Man regner som bekendt med, at der i Danmark under besættelsen blev født 5.000 børn, der havde tyske soldater som fædre. I Norge ser regnskabet noget lignende ud, idet det opgives, at tyskerne her har efterladt 6.000 børn med norske feltmadrasser. Alene i Oslo er der indregistreret knap 1.000 børn med tyske fædre i tiden fra 1. januar 1941 – 15. maj 1945.
Kilde: Demokraten, 7. juni 1945
Kolding Politikontor har modtaget cirkulære fra Justitsministeriet om, at bidragene til de børn, der har tyske soldater til fædre, og som er forfaldet til udbetaling den 16. maj eller senere, skal tilbageholdes indtil videre. Efter hvad vi erfarer, er der i Kolding 30 kvinder, som vil blive ramt af bestemmelsen.
Kilde: Kolding Folkeblad, 24. maj 1945.
Under besættelsen er Danmark blevet velsignet med ca. 5.000 børn, der har en tysker til far. Fuldmægtig i Justitsministeriet, cand. jur. Topsøe-Jensen, tør ikke sige, om disse børn er arveligt belastet. Mødrene er piger med ringe karakterstyrke og fædrene i de fleste tilfælde almindelige tyske soldater. Topsøe-Jensen tvivler om, at disse i almindlighed skulle være arveligt belastede, hvorimod der ingen tvivl er om, at SS-soldater og nazister er det. I 1.400 tilfælde har fædrene vedkendt sig deres paternitet, hvorefter tyskerne har udbetalt alimentationsbidrageene genne Nationalbanken. Det er naturligvis stoppet nu, og det er i virkeligheden et stort spørgsmål, hvad man skal stille op med de 5.000 børn.
Kilde: Demokraten, 20. maj 1945
Hvad skal man egentlig stille op med de uægte børn, som de tyske soldater har efterladt på deres hærgnings- og voldstogter gennem Europa? Man ved om dem, at deres mor var en foragtelig tøjte og deres far en gemen forbryder. Kan man ikke med nogenlunde stikkerhed gå ud fra, at det overvældende flertal af denne drageyngel vil slægte forældrene på? Bør vi modtage dem i vort samfund? Har man blot nogen kendskab til tysk mentalitet, ved man, at der kræves adskillige generationer til at udrydde den. Selvom den muligvis i barneårene vil være ubevidst, vil den dog findes latent i hans eller hendes sind. han vil vide, hvordan hans herkomst er, han vil uvilkårligt have gjort sig sine egne tanker om det tyske islæt i hans blod, og når han i ynglingeårene, eller når han er blevet voksen, hvilket vil sige 20-30 år, vil han være en frodig grobund for den tids tyske propaganda. Man behøver ikke at ligge inde med profetiske evner for at forestille sig, hvordan den tids tyskere vil begynde med at tale og skrive om det tyske blods sejrstogt over hele Europa i det “store” år fra 1939 til 1945. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De frie Danske’, årgang 4, nr. 6, 16. april 1945.