1942 – Stort besøg på Koldinghus Museum

Man venter i år at komme op på godt 30.000 gæster.

Den forløbne del af sommeren har som bekendt ikke været alt for god, og som en naturlig følge deraf skulle man tro, at det også ville være små med besøget af turister i byen. Skal man tage besøgene på Koldinghus Museum som målestok, kommer man imidlertid til det modsatte resultat, og det kan jo kun glæde, at turisterne alligevel ikke svigter Kolding.

Efter hvad kustode Hentzen, Koldinghus Museum, oplyser for for ‘Jydske Tidende’, var allerede juni en god måned, hvad angår besøgende i den historiske ruin. I juli var der ikke færre end 7.194 gæster, hvoraf de 3.398 var voksne, 2.723 børn samt vandrere, medens 1.073 gæster kom med skolerne. Navnlig har det glædet, at interessen for museet er så stor blandt de unge, og en stor del af de vandrere, der besøger Kolding, undlader heller ikke at aflægge en visit på museet.

Den største sæson, museet har haft siden de 1. april 1935 blev underlagt Indenrigsministeriet og den kgl. bygningsinspektør i Horsens, arkitekt V. Norn, var sæsonen 1935-16, hvor der var 40.255 gæster. I de tre følgende sæsoner begyndte besøget at dale en del, men tog så atter sæsonen derefter et betydeligt opsving, for i sæsonen 1940-41 pludselig at må ned til bundrekorden med kun 11.016, i 1941-42 var interessen for museet imidlertid atter vågnet, og tallet på besøgende nåede op på 17.130 gæster. Det vil altså sige, at der siden statens optagelse af museet har været 193.886 besøgende.

Hvorledes regner De med, at denne sæson går?

“Alt tegner meget smukt. Allerede i den forløbne del af august har der været ikke så få, og holder besøget, hvad det lover, skal vi nok kunne komme en del over de 30.000 igen, og så er vi jo inde på den rigtige vej igen”, slutter hr. Hentzen, der siden 1. oktober 1918 med en aldrig svigtende interesse har vogtet på museets skatte. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 5. august 1942.

1942 – En trav- og galopbane i Koldng?

Der arbejdes med interessante planer, der vil have publikumstrækkende muligheder.

Der findes – som bekendt – galop- og traverbaner i Aarhus og i Odense. Det er institutioner, der søndag efter søndag trækker i tusindvis af folk til disse to byer, og det ikke blot fra det nære opland, men også fra længere bortliggende dele af landet. I denne tid stoppes togene med galop- og navnlig travinteresserede, der om søndagen tager turen til Aarhus eller til Odense og i disse byer lægger mange penge, både på den ene og den anden måde. Tilslutningen til disse galop- og travløb har været enorme og har gennem de sidste år udvist en stadig stigning. Det er dog ikke blot de respektive byer, der har høstet store økonomiske fordele af disse løb, også staten skærer sig en bred rem af huden gennem totalisatorafgiverne.

Hvis der skulle anbringes en tredje provins-galopbane, hvor burde den da ligge andre steder ned i Kolding, der ligger midt i et trafikalt smørhul? Vi har dog set, at formanden for Aabenraa Amts Landboforening, gdr. P. Chr. Hansen, Nygaard, på et møde i anledning af dyrskuet i Aabenraa den 26. juni har luftet den tanke, at Aabenraa for længe siden burde have haft en sådan galopbane. Man mener, at det stedlige byråd burde tage sig af planen.

Der er sikkert nogle stykker i Kolding, der har gået og tænkt på, at den næste provinsgalopbane burde ligge i Kolding eller ganske tæt ved Kolding. Herfra er der tilpas langt til både Aarhus og Odense, og der er ingen grundt til, at et meget stort publikum herfra drager så langt som til Aarhus for at se galop og trav. En sådan galopbane anbragt for eksempel ved Fynsvej omkring ‘Hvidsminde’, ville have en ganske fortræffelig beliggenhed. For landevejstrafikken fra Fyn vil den ligge lige ved hånden, og for trafikken fra det sydlige opland og fra Sønderjylland vil den også være nemt tilgængelig via havnen og Nordre Havnevej, og for trafikken fra det nordlige og vestlige Jylland er der også en bekvem vejforbindelse over Bramdrupdam gennem Bramdrup Skov. […]

Vi har i formiddags drøftet galop- og traverbane med erhvervschef Høy, der udtaler at han allerede i februar måned i forretningsudvalgsmøde inden for Erhvervsrådet har berørt spørgsmålet, men rådets øvrige medlemmer kom ikke dengang nærmere end på projektet. Dette udelukker dog ikke, at erhvervschefen kan tage sagen op ved given lejlighed og undersøge de muligheder, der måtte være tilstede for at gennemføre et sådant projekt, der vil blive et betydeligt aktiv for Kolding som turistby, et centrum for et ret stort opland med et ikke helt dårligt pengebeslået publikum. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. juni 1942.

1942 – 6 dages Vinter-ophold i Kolding

Mulighederne for Kolding som vintersportscentrum af rang. Der er byer nok i Jylland, som gerne vil være det.

Vi har nu fået alt det vintervejr, vi kan forlange os – og lidt til. Og de mange, der omgås med planer om at komme med en besvarelse på Folkebladets lille vinterspørg om at vinde et par flotte ski ved at lægge den bedste slagplan for et seks dages vinterophold i Kolding, har nu de allerbedste forudsætninger for at kunne hente inspiration i fuldt mål, idet den is og den sne, der var en forudsætning i planerne, jo nu er til stede i fuldt omgang.

Mange vil jo nok mene, at de færreste har tid til at tilbringe 6 dage på en vinterferie, da det er de færreste, der får tildelt en sådan ferie. Dette er kun delvis rigtigt. Mange større virksomheder er nu kommet ind på at give deres funktionærer en ekstra uges vinterferie, foruden den normale sommerferie, ud fra den kendsgerning, at netop i den mærke vintertid, er der ekstra hårdt brug for at hente fornyelse og friske kræfter ved en ferie på et tidspunkt, hvor der er rig lejlighed til at dyrke vintersport. I de senere år har skisporten jo taget et sådant opsving, at en meget stor del af Danmarks ungdom (det er folk under de 60) står på ski. […]

Det gælder om – netop nu, mens tiden er – at få dette publikum i tale – for nu kan man få dem i tale. Kan man først lære disse folk, at der udmærket kan holdes vinterferie i Danmark, er måske meget vundet – også i tiden efter krigen. Og kan man yderligere lære dem at holde deres ferie i Kolding, så er der for Kolding by som sådan vundet meget, rent økonomisk og rent turistmæssigt. Det terræn, der omgiver Kolding, er nemlig fuldtud lige så godt til vintersport, som det, Dyrehaven kan byde københavnerne. Marielunds- og Komarksbusketerrænet minder meget om landskabet i Dyrehaven. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 29. januar 1942.

1941 – Der soves i entréer og badeværelser

Koldings hoteller har mas med at rumme turisterne.

Koldings hoteller har i den sidste tid haft svært ved at huse alle de gæster, som ønsker at overnatte i byen. Turiststrømmen til Kolding har været udsædvanlig stor, og størst var den i aftes, da Fredericia ikke kunne rumme de mange gæster til Købestævnets åbning i dag og måtte sende dem til nabobyerne. Koldings hoteller blev overfyldte, og allerede tidligt på aftenen ringede fortvivlede mennesker forgæves rundt til hotellerne.

På Missionshotellet i Helligkorsgade oplyser man, at man i aftes måtte sige nej til mellem 20 og 30 mennesker, som ønskede at overnatte. På Det ny Missionshotel sagde man nej til en halv snes mennesker, efter at der var redt op i entréer og badeværelser, så man havde 50 gæster, mens man sædvanligt kun har 39 senge.

Det har været helt galt i hele juli måned, oplyser man. Det er navnlig turister, da der ikke er mange handelsrejsende for tiden, idet en stor del af disse for tiden holder ferie. På Hotel Kolding og Hotel Royal og flere andre hoteller, som vi talte med i formiddags, oplyste, at der havde været fulgt hus og lidt til over det hele […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. juli 1941.

1941 – Hvordan får man turister til Jylland i år?

Legitimationskortene, der skal udstedes i den største del af Jylland, kan nemt komme til at lægge alvorlige hindringer i vejen for sommerens turist-liv, idet adskillige af de turister, der hver sommer plejer at tilbringe deres ferie i Jylland, i hvert fald ikke kan komme til Jylland, hvis de ikke sørger for at få legitimationskort.
De samvirkende turistforeninger i Jylland og Turistforeningen i Danmark har set den fare, der heri ligger for turistlivet, og i forening har begge organisationer påbegyndt en propaganda for, at alle Danmarks beboere sørger for at få legitimationskort. Man har udsendt en lille fiks brochure, der agiterer derfor og henviser til, at det ikke er nogen ulejlighed at få et sådant legitimationskort, og når man endelig har det, kan man rejse over det hele land […]

Kilde: Uddrag, Ribe Stifts-Tidende, 13. juni 1941.