Der har været sabotage imod en godsvogn fra DSB, som blev benyttet på Troldhedebanen. Der var i den ene vogn sprængt huller bagerst.
Tag: Troldhedebanen
1944 – Plantage i brand ved Grindsted
Ilden var antændt af toget
Grindsted (RB)
Ved 18-tiden lørdag opstod der ild i den godt 800 tønder land store Utoft Plantage i Grindsted Sogn, tilhørende overlæge Hallas, Vejle. Et stort slukningsmandskab blev straks udkommanderet, og det lykkedes at standse ilden, da der var brændt 10-12 tønder land af plantagen. Ilden opstod umiddelbart efter, at et tog på Kolding-Troldhede banen var passeret forbi plantagen, og skyldes antagelig gnister fra toget.
Kilde: Nordjyllands Social-Demokrat, 23. juli 1944
1944 – 25-års jubilæer ved Troldhedebanen
Lørdag d. 1. april finder der en række 25-års jubilæer sted ved Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane. Overbanemester P. Løwenstein, Enghavevej, Kolding, blev ansat som banemester 1. april 1919. Løwenstein, der stammer fra Horsens, havde tidligere været telefonformand og sergent ved pionértropperne. Senere er han, der er meget afholdt, ikke mindst på grund af sit prægtige humør, bleven udnævnt til overbanemester. 25-års jubilæum fejres desuden af stationsmester Buhl Gaarde, Vorbasse, som også er en afholdt mand inden for Troldhedebanen og sin stations område.
Inden for baneafdelingen er der den 1. april følgende 25 års jubilarer: baneformand J. Fløjstrup, Vorbasse, baneformand Kr. Rasmussen, Korsvang, banearbejder P. S. Pedersen, Gjesten, banearbejder L. Larsen, Kolding og ledvogterske M. Jørgensen, vogterhus 2, Gjesten. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 27. marts 1944
1943 – Troldhedebanen har 400.000 kr. i overskud
Troldhede-Kolding-Vejen jernbanes bestyrelse har holdt møde, hvor formanden, grosserer J. P. Jensen, Grindsted, fremkom med meddelelser om banens økonomiske forhold i 1941-42. Overskuddet har været 396.000 kr. Det er de store brændselstransporter der har givet det store overskud. Regnskabet balancerer med 2,1 mill. kr. Gods- og kreaturfordringen har givet 1.781.000 kr. mod budgetteret 820.000 kr., altså en fordobling. Passagerbefordringen har givet 255.000 kr. mod budgetteret 160.000 kr.
Udgifterne er naturligvis også steget, brændselsudgifterne således med 120.000 kr. til 439.000 kr., lønninger med 64.000 kr., til 163.740 kr., administration med 8.300 kr., til 44.800 kroner. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. august 1943.
1943 – En frygtelig ulykke ved Skovløberhuset
To-årig dreng får foden kørt af under Troldhedetoget
I går eftermiddags ved godt 16-tiden blev en lille dreng påkørt af Troldhedetoget i Marielundsskoven ud for Skovløberhuset. Det var skovløber Georg Petersens godt 1¾-årige søn, Knud, der under leg var kravlet over skinnerne netop i det skæbnesvangre øjeblik, da toget skulle passere hans hjem. Fru Petersen, der altid fører et vågent opsyn med sine børn, når toget er i nærheden, havde også i går troet sine børn – der må sige at være fortrolige med toget – i sikkerhed, men i et kort ubevogtet øjeblik har han alligevel forsøgt at forcere skinnerne. Når der ikke er passagerer, der skal stå af eller på toget ved Skovløberhuset, kører det forbi uden at standse. Nu standsede toget så hurtigt, det lod sig gøre. Fru Petersen og et par gæster foran Skovløberhuset troede, at en lille dreng var faldet af toget, men snart gik den frygtelige sandhed op for hende, at det var hendes egen lille dreng, der var blevet påkørt.
Han blev hurtigt båret op i hjemmet, hvor der straks blev ringet efter Falcks ambulance, som bragte drengen til sygehuset. Her viste det sig påkrævet, at sætte den lille drengs fod af lige over anklen. Efter hvad man på sygehuset oplyser, har han det efter omstændighederne godt. For ¾ år siden blev det Fru Petersens nevø, den døvstumme Børge Andersen, efter et besøg hos Fru Petersen påkørt og dræbt af toget […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. april 1943.
1943 – Troldhedebanen har besvær med brunkulstransporten
Svigtende trækkraft bevirker, at transporterne ikke går så hurtigt som ønskeligt
Det vækker en del forundring at nu, da brændselsmangelen er så stor i landet, står der på Troldhedebanens brændselsstationer rækker af læssede banevogne med brunkul, som ikke transporteres bort, så de kan komme den betrængte industri til gode. Det fortælles os, at der flere steder på Troldhedebanen står læssede vogne i både et og to døgn, inden de køres bort. Ligeledes vækker det forundring, at der hver dag går tørvetransporter fra Nr. Virum ved Troldhede over Esbjerg til Sønderjylland, hvilket er en meget længere befordring, end hvis man kørte ned over Troldhedebanen. I en tid som den nuværende, hvor det gælder om at spare både vognmateriel og brændsel, skulle man synes, det var naturligt, om Statsbanerne satte materiel ind på Troldhedebanen, når man derved kunne opnå både besparelse og hurtigere transport. Men måske er spørgsmålet ikke så lige til.
Vi har forelagt det for formanden for Troldhedebanens bestyrelse, grosserer I. P. Jensen, Grindsted, som udtaler til spørgsmålet, om det kniber for Troldhedebanen at klare brændselstransporterne, at det gør det, og det skyldes navnlig svigtende trækkraft. “Banen har 6 lokomotiver”, oplyser formanden, “og af disse har man, som omtalt, i de sidste uger haft uheld med de to, så de er til reparation for tiden. Maskinfolkene klager over, at olien er dårlig og har et for lavt brændpunkt. Derfor er der komme til at stå nogle brændselsvogne ude omkring på stationerne. Men de skal nok komme ind efterhånden”. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. januar 1943.
1942 – Togsammenstød på Troldhedebanen
Togpersonalet skiftede slev spor på Stakroge Station. Påfølgende særtog kørte for fuld fart ind i fire læssede godsvogne.
Ved 16-tiden i går skete der på Stakroge Station på Troldhedebanen et større trafikuheld, idet et tog, der kom fra Kolding, kørte ind på et forkert spor og der for fuld kraft tørnede mod fire tildels læssede jernbanevogne, der holdt ud for briketfrabrikken.
Der er imidlertid følgende forhistorie til, det, der skete: Der havde på stationen været krydsning mellem to plantog. Det fra Troldhede kom først ind, og efter at være ekspederet kørte dette tog helt frem og bakkede så ind på sidesporet, medens toget fra Grindsted derefter kom og kørte ind på stationen. Personalet på det holdende tog skiftede derpå selv spor og fortsatte til Grinsted. Der blev ikke af togpersonalet rettet spor efter denne udkørsel, men da der ikke var afgivet melding herom på stationen, regnede stationsmester Pedersen med, at alt var bragt i orden. Det var det altså ikke, og da der kort efter kom et særtog fra Kolding, kørte dette ind på sidesporet. På lokomotivet opdagedes situationen, og det forsøgte at bremse toget op. Skinnerne var imidlertid fedtede af briketstøv og tåge, så bremserne virkede alt for lidt. Med næsten fuld fart forsattes derfor hen mod de holdende vogne, der ramtes med stor kraft. Lokomotivet borede sig ind i den forreste af vognene og fik bufferne revet af. […]
Falck fra Grindsted tilkaldtes for at hjælpe til med at få vognen på sporet igen og for på anden måde at assistere ved oprydningen. Der kom ingen mennesker til skade, men til gengæld er den materielle skade så meget desto større. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. december 1942.
1942 – Med hurtigtog Kolding-Troldhede og retur
Den nye skinnebus på vellykket prøvetur
Den nye skinnebus, som Troldhedebanen har anskaffet, og som vi omtalte i lørdags, var samme dag på en vellykket prøvetur til Troldhede og tilbage igen. Inden vognen afleveredes, ønskede man at lade den vise i praksis, hvad den duede til, når den havde fuldt læs på, dvs. 37 passagerer. Til den ende havde banens bestyrelse indbudt Kolding Havneudvalg og forskellige af banens forbindelser, også postmesteren i Kolding og forstanderne på banens overgangsstationer, kulfirmaerne Berring & Larsens og Kolding Kulkompagnis chefer, så der var fuldt besat i bussen, da den startede i øsende regnvejr lørdag formiddag. Men det klarede op på vejen, og passagererne så det afvekslende landskab i byger og sol netop som det tager sig allerskønnest ud. Bussen klarede sig fuld ud efter alle forventninger. Den tog stigningerne som en mis og viste sig at være et overordentlig bekvemt og hyggeligt køretøj. Endnu finere vil det blive, når verden engang igen kommer til sig selv, så der kan sættes gummihjul under. Da bliver det vist nok det ideelle skinnekøretøj. […]
I Troldhede blev alle de indbudte inviteret af banebestyrelsen til frokost på gæstgivergården ‘Troldhøj’, hvor ingeniør Aagaard fra Scandia, der har leveret vognen, gav en populær beskrivelse af den. […] Henad kl. 17 returnerede det lille fikse lyntog – det bærer også det rigtige lyntogs farve – til Kolding.
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. september 1942.