1941 – Hvorfor melde sig til Frikorpset?

En korrespondent fra den nazistiske partiavis Fædrelandet havde lejlighed til at følge med de danske frivillige, som den 19. juli 1941 draget afsted for at kæmpe i Frikorps Danmark, og her fået flere af de frivilliges egne begrundelser for at have meldt sig. Som her bringes:

Jeg blev grundet på mine sympatier smidt væk fra mit arbejde. Nu har jeg meldt mig til kamp mod kommunisme og jødedom. Jeg er 41 år og skal forsørge kone og fem børn. Men det er med let sind, jeg drager af sted. Der er sørget godt for dem derhjemme, og jeg har en dejlig følelse af, at nu gør jeg for alvor min pligt.

Julius F. Schøller, tidligere varmemester på Hellerupegnen

Jeg meldte mig for et par uger siden, og har ventet mine marchordrer med længsel. Det var en strålende festlig afsted, København beredte os. Den vil jeg sent glemme, og jeg beder dem gennem bladet sende en hilsen til alle mine venner derhjemme.

Haakon Blangsted

Jeg er glad for at komme af sted. Som gammel soldat vil jeg være med til at slås, for at Danmark kan få sin rigtige plads i det nye Europa. Nu gælder det pligten frem for alt, og det er en stråæende oplevelse at være med i dette tog. Det varmer os om hjertet, at vi nu skal ud og kæmpe under Dannebrog.

Repræsentant Ejnar Bonde Harvøe

Selvfølgelig er jeg glad for at komme med og få lov til at møde bolchevikerne. I København har vi måttet nøjes med at bekæmpe dem med de bare næver. Nu får vi forhåbentlig lov til at gøre noget mere alvorligt ved dem. Jeg vil blot håbe, at vi når fronten, inden krigen er forbi. Værnemagten har al for stor fart på derover.

Stormfører Egon Johansen

Jeg har altid været militært interesseret, og jeg hører ikke til dem, der kun er det i fredstid. Derfor har jeg nu – som dengang i Finland – meldt mig til kamp for Danmarks våbenære.

Svend Larsen, tidligere Feldwebel under vinterkrigen

Jeg meldte mig straks, jeg kunne få lejlighed til det. Jeg giver gerne afkald på mit erhverv nu, hvor det gælder kampen for Danmarks fremtid og særlig da, hvor det er den kommunistiske fare, der truer.
Til at begynde med var min kone jo ikke glad for det, men efter at hun har læst om kommunisternes ugerninger, så har hun slået sig til tåls. Hun kan indse, at den kamp, vi drager ud til, også er for kone, børn og hjem.

Formand Johannes Møller, Nørresundby

Jeg er national-socialist, og derfor har jeg selvfølgelig meldt mig nu, hvor der er en lejlighed til for alvor at bekæmpe bolchevismen. Det var en smuk afrejse, man beredte os i København. Hils derhjemme og sig tak.

Maskinarbejder Jørgen Hjort Petersen, Haslev

Jeg har haft lejlighed til at høre og se, hvad kommunisterne har gjort herhjemme, og derfor synes jeg, at jeg må være med til at bekæmpe dem nu, hvor vi kan komme til det.

Landarbejder Karl Børge Nyrup Larsen

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Oberstløjtnant Kryssing om Frikorps Danmark

Oberstløjtnant Kryssing inden Frikorps Danmarks første afrejse til Tyskland den 19. juli 1941:

Tak til alle, som her står, tak for deres tilmelding til Frikorps Danmark – og velkommen!

Vi forlader nu Danmark, for hvis skyld vi drager ud. Men forinden vi drager af sted, vil jeg takke den danske regering for anerkendelsen af frikorpset, og vi vil takke Tyskland, som vil give os lov til at hævde vor våbenære ved at drage med i kampen mod bolchevismen. Tak, fordi vi må medtage vort dannebrog og føre dansk kommando. Vor opgave er at kæmpe for og med det nye Europa. Vi vil ikke være bekendt at høre til dem, der sidder hjemme og ser dådløse til, medens det øvrige Europa kæmper for en sag, der også er vor. Til slut en tak til alle, som her mødt op.

Oberstløjtnant Kryssing

Kilde: Fædrelandet, 20. juli 1941

1941 – Stalins radiotale (uddrag)

Den 3. juli 1941 holdt den sovjetiske statsleder Stalin radiotale til det sovjetiske folk og dets allierede i kampen mod Tyskland, der den 22. juni begyndte en invasion af Sovjetunionen.

Kammerater! Medborgere! Brødre og søstre! Soldater i vor hær og flåde!

Det er jer, jeg henvender mig til, mine venner!

Hitler-Tysklands lumske militære overfald på vort fædreland, som blev påbegyndt den 22. juni, varer ved. Til trods for den Røde Hærs heltemodige modstand, …

Hvordan kunne det gå til, at vore berømmelige røde hær har overgivet en række af vore byer og områder til de fascistiske tropper? Er de tysk-fascistiske tropper virkelig uovervindelige, således som de pralende fascistiske propagandister ustandselig udbasunerer?

Selvføleligt ikke! Historien viser, at der ikke eksisterer og aldrig har eksisteret uovervindelige hære. Napoleons hær blev anset for at være uovervindelig, men den blev skiftevis slået af de russiske, engelske og tyske tropper. Kejser Wilhelms tyske hær under den første imperialistiske krig blev også anset for at være uovervindelige, men den led flere gange nederlag overfor de russiske og de engelsk-franske tropper og blev til sidst slået af de engelsk-franske tropper. Det samme må man i vore dage sige om Hitlers tysk-fascistiske hær. Denne hær er endnu ikke stødt på alvorlig modstand på det europæiske fastland. Først på vort territorium er den stødt på alvorlig modstand. Og når den tysk-fascistiske hærs bedste divisioner som følge af denne modstand er blevet slået af vor røde hær, så betyder det, at Hitlers fascistiske hær også kan blive slået og vil blive slået på samme måde som Napoleons og Kejser Wilhelms hære blev det.

Når en del af vort territorium alligevel er blevet besat af de tysk-fascistiske tropper, så er den vigtigste forklaring den, at det fascistiske Tysklands krig mod Sovjetunionen blev påbegyndt under betingelser, der var gunstige for de tyske tropper og ugunstige for Sovjettropperne. Sagen er den, at Tyskland som krigsførende land allerede havde mobiliseret sine tropper fuldstændigt, og de 170 divisioner, som Tyskland havde kastet mod Sovjetunionen og koncentreret ved Sovjetunionens grænser, var i alarmberedskab og ventede kun på signalet til at rykke frem, medens sovjettropperne først skulle mobiliseres og transporteres til grænsen. Det spillede også en betydelig rolle, at det fascistiske Tyskland uventet og forræderisk brød den ikkeangrebspagt, som var blevet afsluttet mellem det og Sovjetunionen i 1939, uden at tage hensyn til, at hele verden vil betegne Tyskland som den angribende part. Det er klart, at vort fredselskende land ikke ville tage initiativet til at bryde pagten og ikke kunne handle mod sit givne ord.

Hvad vandt vi ved at afslutte en ikkeangrebspagt med Tyskland? Vi sikrede vort land fred i halvandet år og fik mulighed for at gøre vore styrker rede til forsvar, hvis det fascistiske Tyskland skulle tage risikoen og overfalde vort land til trods for pagten. Det er afgjort en gevinst for os og et tab for det fascistiske Tyskland. … Det opnåede, at dets tropper en kort tid fik en ret fordelagtig stilling, men det tabte politisk, idet det for hele verdens øjne afslørede sig som en blodig aggressor.

Krigen mod det fascistiske Tyskland må ikke betragtes som en almindelig krig. Den er ikke blot en krig mellem to hære. Den er samtidig hele Sovjetfolkets store krig mod de tysk-fascistiske tropper. Målet for denne folkets fædrelandskrig mod de fascistiske undertrykkere er ikke blot at fjerne den fare, vort land svæver i, men også at hjælpe alle de nationer i Europa, der stønner under den tyske fascismes åg. I denne befrielseskrig kommer vi ikke til at stå alene. I denne store krig vil vi få trofaste forbundsfæller i Europas og Amerikas folk, deriblandt også det tyske folk, der er trælbundet af de hitleristiske førere. Vor krig for vort fædrelands frihed vil smelte sammen med den kamp, som Europas og Amerikas folk fører for deres uafhængighed og demokratiske friheder. Det bliver en sluttet front af folk, der forsvarer friheden mod slaveri eller truende slavier under Hitlers fascistiske hære. I denne forbindelse er den historiske tale, som Storbritanniens premierminister, Winston ChurSovjechill, holdt om hjælpen til Sovjetunionen, og U.S.A.’s regerings deklaration om sin beredvillighed til at yde vort land hjælp fuldt ud forståelige og karakteristiske og kan kun fremtaknemmelighed i Sovjet-folkenes hjerter.

Vi må med alle vore kræfter støtte vor heltemodige røde hær, vor berømmelige røde flåde!

Alle folkets kræfter må sættes ind for at knuse fjenden! Fremad til sejren!

Kilde: Sovjetunionen i krig, af J. Stalin (1945), forlaget Tiden

1941 – Berlin venter hurtig afslutning af den russiske krig

Russerne har gennemført talrige luftangreb over Bulgarien og Rumænien, Ungarn og Finland. 100 russiske fly bombarderede Åbo, hvor store skader anrettedes.

Den tyske hærberetning oplyste i går, at kampene på Østfronten fortsættes planmæssigt. Det tyske efterretningsbureau oplyser, at Sovjettropperne atter og atter forsøger at yde sej modstand mod det tyske angreb, men kampenes forløb præges af vedvarende russiske tilbagetog og delvis fremtrængen af tyske hurtigtropper, efterfulgt af infanteri.

Russiske luftangreb over Finland, Ungarn og Rumænien
Fra Budapest meldes der om russiske angreb på hurtigtoget Körös Mezö-Budapest og på byen Kosice, hvor 13 bomber nedkastedes og bl.a. hovedpostkontoret ramtes. Skaderne betegnes som “temmelig alvorlige ødelæggelser”. Også Finlands byer har været genstand for en række russiske luftangreb, navnlig Åbo er blevet genstand for sovjetrussiske luftangreb. Officielt meddels, at et russiske aeroplan i går kl. 6 fløj ind over grænsebyen Rusjtsjuk ved Donau og beskød gaderne med maskingeværer. Flere personer blev såret, og det bulgarske antiluftskyts trådte i funktion, hvorefter den fjendtlige maskine fjernede sig. Tre personer blev såret af sprængstykker fra luftværnsartilleriet. Det forlyder endvidere med bestemthed, at Sovjetaeroplaner i går har nedkastet bomber over Bulgariens havnestad ved Sortehavet Varna, men nogen officiel bekræftelse herpå foreligger endnu ikke […]

Kilde: Uddrag, Hejmdal, 27. juni 1941.

1941 – En fjerdedel af Sovjets luftflåde allerede ødelagt?

Offensiven har karakter af tilintetgørelse
Den tyske overkommando vil i morgen bryde sin tavshed med hensyn til begivenhederne på Østfronten, og det bebudes, at overkommandoens beretning om dette verdenshistoriens største slag vil blive af sensationelt indhold. Alt hvad de tyske tropper præsterede under felttogene i Polen, Holland, Belgien og Frankrig samt på Balkan vil blive stillet i skyggen af de resultater, hæren og flyverne har opnået under tre dages kampe med de russiske millionhære.

En tilintetgørelsens kamp
Der kan gives et par antydninger af disse resultater: De tyske tropper har overalt gennembrudt de til dels sejt forsvarede russiske forsvarslinjer og er trængt forbløffende dybt ind over de russiske sletter. Sovjethæren har ikke på et eneste tidspunkt været i stand til at modstå de tyske tryk. De tre dages aktioner betegnes fra militær tysk side som en tilintetgørelseskamp i største stil, og der er opnået “usandsynlige resultater”.

En fjerdedel af det røde luftvåben ødelagt

Man oplyser fra velinformeret hold, at ca. en fjerdedel af det russiske luftvåben er ødelagt, og det samlede luftvåben anslås til ca. 16.000 brugelige maskiner. I øvrigt har de russiske flyvere og deres maskiners ringe kampkvalitet overrasket tyskerne. De meget omtalte russiske Ratas-jagere har en hastighed, der ligger under eller jævnsides de tyske bombemaskiners og naturligvis langt under de tyske jageres […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 26. juni 1941.

1941 – Tyskerne kan løbe russerne over ende på 1-3 måneder hævder amerikanske sagkyndige

Tyskerne forberede en omklamringsmanøvre i trekanten mellem Cernauti, Ljublin og Kiew, hvor russerne har sat 35 divisioner ind til modangreb.

Russerne benytter ikke tilbagetrækningsstrategien fra Napoleonskrigen.

Militære kredse, der står aksemagterne nær, erklærer, at russerne denne gang ikke benytter sig af den tilbagetrækningsstrategi, der førte til Napoleons nederlag. Tværtimod søger de flere stede at foretage modoffensiver mod tyskerne. De vigtigste tyske stødkolonner har sat deres offensiv ind mod Kiew fra baser ved Ljublin i Polen og Dorohoi, Sydøst for Cernauti i det nordlige Rumænien. Det ser ud, som tyskerne har til hensigt at forsøge en omklamringsmanøvre i trekanten mellem Cernauti, Ljublin og Kiew, syd for Pripet-sumpene (Rokitno-sumpene). I det samme område skal russerne have koncentreret 35 divisioner til modangreb mod den tyske knibtangs sydlige arm. Det forlyder, at Rumænerne har fået til opgave at indtage Odessa […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 25. juni 1941.

1941 – Tyskerne menes at angribe med ca. 4 millioner mand

Hovedangreb i fire retninger, store russiske tab af flyvemaskiner. Hemmeligt svensk rigsdagsmøde i morgen, Tyrkiet erklæres neutralt.
Lynkrigen er sat ind i den store stil over den 2.400 km. lange front. Man mener, at de tyske tropper omfatter ca. 4 millioner mand. Flere steder er russiske forsvarsværker gennembrudt. Over Generalguvernementet er det komme til voldsomme luftkampe, der er endt med store russiske tab. Ca. 1.200 russiske maskiner skal være ødelagt på de første to dage. Moskva har accepteret Englands tilbud om hjælp og har på sin side tilbudt England militær og økonomisk bistand.

Genneem Kaunas Radio udsendtes i går meddeles om, at Litauen har proklameret sin uafhængighed. Fra de andre baltiske lande meldes om omfattende indre kampe mod de russiske tropper. Tyrkiet har erklæret sig neutralt. Også Japans regering ventes at ville indtage en neutral holdning. Sveriges situation er endnu ikke afklaret. I morgen holdes et hemmeligt svensk Rigsdagsmøde; alt menes dog at ville blive sat ind på at opretholde neutraliteten. Den finske udenrigsminister har overrakt den sovjetrussiske gesandt i Helsingfors en protest mod bombardementer […]

Kilde: Uddrag, Nationaltidende, 24. juni 1941.

1941 – Tysk offensiv langs hele fronten fra Hvidehavet til Det sorte hav.

Tyske, finske og rumænske stridskræfter gik i går til angreb over hele Østfronten.

Fra i går mores kl. 6 består der krigstilstand mellem Sovjetrusland på den ene side og Tyskland, Finland og Rumænien på den anden side. Udenrigsminister von Ribbentrop gav tidligt søndag morgen meddelelse om, at den tyske værnemagt har ordre til at skride til aktion mod Sovjetrusland med alle midler. Meddelelsen var ledsaget af en udførlig påvisning af den overfor Tyskland aggressive og stadig mere fjendtlige holdning, Sovjetrusland har indtaget.

Det tyske værnemagts øverstkommanderende har søndag udstedt en dagsbefaling til soldaterne på Østfronten, i hvilken der gives samme meddelelse, som i opråbet til det tyske folk. Dagsbefalingen slutter således:

Tyske soldater! Hermed træder I ind i en hård og ansvarsfuld kamp. Thi Europas skæbne , det tyske folks fremtid og vort folks tilværelse ligger nu alene i jeres hånd. Gud hjælpe os alle i denne kamp.

Det meddeles officielt fra Berlin, at der er udlagt miner mellem Øland og den tysk-litauiske kyst, mellem Bornholm og Sverige og mellem Bornholm og den tyske kyst […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 23. juni 1941.