1943 – 15 københavnske betjente afvæbnet på åben gade

Politiet skrider til skarpe modforholdsregler og vil i givet fald skyde uden at give varsel

Det københavnske politis ledelse, repræsenteret ved politidirektør Stamm og politiinspektør Møllerup, har i aftes en meddelelse, hvori det oplyses, at det i den sidste måneds tid gentagne gange er forefaldet, at patruljerende betjente efter mørkets frembrud er blevet tiltalt af personer, som f.eks. har spurgt efter en adresse, for derefter at trække revolvere frem og true betjenten til at aflevere deres tjenestepistoler. Ved en bestemt lejlighed, den 7. oktober, fik de pågældende betjente meddelelse om, at såfremt de rørte sig fra stedet det første kvarter, efter at de havde afleveret pistolerne, ville der blive skudt på dem fra den anden side af gaden. En enkelt aften mistede politiet på denne måde fem pistoler, og i alt er der til dato frarøvet patruljerende københavnske betjente 15 pistoler. Betjentene har ved de pågældende lejligheder haft bestemt indtryk af, at der ikke var tale om tomme trusler.

Dette forhold kan, hedder det videre i meddelelsen, selvfølgelig ikke blive ved, og man har derfor fra det københavnske politis side set sig nødsaget til at foretage forskellige skridt for at forhindre, at politiets pistoler kommer i hænderne på folk, der måske har til hensigt at bruge dem mod politiet selv. De besluttede tjenstlige skrift kan selvfølgelig ikke meddeles offentligt, men politiet vil fremtidig blive nødt til at stille sig skeptisk over for enhver henvendelse efter mørkets frembrud. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. november 1943.

1943 – Fedttyv grebet på fersk gerning i formiddags

Nægtede til han førtes til cellen – så kom det

I formiddags bemærkede bogholder Torpe på Andelsslagteriet i Kolding, da han i arbejdernes frokostpause var på vej nedad trappen, at en mand stak en kasse fedt med 25 kg. dækket af en sæk, til side ind i et lagerrum. Han lagde mærke til manden og indgav politianmeldelse. Slagteriarbejderen blev straks hentet til afhøring hos overbetjent Jensen i kriminalpolitiet, og endnu inden rapporten var færdig, blev han fremstillet i et grundlovsforhør i kriminalretten, hvor dommeren nikkede genkendende til ham, da dommeren i sin tid har givet ham en betinget dom på 70 dages fængsel for meddelagtighed i salg af dæktyverier.

Han nægtede med dyb og inderlig forargelse i stemmen, at han kunne finde på noget så tarveligt som at stjæle fra slagteriet – det havde han endnu aldrig gjort i de 13-14 år, han havde været ansat på slagteriet. Han vedblev højt og helligt at bedyre sin uskyld, også efter at dommer Strøbech havde opretholdt anholdelsen over ham og beskikket LRS. Lynæs som forsvarer for ham – han gik endog så vidt, at han appellerede fængslingskendelsen til landsretten.

Så blev han ført tilbage til arresten, men han var ikke nået mange trin ned ad trappen på vej hertil, da han fik andre tanker og tilstod, at det alligevel var ham, der havde stjålet fedtet. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. november 1943.

1943 – Mindst 4 års fængsel for branden på Teatersalen?

Der er nu begæret forundersøgelse mod den unge pige, Ottomine Christensen, der satte ild på Teatersalen. Foruden branden har hun, som tidligere omtalt, begået en række tyverier, bl.a. af smykker, askebægere og silkestrømper. Hun vil blive sat under tiltale efter straffelovens paragraf 180, hvori det hedder, at den, der sætter andres liv i overhængende fare eller forårsager omfattende ødelæggelse ved at anstifte brand, skal straffes med ikke under 4 års fængsel.

Som bekendt ødelages der for godt 148.000 kr. ved Teatersalens brand, som pigen anstiftede udelukkende for at få mindre at bestille. Kredslægens undersøgelse har godtgjort, at hun hverken er sindssyg eller åndsvag, men alligevel kan hun næppe anses for påvirkelig af almindelig straf. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 22. oktober 1943.

1943 – Cykelskræller nr. 25 anholdt i Kolding

Endnu en cykelskræller er blevet anholdt i politiets kamp mod cykelskrælleriet i Kolding. Det drejer sig om en af politiets tidligere bekendte, der både har købt, solgt og stjålet cykelgummi. Han var i formiddags fremstillet i et grundlovsforhør, hvor han blev fængslet.

I øvrigt er retten som følge af de mange anholdelser – dette var nr. 25 – ved at køre helt rundt i de mange rapporter, der skal fremlægges, både når en nyanholdt skal fremstilles og når de i arresten siddende skal fremstilles for at få fængslingsfristen forlænget. Men om kort tid vil der nok blive ryddet ud i de mange sager på den måde, at de mange sager skal domforhandles […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. juli 1943.

1943 – Kriminalpolitiets arbejde er i jævn stigning

Sikkerhedspolitiet har alene haft 465 sager

Kriminalpolitiet i Kolding har nu tilendebragt udarbejdelsen af statistikken over året 1942’s arbejde. Som det kunne ventes, er forbrydelserne i stigning, selv om der ikke i år har været så tungtvejende og mangeomfattende bedragerisager, som da Stougaard-sagen i sin tid optog flere lokaler på Domhuset. Der er i året 1942 begået i alt 2.860 forbrydelser i politikredsen; deraf falder de 1.652 i Kolding by, resten på landet – det blive 1.208. Kriminalpolitiet har opklaret 1.384 af årets forbrydelser og 110 fra forrige år. Der har været 1.205 sigtede mænd og 141 kvinder. I alt har der været anholdt 324 personer, deraf de 11 kvinder. I 211 tilfælde er tiltalte frafaldet, mens der ved Underretten har været rejst tiltale mod 369 mænd og 29 kvinder.

341 mænd har fået deres dom, og 27 kvinder. 3 mænd er dømt ved Nævningeting. der har været rejst tiltale i 203 statsadvokatsager ved Underretten, og der er i Kolding Politikreds anholdt 34 efterlyste fra andre politikredse. Politiet har anholdt 219 berusere; deraf var kun 9 indbragt af landpolitibetjentene fra landdistrikterne – resten har Kolding på samvittigheden. Der er begået 1.787 simple tyverier, 164 indbrud, og der er er anmeldt 188 bedragerisager (herunder underslæb etc.), 57 tilfælde af forsætlig vold (legemsbeskadigelser), 41 forbrydelser mod sædeligheden, 5 dyreplagerisager, 43 tilfælde af hærværk i politikredsen, ligesom man har haft 112 almindelige brandsager, men ingen uagtsomme eller forsætlige. Endelig er der begået ét drab i 1942. […]

1943 – 8 drenge og unge mænd idømt fængselsstraffe for sabotage mod værnemagten

En række sabotagehandlinger mod den tyske værnemagt i Aalborg. En nødvendighed for landet og befolkningen, at sabotage undgås.

Officielt meddeles:

I juni måned 1942 meddeltes det, at nogle unge mennesker fra Aalborg var idømt streng fængselsstraffe for i en række tilfælde at have forøvet alvorlige sabotagehandlinger mod den tyske værnemagt. Trods den advarsel, disse domme indeholdt, har i tiden fra august til slutningen af november måned børn og unge mennesker i Aalborg begået en række sabotagehandlinger af lignende art. Ved to domme afsagt af Københavns Byret den 27. februar 1943 er otte drenge og unge mennesker idømt fængselsstraffe fra 1½ til 4 år.

Fem drenge dømt for seks tilfælde af sabotage

Den ene dom angår fem drenge der i slutningen af august stiftede en forening, som de kaldte ‘Danmarks Fredsliga’, og som derefter i tiden indtil slutningen af november i seks tilfælde har forsøgt ildspåsættelse på materiel eller ejendom, der tilhørte eller benyttedes af den tyske værnemagt eller personer, der arbejdede for værnemagten. De har endvidere i nogle tilfælde foretaget rudeknusning og endelig i en række tilfælde tilegnet sig tyske soldaters uniformshuer m.v. Selv om “foreningen” og dens virksomhed har været tydeligt præget af medlemmernes umodenhed, er de begåede handlinger og deres følger for de pågældende og deres pårørende alvorlige nok.

Fængselsstraffe fra 1½ til 4 år

Ved dommen blev for overtrædelse af paragraf 3 nr. 2 i Lov nr. 14 af 18. januar 1941, straffelovens paragraf 291 stk. 1. og bekg. nr. 254 af 9. juni 1941 den 19-årige kontorelev Asger Lorentsen idømt fængsel i fire år, den 15-årige skoleelev Jørgen Rahbek fik fængsel i et år og seks mdr. og den 17-årige kontorist Hans Jørgen Jul Laursen, den 15-prige skoleelv Vagn Jensen og den 17-årige bud Henning Jensen fængsel hver i to år.

Ved de anden samtidig afsagte byretsdom blev den 19-årige maskinsmedelærling Erik Børge Nielsen anset med fængsel i tre år, den 20-årige mekaniker Svend Erik Normann Petersen med fængsel i tre år og tre mdr. og den 20-årige maskinlærling John Albert Andersen med fængsel i to år for overtrædelse af paragraf 3, nr. 2 og 3 i Lov nr. 14 af 18. januar 1941. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 28. marts 1943.

1943 – Drengetyvebandens hovedmænd dømt

I middags afsagde dommer Strøbech i Kolding Kriminalret dom over hovedmændene i den sidste store drengetyvebande-affære, der omfattede 19 mand, hvoraf de øvrige fornylig har fået deres domme.

For hovedmændene kom dommen til at lyde således:

Y. Fængsel i 3 måneder minus 4 dage forudstået varetægtsarrest: desuden skal han betale 130 kr. til statskassen som sin fortjeneste ved salg af rationeringsmærker.

M. Fængsel i 4 måneder minus 4 dage. Begge disse domme dog betinget i 5 år, og de dømte skal i 3 år underkaste sig Dansk Værneselskabs tilsyn.

N., der er den ældste af banden, og hvis hjem har været et arnested og hvad værre er for bandens øvrige medlemmer, og som har haft en skadelig indflydelse på dem, blev idømt 5 måneders fængsel – men ubetinget – og dog med fradrag af 4 dage, hvilket gør, at han undgår at komme i statsfængsel. Han har bl.a. gjort sig skyldig i frække tasketyverier og tyverier fra fhv. skolebestyrer Dalsgaards drivhus, hvor han har stjålet store partier løg etc. Til den gartner, han har haft plads hos, skal han betale 550 kr. for værdier, han har bestjålet ham for.

H. fik 60 dages fængsel, dog betinget på samme måde som de to første, og endelig fik M. 4 måneders fængsel med fradrag af 4 dage. Denne dom var betinget, da hans forbrydelser er begået under mørklægningen. Desuden skal de betale deres beskikkede sagfører, landsretssagfører Juhl, salær og sagsomkostninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. marts 1943.