1942 – Nytårs-voldssagen afslørede en bude-tyvebande i Kolding

6-7 unge mennesker på gale veje

I lørdags omtalte vi en voldssag, der udspillede sig nytårsaften på en herværende restauration. Et 17-18-årigt bud af profession havde givet en anden ung mand inden for samme branche en næsetyver, så den overfaldne måtte køres på Kolding Sygehus med en brækket næse og en hjernerystelse. Foruden en politisag mod overfaldsmanden for vold mod sagesløs person – der var ikke tale om skænderi eller slagsmål – vil sagen også føre andre ting med sig, således at 6-7 andre unge mennesker – også bybude – vil blive trukket ind i alvorlige retssager som sigtede for tyveri eller hæleri.

Under afhøringen af voldsmanden måtte denne nemlig redegøre for hvor han havde sin spiritus fra. Det viste sig da, at han havde fået det meste af sin rus gennem drikkevarer hos kollegaer, der havde stjålet spiritussen fra købmænd i Kolding, hvor de havde pladser som bude.

I lørdags blev der begået tyveri af for 100 kroner planter fra gartner Larsen på Gøhlmannsvej. Man mistænkte en tidligere medhjælper for at være gerningsmanden, man fandt ham, og han tilstod at være tyven. I denne sag optrådte der en anden ung mand, som man sigtede for hæleri. Også han fik man fat i, og han tilstod – ikke blot hæleriet, men også yderligere tyveriet fra en slagterforretning.

Disse sager viser sig at gribe ind i hinanden, så man – ad to veje – er kommet på sporet af en bude-tyvebande, der har haft adskillige tyverier fra deres arbejdspladser på samvittigheden. Det meste af det stjålne er dog bragt til veje ugen, men naturligvis har det ikke været muligt at fremskaffe den spiritus, som de opvakte unge bydrenge havde beruset sig i nytårsaften. […]

Under arbejdet med denne sag, der således kommer til at gribe ind i flere unge menneskers og deres påførendes liv, er kriminalpolitiet faldet over en ung Koldingenser, en malersvend, broder til den overfor tomtalte gartnermedhjælper. Malersvenden var anbragt på tvangsarbejdsanstalten, hvorfra han var bortgået. Efter at han var fundet, blev han sendt tilbage til Horsens til videre afsoning.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 4. januar 1943.

1942 – En tyv ude efter fru Nordentofts penge?

Dristigt indbrud på Berring, Larsen & Co.s kontor på Banegårdspladsen

En kontordame hos firmaet Berring, Larsen & Co. ville i aftes ved 20-tiden gå ind på kontoret på Banegårdspladsen, men opdagede da til sin forbavselse, at døren havde været dirket op, og at der havde været tyvebesøg på kontoret. Alle skuffer var trukket ud, og der herskede et syndigt virvar i lokalet. Det var tydeligt, at tyven havde ledt efter nøglen til pengeskabet i skufferne, men heldigvis havde han ikke fundet den, og det var heller ikke lykkedes ham at dirke pengeskabet op. Der var ellers mange penge i skabet, bl.a. den sum, som er indsamlet til fru pastor Nordentoft. Måske har tyven vidst, at direktør Berring lå inde med disse penge. Så vidt man kan se, er det eneste udbytte, tyven har haft, fire halve kasser cigarer, så nu vanker der næppe kundecigarer foreløbig.

Tyveriet må være sket mellem kl. 19, da personalet forlod kontoret, og kl. 20, da kontordamen kom tilbage. Tyven havde været så forsigtig at afbryde telefonerne på kontoret. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 20. december 1942.

1942 – Axel Andersens tilståelse i Kolding Kriminalret

Nægter at have haft medskyldige og at have bedraget foreninger o. lign. Fængslet til 4. dec.

Politikommissær Ottesen fremstillede lørdag eftermiddag i dommervagten i København assistent Axel Emil Edvard Andersen fra Nationalbanken i Kolding.

Andersen indrømmede at have begået de underslæb, han sigtedes for. Nogle var dog atter dækkende ind. I tidsrummet 1937-42 erkendte han at have begået underslæb over for fru Henriette Simonsen, hvor han ved forskellige transaktioner med obligationskuponer havde begået underslæb på. 10.000 kr., men dette beløb var senere dækket ind. Partikuller A. Schmidt, Haderslevvej, Kolding, havde han bedraget for i alt 10.500 kr., og disse penge havde han ikke senere kunnet dække.

I løbet af søndagen blev Andersen ført til Kolding, hvor han i formiddags ved 11-tiden blev fremstillet i kriminalretten. Som hans beskikkede forsvarer var mødt landsretssagfører Juhl, og til stede i retten var ligeledes landsretssagfører Lynæs, der varetager Nationalbankens interesser i sagen. For anklagemyndigheden mødte politifuldmægtig Arenbrandt, og afhøringen overværedes af kriminalpolitiets regnskabskyndige ekspert, kriminalbetjent Andersen.

Bankassistent Andersen oplyste, at han var født i Humlebæk i 1902, og at han blev ansat i Nationalbankens Kolding-afdeling i 1929 som bankassistent. Hans løn her var på 800 kr. månedlig. Videre oplyste han, at han blev anholdt fredag aften kl. 23.30.

På dommerens forespørgsel erkendte han sigtelsen om underslæb, mens han ikke kunne godkende sigtelsen for tyveri, idet de midler han havde forgrebet sig på, var ham betroet. Vedrørende forholdet over for rentier Schmidt, Haderslevvej, oplyste han, at denne i august i år havde anmodet ham om at sælge for 12.000 kr. obligationer til limiteret kurs. Axel Andersen havde beholdt de 8.500 kr., som skulle anvendes til at dække et lån, Schmidt havde i Nationalbanken – og pengene gik til at dække besvigelserne over for fru Henriette Simonsen. Da sagen kom frem, havde han 5.000 kr. på sig – det var sidst i august – og disse blev afleveret i banken med det samme. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. november 1942

1942 – Betydelige bedragerier i Nationalbanken i Kolding

Den tidligere assistent Axel Andersen tilstår underslæb til et beløb af 22.000 kroner. Tyveri og misbrug af betroede obligationer

Kriminalpolitiet i København har anholdt tidligere assistent ved Nationalbankens filial i Kolding, den 40-årige Axel Andersen. Han har tilstået sig skyldig i underslæb og tyveri af obligationer til et beløb af 22.000 kr. Andersen, der i 13 år har været ansat i banken i Kolding, havde en betroet stilling i Laane- og Diskonto-afdelingen. Han har til politiet forklaret at han allerede i 1934 på grund af for stort privatforbrug begyndte at disponere over indbetalinger og hævede beløb på kuponer til obligationer. Desuden tilegnede han sig obligationer fra bankens depot, som han derefter solgte, idet han brugte pengene til egen fordel. Han blev for et par måneder siden suspenderet fra banken, da man havde opdaget, at han disponeret over 10.800 kr., som fru Henriette Simonsen, Låsbygade 36 Kolding, havde overdraget ham at inkassere på obligationskuponer. Senere blev der indgivet anmeldelse fra banken til kriminalpolitiet, men Andersen var nu rejst til København, og her er han i morges blevet anholdt. Han kommer ti Grundlovsforhør i København i eftermiddag, hvorefter han vil blive sendt til Kolding, hvor han vil blive fremstillet i retten på mandag. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 21. november 1942

1942 – Dæktyveri-sagen i kriminalretten

Den ene hovedsigtede nægter sig pure skyldig

Under udfoldelse af et stort opbud af forsvarerne kom gummityverisagen fra automobilhandler Karl Jakob Jensen i formiddags til behandling i Kolding Kriminalret for åbne døre. Overretssagfører Hertz og landsretssagfører Bjerre, Halvor Petersen, Kjærsgaard fra Landsretssagfører Juhl, var mødt, og endelig blev landsretssagfører Lynæs under retsmødet beskikket som forsvarer tiltalte nr. 6 i sagen. For anklagemyndigheden mødte den konstituerede politimester, politifuldmægtig Arenbrandt.

De tre fængslede afgang forklaring. De to af dem indrømmede deres andel i affæren. De forklarede, hvorledes de sammen med en af firmaets funktionærer, der havde haft adgang til værkstedet og vidste, hvordan de kunne få fat på de to dæk, i bil havde begivet sig på tyvetogt til Buen. De redegjorde endvidere for, hvordan de havde båret sig af med at få dat i dækkene og få den lodset ud til bilen. Begge to forklarede de enslydende, skønt de ikke havde haft lejlighed til at konferer om deres forklaringer, da de begge har siddet fængslet lige siden sagen kom frem. Derfor virkede det så meget mere mærkeligt, at den tredje, ansat i firmaet, pure nægtede at kende noget til de to andres kup, og selv efter at han havde fået foreholdt de to andres udtalelser, erklærede han, at han overhovedet intet kendte til, hvordan dækkene kunne være kommet fra hans principals lager i de andres besiddelse.

Foruden disse tre for tyveriet tiltalte, mødte der også forskellige andre, der i sagen er tiltalt for hæleri i forbindelse med tyveriet. Således først og fremmest en broder til en af de tre, der som vognmand havde kørt selskabet til Karl Jakob Jensens værksted, hvor der stod en mand med to Michelin-dæk. Disse dæk blev, mod chaufførernes protest, smidt på vognen og kørt ud i det sydlige opland. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 23. oktober 1942.

1942 – 7 skoleelever i fængsel for sabotage

Fra 1½ til 3 år – Tre ældre deltagere fik 4½ og 5 års fængsel.

Københavns Byret har pådømt en straffesag mod 10 mennesker, hvoraf 7 skoleelever fra Aalborg i alderen fra 15-17 år, en 20-årig kontorassistent, en 20-årig lagerekspedient og en 26-årig ingeniør, der var tiltalt for overtrædelse af paragraf 3 i lov nr. 18 af 114. Januar 1941 om midlertidig tillæg til borgerlig straffelov.

Sabotage i Aalborg, Brønderslev og Odense

De pågældende har i tiden fra 20. februar 1942 til 7. maj 1942 i Aalborg og Brønderslev, for enkelte tidligere bågåede forholds vedkommende i Odense, i indbyrdes forståelse gjort sig skyldig i en række alvorlige sabotagehandlinger rettet mod den tyske værnemagt, omfattende tyveri af våben og ammunition, hærværk og ildspåsættelse.

Der idømtes dem følgende straffe:

Skoleelev Knud Pedersen fængslet i 3 år, skoleelev Helge Milo fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelever Jens Bue Pedersen fængsel i 3 år, skoleelev Eigil Astrup Frederiksen fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Fjellerup fængsel i 2 år, skoleelev Mogens Mikael Thomsen fængsel i 1 år 6 måneder, skoleelev Uffe Darkett fængsel i 2 år og 6 måneder, lagerekspedient Alf Houlberg fængsel i 4 år 6 måneder, kontorassistent Kaj Houlberg fængsel i 5 år, ingeniør Knud Andersen Hornbo fængsel i 5 år.

Af domspræmisserne fremgår, at retten ved strafudmålingen særlig har taget hensyn, dels for flertallet af de tiltages vedkommende til deres unge alder, umodenhed og åbenbare ungdommelige uforstand, dels til forbrydelsernes overordentlige grovhed og farlighed […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 15. juni 1942.

1942 – Den stigende kriminalitet en fare for postens sikkerhed

Der begås navnlig i mørklægningen og i vintertiden posttyverier.

Post- og telegrafvæsenet har gjort den erfaring, at retssikkerheden under krigen er væsentlig forringet. Noget lignende konstaterede man under den forrige krig, da der blev begået en række indbrud og tyverier på posthusene landet over. Fuldmægtig i Generaldirektoratet F. Thinggaard behandler i en artikel om postens sikkerhed før og nu (skrevet i årbogen for Det danske post- og telegrafvæsen) hele dette problem, idet han anfører at den stigende kriminalitet i forbindelse med mørklægningen medfører større fare for postens sikkerhed.

I det sidste halvandet år har man haft lejlighed til at konstatere dette, navnlig om vinteren. I fjor fandt der en række tyverier sted på postekspeditioner forskellige steder i landet. De blev udført på den måde, at tyven benyttede lejligheden til at snige sig ind, mens den vagthavende et øjeblik var ude for at ekspedere toget. Forrige vinter blev der i flere tilfælde stjålet breve fra postbude, der var ude på ombæring og i strid med reglementet havde efterladt posten uden opsyn. På samme måde blev der stjålet enkelte postanvisninger og pakker. I denne vinter er der ikke konstateret tyverier af den art; derimod har der været en del indbrud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1941 – Tyveriet på slagteriet beløber sig til ca. 1.380 kr.

Samtlige beneficerede sagførere i sving i Fedttyveri-sagen fra slagteriet.

I formiddags påbegyndtes i kriminalretten behandlingen af sagerne mod de 12 tiltalte i fedttyveri-affæren fra slagteriet. De fire sigtes for tyveri, og de stjålne varer har en værdi på i alt ca. 1.380 kr. For de øvriges vedkommende lyder sigtelsen på hæleri, idet de dels har købt de stjålne varer og dels har været med til at forbruge beløb, som de vidste hidrørte fra tyverierne. Under sangen møder samtlige byens fem beneficerede sagførere: Hertz, Halv. Petersen, Lynæs og Juhl møder for de fire hovedmænd, medens Lrsgf. Bjerre repræsenterer de 8, der sigtes for hæleri. For anklagemyndigheden møder fuldmægtig Arenbrandt.

Sagens opkomst skyldes ikke anmeldelse fra slagteriet, men den skyldtes en udtalelse, der faldt fra hovedmanden i den tidlige omtalte dæktyveri-sag fra slagteriet. Hovedmanden forklarede nemlig, at han havde fået fidusen om dækkene af en slagteriarbejder, og det satte straks de to kriminalbetjente, Kai Kristensen og Deleuran, i arbejde med at efterforske den pågældende arbejder. Det lykkedes imidlertid ikke, men under de meget indgående undersøgelser i den anledning kom man under vejrs med fedttyveri-affæren, som det nævntes i slagteriets erklæring forleden, måske til to nye sager. […]

Slagteriarbejder N. N. sigtes for tyveri ved i tiden fra 1. juni 1941 til sin anholdelse d. 17. oktober ad mange gange, dels fra slagteriets fedtsmelteri og dels fra kølerummet at have stjålet ca. 25 kg. fedt af samlet værdi ca. 90 kr., 3 karbonadestænger, 5-6 flæskestege, 2 skinker samt 2 sider røget flæsk af samlet værdi 229,72 kr. For 25. septbr. at have stjålet 2 skinker til 38 kr. og den 16. oktober (dagen før anholdelsen) 5 kg. spæk til 15 kr. Endelig sigtes han for sammen med slagteriarbejder J. J. den 22. septbr. at have stjålet 25 kg. fedt af værdi 90 kr., og den 16. oktober 25 kg. fedt af værdi 90 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.