1944 – Allerede 150 cykeltyverier

Der fiskes for tiden efter cykler i åen

Kriminalpolitiet i Kolding har indført noget nyt, idet man fremtidig fører en omhyggelig statistik med alle forbrydelser fra måned til måned. Kurven for cykeltyverierne viser for februar en nedgang i forhold til januar, og vi benytter lejligheden til at spørge kriminalassistent Fasting om det betyder, at der er en fortsat nedgang i disse tyverier.

“Det er ikke tilfældet”, siger kriminalassistenten. “Det er op og ned med tyverierne og også cykeltyverierne. I januar havde vi 44 og i februar 46. Noget tal for den første halvdel af marts har vi ikke, men tallet skal nik ligge på 150 for den forløbne del af året, så nogen nedgang er der altså ikke tale om. I øvrigt er vi for tiden i gang med en større cykeltyveriaffære. En af tyvene har foreløbig aflagt tilståelse om en halv snes cykeltyverier, og vi fisker i disse dage i åen efter en del af disse cykler.”

Kilde: Kolding Folkeblad, 15. marts 1944

1944 – Brandstiftersken fra Industriforeningen skal i erstatning betale 100.000 kroner

Hendes dom falder en af de første dage

Branden i efteråret på Industriforeningen, hvorved teatersalen som bekendt blev totalt ødelagt, er nu kommet så vidt, at den unge pige, der påsatte branden, Ottomine Theodora Christensen, en af de allernærmeste dage vil få sin dom.

Den unge pige var i formiddags fremstillet i retten, hvor hun blev gjort bekendt med, at anklagemyndigheden rejste tiltale imod hende, dels for tyveri og dels for brandstiftelse. Tyverierne havde hun som bekendt begået i en række koldingensiske forretninger, idet hun havde stjålet efter pludselige indskydelser, og en del af tyvekosterne havde hun foræret bort til en veninde. Endelig kom så teaterbranden, der afslørede tyverierne. Ved branden blev der ødelagt værdier for 148.000 kr. I retten blev sagen kort gennemgået, hvorefter anklagemyndigheden, politifuldmægtig Arenbrandt, nedlagde påstand om en langvarig fængselsstraf, dels for tyverierne og dels for branden, samt oplyste, at der var nedlagt et erstatningskrav på 100.000 kroner i anledning af branden.

Kilde: Kolding Folkeblad, 11. marts 1944.

1944 – Cigaretter lige så gode som rede penge!

Når man har cigaretter eller tobaksvarer i det hele taget kan man tiltuske sig de mest utrolige ting. En mand og hans kone havde således gjort sig en god forretning med en slægtning, idet konen havde købt forskelligt dameundertøj, børnetøj osv. for 10 cigaretter, medens manden havde købt et par benklæder for 6-7 cigaretter. Der var imidlertid den hage ved det, at slægtningen havde stjålet de rare sager, og i går måtte manden og konen stå til regnskab for handlingerne i retten. De ville imidlertid ikke indrømme, at de vidste, at tøjet var stjålet, ikke før handlen var overstået […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. marts 1944.

1944 – Stor-indbrud i nat hos manufakturhandler Suurballe i Kolding

Tyven har stjålet 400 kroner samt 300 par silkestrømper

En eller flere tyve har i nat begået et stort og dristigt indbrud i manufakturhandler H. K. Suurballes forretning. Foruden et kontant udbytte på ca. 400 kr. har de uindbudte gæster taget – og det er værre både for forretningen og dens mange kunder – resterne af Suurballes januar-ration af silkestrømper, i alt 300 par, der i penge repræsenterer en værdi af ca. 2.100 kr., men jo i virkeligheden i øjeblikket er umulig at skaffe.

Skaffet sig adgang gennem w.c.-vindue

Hvornår tyveriet er begået, er ikke let at sige, men man er i hvert fald klar over, at indbruddet har fundet sted tidligt på natten. Da nattevagten fra vagtselskabet ved 00.20-tiden kom til forretningen, opdagede han, at døren til forretningen stod åben. Han hæftede sig ikke særligt derved, da der ikke så ud til at være uorden i forretningslokalet. Han lagde derfor blot en seddel på forretningens disk om, at han kl. 00.20 havde konstateret, at døren stod åben.

Da Suurballe og hans hustru i morges kom for at åbne forretningen, fandt de sedlen, men i forvejen var de klar over, at der i nattens løb havde været ubudne gæster. Hele forretningens restbeholdning af silkestrømper var fjernet, og kasseapparatet var tømt for sit indhold, ca. 400 kroner. Man regner med, at tyven er kommet ind gennem baggråden, er brudt et w.c.-vindue, hvorfra han har kunnet skaffe sig adgang til forretningslokalet. Her har det været ham en smal sag i ro og mag at tage, hvad han ville have, og derefter er han gået ud gennem butiksdøren, der kunne åbnes indefra. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 13. januar 1944.

1943 – Større tin-tyverier, der kan få de alvorligste følger for D.D.M.M.

Ca. 350 kg. tin stjålet af virksomhedens sparsomme beholdning

På De danske Mejeriers Maskinfabrik i Kolding har man i disse dage været ved at gøre status, og herunder har man afsløret et tyveri, der kan få de alleralvorligste følger for virksomheden, idet det stjålne er uerstatteligt i dag. Det drejer sig om ca. 350 kg. tin, der er forsvundet siden forrige statusopgørelse. Man har endnu intet spor i tyverisagen, men kriminalpolitiet arbejder den.

Efter hvad direktør Marius Hansen oplyser over for os i formiddags, er det stjålne tin ganske uerstatteligt. Det er umuligt at få nye lagre hjem, og det er meget begrænset, hvor længe det resterende lager kan vare. På fabrikken bruger man jo daglig en del tin. Nu må man indskrænke brugen til det absolutte minimum og undgår måske ikke afskedigelse af arbejdere. Direktøren oplyser videre, at værdien af det stjålne tin andrager ca. 10.000 kr., idet tin i dag officielt koster 30 kr. pr. kilo. Tyven eller tyvene har dog sikkert fået meget mere for det stjålne.

Kriminalpolitiet, der har fået sagen overdraget, foretager i øjeblikket afhøringer og undersøgelser på fabrikken og ude i byen. Mulighederne for at skaffe det stjålne metal til veje er imidlertid meget små. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 30. december 1943.

1943 – 15 københavnske betjente afvæbnet på åben gade

Politiet skrider til skarpe modforholdsregler og vil i givet fald skyde uden at give varsel

Det københavnske politis ledelse, repræsenteret ved politidirektør Stamm og politiinspektør Møllerup, har i aftes en meddelelse, hvori det oplyses, at det i den sidste måneds tid gentagne gange er forefaldet, at patruljerende betjente efter mørkets frembrud er blevet tiltalt af personer, som f.eks. har spurgt efter en adresse, for derefter at trække revolvere frem og true betjenten til at aflevere deres tjenestepistoler. Ved en bestemt lejlighed, den 7. oktober, fik de pågældende betjente meddelelse om, at såfremt de rørte sig fra stedet det første kvarter, efter at de havde afleveret pistolerne, ville der blive skudt på dem fra den anden side af gaden. En enkelt aften mistede politiet på denne måde fem pistoler, og i alt er der til dato frarøvet patruljerende københavnske betjente 15 pistoler. Betjentene har ved de pågældende lejligheder haft bestemt indtryk af, at der ikke var tale om tomme trusler.

Dette forhold kan, hedder det videre i meddelelsen, selvfølgelig ikke blive ved, og man har derfor fra det københavnske politis side set sig nødsaget til at foretage forskellige skridt for at forhindre, at politiets pistoler kommer i hænderne på folk, der måske har til hensigt at bruge dem mod politiet selv. De besluttede tjenstlige skrift kan selvfølgelig ikke meddeles offentligt, men politiet vil fremtidig blive nødt til at stille sig skeptisk over for enhver henvendelse efter mørkets frembrud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1943.

1943 – Fedttyv grebet på fersk gerning i formiddags

Nægtede til han førtes til cellen – så kom det

I formiddags bemærkede bogholder Torpe på Andelsslagteriet i Kolding, da han i arbejdernes frokostpause var på vej nedad trappen, at en mand stak en kasse fedt med 25 kg. dækket af en sæk, til side ind i et lagerrum. Han lagde mærke til manden og indgav politianmeldelse. Slagteriarbejderen blev straks hentet til afhøring hos overbetjent Jensen i kriminalpolitiet, og endnu inden rapporten var færdig, blev han fremstillet i et grundlovsforhør i kriminalretten, hvor dommeren nikkede genkendende til ham, da dommeren i sin tid har givet ham en betinget dom på 70 dages fængsel for meddelagtighed i salg af dæktyverier.

Han nægtede med dyb og inderlig forargelse i stemmen, at han kunne finde på noget så tarveligt som at stjæle fra slagteriet – det havde han endnu aldrig gjort i de 13-14 år, han havde været ansat på slagteriet. Han vedblev højt og helligt at bedyre sin uskyld, også efter at dommer Strøbech havde opretholdt anholdelsen over ham og beskikket LRS. Lynæs som forsvarer for ham – han gik endog så vidt, at han appellerede fængslingskendelsen til landsretten.

Så blev han ført tilbage til arresten, men han var ikke nået mange trin ned ad trappen på vej hertil, da han fik andre tanker og tilstod, at det alligevel var ham, der havde stjålet fedtet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1943.

1943 – Mindst 4 års fængsel for branden på Teatersalen?

Der er nu begæret forundersøgelse mod den unge pige, Ottomine Christensen, der satte ild på Teatersalen. Foruden branden har hun, som tidligere omtalt, begået en række tyverier, bl.a. af smykker, askebægere og silkestrømper. Hun vil blive sat under tiltale efter straffelovens paragraf 180, hvori det hedder, at den, der sætter andres liv i overhængende fare eller forårsager omfattende ødelæggelse ved at anstifte brand, skal straffes med ikke under 4 års fængsel.

Som bekendt ødelages der for godt 148.000 kr. ved Teatersalens brand, som pigen anstiftede udelukkende for at få mindre at bestille. Kredslægens undersøgelse har godtgjort, at hun hverken er sindssyg eller åndsvag, men alligevel kan hun næppe anses for påvirkelig af almindelig straf. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. oktober 1943.