1944 – Byrådet på gårdinspektion

Travbane på Meyersminde? Brændkjærgaard meget forsømt

Kolding Byråd var lørdag eftermiddag på inspektionstur. Man startede på Brændkjærgaard, der blev grundig efterset i anledning af, at Markudvalget mente det nødvendigt at ofre 53.000 kr. på reparationer. Gårdens udbygninger viste sig også at være noget forfaldne, men ikke mindst forsømte. Byrådet er dog næppe stemt for at ofre så meget på istandsættelser. Det var i øvrigt ikke lige smigrende ord, der lød under besigtigelsen, heller ikke til Kasse- og Regnskabsudvalget.

Fra Brændkjærgaard gik turen til pladsen mellem saftstationen og åen, hvor kommunen påtænker at købe eller ekspropriere et areal på ca. 4 hektar til det rensningsanlæg, der skal indrettes her efter krigen. Arealet gård helt ud til Boesens Eng, og det meste vil blive optaget af rensningsanlægget, men der skulle dog være plads også til en forbrændingsanstalt i forbindelse dermed. På denne måde ville man kunne udnytte gassen fra rensningsanlægget til drift af forbrændingsanlægget. Saftstationen har hidtil benyttet arealet til skylleplads.

Byrådsmedlemmerne fortsatte videre fra havnen – næsten alle sammen på cykel – til kommunens anden nyerhvervelse Meyersminde, hvor hr. og fru Lind gæstfrit tog imod. Det er jo meningen at lade Meyersmindes landbrug gå ind under Dyrehavegaard, men således at jorden hurtigt kan frigøres, hvis der bliver brug for den til andre ting. Skal der bygges, må der naturligvis lægges veje ind over arealet, men foreløbig er man stemt for en spadseresti fra Djævlekløften i Marielund op til Bramdrup Skovsti. Der har været forespørgsel på en del af arealet til en travbane oplyste borgmesteren. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. juni 1944.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.