Se også leksikon opslaget om Tysklandsarbejdere
Danske udlandsarbejdere!
Social Rådgivning står til disposition for Dem og Deres pårørende i alle sociale og andre spørgsmål.
Alle henvendelser fra Jylland skal fremtidig rettes til det herværende filialkontor og ikke som tidligere til vort hovedkontor i København.
Social Rådgivning
Nørrebrogade 32, Aarhus, Telefon 10882.
Kontortid 9-16, lørdag 9-13.
Kilde: Demokraten, 10. december 1944
‘Frit Danmarks’ særnummer om danske arbejderes skæbne i Tyskland, offentliggørelse af et dokument fra det danske gesandtskabs ruiner i Berlin har vakt opsigt langt ud over vort lands grænser og er blevet refereret og kommenteret ikke blot i de danske, men også i de udenlandske radioudsendelser fra London. Steen Gudme sagde i en udtalelse den 12. april, at med F.D.s særnummer får verden for første gang en dokumenteret redegørelse fra en officiel instans om de kår, der bydes danske arbejdere i det tredje rige. Gudme tilføjer, at snart vil disse afsløringer være spredt ud til alle lande, hvor tyskerne søger at shanghaje arbejdskraft. Denne forsikring om værdien af det materiale F.D. har kunnet fremlægge for den danske offentlighed, er os blevet meget kær, så vist om udbredelsen af sandheden om nazisterne og deres tyre må være alle illegale blades vigtigste mål.
I det omtalte særnummer nævnes til sidst, at man ikke længere har noget tal på, hvor mange danske arbejdere, der for tiden opholder sig i Tyskland. Fra dansk side anslog man løseligt tallet pr. 1. december 1943 til at være 28.000, medens tyskeren dr. Heise, der er leder af hvervekontorerne her i landet, påstod, at tallet lå et sted mellem 60 og 70.000. Det viser sig imidlertid, at dr. Heises antagelse med et mildt udtryk er optimistisk – han, der trænges hårdt fra tysk side for at skaffe arbejdskraft, har naturligvis været interesseret i at opgive så stort et antal som muligt og har i sin tjenesteiver opgivet et tal, der er ca. tre gange for stort. Han har talt på samme måde som hans militære kolleger tæller nedskudte allierede flyvemaskiner.
Der er nu på tysk foranledning foretaget en opgørelse, der viser, at der pr. 31. december 1943 befandt sig i alt 22.245 danske kvinder og mænd som arbejdere i Tyskland. “Nur für Dienstgebrauch” – kun til tjenstlig brug – står der på listen, som det ikke er meningen skal slippe udenfor de tyske kontorer. Det er imidlertid alligevel sket, og ‘Frit Danmark’ bringer den herved til offentlighedens kundskab. […]
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘Frit Danmark’, maj 1944, 3. årg., nr. 2.
Kilde: Uddrag af det illegale blad ‘De Frie Danske’, maj 1944, nr. 8, 3. årg.
Kun de, hvis arbejdsplader er totalt ødelagt, får udrejsetilladelse fra Tyskland
Årsagen til standsningen i strømmen af hjemvendende Hamborg-arbejdere skal være, at der nu ved grænsen er oprettet en gennemgangslejr, i hvilken de hjemvendte arbejderes forhold undersøges, idet arbejdernes jo er kontraktbundne for et vist tidsrum. Alle, som arbejder i virksomheder, der ikke er bombe- eller brandhærgede, skal vende tilbage til disse. Andre udtages til at deltage i oprydningsarbejdet og kun de, hvis arbejdspladser er fuldstændigt ædelagte, får lov til at rejse hjem.
På lignende måde er det tilfældet med de tyske statsborgere, som evakueres, så der kun i ganske særligt påkrævede tilfælde gives udrejsetilladelse.
Almindelig tilbagevenden fraråds
Om situationen i Hamborg skriver Kieler Zeitung bl.a.: Lad det være sagt til alle Hamborgere, der har fundet tilflugt i Slesvig-Holsten og eventuelt måtte have til hensigt af én eller anden grund at vende tilbage, at en sådan plan ville betyde en fuldstændig uberettiget belastning af alle organisatoriske anstrengelser for forsyning til den i Hamborg for tiden værende befolkning. En sådan tilbagevandring må derfor undlades, da der også består fare for, at personer, der vender tilbage, ikke igen vil kunne blive borttransporteret. […]
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. august 1943.
Samstemmende beretninger om rædslerne og ødelæggelserne.
Til Folkeregistret i Kolding har der i løbet af de sidste dage meldt sig 25-30 danske arbejdere, som er vendt hjem fra Hamborg. Blandt dem er der også en dansk statsborger og hans hustru, som har levet i Hamborg i 40 år. Af deres hus var der ikke sten på sten tilbage.
Mange af arbejderne er stærkt rystede over de rædsler, der har været ude for. De fleste er kommet hertil med toget, andre med fiskebilerne …
Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 3. august 1943.
Efter fremkomne oplysninger andrager brændselsbesparelsen i København ved de nylig indførte restriktioner ca. 50 tons i døgnet. Dvs. ca. 15.00 tons om måneden eller hvad en enkelt lille kulbåd laster. Men tænk på hvilke uhyre vanskeligheder og ubehageligheder, der er påført befolkningen, fordi det “mægtige” Tyskland ikke engang er i stand til at skaffe denne ene lille kulbåd frem til København. Det forhindrer nemlig de engelske mineudlægninger, hvis betydningsløshed tyskerne har så travlt med at fremhæve.
Og det tyske jernbanenet er så overbelastet af krigstransporter, at der heller ikke ad den vej kan sendes brændsel til Danmark, skønt titusinder af “danske” arbejdere i Tyskland skulle frembyde mulighed for i det mindste at få kullene bragt frem til jordens overflade, hvis de ikke i stedet arbejdede for Hitlers krigsmaskine, som også mangler arbejdskraft. Tyskland mangler i det hele taget alt i dag, og midt i vore bekymringer, må det derfor være os en trøst, at når det er nødvendigt at skride til så indgribende foranstaltninger, som en forkortelse af aftenen for at spare en så relativ ringe mængde brændsel, så ser det heldigvis sløjt ud for vore “beskyttere”.
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, 2. februar 1943, nr. 4, 2. årgang.
Ved det nord- og østsjællandske nævningeting var en 24årig kvinde, Ellen Edith Johansen, tiltalt for manddrab ved en nat i januar 1940, i en ejendom på Frederiksberg i København, at have ombragt hendes nyfødte barn. Liget anbragte hun i en kuffert, som hun siden rejste rundt med i to år. Kufferten blev fundet på et loft i Aarhus i januar 1942.
Først havde politiet anholdt en veninde til den ny dømte barnemorder, men gennem hendes forklaringer lykkedes det politiet at opspore Ellen Johansen, der arbejdede som sporvognsfunktionær i udlandet, hvorfra hun nu er blevet hentet hjem.
Nævningene frifandt Ellen Johansen for manddrab, men kendte hende skyldig i barnedrag efter straffelovens paragraf 238. Ved dommen blev hun idømt to års fængsel, med fradrag af 118 dage, som hun havde siddet varetægtsfængslet.
Kilde: 2 Aars Fængsel for Barnedrab, Fredericia Socialdemokrat (Avisartikel), 25. august 1942
Danske og tyske nazister arbejder for øjeblikket på:
ad 1. Rygterne om dansk jødelov har det reelle grundlag, at Popp-Madsen for øjeblikket sidder i justitsministeriet for i samarbejde med tyske jødeeksperter fra Gestapo at lave udkast til jødelov efter tysk mønster. Popp-Madsen er som bekendt lektor ved Københavns Universitet og tidligere leder af ‘National Studenteraktion’.
ad 2. Kort efter undertegnelse af Anti-komiternpagten stillede Tyskland krav, om dansk militær støtte til “Forsvaret af Finland”. Visse dele af regeringen erklærede sig villig til forhandling om frigørelse af de tyske tropper i Jylland ved hjælp af en dansk hær under tysk kommando og gennemsyret af tysk Gestapo og danske stikkere. Forhandlingen vedvarer. […]
ad 3. En dansk anerkendelse af Quisling vil simpelthen betyde, at vi falder Norges heltemodige og Sveriges dristige og værdige nordiske politik i ryggen.
Endelig arbejder nazisterne i det skjulte på gennemførelse af den såkaldte reform af socialloven. De vil derigennem bl.a. opnå 3 ting:
[…]
Kilde: Uddrag af det illegale blad: De Frie Danske, marts 1942, nr. 5, 1. årgang.