1942 – Nye indskrænkninger i trafikken i Tyskland

Det gælder denne gang godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hær og rustningsindustri.

Til de tidligere indførte stærke begrænsninger af persontrafikken føjer en officiel meddelelse i aften, at trafiksituationen nu kræver en formindskelse af al godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hæren og rustningsindustrien. Som følge heraf har erhvervsministeren pålagt industrien begrænsninger i anvendelsen af de offentlige trafikmidler. Disse begrænsninger omfatter også stykgods og forsendelser med posten. Denne regulering gælder både for jernbanerne, lastbiltrafikken og skibsfarten med den tilhørende betydelige pramfart på Tysklands floder og kanaler.

Den nye regulering viderefører således bestemmelser, der blev udstedt for et par måneder siden, og som forbød al godsforsendelse or. jernbane, f.eks. mellem Berlin og alle byer ved Rhinen, Elben, Oder og Weichsel. I det øjeblik pramfarten fandtes, måtte banerne ikke bruges. Som det vil ses, bliver trafikken pr. køl nu også begrænset af den nye forordning.

I øvrigt har departementschef Landfried netop talt om trafikken. Han fremhævede, at det gjaldt om at sørge for, at det vitale gods blev befordret hurtigst muligt. Derfor måtte hver enkel tysker også i sit forbrug pålægge sig selv begrænsninger. Endelig skal ladning og lodsning foregå i hurtigste tempo […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis , 7. juni 1942.

1942 – Hitler i Rigsdagen

Den tyske fører Hitlers tale i den tyske Rigsdag den 26. april 1942

Vi har betvunget den skæbne, som har ødelagt en anden (Napoleon) for 130 år siden.

Blot denne mand ikke atter giver sig til at klage og klynke, når jeg nu vil se mig tvunget til at give et svar, som vil bringe overordentlig megen ulykke over hans eget folk. Jeg vil fra nu af gengælde slag med slag, indtil denne forbryder falder og hans værk bryder sammen.

England kan intet vinde i denne krig, det vil tabe. Og den erkendelse vil da måske engang indgå i dets historie, at man hverken skal betro folks og landes skæbne til kyniske drankere eller til sindssyge.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia.

1942 – I dag er det den 9. april

Min kære dreng!
Horserød, 9. april 1942

I dag er det den 9. april. Det er en dato, som også du husker særdeles vel. Den er indgået i din bevidsthed som en historisk afgørende dato. Du ved, hvad der skete med dit land og dit folk i dag for to år siden. Du ved det langt bedre, end jeg ved det. Du har nemlig haft mulighed for at få kendskab til at studere alle de kendsgerninger og enkeltheder, som endnu er skjult for det danske folk og for mig. For dig og dit slægtled er 9. april en historisk, men en afgørende historisk dato. For os og for mig, for alle os, der hver på sin vis oplevede 9. april, er denne dag langt mere. Det er den smerteligste og skammeligste dag, vi har oplevet i vort liv.

Kom 9. april da som en tyv om natten, som en overrumpling for os? Både ja og nej. Ja, for så vidt som vi ikke rednede med det på daværende tidspunkt, nej, forsåvidt som vi regnede med en besættelse af landet som en særdeles nærliggende mulighed.

Hvis du har studeret vort partis materiale fra den tid, vil du vide besked. Vor henvendelser til det danske folk efter Østrig sluttede med parolen: Læg Danmarks skæbne i folkets hænder, fortæller tydeligt, hvilke perspektiver vi havde. På vor store partikonference i Odense i sommeren 1938 var spørgsmålet om national og social samling af det danske folk det centrale. Vor stilling til ikke-angrebspagten viser samme indstilling. Studerer du vor holdning under den første Finlandskrig, hvor vi bogstaveligt kæmpede ene mod alle, vil du se, at hele vor politik var indstillet på bevarelse af Danmarks frihed og selvstændighed.

Da rigsdagen i januar 1940 pludselig blev forelagt en bombastisk neutralitetserklæring med forsikring om, at landet ville blive forsvaret mod enhver angriber, vil du vide, at det var mit partis formand, der i rigsdagen som eneste taler rettede det nærliggende spørgsmål til regeringen: Og hvad så? Hvad agter regeringen derudover at foretage sig? og du vil vide, at han hverken dengang eller senere fik noget svar på dette spørgsmål, som i stigende grad optog og foruroligede det danske folk.

Krigens udvikling gjorde det også klart for os, at muligheden for militær besættelse af Danmark bestod, vel at mærke som en mulighed fra såvel engelsk som tysk side.

Jeg var, som jeg har fortalt dig, væk, langt væk herfra (9. april red.). Din mor sad alene tilbage med dig, og med dig klynkede på sine arme oplevede hun så i den disede aprilmorgen de grå stormfugle formørke himlen over København. Forstår du hendes tanker, kan du sætte dig ind i hendes følelser, forstår du hendes stilling? Jeg var væk. Hun måtte, efter hvad der var sket, udelukke den mulighed, at jeg kom tilbage til landet igen, før krigen var forbi. Hun måtte forudse, at det, der første skete den 22. juni, ville ske straks. Hvad ville der ske med hende selv og hvad med dig?

Uddrag af brev fra Martin Nielsen, folketingsmedlem for DKP, 9. april 1942

Kilde: Fængselsdage og fangenætter, af Martin Nielsen (1949), forlaget Tiden

1942 – Intet spændt forhold Tyskland-Sverige

Sveriges stærke forsvarsberedskab er ikke en mobilisering.

Under overskriften ‘Det internationale rygtemarked’ beklager ‘Social-Demokraten’ sig i dag i en ledende artikel over de mange urigtige rygter om Sverige i forbindelse med stormagtskrigen og skriver bl.a.:

I forskellige landes presse og radio forvrænges og forvanskes svensk opfattelse og svenske handlinger. Vore blades udtalelser drages på den mest ugenerte og forfalske måde ind i krigspropagandaen og spredes i radioen. Det er aldeles umuligt at skrive på en anden måde, at propagandisterne derude ikke kan vende det skrevne ord til deres egen fordel. I midten af denne måned blev vort land genstand for et tydeligt, målbevidst, let propagandafelttog, fortsætter ‘Social-Demokraten.’

På samme dag havde ikke mindre end 15 britiske blade artikler om, at Tyskland var i færd med at opmarchere for at angribe Sverige. Sandsynligvis var der mange flere, der var ude i samme gade, selv om vi ikke har haft lejlighed til at høre derom. En af de aviser, der gik længst, var arbejderbladet Daily Herald, der den 10. marts skrev: “Invasionen i Sverige bliver antagelig Hitlers næste skridt. Tegn tyder på, at tyskernes planer om en offensiv mod Sverige nærmer sig deres fuldførelse.” Ekkoet fra denne pressekampagne har naturligvis givet genlyd i radioen. Også i Amerika spredes rygterne. […]

Propagandaen rettes mod Sverige. Den vil skræmme os til at rokke ved vor neutralitet. Man forsikrer os venligt om, at hvis vi kommer i krig, kan vi stole på effektiv hjælp. Disse forsikringer hører til den slags, der er gjort forgæves., understreger ‘Social-Demokraten’. Sverige har ikke i sinde at opgive sin neutrale holdning, og kun et overfald kan i denn henseende ændre vor stilling. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. marts 1942.

1942 – Ingen engelske planer om invasion i Danmark?

Engelsk militærskribent mener, at Kanalkysten er det eneste sted, hvor invasionen på det europæiske fastland kan finde sted.

London via Stockholm. S.T.B.

Danmark, Norge og Italien kan ikke komme i betragtning som landgangssteder ved en eventuel allieret invasion på det europæiske fastland, erklærer den kendte britiske militærskribent, generalmajor A. F. J. Fuller i en artikel i Sunday Picturial. I artiklen, som bærer overskriften ‘Hvor skal vi invadere?’ erklærer Fuller bl.a. at i Norge er baglandets natur af en sådan art, at selv en forholdsvis lille styrke vil kunne forsvare det, og det vil derfor være mere end uklogt, at forsøge landgang her. Italien kan heller ikke komme i betragtning, efter at det planlagte fremstød til Tripolis er mislykkedes. Landet forsvares af en stærk flåde, som støttes af en ikke mindre stærk luftstyrke. Det vil i hvert fald være nødvendigt at besætte Sicilien først, holde denne ø og udbygge den til en første rangs landgangsbasis.

Danmark, erklærer generalmajoren videre, har ikke en eneste troppeudskibningshavn, som det er værd at nævne, og desuden ligger landet så tæt op ad det egentlige Tyskland, at en invasionsstyrke vil møde en overvældende modstand fra luftvåbenet. Fuller slutter med den konklusion, at Kanalkysten, især Belgien og Holland, som kun ligger få timer fra Royal Airforces hjemmebaser, i virkeligheden er den eneste strækning, som kan komme på tale […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. marts 1942.

1942 – Gummisagen i Haderslev breder sig til Kolding

Nogle af dækkene anvendt på mælkevogne.

De to fængslede i den nye gummi-sag i Haderslev, vulkanisør Nielsen, Haderslev, der stammer fra Vejstrup og chauffør Sievertsen, blev i eftermiddag sat på fri fod, idet de ikke mere kan skade undersøgelsen, men forinden løsladelsen afhentede politiet i formiddags 21 lastvognsdæk i Nielsens værksted. I forvejen havde politiet 12 dæk i denne sag – det bliver 33 i det hele, og der kommer flere endnu. Politiet har fået oplyst, at Nielsen udenom de givne bestemmelser har solgt 10 dæk til 5 aftagere i Kolding, og nogle af dækkende er blevet anvendt på mælkevogne.

En af disse aftagere har dog brugt 4 dæk til en lastbil, og denne bil har han afhændet uden at søge om tilladelse dertil. En anden af køberne i Kolding har solgt et dæk videre til en mand i Toftlund politikreds. Politiet søger nu rettens kendelse for at få lov til at beslaglægge de dæk, der forefindes i Kolding, idet aftagerne ikke godvilligt vil udlevere dem. De hævder at have handlet i god tro med købet. Fire af de til Kolding solgte dæk blev betalt med tilsammen 1.400 kroner, men i øvrigt er der under sagen opnået indtil 1.500 kr. for et enkelt slidbanedæk.

Chauffør Sievertsen, der var ansat hos en vognmand i Skærbæk, har indsmuglet mange dæk fra Tyskland, men har til gengæld udsmuglet ure her fra landet. Skønt disse ure var importeret fra Tyskland af danske urmagere, kunne det alligevel betale sig for ham at opkøbe dem her i landet og sælge dem i Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. marts 1942.

1942 – Hitler erklærer: 1942 bliver et sejrens år

Men om krigen afsluttes i dette år ved Hitler ikke.

Sportspaladset var festligt udsmykket med Rigets og dets allieredes farver. På de forreste rækker havde næsten alle rigsministrene, generalerne, æresgæsterne samt et stort antal sårede soldater taget plads og hilste Hitler med stormende begejstring, da han i sin tale fredag eftermiddag gav udtryk for troen på sejren for de unge folk, der kæmper for deres eksistens. I sin to timer lange tale (som vi her gengiver i stærkt sammentrængt form, da talen jo blev udsendt i radioen), lykønskede Hitler Japan til, at det havde slået til sine fjender i stedet for vedblivende at vise tålmodighed.

Han erklærede, at antallet af undervandsbåde er steget uhyre, og at de fjendtlige konvojer på alle have ville opleve, hvorledes de tyske undervandsbåde arbejder. Forandringen af krigen mod øst til en forsvarskrig var ikke bleven gennemtvungen af russerne, men var nødvendiggjort af den frygtelige kulde. Hitler havde selv påtaget sig ansvaret herfor. Vinteren var, fortsatte han, den østlige modstanders store håb, men de vil blive skuffet. I overskuelig fremtid vil vinterens magt blive brudt, og da indtræder det øjeblik, da den tyske musketer kan tage tilløb til det afgørende sejrrige slag. Omstillingen fra angreb til forsvar er lykkedes. Hvor modstanderen end vil træde op i dette år, vil han blive slået som hidtil, og året vil atter blive et sejrens år. Tyskland vil også til foråret være jævnbyrdig med modstanderen i talmæssig henseende. Jeg har fornylig i den erkendelse, at det, der var forberedt, langtfra kunne være tilstrækkeligt til at beskytte mod frosten, rettet en appel til det tyske folk. Denne appel var ensbetydende med en afstemning. Når de andre taler om demokrati, kan det siges: Her er det sande demokrati. Det viste sig i de dage, da et helt folk gav frivilligt.

Hvorledes dette år vil slutte, ved jeg ikke.

Jeg kan på denne 30. januar kun forsikre ét: Hvorledes dette år vil afslutte, véd jeg ikke; men ét er jeg klar over: hvor modstanderen end optræder, vil vi i dette år slå ham ligesom hidtil. Det vil atter være et år med store sejre. Vi må ikke engang drage en sammenligning f.eks. med Frederik den Stores tid. Frederik den Store måtte kæmpe mod en overmagt, der ligefrem var knusende. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 31. januar 1942.

1942 – Hitlers tale i Berlins Sportspalads

Den tyske fører Hitlers tale i Berlins Sportspalads den 30. januar 1942.

Når jeg som modstykke ser på mine modstandere: hvad har de nu egentlig udrettet? De kunne sagtens opfordre til krig. Krigen har ikke berøvet dem en fredens gerning, for de har ikke skabt noget. Dette vrøvlehoved, denne drukkenbold Churchill, hvad har han i virkeligheden udrettet i sit liv, dette løgnagtige subjekt, et dovendyr af første skuffe?

Hvis denne krig ikke var kommet, så ville århundreder have talt om vor tidsalder, om os alle sammen og også om min person, som skaber af fredens store værker. Men hvis denne krig ikke var kommet, hvem ville så have talt om Churchill? Så vil man ganske vist engang komme til at tale om ham, men som ødelæggeren af et imperium, som han og ikke vi ødelagde. En af de ynkeligste herostratnaturer i verdenshistorien, ude af stand til at skabe noget som helst, til at udrette noget, til at fuldføre et skaberværk, kun i stand til at ødelægge.

Hans medskyldige i det Hvide Hus vil jeg slet ikke tale om, en ynkelig sindssyg!

Jeg har i de sidste uger, i de få fritimer jeg har haft, læst meget om den italienske, fascistiske revolution, og der var det for mig, som om jeg havde mit eget partis historie foran mig: Sådan en lighed, så ens, den samme kæmpen, de samme fjender, de samme modstandere, de samme argumenter. Det er virkeligt et enestående under! Og nu kæmper vi på de samme krigsskuepladser, tyskere i Afrika og italienere på Østfronten. Vi kæmper fælles, og man skal ikke tage fejl: Denne kamp vil blive gennemført til den fælles sejr.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia