luftværnssirener skal sidde, dem på Gasværket, slottet og borgen er dog sikre, de skal op. Måske kommer der en i Tøndervej kvarteret.

Kilde: Kolding Folkeblad, 1. september 1939