1942 – Den stigende kriminalitet en fare for postens sikkerhed

Der begås navnlig i mørklægningen og i vintertiden posttyverier.

Post- og telegrafvæsenet har gjort den erfaring, at retssikkerheden under krigen er væsentlig forringet. Noget lignende konstaterede man under den forrige krig, da der blev begået en række indbrud og tyverier på posthusene landet over. Fuldmægtig i Generaldirektoratet F. Thinggaard behandler i en artikel om postens sikkerhed før og nu (skrevet i årbogen for Det danske post- og telegrafvæsen) hele dette problem, idet han anfører at den stigende kriminalitet i forbindelse med mørklægningen medfører større fare for postens sikkerhed.

I det sidste halvandet år har man haft lejlighed til at konstatere dette, navnlig om vinteren. I fjor fandt der en række tyverier sted på postekspeditioner forskellige steder i landet. De blev udført på den måde, at tyven benyttede lejligheden til at snige sig ind, mens den vagthavende et øjeblik var ude for at ekspedere toget. Forrige vinter blev der i flere tilfælde stjålet breve fra postbude, der var ude på ombæring og i strid med reglementet havde efterladt posten uden opsyn. På samme måde blev der stjålet enkelte postanvisninger og pakker. I denne vinter er der ikke konstateret tyverier af den art; derimod har der været en del indbrud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1941 – Tyveriet på slagteriet beløber sig til ca. 1.380 kr.

Samtlige beneficerede sagførere i sving i Fedttyveri-sagen fra slagteriet.

I formiddags påbegyndtes i kriminalretten behandlingen af sagerne mod de 12 tiltalte i fedttyveri-affæren fra slagteriet. De fire sigtes for tyveri, og de stjålne varer har en værdi på i alt ca. 1.380 kr. For de øvriges vedkommende lyder sigtelsen på hæleri, idet de dels har købt de stjålne varer og dels har været med til at forbruge beløb, som de vidste hidrørte fra tyverierne. Under sangen møder samtlige byens fem beneficerede sagførere: Hertz, Halv. Petersen, Lynæs og Juhl møder for de fire hovedmænd, medens Lrsgf. Bjerre repræsenterer de 8, der sigtes for hæleri. For anklagemyndigheden møder fuldmægtig Arenbrandt.

Sagens opkomst skyldes ikke anmeldelse fra slagteriet, men den skyldtes en udtalelse, der faldt fra hovedmanden i den tidlige omtalte dæktyveri-sag fra slagteriet. Hovedmanden forklarede nemlig, at han havde fået fidusen om dækkene af en slagteriarbejder, og det satte straks de to kriminalbetjente, Kai Kristensen og Deleuran, i arbejde med at efterforske den pågældende arbejder. Det lykkedes imidlertid ikke, men under de meget indgående undersøgelser i den anledning kom man under vejrs med fedttyveri-affæren, som det nævntes i slagteriets erklæring forleden, måske til to nye sager. […]

Slagteriarbejder N. N. sigtes for tyveri ved i tiden fra 1. juni 1941 til sin anholdelse d. 17. oktober ad mange gange, dels fra slagteriets fedtsmelteri og dels fra kølerummet at have stjålet ca. 25 kg. fedt af samlet værdi ca. 90 kr., 3 karbonadestænger, 5-6 flæskestege, 2 skinker samt 2 sider røget flæsk af samlet værdi 229,72 kr. For 25. septbr. at have stjålet 2 skinker til 38 kr. og den 16. oktober (dagen før anholdelsen) 5 kg. spæk til 15 kr. Endelig sigtes han for sammen med slagteriarbejder J. J. den 22. septbr. at have stjålet 25 kg. fedt af værdi 90 kr., og den 16. oktober 25 kg. fedt af værdi 90 kr. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 11. november 1941.

1941 – Hovedmændene i tyveri-affære på Andelsslagteriet er anholdt

I middagsstunden blev der stjålet fedt og flæsk som solgtes.

Kriminalpolitiet kom fornylig vistnok i forbindelse med dæktyveriet, under vejr med en tyveri-affære på Andelssvineslagteriet, og siden torsdag aften, hvor de første anholdelser foretoges, har sagen udviklet sig, så der nu i alt er fem implicerede. Når vi ikke på et tidligere tidspunkt har omtalt sagen, skyldes det politiets henstilling herom, idet alt for megen omtale ville skade sagens videre forløb. Nu har politiet imidlertid selv lukket op for posen, tilsyneladende på et tidspunkt, hvor man endnu ikke er klar over sagens omfang. Alle de hidtil implicerede, der af familieforsørgere, har aflagt tilståelse om tyverierne af fedt, kød og flæsk, som de har videresolgt.

I et grundlovsforhør i går eftermiddags afsagdes der fængslingskendelse over tre, medens en fjerde blev anholdt og den femte er løsladt. Vi erfarer fra anden side, at tyverierne har fundet sted i middagsstunden, og under fjernelsen af tyvekosterne benyttedes elevatoren. Motivet til tyverierne må for et par af de impliceredes vedkommende søges i for hyppige værtshusbesøg, og en medvirkende årsag har arbejdsfordeling også været. En af de implicerede var blevet fuldstændig arbejdsløs, medens andre havde fem eller tre dages arbejde om ugen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 18. oktober 1941.

1941 – Gummityvene sat fast

Dæk-tyverierne på slagteriet opklaret.

Allerede i går havde kriminalpolitiet gerningsmændene til tyveriet af tre kostbare lastbildæk fra Andelsslagteriet i Kolding under lås og slå. Og selv om dækkende, der blev stjålet natten til søndag, først blev solgt af tyvene til køberen, en næringsdrivende i Struer, i løbet af søndagen, havde Struermanden allerede nået at sælge dem videre til en lastbilejer, så sagen har hurtigt fået et vist omfang og vil drage flere med sig, idet dækkende er videresolgt til en pris, der ligger betydelig højere end tilladt. Struermanden vil dog ikke blive tiltalt for hæleri, for han har selv givet 1.400 kr. for hvert dæk, så prisen har været “naturlig” nok. Nu er dækkende imidlertid konfiskeret, og desuden vanker der en bøde til den uheldige Struer-handelsmand. De anholdte blev i middags fremstillet i kriminalretten. Først hovedmanden, en 23-årige ung mand, der har haft nogen tilknytning til automobilbranchen og derfor vidste, hvad dækkende var værd. Han tilstod sig skyldig. Hav var blevet anholdt i går eftermiddags ved godt 1-tiden i Fredericia sammen med en af sine medskyldige, og han fortalte hvordan han for ca. 3 uger siden kom på fidusen ved at se en mand, som havde ansættelse på slagteriet, og som han traf på en restaurant i Kolding, fortalte ham, at der stod et par dæk på loftet over slagterirets bødkerværksted. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 1. oktober 1941.

1941 – Slagtermesteren blev sat fast igen

Den store sag angående tyveri af benzinkort på Motorkontoret i Kolding var, som omtalt forleden, så vidt afsluttet, at man kunne løslade de fleste af de for hæleri sigtede: således løslodes også slagtermester S., Fredericia, der ligesom de øvrige løsladte fik besked om ikke at sætte sig i forbindelse med de andre implicerede i sagen inden dommen. Dette har S. ikke overholdt, og han er derfor igen blevet sat under anholdelse. I går fremstilledes han i grundlovsforhør. Det oplystes, at S. havde talt med den anden Fredericia-slagtermester, L., som ligeledes var sigtet for hæleri. Selv forklarede han, at det var en hund, der var årsagen til de uheldige omstændigheder. Den anden slagtermesters hund var kommet løbende ind i S.’s forretning, og han havde da fulgt hunden hjem og kom derved i snak med sin kollegas kone. Uheldigvis havde han her sagt ting, som berørte benzinsagen […]

I retten hævede S., at der ikke blot var tale om tilfældigheder, men han havde ikke talt med sin kollegas kone i nogen hensigt. Der blev afsagt fængslingskendelse over ham. S. appellerede til Landsretten.

Kilde: Uddrag, Fredericia Social-Demokrat, 29. august 1941.

1941 – Vagtselskaberne har forøget abonnent-tallet med 50 pct.

Man vil gardere sig imod tyverier og lignende under mørklægningen.
Mørklægningen har betydet en stærkt forøget tilgang af nye abonnenter til De forenede Vagtselskaber i Syd- og Sønderjylland. Ved henvendelse til Vagtselskabernes Kontor i Kolding erfarer vi, at antallet af abonnenter endog er gået frem med 50 pct., siden der indføres mørklægning.

Et resultat af denne stærkt forøgede tilslutning, udtaler man, er blevet en udvidelse af mandskabet. Således har man fra 1. august oprettet en station i Vejen, som skal betjenes af en fast nattevægter og en reservevægter, og medens man førhen i Kolding by kun havde 2 faste vægtere og 1 reserve, er tallet nu helholdsvis 3 og 2.

Denne tilgang har bevirket, at der er blevet væsentligt mere at bestille for nattevægterne. Som følge af mørklægningen ligger mange virksomheder ubevogtet i længere tid end normalt, og derfor er der virksomheder, som nu besøges fire gange pr. nat mod almindeligt kun 2 gange. Der er i øvrigt nattevægternes erfaring, at de nuværende forhold har gjort folk mere påpasselige og agtpågivende. Således støder man ikke mere på så mange brændende lys om natten, ligesom snurrende maskiner heller ikke er så almindelige. Endelig er man heller ikke så slemme til at efterlade nøgler i nøglehullerne. Årsagen til den store tilgang er for en stor del, at folk vil gardere sig imod mørklægnings-tyverierne, som har gode betingelser for at florere i byerne.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juli 1941.

1941 – Dommen i benzinkort-sagen

Hovedmanden fik 8 måneder, godsejer Ellemann 40 dage, L. Jensen 60 dages fængsel og Søndergaard 40 dages hæfte, mens Lauridsen slap med en bøde.

Først i går eftermiddags kl. 16.30 sattes domsmandsretten i den store Benzinkort-tyverisag fra Kolding Politikontor. Hovedmanden, fhv. kontorist Sv. Aage Schultz dømtes efter anklageskriftet for tyveri udført i tjenesteforhold, falsk bogføring og overtrædelse af benzinbestemmelserne til 8 måneders fængsel, og 800 kr., som han skønnedes uretmæssigt at have oppebåret ved salget af kortene, konfiskeredes til fordel for statskassen. I straffen fragår 24 dage, som han har siddet i varetægtsarrest.

Godsejer Ellemann, Assens, og forretningsbestyrer L. Jensen, Kolding, blev for hæleri idømt henholdsvis 40 og 60 dages fængsel, og L. Jensen skal betale 103 kr. til statskassen, idet hans fortjeneste ved videresalg af kortene har andraget dette beløb. Dommen bygger på, at de to mænd, der kendte Schultz, og vidste at han var ansat på Politikontorets Motorafdeling, ikke efter det foreliggende kan have været uvidende om, at S. havde stjålet kortene, som de købte. For Søndergaards vedkommende fandt retten det betænkeligt at dømme ham for hæleri i almindelig forstand, men han blev for uagtsomt hæleri og for ulovligt salg af kafferationeringsmærker idømt 40 dages hæfte, og den uretmæssigt oppebårne fortjeneste ved salget af kortene, 150 kr., skal indbetales til statskassen. Slagtermester Lauridsen, Fredericia, slap billigst. For hans vedkommende var der kun tale om køb af benzinkort og overtrædelse af benzinbestemmelserne. Han skal betale 12 dagsbøder a 15 kr., men de 6 dagsbøder anses for betalt ved udståede varetægtsarrest. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 17. september 1941.

1941 – 13-14 timers retsmøde i Benzin-sagen

Meningsudveksling mellem anklager og forsvarer.

Retsmødet i Benzinsagen på Domhuset i Kolding i går trak ud til kl. et kvarter i elleve, hvorefter der blev voteret lige til midnat. Det blev således et af de længste retsmøder, der nogensinde har været i Kolding, og det længste i mange år. Efter 13½ times arbejde kunne de fire forsvarere, LRSR. Juhl, Lynæs, Bjere og ORS. Hertz gå hjem, mens de to domskvinder sammen med dommeren først skulle til at votere, før de kunne tage fri.

Intet under, om de agerende efterhånden noget trætte af det lange retsmøde, der nu og da havde haft et meget bevæget forløb. Det kom – det kan vist siges uden overdrivelse – til stærke meningsudvekslinger mellem forsvarerne og anklageren, politifuldmægtig Arenbrandt, men hvad angår slagtermester Søndergaard, da stillede slagtermester Laursens forsvarer, LRS. Lynæs, sig ganske på anklagermyndighedens side. Søndergaard ville først ikke gå med til, at han havde solgt andre kaffekort end sine egne, men da man stillede ham i udsigt, at man ville afhøre hans hustru, faldt han dog til føje og indrømmede, at han både havde købt og solgt kaffekort; men hvem han havde handlet med, ville han ikke opgive.

Alligevel blev der sendt en bil af sted efter fru Søndergaard, for at hun kunne blive afhørt i en anden anledning. Men da hun var blevet skaffet til veje, nægtede hun at udtale sig, hvad hun var i sin gode ret til, da hun har lov til at vægre sig ved at udtale sig, når det gælder hendes mand.

Forsvarerne påstod – undtagen for Schultz’ vedkommende – pure frifindelse […]

Dommen falder først i eftermiddag kl. 4.

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 16. september 1941.