Tag: Uddannelse

1944 – NSU uddanner en førerelite af dansk ungdom

Jacob Krause Leave a comment

Den eneste danske ungdomsbevægelse, som systematisk uddanner førere til en indsats for ungdommen – stammefører Weidlich redegøre for den alsidige uddannelse. NSU’s 10 års stiftelsesdag bliver en festdag.

På NSU’s herlige førerskole i Holte arbejdes under højtryk med føreruddannelsen. Et 3 ugers kursus for højerestående førere er netop afsluttet, og for tiden afholdtes et kursus for førersker i NSU. Når denne skole hjemsendes, indkaldes atter et hold drenge til føreruddannelse og sluttelig igen et hold piger. Samtidig hermed arbejder NSU’s store svæveflyvehird i København som ingensinde før, og om få dage slås NSU’s sommerlejr portene på vid gab. Der sker altid noget i den nationalsocialistiske ungdomsbevægelse!

I førerskolens store park tumler unge førersker sig i munter leg i en fritime.; julisolen kaster sine smeltende stråler ned over de store plæner, og det er som en C-vitaminerne også har en gunstig virkning på frugttræer og grøntsager. På førerskolens kontor residerer den nylig hjemvendte SS-untersturmführer Poul Weidlich, der er stammefører i NSU og nu har fået betroet føreruddannelsen for hele landet. De fleste NSU’ere kender allerede Weidlich fra hans virker i Storkøbenhavns NUS, og inden året er omme vil de fleste NSU’ere i provinsen havde lært ham og hans metoder at kende! […]

Kilde: Uddrag af den nazistiske avis ‘Fædrelandet’, 17. juli 1944.

1944 – Stor interesse for landboungdommens uddannelse

Jacob Krause Leave a comment

Der skal udpeges et lærested i hvert sogn
Den plan, som Aarhus Amts landøkonomiske Selskab for nogen tid siden udarbejdede obligatorisk uddannelse af landboungdommen på velegnede læresteder, har vundet så stor tilslutning, at man kan regne med, at den foreløbig vil komme til at omfatte Aarhus, Randers og Skanderborg Amter samt en stor del af Vejle Amt.

10 landboforeninger og 13 husmandskredsforeninger, heriblandt findes foreningerne på Samsø, har givet sin tilslutning, og det ventes, at endnu flere i de nærmeste dage vil slutte sig til, således at planen er på vej til at blive Jyllandsomfattende. […]

Kilde: Uddrag, Demokraten, 30. januar 1944.

1943 – 33 Kolding-studenter sprang ud i dag

Jacob Krause Leave a comment

En udmærkelse blandt de nysproglige

Dagen i dag er de nye studenters. Det er dem, der har præget hele gadebilledet fra morgenstunden, da de første lykkelige havde erhvervet retten til at bære den hvide hue, til de sidste i eftermiddags havde overstået eksamen. 33 unge mennesker havde indstillet sig til eksamen på Almenskolen, 22 til den matematiske studentereksamen og 11 til den nysproglige, og alle 33 bestod.

De 22 ugen matematikere begyndte den sidste eksamensdag i morges ved 8-tiden. Det var kemi, der var dagens “ret”, og selv om spændingen for samtlige 22 elevers vedkommende var kulmineret med den næstsidste eksamensdag, hvor man kunne danne sig et skøn over, hvorvidt man bestod eller ej, så var det alligevel med en ganske svag rysten i knæene, man to og to gik ind til det grønne bord, trak sit nummer i lotteriet og kørte løs, vis på, at så galt, at man ikke fik huen, kunne det vel ikke gå – men alligevel!

Kl. 8.30 kom den første af årets studenter ned i Almenskolens forhal med sin rød-hvide hue på hovedet. Fra talrige kammeraters side lød det for hvem ved hvilken gang i det sidste måned “hvad fik du? Hvad var du oppe i?”. Og Tyge Bech Jensen, søn af afd. fabrikant Bech Jensen, Kolding, svarede beredvilligt på spørgsmålene, alt imens han modtog håndtryk og lykønskninger i én uendelighed. Når nu festlighederne er overstået, skal den unge matematiker på Arkitektskolen, og så begynder et par nye år med læseri og eksamen.

Den første nysproglige student var den smilende, hvidklædte Tonny Andreasen, datter af propr. Andreasen, Varmark. Hun havde været oppe i engelsk og hentet sig et mg+. Med mg+ i dag regner frk. Andreasen at komme op på 14,00 i gennemsnit. Efter en tiltrængt ferie (for det var hårdt, forsikrer frk. Andreasen), skal hun have plads i huset, og så skal tiden ellers vise hvad eksamen skal bruges til.

Kilde: Kolding Folkeblad, 22. juni 1943.

1943 – Den udvidede husvagtordning gennemføres nu i Kolding

Jacob Krause Leave a comment

De nye husvagtkorps, der er en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, kommer til at omfatte ca. 300 mand

Som et led i den civile luftbeskyttelse er der foruden den almindeligt kendte husvagtordning og oprettelsen af fabriksluftværnene kommet en bestemmelse om, at visse virksomheder skal have et særligt husvagtkorps, der bliver en mellemting mellem husvagter og fabriksluftværn, den såkaldte udvidede husvagtordning. De virksomheder, der falder ind under denne ordning, er udpeget af de lokale luftværnsmyndigheder, og efter hvad ingeniør Hemmingsen, Luftværnskontoret, oplyser over for os, drejer det sig for Koldings vedkommende om 40-45, som f.eks. automobilfirmaerne, Jydsk Telefonselskab, biograferne, byens trykkerier, trælasthandler m.fl. I et enkelt tilfælde har man slået flere virksomheder sammen i en blok, fordi de har fælles gård. Det er blokken Jernbanegade 40, der således får én husvagtleder, og én stedfortræder, hvis opgave det bliver at lede hele mandskabet i den nævnte blok.

Lederkurserne begynder på mandag

Efter at de virksomheder, der skal have den udvidede husvagtordning, er udpeget, får indehaveren ordre til at udpege en leder for husvagterne og en stedfortræder for lederen, og disse indkaldes til et særskilt lederkursus, der arrangeres af den lokale luftværnsforening. For Koldings vedkommende drejer det sig omg i alt 90 mand, der er fordelt på tre kursus, hvoraf det første påbegyndes på mandag og afsluttes tirsdag, det næste følger den kommende mandag og tirsdag, og endelig kommer det tredje til at ligge således, at samtlige ledere vil være færdiguddannede den 6. juli.

Derefter bliver det husvagtlederens opgave sammen med virksomhedernes indehaver efter de retningslinjer, han har fået på kursuset, at udarbejde den endelige luftbeskyttelsesplan for virksomheden, idet det dog kræves, at den skal være forsvarlig, samtidig med, at den er økonomisk overkommelig. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 19. juni 1943.

1943 – Drøje udsigter for C.B.erne

Jacob Krause Leave a comment

De aner ikke. når de kan blive afløst af yngre årgange

Vi kaldte dem føl til at begynde med. Det var et navn, der slog godt an og slet ikke var ment som et smædenavn, nærmest vel som lidt af et kælenavn. Ordet føl kunne godt fortsat være blevet en populær betegnelse for et populært folkefærd, men nu har de fra mange sider frabedt sig dette øgenavn. Og det må man respektere. De hedde altså CB-betjente, og det er jo nok lidt mere kantet – men sådan skal det altså være. Vi må imidlertid alle have den største respekt for denne uniformerede del af vore medborgere, som udfører et stort og værdifuldt, uegennyttigt, omend ikke helt frivilligt arbejde – til gavn for de lovlige og ordnede forhold i vort land.

Mange har ligefrem medlidenhed med mange af disse CB-betjente, som nu har været “indkaldt”, eller i hvert fald stået til rådighed, i samfulde tre år. For mange af dem har denne civile militærtjeneste været en stor økonomisk byrde, idet de har måttet se deres sædvanlige indtægter beskåret med betydelige beløb. Vi har spurgt politikommissær Kleberg, om der ikke var nogen udsigt til, at CB’erne kunne blive afløst af de yngre årgange.

“Det er der desværre ikke”, svarer politikommissæren. “CB’erne har værnepligt i 10 år ifl. lov nr. 336 af 25. juni 1940 – og de 10 år gælder fra den efter sessionen (hvor de blev kasseret eller forbigået) følgende 1. januar. CB’erne må møde uanset, om det griber ind i deres borgerlige virksomhed. Under normale forhold skal uddannelsen foregår uden for den normale arbejdstid, men vi har alt andet end normale tider for øjeblikket. At hjemsende nogle af de nuværende årgange og uddanne nye er en smuk tanke”, fortsætter politikommissæren, “men det ville medføre et uforholdsmæssigt stort uddannelsesarbejde. Nu foreligger der endelige faste rammer med mandskab, der er inde i tingene og ved, hvad det hele går ud på”. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 7. april 1943.

1943 – De unge pigers huslige uddannelse

Jacob Krause Leave a comment

er sat på dagsordenen

ved Kolding Herreds Landbrugsforenings husholdningskreds næste møde, der finder sted i Bibliotekssalen i Kolding fredag eftermiddag kl. 14.15. Konsulent frk. Agnete Tang, Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, vil tale om nævnte emne, der jo er særdeles aktuelt i tiden. Der er ingen, der som husmødrene må slås med krigstidens mange og vanskelige problemer, for det er jo i særlig følelig grad netop husholdningen, der rammes af varemangel og restriktioner. Mange unge piger vil helst gå af vejen for disse vanskeligheder, og frk. Agnete Tang vil sikkert fortælle lidt om, hvordan man skal bære sig ad med at få de unge piger interesseret i det huslige, for der kommer for de fleste af dem, der går ind til anden beskæftigelse, den dag, da de ønsker at de havde lært noget mere om det huslige. Det er store værdier, der administreres af husmødrene, og det er derfor af særdeles betydning, at en opvoksende kvindelig ungdom lærer at at administrere disse værdier, når deres tur kommer. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 10. februar 1943.

1943 – Falck i Kolding uddanner ca. 500 brandmænd

Jacob Krause Leave a comment

Til brug i landdistrikterne

Vi træffer direktør Foged, Falcks Redningskorps, på gaden og spørger ham, hvordan det går med den store plan om uddannelse af brandmænd i landdistrikterne og udpegningen af Falckstationens leder selv til brandinspektør i landkommunerne.

“Det går så godt, som det kan gå”, udtaler direktør Foged. “De fem kommuner i Ribe Amt, som hører med til vort opland, har allerede for længst godkendt valget af mig som brandinspektør i deres kommuner og 12 kommuner i Vejle Amt har også gjort det – alle sammen enstemmigt i øvrigt.”

Hvornår begynder så den nødvendige uddannelse af brandmænd og brandledere (brandfogderne)?

“I næste måned skal Falcks ledere fra hele landet samles i København for på et kursus der at blive instrueret i undervisning og uddannelsen af de unge landmænd-brandmænd og straks efter hjemkomsten tager vi fat på at meddele vor viden videre.”

Hvor mange brandmænd skal der uddannes i landdistrikterne?

“Der skal uddannes 6 brandmænd og 1 leder i hver brandkreds, så i alt vil tallet komme til at ligge mellem 400 og 500 brandmænd.”

Hvordan vil uddannelsen ellers komme til at foregå?

“Den teoretiske undervisning vil finde sted i de forskellige kommuner, og teorien vil formentlig komme til at vare 4 lektioner hvert sted. Den praktiske undervisning, der bl.a. vil komme til at omfatte brugen af brandslanger, anvendelsen af røgmaskiner etc., vil foregå på vor station i Kolding. Antagelig vil vi kunne påbegynde undervisningen i april måned, og det er meningen, at den skal tilendebringe så hurtigt som muligt.” […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 6. februar 1943.

1942 – Falck i Kolding skal uddanne 500 brandmænd

Jacob Krause Leave a comment

Nyordningen af slukningstjenesten i landkommunerne

Af referaterne fra forskellige sognerådsmøder i Ribe Amt er det fremgået, at de fem kommuner, der hører under Kolding Politikreds, alle har indstillet direktør Foged, Falck i Kolding, som brandinspektør.

Bag denne kendsgerning ligger oprettelsen af en normalkontrakt i mellem de samvirkende sognerådsforeninger og Falcks Redningskorps, godkendt af Ministeriet og i korthed gående ud på at Falcks Redningskorps påtager sig at uddanne mandskab til brandslukningstjeneste for at have mandskab til rådighed i kommunerne på landet i tilfælde af brand. Mandskabet lønnes af Falck i form af en nærmere fastsat timebetaling. I øvrigt har Falck vedtaget at uddele en præmie til den af brandmandskabet, der møder først, ligesom også nummer to og tre vil få mindre belønninger i form af kontanter – dette for at animere brandfolkene til at møde meget hurtigt op på brandstedet, ikke alene for brandens skyld men også for at folkene så tidligt som muligt kan være på pletten for at redde dyrene. Her har i reglen minutter stor betydning.

Som nævnt har de fem kommuner i Ribe Amt accepteret ordningen, og det ventes at de 13 kommuner i Vejle Amt også får ind for den – foreløbig har således Vonsild Kommune således vedtaget af indgå på aftalen. […]

Kilde: Uddrag, Kolding Folkeblad, 26. november 1942.