1942 – Svømmehal i inderhavnen med bio og stor sal ovenover!

Det sidste fantastiske påfund om “Stor sal” og svømmehal i Kolding.

Lige så længe, der har været snakket om bygningen af “den store sal” i Kolding, er der med korte mellemrum dukket forskellige projekter op af mere eller mindre fantastisk art. Der har været placeret store “sale” ovenover både rutebilstationen, Højskolehjemmet, Trocadero og Industriforeningen. Vi ved ikke, hvor langt man er nået med nogen af disse planer. Det sidste nye, vi har hørt om “stor sal”-spørgsmålet, er et forslag om at kombinere den med den svømmehal, som Kolding muligvis skal have, men som – i lighed med den store sal – endnu ikke er nået ud over drøftelsernes stadium.

Dette forslag, eller måske snarere denne tanke (længere er det vel ikke nået) går ud på at lave svømmehal på tværs af Koldings inderhavn, altså der, hvor fiskesalgene nu har plads. Svømmebassinet skulle stænges fra den øvrige del af havnen ved en væg af en eller anden slags hvori skulle anbringes filtreringsanlæg, så bassinets vand ikke forurenedes. Svømmehallen tænkes omgivet af godt funderede murværker, og her ovenover vil man så anbringe den store sal – god, central beliggenhed, ikke sandt, og byen ejer jo grunden, så den regner man ikke med skal koste noget! Da svømmehallen muligvis ikke kan forrente sig, og den store sal på forhånd dømmes til ikke at kunne det, vil man anbringe byens 3. biograf ovenpå den store sal som en slags økonomisk rygstød, og heroven over igen kunne man tænke sig at lave en glasrestauration med udsigt over omgivelserne og livet på havnen, altså oppe i 3. sals højde. […]

Som man vil forstå, arbejdes der stadig på løsningen af de to problemer: Stor sal og svømmehal og man kan ikke sige, at det mangler på fantasi i Kolding.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. september 1942.

1942 – Rulleskøjter og dans i Trocadero

Trocadero præsenterede i aftes sit artistprogram for sidste halvdel af januar. Hovednummer er Skating Ryles. Navnet er det eneste udenlandske ved de fire unge mennesker, to damer og to herrer, der alle er københavnere med K. Men deres nummer er virkelig til gengæld af internationalt format. Deres præsentationer på rulleskøjter på den tallerkner, som er deres skøjtebane, er imponerede. Det er ikke for meget sagt, at de tager pusten fra publikum, når de svinger rundt, lige så meget i luften som på “isen”. Og som en festlig afslutning på nummeret inviterer de tilskuerne på en karruseltur, hvis man ellers har mod og ikke for megen tilbøjelighed til at blive svimmel. Ved premieren i aftes var der kun en enkelt modig ungersvend, der gik i gyngen.

Det andet nummer på programmet er den yndige, unge balletdanserinde Ruth Keller, der tidligere har danset i Kolding som solist i Cirkusrevyen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 17. januar 1942.

1942 – Restaurationernes nytårsaften i Kolding

Der blev rekordomsætning over hele linjen.

Som det allerede kunne ses ved kort rundspørge dagen ført nytårsaften, blev årsskiftet fejret som ingen sinde tidligere i Kolding. Overalt melder man om så stor omsætning, som man aldrig før har haft det. På Astoria fortæller overtjener Forsberg, at der hele aftenen igennem herskede den bedste stemning, og alt forløb pænt og nydeligt fra først til sidst. Ved midnatsslaget sprang bomben med flag og andet pynt, og der blev holdt en tale, hvorefter man sang ‘Der er et yndigt land’. Dondes Band og sangerinden Gitte Gleerup blev hyldet og fik den ene fremkaldelse efter den anden af det begejstrede publikum.

Også på Palmehaven-Trocadero havde alle tiders rekordomsætning, og det var værd at bemærke, at næsten alle var mødt festklædte for at festligholde årsskiftet. Stemningen var fin aftenen igennem, og ved midnatstid trådte direktør J. Hansen frem og holdt nytårstalen, hvorefter man sang ‘Kong Christian’.

Alhambra var ligeledes fyldt til sidste plads og humøret holdt sig pænt inden for rimelighedens grænser lige til lukketid. På Hotel Kolding tilbragte 300 mennesker nytårsaften, og der var orkester både i den store sal og i restaurationen. […] Hotel Royale melder ligeledes om en rekordaften. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 2. januar 1942.

1941 – Danse-restauranterne melder fuldt hus nytårsaften

Hver eneste tomme plads vil blive besat i Montparnasse, Trocadero og Astoria.

Interessen for at fejre nytårsaften ude er åbenbart større i år end nogensinde tidligere, og byens tre danserestauranter kan allerede nu melde alt optaget. Direktør Christensen, Astoria, udtaler på vor henvendelse, at man aldrig nogensinde har været udsat for, at der blev udsolgt så tidligt. Allerede i aftes var hver eneste stol i salen forudbestilt, og der er nu kun ganske få pladser tilbage i restauranten. På Montparnasse er pladsbilletterne også revet bort, oplyser direktør Holmen Thomsen, og det samme er tilfældet for Trocadero og Palmehaven. Her er alle lokaler allerede beslaglagt ved forudbestilling, noget man aldrig tidligere har oplevet på så tidligt et tidspunkt. Og der er allerede nu bestilt flere supper end vi overhovedet serverede sidste nytårsaften, føjer direktør Juhl Hansen til. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 30. december 1941.

1941 – Jazz-koncerten i Industriforeningen

Stuvede fuldt hus og stormende begejstring.

At stille en jazz-koncert på benene er ikke så ligetil. For den jazzbegejstrede ungdom, de såkaldte “jazzfans”, er nemlig meget kritiske og forstår at skelne skarpt mellem jazz og ikke jazz. På mange ældre mennesker virker jazzmusik kun som organiseret støj – og de foretrækker at gå til en “rigtig” koncert, medens de unge på deres side hylder swingmusikken som det eneste sagliggørende. Begge dele er imidlertid galt afmarcheret. Jazz og klassisk musik kan udmærket supplere hinanden – der er f.eks. en ganske egenartet og uforlignelig friskhed over et godt swingarrangement, medens den klassiske musik må til for at udtrykke de mere sublime følelser.

Hvad swing egentlig er, er vanskeligt at definere med få ord, men hvis man føler, at swing får det til at krible i kroppen på én, så er den helt rigtig. Og det var tilfældet i går eftermiddags, da den 2. jule-jazzkoncert løb af stablen i Teatersalen under ledelse af kapelmester Knud Møller fra Trocadero. Da han slog an til programmets første nummer, Buggle Call Rag, var stemningen der straks, og den holdt sig eftermiddagen igennem. De var der, alle de store jazznumre, endvidere et par nyheder, nemlig et potpourri over børnesange arrangeret af et par af orkestrets medlemmer, fortræffeligt gjort og fikst udført, og et nummer, Trumpet-toot, hvor den knalddygtige trompetist, hr. Hjort, havde en formidabel succes. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 15. december 1941.

1941 – Den store jule-jazz koncert

Finder sted den 14. december i Industriforeningen – programmet tilrettelagt.

Som meddelt, agtes der i lighed med sidste år afholdt en julejazzkoncert, hvis hele indtægt tilfalder byens fattige. Det blev i går besluttet at holde koncerten den 14. december kl. 14. pr. Industriforeningen. Orkestret bliver på otte mand og det vil spille et udsøgt program under Trocadero’s kapelmester Knud Møllers ledelse. Orkestret er sammensat dels af musikere fra Trocadero dels fra Astoria og fra byen. Det bliver følgende: Knud Møller (saxofon og violin), pianist Rasmussen, V. Sørensens (trommer), M. Christensen (b-saxofon), J. Hjorth (trompet), A. Sommer (es-saxofon), S. Norring (trompet) og L. Petersen (bas).

Programmet bliver følgende:

1. afdeling: ‘Bugle call rag’, ‘Lime-house blues’, ‘Mood Indigo’, ‘Caravane’, ‘China Boy’, ‘potpourri over børnesange i jazzarrangemente’. Derefter optræder skuespiller Palle Hagemann fra Trocadero.

2. afdeling: ‘You rascal, you’, ‘Trumpet-toot’, ‘Spooky takes af holiday’, ‘Swingin’ in the Rockies’, ‘Dinah’ og ‘Tiger rag’.

Der er, som man vil se, et rigtigt swing-program, som først og fremmest kalder på ungdommen, men også mange ældre vil sikkert kunne få fornøjelse af at høre vor tids musik. […] Billetsalget til koncerten i Industriforeningen bliver åbnet en af de første dage. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. november 1941.

1941 – To timers luftalarm i Kolding lørdag aften

Et par tusinde Koldingensere var pludselig afskåret fra at komme hjem. – En nat i byens hyggeligste beskyttelsesrum.

Når talt skulle være, så kunne det egentlig ikke komme mere betids. Sådan ræsonnerede i alt fald en del ægtemænd, som lørdag aften kl. 22, da sirenerne varslede luftalarm, var til generalforsamling eller andre vigtige møder. De fik pludselig forærende den allerbedste undskyldning for ikke at komme tidligt hjem, de overhovedet kunne ønske sig. Det er ikke alene en pligt men ovenikøbet forbundet med bødeansvar ikke at søge beskyttelsesrum straks, sirenerne har lydt. Og på de tre minutter, der levnes borgerne til dette formål, var der adskillige, som fandt endog meget hyggelige beskyttelsesrum. Alarmen indtraf på et tidspunkt, hvor forlystelseslivet, ikke mindst på grund af 1. november-dagen, florede kraftigt, og mindst et par tusinde Koldingensere i Kosmorama, biografen, Mortparnasse, Astoria, Trocadero o. m. fl. steder så sig pludselig afskåret fra at komme hjem enten de ønskede det eller ej.

Hjem med Napoleonskager kl. 0.30.

Luftalarmen vendte i nogen grad op og ned på alt; herom vidner følgende lille episode. Da den stigende hyletone kl. 0.20 forkyndte afvarsling, tumlede to af byens kendte borgere ud fra en restauration med fire napoleonskager i en indpakning, der egentlig ikke tydede på, at beskyttelsen havde været helt effektiv. De herrer var af deres respektive koner blevet sendt ud efter lidt kager lidt før kl. 22, og uheldet (!) ville, at luftalarmen varsledes, netop som de befandt sig ud for restauranten. De var på det rene med, at de tre minutter ikke var tilstrækkelig til at nå hjem, og så – ja, så dumpede de ind til et prominent fødselsdagsselskab, der inviterede dem med i laget, og gildet fortsattes i restaurationens køkken, der for 2 timer og 20 minutter måtte påtage sig funktion af beskyttelsesrum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 3. november 1941.

1940 – Folk spiste gås på restaurant

Det var billigere at spise ude, opdagede de.

Mange Koldingensere spiste Mortensgåsen på restaurant i aftes. Direktør Hansen, ‘Palmehaven’, oplyser således, at der var fuldt hus i spiserestauranten, og det var sikkert udtryk for, at folk kunne spise billigere der end hjemme.

Med de priser, private må give for fødevarer, var det billigere at spise ude, og naturligvis meget lettere, specielt for husmoderen […]

Til ‘Trocadero’ var tilstrømningen så stor, at det var komplet umuligt at opnå plads til dem alle. I øvrigt udtalte direktøren, at restauranterne sikkert vil kunne vente større besøg som følge af de høje priser for fødevarer.

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1940.