1943 – Drengetyvebandens hovedmænd dømt

I middags afsagde dommer Strøbech i Kolding Kriminalret dom over hovedmændene i den sidste store drengetyvebande-affære, der omfattede 19 mand, hvoraf de øvrige fornylig har fået deres domme.

For hovedmændene kom dommen til at lyde således:

Y. Fængsel i 3 måneder minus 4 dage forudstået varetægtsarrest: desuden skal han betale 130 kr. til statskassen som sin fortjeneste ved salg af rationeringsmærker.

M. Fængsel i 4 måneder minus 4 dage. Begge disse domme dog betinget i 5 år, og de dømte skal i 3 år underkaste sig Dansk Værneselskabs tilsyn.

N., der er den ældste af banden, og hvis hjem har været et arnested og hvad værre er for bandens øvrige medlemmer, og som har haft en skadelig indflydelse på dem, blev idømt 5 måneders fængsel – men ubetinget – og dog med fradrag af 4 dage, hvilket gør, at han undgår at komme i statsfængsel. Han har bl.a. gjort sig skyldig i frække tasketyverier og tyverier fra fhv. skolebestyrer Dalsgaards drivhus, hvor han har stjålet store partier løg etc. Til den gartner, han har haft plads hos, skal han betale 550 kr. for værdier, han har bestjålet ham for.

H. fik 60 dages fængsel, dog betinget på samme måde som de to første, og endelig fik M. 4 måneders fængsel med fradrag af 4 dage. Denne dom var betinget, da hans forbrydelser er begået under mørklægningen. Desuden skal de betale deres beskikkede sagfører, landsretssagfører Juhl, salær og sagsomkostninger. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. marts 1943.

1943 – Ungdoms-kriminaliteten i Kolding vokser stærkt

Tre ungdommelige tyvebander med henholdsvis 19, 12 og 5 medlemmer

Ungdomskriminaliteten er et sørgeligt tidens tegn, også i Kolding. For øjeblikket har politiet til behandling en drenge-tyvebande med 19 implicerede og en gummityvebande med 12 – væsentlig helt unge fyre. Så sent som i går måtte kriminalpolitiet i Sønderborg tage sig af 5 Koldingdrenge – alle under 15 år ! – som efter forskellige tyverier var draget til Sønderborg på nye eventyr. Det er egentlig ganske forfærdelige perspektiver, der åbner sig hver gang en sådan samling drengeforbryderspirer afsløres.

Politimesterens repræsentant Arenbrandt, lagde da heller ikke i middags, da gummityvenes sag var til behandling, skjul på, at børneværn og politimyndighederne så mørkt på disse tilstande. Da forsvareren for en af de unge, fra et pænt og godt hjem, krævede sin klient sat på fri fod, da han om en måned skulle aflægge svendestykke, krævede anklageren fængslingen forlænget, idet han bl.a. udtalte, at han ønskede, at der måtte statueres et eksempel over for en del af byens ungdom, der er engageret i den slags forbrydelser. Myndighederne måtte lægge vægt på, at der blev indført en mere skærpet praksis mod dem, der begår disse krigsforbrydelser: tiderne og forholdene måtte motivere en sådan skærpelse, da ungdomsforbrydelser er i stadig og meget stærk stigning. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 20. februar 1943.

1942 – Den stigende kriminalitet en fare for postens sikkerhed

Der begås navnlig i mørklægningen og i vintertiden posttyverier.

Post- og telegrafvæsenet har gjort den erfaring, at retssikkerheden under krigen er væsentlig forringet. Noget lignende konstaterede man under den forrige krig, da der blev begået en række indbrud og tyverier på posthusene landet over. Fuldmægtig i Generaldirektoratet F. Thinggaard behandler i en artikel om postens sikkerhed før og nu (skrevet i årbogen for Det danske post- og telegrafvæsen) hele dette problem, idet han anfører at den stigende kriminalitet i forbindelse med mørklægningen medfører større fare for postens sikkerhed.

I det sidste halvandet år har man haft lejlighed til at konstatere dette, navnlig om vinteren. I fjor fandt der en række tyverier sted på postekspeditioner forskellige steder i landet. De blev udført på den måde, at tyven benyttede lejligheden til at snige sig ind, mens den vagthavende et øjeblik var ude for at ekspedere toget. Forrige vinter blev der i flere tilfælde stjålet breve fra postbude, der var ude på ombæring og i strid med reglementet havde efterladt posten uden opsyn. På samme måde blev der stjålet enkelte postanvisninger og pakker. I denne vinter er der ikke konstateret tyverier af den art; derimod har der været en del indbrud […]

Kilde: Uddrag, Kolding Social-Demokrat, 9. januar 1942.

1941 – For retten

To 18-årige fredericianere stod den 11. november 1941 for retten i Fredericia, sigtet for forskellige kriminelle sager.

Den ene, der omtaltes D., var sigtet for cykeltyveri, han forklarede dog selv, at han af en kammerat, der var rejst til Tyskland, havde lånt cyklen, der siden havde vist sig at være stjålet.

Derudover var D. tiltalt for bedrageri, da han havde fået udbetalt 40 kr. fra socialkontoret, under den forudsætning, at han skulle købe arbejdstøj til en påtænkt rejse til Tyskland; samme dag havde han dog fået arbejde i Fredericia, og undladt at betale pengene tilbage, dette erkendte han sig skyldig i.

En tredje sigtelse mod D., omhandlede også en anden 18årig, de var i fællesskab sigtet for at have stjålet fem flasker spiritus i Restaurant Robert på Torvet i Fredericia. Begge tilstod forholdet, og forklarede, at de havde været i Brejning, ”for at indbyde et par pigebørn til fest, på hjemvejen havde skaffet sig spiritus til festen ved indbrud”.

Sagen optoges til dom.

Ved retten i Kolding behandles en sag om tyveriet på andelssvineslagteriet. Sagen startede med, at der for nogen tid siden blev stjålet 3 bildæk, og politiets undersøgelser i den forbindelse, afslørede store flæske og fedttyverier.

Den 11. november stod der fire slagteriarbejdere fra Kolding tiltalt for tyverierne, der angiveligt beløber sig til 1.400 kroner. Desuden har politiet under sagen fundet frem til 8 hælere, som har videresolgt varerne.

Kilder:
På kant med loven, Fredericia Socialdemokrat, 11. nov 1941, side 4
Tyverierne på slagteriet i Kolding, samme

1941 – Vagtselskaberne har forøget abonnent-tallet med 50 pct.

Man vil gardere sig imod tyverier og lignende under mørklægningen.
Mørklægningen har betydet en stærkt forøget tilgang af nye abonnenter til De forenede Vagtselskaber i Syd- og Sønderjylland. Ved henvendelse til Vagtselskabernes Kontor i Kolding erfarer vi, at antallet af abonnenter endog er gået frem med 50 pct., siden der indføres mørklægning.

Et resultat af denne stærkt forøgede tilslutning, udtaler man, er blevet en udvidelse af mandskabet. Således har man fra 1. august oprettet en station i Vejen, som skal betjenes af en fast nattevægter og en reservevægter, og medens man førhen i Kolding by kun havde 2 faste vægtere og 1 reserve, er tallet nu helholdsvis 3 og 2.

Denne tilgang har bevirket, at der er blevet væsentligt mere at bestille for nattevægterne. Som følge af mørklægningen ligger mange virksomheder ubevogtet i længere tid end normalt, og derfor er der virksomheder, som nu besøges fire gange pr. nat mod almindeligt kun 2 gange. Der er i øvrigt nattevægternes erfaring, at de nuværende forhold har gjort folk mere påpasselige og agtpågivende. Således støder man ikke mere på så mange brændende lys om natten, ligesom snurrende maskiner heller ikke er så almindelige. Endelig er man heller ikke så slemme til at efterlade nøgler i nøglehullerne. Årsagen til den store tilgang er for en stor del, at folk vil gardere sig imod mørklægnings-tyverierne, som har gode betingelser for at florere i byerne.

Kilde: Uddrag, Kolding Avis, 30. juli 1941.

1941 – Ny tyveri-affære på Motorkontoret i Kolding

Kontoristen stjal benzinkort og solgte dem – 5 anholdelser.

Bag det kort omtalte forhør bag lukkede døre i kriminalretten i Kolding i går, skjulte der sig en ny benzinkort-tyveriaffære fra Motorkontoret på Domhuset.

Den i går anholdte var nemlig en tidligere kontorist på Motorkontoret, Svend Aage Schultz (der er midt 30’erne og tidligere har været købmand), og som fik ansættelse på Motorkontoret i Kolding efter at benzinkortene havde skaffet kontoret så meget arbejde. Desværre må eksemplet med den tidligere kontorist Buch-Petersen havde smittet – det var det første tilfælde med benzinkorttyverier fra motorkontorer i Danmark – og ligesom Buch-Petersen færdedes den nu fængslede fhv. motorkontorist meget i byens mindre restaurationer.

Schultz fik ansættelse i foråret 1940, og han begyndte sien tyverier i maj måned. I september måned fik han sin afsked, da han var sløset med sit arbejde og færdedes for meget på restaurationer, hvor han drak og svirede. At der var noget galt i form af direkte tyverier, havde man dengang ingen anelse om, det opdagede man manglede senere ved en revision. Da manglede man mærker til 7-800 liter, men Schultz har tilstået at havde stjålet mærker til ca. 2.000 liter! […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 9. august 1941.

1940 – Store sækketyverier i Kolding

Der foregår for tiden mange tyverier af sække, særlig presseninger, der åbenbart benyttes til mørklægning, og kriminalpolitiet har i den sidste tid modtaget anmeldelser om tyverier af ialt 7-800 sække i Kolding og omegn.

Det er naturligvis også en god forretning at stjæle sække og så bagefter sælge dem for 70-80 øre stykket, men i betragtning af den straf, man hjemfalder til, dersom tyverierne opklares, turde det trods alt være en noget tvivlsom forretning.

Kilde: Kolding Social-Demokrat, 9. august 1940.