Rigsleder Rosenberg om germanske skæbnefællesskab

Fra Berlin udtalte rigsleder Rosenberg sig den 9. juli 1940 til inden- og udenlandske medier, om det nordiske skæbnefællesskab, fra talen citeres:

Den nationalsocialistiske bevægelse har bestræbt sig for at gøre så mange kredse som muligt i Skandinavien bekendt med det nye Tyskland. Den gensidige meningsudveksling skal tjene til at bane vej for en politisk forståelse og en dybere erkendelse af det store germanske skæbnefællesskab.

Det er forståeligt, når en lille nation ikke vil lade sig regere af en anden af samme størrelse. Derimod er vi overbevist om, at en lille nation ikke mister noget af sin ære, når den stiller sig under et stort folks og et stort riges beskyttelse. At anerkende et Rige som det tyskes storhed er ikke noget tegn på svaghed, men en anerkendelse af et af Europas eksistensskæbnebud. Det samme gælder også forholdet mellem det tyske rige og det skandinaviske område

Kilde: Rigsleder Rosenberg om germanske skæbnefællesskab, Kolding Socialdemokrat, 9. juli 1940

1940 – Efter tiltrædelse som udenrigsminister

Udtalelse fra den tiltrådte Erik Scavenius, som i juli 1940 trådte ind i den nye samlingsregering, fremsendt til danske nyhedsmedier igennem udenrigsministeriet:

Ved min overtagelse af udenrigsministeriet vil det findes naturligt, at jeg fremsætter nogle bemærkninger om Danmarks udenrigspolitik. Jeg vil herved drage en parallel mellem forholdene under verdenskrigen og nu.

Læs mere

1940 – Staunings Radiotale

Ministeriet er i dag rekonstrueret. Det består nu af medlemmer fra de fire største partier på Rigsdagen – det konservative Folkeparti, Det radikale Venstre, Partiet Venstre og det socialdemokratiske Parti, samt af repræsentanter hidkaldt fra livet udenfor de politiske partier.

Det er en ændring i de tilvante forhold, et brud med mange års sædvane, fremkaldt af de ekstraordinære tilstande, som krigsforholdene har påført vort land.

Læs mere

1940 – Tyske soldater kan rejse hjem over Sverige

Fra Tidningarnas Telegrambureau meddeles til den danske presse at det svenske udenrigsministerium har udsendt følgende kommunique:

Ved indstilling af fjendtlighederne i Norge er de af krigen forårsagede indskrænkninger i den gennemgående trafik fra og til Norge ophørt.

Fremtidigt kan alle arter af varer transporteres på de svenske jernbaner. Samtidig vil der blive givet tilladelse til gennemrejse for personer, der tilhører den tyske krigsmagt, især soldater, der rejser på orlov. Hertil skal benyttes særlig tog og vogne, der stilles til rådighed for dette formål!

Kilde: Tyske soldater kan rejse hjem over Sverige, Kolding Socialdemokrat, 6. juli 1940

1940 – Engelske bomber over Nyborg

Ritzaus Bureau meddelte fredag den 28. juni 1940, at der om natten havde været flyveralarm på Fyn, Sydvestsjælland og Lolland-Falster. Ti engelske flyvemaskiner fløj over Fyn og nedkastede ved Nyborg lysbomber og nogle sprængbomber. Der kom ingen mennesker til skade, de brande som opstod, blev slukket af brandvæsnet, der skete kun ringe materielle skader og intet militært mål ramtes.

Den storeuropæiske krig

Derudover kan fra den storeuropæiske krig meddeles at Frankrig, ifølge det tyske efterretningsbureau, nåede at fragte store mængder af sit guld til USA.

Fra Istanbul forlyder det i en erklæring fra Tyrkiets ministerpræsident, at Tyrkiet heller ikke efter Italiens indtræden i krigen, har anledning til at gå i krig, og at landet kun går i krig, hvis det angribes. Denne erklæring har mødt bred offentlig tilslutning, samtidigt med den politisk billiges af Tyrkiets naboer på Balkan og mod Øst.

På Balkan er der flere uroligheder, hvor Sovjetunionen har krævet Besarabien tilbage, hvilket Rumænien har set sig nødsaget til at bøje sig for, fra Rumænien forlyder det at det sker “i bestræbelserne for at opretholde fredelig forbindelser med Sovjetunionen“.

Kilder:
Engelske bomber over Nyborg, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Frankrig reddede sit Guld til U.S.A., Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Tyrkiet går kun i krig, hvis det angribes, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940
Sovjetrusland kræver Besarabien tilbage, og Rumænien har bøjet sig, Kolding Socialdemokrat, 28. juni 1940

2. del: Kæmnerfuldmægtig Castbergs dagbog fra 9. april

Disse dystre begivenheder bevirker, at man går rastløs rundt, hvad skal man gøre – kommer englænderne nu med bomber. Mødet i aften angående husvagter aflyses – en underlig, uvirkelig atmosfære, hvad vil regeringen -kommer der direktiver derfra, ligegyldigt, knugende uro, harme over forsømmelser – ikke græde over spildt mælk nu – men hvad skal man gøre?

Politikommissæren kommer ind stærkt altereret, han var ved søndre bygrænse med 2 mand og møder først en afdeling dansk artilleri under vanvittig flugt tilbage gennem Kolding – underretter føreren om at fjendtligheden er indstillet, de næste, der kommer er 3 motorcykler med 3 mand i hver, som politikommissæren standser i den tro, at det er danske, men det er den tyske værnemagt og bøsseløbene er varme endnu fra Haderslev og rettes med spændt hane mod politikommissærens bryst og i skrap tone falder korte spørgsmål, om Kolding er besat af militær, om der vil blive skudt, om han er øverste politimyndighed?

Efter tilfredsstillende svar afsikres og politikommissæren slap med livet – han kunne lige så let have været skudt ned med det samme, det var yderst farligt at standse den tyske fremrykning på det tidspunkt, men skæbnen ville det heldigvis sådan – Kleberg var selvfølgelig stærkt påvirket, senere blev han taget op og kørt tilbage af en tysk officer i en efterfølgende vogn. Officeren forsikrede om Tysklands fredelige hensigter.

Lidt efter stod jeg og så ud af vinduet. 2 officersvogne og flere motorcykler standsede ved politivagten og Koldings fremtidige kommandant oberst (Mahler) ankom med afdeling og stab. Klokken var da ca. 11. Obersten blev modtaget af politikommissæren ved politivagten og ført op til borgmesteren, hvor landsretssagfører V. Juhl m. fl. byrådsmedlemmer stadig opholdt sig og hvor forhandlingerne nu begyndte. – Det er godt, at vi har en mand som Juhl, han forstår situationen og har tilstrækkelig sprogkundskab og optræden. Forhandlingerne forløb under venligste former. Obersten fremhævede de venskabelige hensigter og vi vor vilje til at efterkomme alle rimelige ønsker. Obersten fik kvarter i ligningskommissionens værelse.

Flyverne brummede til stadighed over os – i løbet af formiddagen trykkede jeg kaptajnløjtnant Petersens hånd – vi kunne ikke sige noget – ingen af os – jeg ville i al fald have fået vand i øjnene. Vi spiste frokost som sædvanligt uden appetit. Der var næsten intet at bestille på kontoret. Jacobsen overdrog mig at tilse rådhusets mørkelægning, det var rart at komme til at virke med noget -Flemming ringede fra Esbjerg, hvorom rygterne også havde meldt om bombardement, at alt var i orden, dog lå der i havnen 16 tyske krigsfartøjer både store og små.

Da jeg kom hjem om aftenen gik jeg straks i gang med mørkelægningen, og det tog hele aftenen. Kl. 12.30 hørte jeg radioens udsendelse om kongens proklamation og regeringens proklamation om mørkelægningen. Efter mørkets frembrud kl. ca. 9.00 gik jeg ned for at efterse rådhusets mørklægning og den var i orden. Foran politivagten traf jeg politimesteren, politikommissæren og brandinspektøren, men der var intet nyt – hvorefter hjem igen. Pressens radioavis – proklamationen – hele landet er nu besat – og Norge vist nok også, dog skal der være ydet modstand flere steder i Norge.

Uddrag af T. E. Castbergs dagbog fra 9. april og dagene frem, første gang trykt i Koldingbogen 1981. Læs første del her eller se 9. april-tags.