1942 – Göbbels om situationen i dag på alle fronter

En tale i det bomberamte Duisburg

Rigsminister Dr. Göbbels ankom i går morges til Duisburg, hvor han beså den skade, der var anrettet ved de engelske terrorangreb. Om eftermiddagen holdt han en tale for en talrig forsamling, hvori han erklærede, at han endnu en gang havde kunnet overbevise sig om befolkningens eksemplariske holdning i de vesttyske provinser. Her var i sandhed blevet rejst en moralsk vestvold af tysk kampmod over for de britisk-plutokratiske krigsophidseres terror.

Den almindelige situation havde også i den forløbne sommer fået et væsentligt andet udseende ved den tyske værnemagts enestående, historiske sejre. Modstanderens forudsigelser sidste vinter var ved de tyske våbenbedrifter blevet gendrevet på en sådan måde, at modstanderen havde mistet vejret. indeværende års offensiver havde for den allerstørste del allerede nået de fra tysk side nøje afgrænsede mål. Krigen mod Sovjetunionen, der med næsten en verdensdels potentielle midler havde rustet sig til angreb mod de tyske rige og derved mod Europa, var også i de forløbne måneder blevet ført videre med afgørende sejre. Det rum, som Tyskland havde brug for havde brug for til at komme ud af sin national- og råstofpolitiske snæverhed, var nu for størstedelen allerede i tysk besiddelse. Når man betænkte, at Sovjetunionens reserver allerede ved sommer- og efterårsoffensiverne og ved sidste års vinterkrig var blevet stærkt svækkede, kunne man i dag med rette hævde, at den i betænkelig grad nærmede sig det stadium, da de var udtømt. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 18. november 1942.

1942 – Tyske og italienske tropper landsat fra luften i Tunis

Sammenstød med de amerikanske styrker ventes

Det bekræftes fra militær side, at luftlandetropper af Aksens styrker er ankommen til Tunis. Det er den almindelige opfattelse i herværende militære kredse, at kamphandlingerne i Tunis er umiddelbart forestående. Ifølge her foreliggende efterretninger skal de fremskudte amerikanske afdelinger befinde sig i en afstand af ca. 125 km. fra grænsen mellem Tunis og Algier. Canstantine skal være nået.

Om situationen i fransk Nordafrika foreligger i dag til morgen i øvrigt yderst sparsomme meddelelser. Man har her kendskab til de allieredes meddelelser om, at admiral Darlan, der nu befinder sig i general Eisenhowers hovedkvarter, skal have rettet et opråb til de franske styrker, i hvilket han gør opmærksom på, at en fortsat modstand mod de overlegne allierede styrker er frugtesløs, hvorfor han opfordrer de franske styrker til at indstille fjendtlighederne, nedlægge våbnene og i ro begive sig til deres kaserne. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 12. november 1942.

1942 – Tyskerne marcherer i dag ind i det ubesatte Frankrig

Tyske og franske tropper vil side om side forsvare fransk territorium

Paris Radio meddeler, at tyske tropper har fået ordre til at rykke ind i det ubesatte Frankrig, og at tyske troppestyrker nu er på vej til Marseille, Rigskansler Hitler har sendt marskal Pétain et budskab, i hvilket det hedder, at de tyske soldater nu side om side med det franske folk og de franske soldater vil forsvare fransk territorium.

Formålet er at forhindre en gentagelse af Nordafrika i Sydfrankrig. Allieret plan om angreb på Korsika og den sydfranske kyst.

Føreren har tilstillet den franske statschef følgende brev, der tidligt i dag blev oplæst i den franske radio:

Hr. marskal! Siden den dag, da mit folks skæbne kaldte mig, har jeg ærligt bestræbt mig for at tilvejebringe et bedre forhold til Frankrig, selv med store ofre fra Tysklands side. når disse forsøg forblev uden resultat, var det ikke min skyld. De krigserklæringer, som England og Frankrig den 8. september tilstillede Tyskland, har derfor berørt mig og det tyske folk så meget dybere, som der hverken for England eller Frankrig fandtes nogen blot gyldig grund herfor. Det hurtige felttog, der endte så ulykkeligt for Frankrig, har trods alt ikke kunne befri mig for den tanke, at lade spørgsmålet om tilvejebringelsen af en bedre europæisk solidaritet stå åbent i hvert fald for fremtiden. jeg har derfor ikke i våbentilstandsbetingelserne indføjet noget, der ville havet i modstrid med de i præamblen bebudede mål eller ikke ville have været ubetinget nødvendig i denne forstand.

Det tyske rige har derfor heller ikke udnyttet Frankrigs daværende svaghed for at foretage afpresninger, men kun krævet, hvad en sejrherre i et sådant tilfælde er nødt til at kræve, nemlig sikring af resultatet, dvs. garanti for, at våbentilstanden ikke betyder en forbigående episode, men krigens faktiske afslutning og endelig, at denne våbentilstand som følge af sin mildhed medføre en forværring af det tyske riges militære situation i tilfælde af, at krigen skulle blive forlænget ved Frankrigs tidligere allieredes uforsonlighed. Tyskland rejste dengang intet krav om den franske krigsflåde, og det har heller ikke på mindste måde grebet ind i den franske regerings suverænitet og dets kolonirige. […]

Uddrag, Kolding Folkeblad, 11. november 1942.

1942 – Vigtige forhandlinger i Kolding om hør-cottoniseringen

En af Tysklands største hørindustrieksperter tilbyder danske firmaer sine patenter

I Kolding har der i løbet af de sidste dage været ført vigtige forhandlinger angående den industrimæssige udnyttelse af vore hørprodukter til beklædningsfremstilling. En af Tysklands største hør-industrifolk, direktør Adolf Horack fra Lidtmansstadt, det tidligere Lodz i den nuv. del af det tyske Polen, kom hertil i søndags og har ført forhandlinger med repræsentanter for De Danske Bomuldsspinderier, Tekstilfabrikantforeningen og Volkerts Fabrikker i Kolding. Drøftelserne har drejet sig om retten til i Danmark at udnytte en af direktør Adolf Horak opfundet cottoniseringsmetode af hørmaterialer til fremstilling af tøj. Metoden har fået den højeste anerkendelse i Tyskland, og direktør Horack, hvis danske repræsentant er ingeniør Mikkel Thomsen, tilbyder nu sine patenter til de danske firmaer, men endnu i formiddagsvar man ikke nået overens om prisen. En del af de tilstedeværende maskiner i de danske fabrikker kan benyttes, men der skal også skaffes andre, som man regner med at kunne købe i Tyskland. Der forhandledes til kl. 12 i nat, og forhandlingerne genoptoges i formiddag.

Repræsentanter for Kolding Hørfabrik har også deltaget, men formanden, forpagter Lunden, udtaler dog, at man helst vil holde sig udenfor, selv om man nok kunne skaffe de maskiner, som cottoniseringen nødvendiggør. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 14. oktober 1942.

1942 – Göring lover tyskerne stadig større rationer

Over 6 millioner udenlandske arbejdere og 5 millioner krigsfanger, der også skal forsynes.

Rigsmarskal Göring overrakte i gård ved høsttakkefesten i Sportspalads høje udmærkelser til bønder og landarbejdsførere, der har gjort sig særlig fortjent ved sikringen af Tysklands og Europas ernæringsfrihed. vedrørende ernæringssituationen i de besatte områder udtalte marskallen, at den fjendtlige propaganda ganske vist hyppigt talte om en meget vanskelig ernæringssituation, men at virkeligheden langt fra var så slem. Ganske vist havde man overalt måttet indføre mærker; men det, som man kunne hente sig på mærker, var, hvad man fik udover sit behov, som man i hovesagen tilfredsstillede på det sorte marked. Derfor var det blevet hans urokkelige princip: det tyske folks ernæring kommer i første række. han var i høj grad tilhænger af, at befolkningen i de områder, som det tyske ruge havde taget under sin beskyttelse, ikke led sult: men når der var forholdsregler fra vore modstanderes side opstår vanskeligheder, udtalte han, bør alle vide: når nogen sulter, er det under ingen omstændigheder Tyskland. Den tyske arbejder og den, der arbejder i Tyskland, forsynes i ernæringsmæssig henseende bedst med alt. Det må stå urokkelig fast.

Trods alle erobrede områder er høsten i selve Tyskland fremdeles afgørende for Tysklands forsyning. Tyskland er imidlertid i dag i den heldige situation, at hele den tyske værnemagt, uanset på hvilke fronten den står, udelukkende forsynes fra de erobrede områder, således at høsten i Tyskland kan komme det tyske folk til gode, og der derudover fra de erobrede lande i stadig større omfang kan sendes tilskud til Tyskland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 5. oktober 1942.

1942 – Kødlager skal sikre hjemmeforbruget

Aftale med Tyskland om kunstgødning, tobak og syntetisk gummi.

Udenrigsministeriet meddeler tirsdag:

De sædvanlige kvartalsforhandlinger i de dansk-tyske regeringsudvalg har fundet sted i dagende 26. juni til 3. juli. Der foretoges beregninger med hensyn til det forventede omfang af Danmarks udførsel af landbrugsprodukter i juli kvartal. Ligesom ved tidligere lejligheder har grundlaget for disse beregninger været, at de til dækning af hjemmemarkedets normale behov (for smørs vedkommen de de danske rationer) beregnede kvanta skal dækkes først, således at der til eksport kommer, hvad herefter bliver tilovers.

Hvis der fra tid til anden skulle opstår knaphed på svine- eller oksekød, hænger der derfor ikke sammen med eksporten, men har sin forklaring i, at tilførslerne til markederne i visse uger kan være utilstrækkelige til fuldt at dække det normale forbrug. man vil bestræbe sig for, at disse udsving i fremtiden bliver mindst mulig følelig, og yderligere gennem henlæggelser af et vist lager, der kan sættes ind, hvis tilførslerne til markederne midlertidigt skulle svigte, tilstræbe størst mulig regelmæssighed i butikkernes forsyninger.

I samtidig blev forskellige spørgsmål vedrørende Danmarks tilførsler behandlet. I det kommende gødningsår vil Danmark kunne vente at få tilført samme mængder salpeter og kalkkvælkstofgødnning som i fjor og herudover en vis mængde fosdater. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 8. juli 1942.

1942 – Nye indskrænkninger i trafikken i Tyskland

Det gælder denne gang godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hær og rustningsindustri.

Til de tidligere indførte stærke begrænsninger af persontrafikken føjer en officiel meddelelse i aften, at trafiksituationen nu kræver en formindskelse af al godstrafik, der ikke er ubetinget nødvendig for hæren og rustningsindustrien. Som følge heraf har erhvervsministeren pålagt industrien begrænsninger i anvendelsen af de offentlige trafikmidler. Disse begrænsninger omfatter også stykgods og forsendelser med posten. Denne regulering gælder både for jernbanerne, lastbiltrafikken og skibsfarten med den tilhørende betydelige pramfart på Tysklands floder og kanaler.

Den nye regulering viderefører således bestemmelser, der blev udstedt for et par måneder siden, og som forbød al godsforsendelse or. jernbane, f.eks. mellem Berlin og alle byer ved Rhinen, Elben, Oder og Weichsel. I det øjeblik pramfarten fandtes, måtte banerne ikke bruges. Som det vil ses, bliver trafikken pr. køl nu også begrænset af den nye forordning.

I øvrigt har departementschef Landfried netop talt om trafikken. Han fremhævede, at det gjaldt om at sørge for, at det vitale gods blev befordret hurtigst muligt. Derfor måtte hver enkel tysker også i sit forbrug pålægge sig selv begrænsninger. Endelig skal ladning og lodsning foregå i hurtigste tempo […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis , 7. juni 1942.

1942 – Hitler i Rigsdagen

Den tyske fører Hitlers tale i den tyske Rigsdag den 26. april 1942

Vi har betvunget den skæbne, som har ødelagt en anden (Napoleon) for 130 år siden.

Blot denne mand ikke atter giver sig til at klage og klynke, når jeg nu vil se mig tvunget til at give et svar, som vil bringe overordentlig megen ulykke over hans eget folk. Jeg vil fra nu af gengælde slag med slag, indtil denne forbryder falder og hans værk bryder sammen.

England kan intet vinde i denne krig, det vil tabe. Og den erkendelse vil da måske engang indgå i dets historie, at man hverken skal betro folks og landes skæbne til kyniske drankere eller til sindssyge.

Kilde:
Führerworte, uddrag af Adolfs Hitlers Taler, opråb og breve fra 1939 til 1944, udgivet 1944 på forlaget Landsoldaten Fredericia.