1941 – Danske arbejdere i Tyskland

Fra avisen Socialdemokraten meddeles det, at antallet af danske arbejdere i Tyskland i februar 1941 nærmer sig 30.000. Der afgår ugentligt tog fra København, med gennemsnitligt 700 arbejdere, og hver uge, afgår der ligeledes tog fra Jylland, dog med et mindre antal arbejdere.

Statens Udvandrekontor har måtte ansætte ekstra personale, for at kunne følge med til at klare ekspeditionerne.

Siden den 1. juni 1940, og til februar 1941, har de danske arbejdere i Tyskland sendt 10.730.000 kroner hjem til deres familier i Danmark. For tiden søges der arbejdere til bygningsindustrien og alle slags fagarbejdere til metalindustrien, der søges også efter mejerister, husassistenter og kvindelige fabriksarbejdere.

Kilder:
Danske Arbejdere i Tyskland, Fre. Socialdemokrat, s. 2, 18. feb 1941

1941 – 670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland

Det tyske blad ”Reich-Arbeits-Blatt”, har fundet vej til de danske medier, der i februar 1941 kan meddele, at der siden sommeren 1939 i Tyskland har været anvendt 670.000 udenlandske fagarbejdere.

De besatte vestlige områder, derunder Danmark, har sendt omkring 218.000 arbejdere til Tyskland, mens Italiens har sendt 70.000 og Slovakiet omkring 46.000.

I Danmark kalder man arbejderne for Tysklandsarbejdere.

Kilde:
670.000 udenlandske arbejdere i Tyskland, Fredericia Socialdemokrat, 7. feb 1941, side 2

1941 – Tysklandsarbejdere fra Kolding

Hr. borgmester Knud Hansen

Det meddeles herved, at 157 koldingsensiske Arbejdere og lign. pr. 24/1 1941 har anmeldt at have midlertidigt Ophold i Tyskland.

De paagældende tilhører følgende Fag:

Bagere 2, chauffører 4, malere 8, slagtere 7, murere 5, arbejdsmænd 50, maskinarb. 9, bude 1, guldsmede 2, blikkensl. 2, lagerexp. 4, medhjælpere 8, kontorass. 5, mejerister 3, klektrikere 3, montører 2, typografer 3, smede 5, snedkere 1, gartnere 4, barberer 3, kommisser 5, kokke 2, vulkanisør 1, handelsm. 2, skomagere 1, arbejdersker 2, husgerning 7, Expeditricer 2

Afskrift af dokument, Antal koldingensiske arbejdere med midlertidigt ophold i Tyskland, 1941, A140 / ks. 4, opbevares Kolding Stadsarkiv

1941 – Hitlers Nytårsopråb

Rigskansleren for Tyskland Hitler udsendte i anledningen af årsskiftet, et opråb til det tyske folk, hvoraf følger et uddrag:

Nationalsocialister! Partifæller!

Et indholdsrigt år i tyske historie er til ende. Begivenhedernes vældige, enestående karakter, deres omvæltende betydning for menneskehedens fremtidige udvikling vil først gå fuldtud op for senere generationer; men vi, der oplevede denne tids historie, kan ikke frigøres for det indtryk, at forsynets styrelse er stærkere end enkelte menneskers hensigt og villie. Guderne slår ikke blot de til fordærvelse bestemte med blindhed; men tvinger også de af forsynet kaldede til at stræbe henimod mål, der til at begynde med ofte ligger langt udenfor deres eget, oprindelige ønske.

Læs mere

1940 – Bøger til krigsfanger (video)

Røde Kors er en stor hjælpe organisation, som til støtte for engelske og franske krigsfanger i tyske fangelejre sender Røde Kors pakker til fangerne, i pakkerne er blandt andet engelske bøger, som på grund af tidens situation er censurret.

Se video indslag om forsendelserne (åbner ny fane)

Kilde: Kulturarv.dk

1940 – Socialdemokratiet er stadigt slagkraftige

De socialdemokratiske vælgerforeninger havde i går indbudt til møde i Forum, i København. Angiveligt ville op imod 16.000 mennesker med til mødet, der i dag hos avisen Socialdemokratiet bliver beskrevet som alle tiders største medlemmøde, hvor tusinder af partimedlemmer måtte gå med uforrettet sag, da de ikke kunne få en plads til mødet. 

Ved mødet blev der vedtaget en tillidserklæring til Stauning og socialdemokratiet, samtidigt med en bekendtgørelse til Danmark. Stauning selv understreger i en tale landets særlige stilling gennem overenskomsten med Tyskland og opfordrer til loyalitet overfor Tyskland.

Ligeledes takkede Hedtoft Hansen i en tale for “den enestående disciplin, offervilje og trofasthed, der overalt i landet er udvist både mod partiet, og mod land og folk”, samtidigt pointerede han at den politik, en samlingsregering kan og må føre, er væsentlig forskellig fra en partiregering. Kun en forsvindende minoritet i folket ønsker denne samling vanskeligt gjort gennem strid.

Socialdemokraternes egen avis men stadigt socialdemokratiet har sin gamle slagkraft i behold.

1940 – Rejseleder Fausbøll om Tyskland

Rejseleder Valeur Fausbøll udtaler om Tyskland til avisen Fædrelandet den 2. oktober 1940:

Jeg har altid haft et intimt samarbejde med tyskerne på det turistmæssige område, og dette samarbejde har selvfølgeligt ikke kunnet undlade at have påvirket mig til fordel for Tyskland og det nye regime, hvis strålende resultater jeg ikke blot har set med turistens overfladige syn, men som jeg også ved personligt samvær med tyskere af alle samfundslag har haft lejlighed til at stifte et virkeligt bekendtskab med.

Min naturlige begejstring for Tyskland, som jeg aldrig har søgt at lægge skjul på, har ofte ført til, at jeg netop har stødt på folk, der har udtalt sig meget ringeagtende om Tyskland, men en lille trøst har det været mig, at disse mennesker for det meste aldrig nogensinde har været i Tyskland, endsige har gidet gøre dem den mindste umage for at forstå det tyske folk, dets lederes og dets mål.

Naturligvis – både hos tyskeren som ener og som nation, kan jeg nævne ting og egenskaber, som ikke tiltaler mig – det kan man jo ved alle mennesker og nationer – det kan jeg også hos mine egne landsmænd, men jeg har altid ment, at det var rigtigere at arbejde i positiv end negativ retning, at det var vigtigere at bygge op end at rive ned, og skal vi her i Danmark være med i genopbygningen af det nye Europa, må vi også, hvad enten vi synes om det eller ej, søge at indordne os under de nye forhold, og med god vilje tage bedst muligt ved lære af alt det, som kan være til gavn for vort lands og vort folks videre udvikling.

… Hvis f.eks. den danske arbejder med sine egne øjne kunne få lov at se, hvad det nationalsocialistiske styre har skabt for kår for sine arbejdere, ville han ikke kunne undgå at få respekt og beundring for de mænd, der har arbejdet for dette. – Sådan vil jeg kunne nævne dem mange andre områder, hvor en dansker må falde i beundring over tyske forhold, og hvor det ville blive til gavn for den danske befolkning, hvis vi kunne tage lidt ved lære.

Foruden dette, må jeg tilføje, at jeg tror, dette ville være til lykke for vort folk om vi kunne lære lidt af den pligtfølelse og disciplin, der har sammensvejset det tyske folk til ét stort folkefællesskab og derigennem igen skabt det nye Tysklands umådelige styrke.

Kilde:
Jeg har ofte stødt på folk, som har talt dårligt om Tyskland, Fædrelandet, side 4, 2. oktober 1940